Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Peter Bäume
Hold 2020 fyC/2u (2u fyC, 2u fyC øv)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Bølgelære - Lyd og lys
Titel B Jorden og solsystemets fysik, den nære astronomi
Titel C Energi og energiomdannelse
Titel D Atommodeller og Brintspektrum
Titel E Universets oprindelse, kosmologi
Titel F Atomets opbygning og radioaktivitet

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Bølgelære - Lyd og lys

Kernestof i forløbet Lyd og lys
– grundlæggende egenskaber af bølger: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart, bølgeligningen, fysikken bag høresansen, resonans (stemmegaffelforsøg)
– det elektromagnetiske spektrum og fotoner, atomers absorption og emission af stråling
– eksperimentel bestemmelse af bølgelængde
– fysiske egenskaber ved  lys samt deres forbindelse til sanseindtryk (Øjets funktion, lang- og nærsynet og brillens korrektur, farvesynet, fotoeffekt i øjet (farve som fotonenergi))

- brydning i glas/vand som fællesforsøg
- konstruktiv og destruktiv interferens, gitterformlen, forklaring for gitterformlen
Øvelser:
Øvelse Bestemmelse af lydens hastighed
Øvelse brydning med halvrund prisme


Pensum til forløbet findes i "Luk fysikken ind Fysik C" (Klaus Bruun Pedersen) Kapitel 3 og uddelte noter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Jorden og solsystemets fysik, den nære astronomi

Forløb omkring Jordens fysik, System Jorden-Måne, Solsystemet

Pensum findes i "Luk fysikken ind" Fysik C s.23-41

Jordens akshældning og dens konsekvenser bliver undersøgt ved hjælp af en tellurium:
Midnatsol, Vintermørke, Årstiderne, korte og lange dage

Vi finder en argumentation for, hvorfor jorden drejer sig mod uren omkring dens akse, når nordpolen viser opad

Månens faser bliver undersøgt, tidevandets begrundelse (gravitationsvirkning og centrifugalkraft)

Vi undersøger Newtons gravitationslov og har regnet et simpelt eksempel.

Ved hjælp af gravitationsloven bestemmer vi jordens masse (forsøg med Newtonmeter og 1 kg)

Vi lærer om bredde- og længdegrader, og hvorfor man skal stille uret frem, når man bevæger sig østpå på den nordlige halvkugle.

Solsystems opbygning og afstande

Historisk forløb omkring overgang fra geocentrisk til heliocentrisk verdensbillede (film)

Øvelse Merkurpassagen  Her bliver Hypotesen undersøgt, at skolens egne målinger (foto) d. 9. maj som viser en lille bitte mørke plet har deres forklaring i Merkurpassagen

Øvelse Solens diameter og jorden rotationsperiode

Øvelse om den tilsyneladende retrograd planetbevægelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Merkurpassagen 08-12-2020
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Energi og energiomdannelse

Varmeenergi, elektrisk energi, potentiel energi,  og kinetisk energi
Nyttevirkning, effekt
Energieomdannelse mellem potentiel og kinetisk energi
Fasediagram, faseovergange

Øvelse  Energie, effekt og nyttevirkning, bestemmelse af vandets fordampningsvarme
Øvelse  Energitab per hop af en hoppebold og anvendelse af en eksponentiel sammenhæng på data fra hoppeboldforsøg (fælles forsøg i klassen)

Pensum til forløbet findes i "Luk fysikken ind Fysik C" (Klaus Bruun Pedersen) Kapitel 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Atommodeller og Brintspektrum

Vi brugte "Luk fysikken ind" Fysik C , fysikforlaget 2018, alle sidenumre derfra

Atommodellens historie , s. 117-125
Atomets opbygning  s. 126
Fotoner, fotonernes energi E=h*f, omregning fra bølgelængde til energi, enhed elektronvolt eV, omregning til Joule,
Bohrs atommodel, stationære tilstande, energieniveauer, kvantespring og energibevarelsen i brintatomet, beregning af bølgelængderne i Paschen serie.

Øvelse Brintspektrum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Universets oprindelse, kosmologi

Grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af universet og dets udviklingshistorie, herunder det kosmologiske princip og universets udvidelse. Vi har omtalt rødforskydning, Hubbles konstant, vi har skønnet universets alder.

Univerets opbygning bliver kigget på: Fra enkle stjerner i Mælkevejen til stjernehobe, galaksier, hobe af galaksier, superhobe ... universets synlige udstrækning bliver skønnet med 13.8 Mrd lysår.


Øvelse omkring rødforskydning af spektrallinjerne fra kvasaren 3C273 (Hubbles konstant og universets udvidelse). I denne øvelse bliver forskningsdata fra Quasaren 3C273 undersøgt (H-alpha og H-beta linje i brintspektrumet).

Brintspektret bliver undersøgt med hensyn til Bohrs atommodel, vi har teoretisk beregnet Bindingsenergi af tilstandene n i Bohrs atommodel, og beregnet fotonenergier og -bølgelængder af Balmer serien.

Pensum til forløbet findes i "Luk fysikken ind Fysik C" (Klaus Bruun Pedersen) Kapitel 5, plus s. 121-124 om Bohrs atommodel,  og uddelte noter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Atomets opbygning og radioaktivitet

"Luk fysikken ind C" s. 116-159
Atomets historie
Atomets opbygning
Radioaktivitet, alfa, beta minus og plus, gamma henfald
Kernekort anvendes på henfald
Størrelser, som er bevaret i kernreaktioner: Energi, nukleon- og leptonantal, elektrisk ladning

Forsøg:  Absorptionslængde af bly

Aflevering 4 om radioaktiv henfald, opgaver fra bogen 4.3
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Radioaktivitet 26-05-2021
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer