Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Emilie Dittmer Laursen
Hold 2020 olC/3d (3d olC)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Homer, "Odysseen"
Titel B Sofokles, "Antigone"
Titel C Platons filosofi
Titel D Vergil, "Æneiden", 4. sang
Titel E Græsk skulptur

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Homer, "Odysseen"


Forløb om Homers fortælling om Odysseus' hjemrejse fra Troja-krigen.
Som basistekst i forløbet er læst: uddrag af 'Odysseen' i Otto Steen Dues oversættelse.
'Paideia', 2012, af Refslund og Andreasen er anvendt til sekundærlitteratur om både værket, genren og centrale fagbegreber.

Læst intensivt i undervisningen:
- uddrag af 1. sang, v. 1-95
- uddrag af 9. sang, v. 105-472
- uddrag af 13. sang, v. 187-440

Læst ekstensivt i undervisningen:
- 6. sang v. 1-12: faiakerne vs. kykloperne - betydning for fortællesituationen
- 9. sang v. 526-535: kyklopen påkalder Poseidon (Poseidons vrede)

Som perspektivtekster er anvendt:
- uddrag fra 'Penelopes stemme', Vestjyllands Højskole Forlag, 2010, kapitlerne 'Prolog' og 'Bejlerne'
- uddrag af filmen 'The Odyssey', 1997
- Uddrag af filmen 'Troy', 2004
- Uddrag af filmen 'Monty Python og de skøre riddere', 1974 (The trojan rabbit-scenen)

Sekundærlitteratur i forløbet:
- 'Paideia', 2012, af Refslund og Andreasen, Systime, om værket "Odysseen" s. 19-22
- 'Paideia', 2012, af Refslund og Andreasen, Systime, om genren epos s. 23-27
- 'Paideia, 2012, af Refslund og Andreasen, Systime, om mennesket og guderne, s. 16-19
- 'Sprogenes verden', 2013, Marianne Terp, Gyldendal, om Troja og Den trojanske krig, s. 116-117, 123

Vi har i forløbet bl.a. arbejdet med:
- modsætningen mellem kykloperne og faiakerne
- Odysseus som fortæller - troværdighed?
- fortællesituationen: Odysseus til faiakerne
- løbende karakteristik af Odysseus
- relationen mellem Odysseus og Athene

- heltebegrebet og forskellige typer af helte (fx Achilleus og Odysseus)
- begreberne areté (bedsthed), timé (ære) og kleos (ry)
- begreberne oikos, teofani, antropomorfe guder, do ut des, moira
- Den trojanske krig - baggrundshistorien for "Odysseen"
- de græske guder, deres funktion og relation til og sympati for mennesker

- Homers værker som 'forbilleder' for grækerne: hvad fremstilles som homeriske værdier i "Odysseen"
- digtenes betydning for grækerne - fælles referenceramme

- genren epos, karakteristika både inden for form og indhold
- eposset "Odysseen": dets struktur og fortællelag
- Odysseus som 1. personsfortæller i 9. sang (anvendt kommunikationsmodel)
- Homer og det homeriske spørgsmål, mundtlig overlevering

I forbindelse med forløbet har der været afholdt elevoplæg om de mest centrale græske guder.

Omfang:
'Odysseen': 29 ns.
Sekundærlitteratur: 16 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Sofokles, "Antigone"


Forløb om tragedien "Antigone", der er læst med udgangspunkt i en moderne problemstilling.

Hele Sofokles' tragedie "Antigone" er læst, dog med primært fokus på episoderne og med nedtoning af korsangene.
Værket er læst i Otto Foss' oversættelse, Hans Reitzels Forlag, 1977 (2. udgave).

Vi har i forløbet om "Antigone" arbejdet med:
- stoffets forhistorie / selve den thebanske sagnkreds om Ødipus' slægt
- relationen mellem Antigone og Ismene
- relationen mellem Antigone og Kreon
- relationen mellem Kreon og Haimon
- Kreons forbud mod begravelse af Polyneikes - rimeligt eller for meget?
- løbende karakteristik af Antigone (stolt, stærk, modig, loyal - eller gal ekstremist, religiøs fundamentalist?)
- løbende karakteristik af Kreon, Haimon og Ismene
- Antigones handling som civil ulydighed

Desuden har vi i tilknytning til læsningen af "Antigone" arbejdet med:
- Sofokles' særlige kendetegn som tragedieforfatter i det 5. årh f.v.t., centrale temaer
- Sofokles' samtid - Athen i det 5. årh. f.v.t.
- tragediegenrens kontekst / sammenhæng i det 5. årh. f.v.t.
- tragediens scene (skene, proskenion, orchestra osv.)
- tragediegenrens litterære form (prologos, parodos, epeisodion osv.)
- korets funktion i tragediegenren
- særlige tragedie-fagbegreber som agon, stichomythi og peripeti

Spørgsmål, vi har arbejdet med som moderne problemstilling i forbindelse med læsning af tragedien:
- Civil ulydighed - hvordan, hvorfor, hvornår?
- Mennesket mellem religion og samfundets love (demokrati)
- Mennesket mellem egen moral / samvittighed og samfundets love

Tekster anvendt perspektiverende til den moderne problemstilling om civil ulydighed:
- "Civil ulydighed er en pligt", information.dk, 30.09.09 (https://www.information.dk/debat/2009/09/civil-ulydighed-pligt?vwo_exp_badges=|32|)

Perspektivtekst til selve tragedien "Antigone"
- 2. akt af novellen "Ismenes tragedie", 2007, Svend Åge Madsen, fra samlingen "Manden der opdagede at han ikke eksisterede", Gyldendal, s. 167-173.
Brugt til dels at arbejde med, hvad en perspektivtekst er og kan, og til dels at få et andet syn på karaktererne Ismene og Antigone ud fra Tancreds nytolkning af stykket.  

Som baggrundslæsning til sagnkredsen og tragedien er anvendt:
-"Til indføring", s. 83-85 i "Antigone", oversat af Otto Foss, Hans Reitzels Forlag, 1977
- "Sofokles' Antigone" - et overblik over tragediens indhold fra Ribe Katedralskoles klassikerside (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/sofokles/antigone.htm)
- https://www.youtube.com/watch?v=oXyek9Ddus4 (youtube-intro)

Om Sofokles har klassen læst et uddrag af:
- Sofokles fra Den store danske (http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Gr%c3%a6sk_litteratur/Klassisk _gr%c3%a6sk_litteratur_550-300/Sofokles)

I forbindelse med forløbet har der været afholdt et elevoplæg om de tre tragedieforfattere Aischylos, Sofokles og Euripides.

Omfang:
- Antik tekst: 70 sider
- Sekundærlitteratur/perspektivtekst: 6 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Platons filosofi

Forløb om Platons filosofi med fokus på temaer som erkendelse og uddannelse.

I forløbet har vi gennemgået Platons "Hulebilledet" intensivt med fortokning af hhv. billed- og realplan for via den vej at opnå forståelse af Platons dualistiske filosofiske grundprincip, dvs. forskellen mellem fænomenernes og ideernes verden. I den forbindelse er eleverne også blevet introduceret for Sokrates' dialogiske metode og fagbegreber som doxa, élenkos, epistéme og aporía.

Antikke tekster læst:
- Mejer, Jørgen; Tortzen, Chr. Gorm: "Kend dig selv - Et Platon-udvalg"
  - "Hulebilledet", side 163-170
  - "Symposion", side xx-xx

Sekundærlitteratur:
- Andreasen og Refslund Poulsen: "Paideia - gundbog i oldtidskundskab", side 146-155
- Mejer, Jørgen; Tortzen, Chr. Gorm: "Kend dig selv - Et Platon-udvalg"
  - Indledning til "Hulebilledet", side 159-162

Perspektivtekst:
- Andersen, H.C.: "Klokken" (1845)

Arbejdsformer: Læreroplæg, gruppearbejde.

Omfang:
- Antik tekst i alt: xx
- Sekundærlitteratur: xx sider


Lærer: EL (UVB ved MRi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Vergil, "Æneiden", 4. sang

Forløb om romersk epos under Augustus (Augustæisk tid) med fokus på Vergil og hans store epos 'Æneiden'.
Uddraget er læst i 'Romersk antologi', Christensen og Tortzen, 2007, Museum Tusculanums Forlag, s. 133-154.

Vi har udelukkende læst fra 'Æneiden's 4. sang, men har inddraget enkelte citater fra 6. og 8. sang.

Eleverne har i grupper arbejdet med:
- Vergil, hans forfatterskab og forhold til Augustus

Særlige fokuspunkter i læsningen af 'Æneiden's 4. sang:
- Aeneas' særlige mission, skæbne, splittelse
- Relationen mellem Dido og Aeneas
- Karakteristik af Dido
- Karakteristik af Aeneas, herunder Aeneas som helt i forhold til Homers helte
- En række af 4. sangs tematikker
- Gudernes rolle i værket og deres forhold til og sympati for mennesket

- 'Æneidens' betydning for Augustus og det romerske folk - propaganda?
- Vergils placering i augustæisk tid i forhold til Ovids
- 'Æneiden' som epos: genren både som form og indhold
- Vergil og epos-traditionen fra Homer og 'Odysseen' og 'Iliaden', intertekstualitet
- Byen Roms mytiske historie: Aeneas, Romulus, Remus
- Byen Roms kulturelle betydning
- Augustus og propaganda-begrebet

Perspektivtekst:
- Uhre, Karen: "Nej, Morten Messerschmidt: Danmark er ikke kun bygget på kristne værdier. Arven fra antikken er lige så vigtig". (Kronik i Politiken, 2020, uddrag).

Som baggrundslæsning er brugt:
- 'Romersk antologi', Christensen og Tortzen, 2006, s. 105-106
- 'Paideia', Andreasen og Refslund, 2012, Systime, om epos-genren, s. 23-27

Omfang:
- 'Æneiden': 25 sider
- Sekundærlitteratur: 7 sider

NB! Forløbet er overtaget fra EL af MRi undervejs pga. sygdom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Græsk skulptur

Gennemgang af den græske kunsthistorie med fokus på skulptur. Eleverne har lært at analysere og fortolke græsk skulptur med henblik på at være bevidste om arkæologiens funktion som historisk kilde til forståelse af den antikke verden.

I gennemgangen har fokus især ligget på at analysere skulpturerne ift. den periode de er produceret i. Dermed har der også været gennemgået nedslag i de enkelte perioders kulturelle og historiske begivenheder.

Der er i analyserne inddraget fagbegreber som arkaisk stivhed/smil, den strenge stil, kontrapost, våddraperi, kulturgrupper, patos m.m.

Analyserede skulpturer:
- Arkaisk tid: Peplos-koren
- Tidlig klassisk tid: Diskoskasteren
- Højklassisk tid: Spydbæreren
- Senklassisk tid: Hermes med Dionysos-barnet
- Hellenistisk tid: Laokoon-gruppen
- Romersk tid: Prima Porta-statuen

Perspektiveringede skulptur
- Michealangelo: "David"

Sekundærlitteratur:
- Andreasen, Brian; Jens Refslund Poulsen: "Paideia - grundbog til oldtidskundskab" (Systime, PDF-udgave af iBogen, sidetal henviser til disse): Side 232-305. Afsnittene om vaser og templer er gennemgået kursorisk.
- Lærerudarbejdet analysemodel til skulptur

Arbejdsformer: Forløbet er afviklet som projektarbejde med elevoplæg. Alle elever i alle grupper har fremlagt både skulpturanalyser og gennemgang af kulturelle og historiske nedslag fra pågældende periode. Alle grupper har derudover produceret ca. 1 side artikel med kulturelle og historiske nedslag fra perioden.

Omfang:
- Sekundærlitteratur: 75 sider (ca. 1/3 gennemgået intensivt, resten kursorisk)
- Skulpturer: 7 sider

Lærer: MRi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer