Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Thomas Jacob Bendixen
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og valg i det senmoderne Danmark
Titel 2 Økonomien under inflation og efter Corona
Titel 3 Fra velfærdsstat til konkurrencestat?
Titel 4 Er EU ved at blive en sikkerhedspolitisk aktør?
Titel 5 IP
Titel 6 Demokrati og valg i USA
Titel 7 Udenrigspolitik
Titel 8 Sociologisk opgradering: Identitet i det senmodern
Titel 9 Sociologisk opgradering: Ulighed, social arv og in
Titel 10 International økonomi i en usikker verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og valg i det senmoderne Danmark

Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Politik og valg i det senmoderne Danmark
Periode: 7. november 2022 – 28. februar 2023
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Klassetrin/hold: 3e SA



1. Overordnet resumé

Forløbet undersøger, hvordan dansk politik udvikler sig under senmoderniteten, med særligt fokus på partiernes strategier, skillelinjer, vælgeradfærd og mediernes betydning. Eleverne arbejder både teoretisk og empirisk: de anvender klassiske modeller (Molins, Kaare Strøm, Downs, Michigan-modellen), analyserer aktuelle data fra Folketingsvalget 2022, og producerer egne analyser, videoer og statistiske regressioner. Undervisningen leder frem til, at eleverne kan redegøre for politiske processer og anvende samfundsvidenskabelig metode i skriftlige og mundtlige eksamensformer.



2. Faglige mål (udvalgte fra læreplanen)
• demonstrere viden om politiske institutioner, aktører og processer i Danmark
• anvende samfundsvidenskabelige teorier til at forklare aktuelle politiske forhold
• indsamle, bearbejde og formidle kvantitative data (fx lineær regression)
• analysere og diskutere mediernes rolle i demokratiet
• formulere problemstillinger og diskutere løsningsforslag på baggrund af empirisk materiale



3. Kernestof

Tema                                         
Partisplittelse og partiadfærd:
- Molins model, Kaare Strøms strategier, elite-/klasse-/catch-all-/kartel-/markedspartier DR Valgresultater 2022, DRTV-dokumentaren Partier i brand

Politiske skillelinjer:
- Fordelings- vs. værdipolitik, fire-partisystemets udvikling Uddrag af Politikbogen

Vælgeradfærd:
- Michigan-modellen, rational choice, medianvælgerteori, issue-voting Surveybanken-data

Medier og politik:
- Nyhedskriterier, fake news, medialisering, kanyle- og to-trins-hypotese Kongekabale, presseetik-cases, dokumenter om fake news

Kvantitative metoder:
- Hypoteseopstilling, lineær regression, R²-fortolkning Regres¬ sionsøvelser i Excel   



4. Materialeoversigt

Kernestof (uddrag):
• Politikbogen (Gyldendal) kap. 4-6
• Læreplansstof om partityper og vælgerteori

Supplerende stof:
• DRTV: Partier i brand: Venstre
• Berlingske: “Smerteligt brud…” (Inger Støjberg)  
• TV 2: “Lars Løkke præsenterede nyt parti…”  
• Surveybanken 2019-data om indvandring (Tabel 4.1)  
• DR online interaktive valgresultater 2022  
• PDF’er: “Politisk deltagelse”, “Mediernes nyhedskriterier”, “Det postfaktuelle samfund”



5. Arbejdsformer
• Læreroplæg og klassedialog om teoretiske modeller
• Gruppearbejde: analyse af artikler, storyboard-tegneserie om Venstres brud
• Elevproduktioner: video­nyheds­indslag med fake news-design,. screencast-forklaringer af skillelinjer
• Empiriske øvelser: Excel-regression, tabelanalyse, surveyfortolkning
• Skriftlig feedback: hypoteser, regressionsrapport, eksamenstræning



6. Evaluering og skriftligt arbejde

Opgave                         Form
Hypoteser               Individuel skriftlig øvelse
Lineær regression Paropgave med datadiagram
Fake-news-video         Gruppe­produktion & fremlæggelse


Progressionen følges via mundtlige fremlæggelser, peer-feedback og lærerkommentarer i Lectio; den afsluttende evaluering sker i forbindelse med årsprøven.



7. Særlige fokuspunkter
- Skærpe elevernes forståelse for sammenhængen mellem partiadfærd, vælger­bevægelser og mediedækning.
- Træne kvantitative metoder og fagligt præcist sprog for at styrke den skriftlige dimension på A-niveau.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser - øvelse 15-12-2022
Øvelse i lineær regression 11-01-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Økonomien under inflation og efter Corona

Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Økonomien under inflation og efter Corona
Periode: 10. august 2023 – 22. november 2023  
Lærer: Thomas Jacob Bendixen  
Hold: 3e SA (studieåret 2024/25)  

1. Overordnet resumé

Forløbet giver eleverne en grundlæggende forståelse af makroøkonomiske sammenhænge – konjunkturer, økonomiske mål, BNP-begrebet, finans- og pengepolitik – og kobler teorien til aktuelle fænomener som post-corona-opsvinget, den høje inflation i 2022 og klimaets betydning for økonomiske prioriteringer. Der arbejdes praksisnært: Eleverne opstarter fiktive virksomheder via Handlerummet, analyserer danske nøgletal i regneark, gennemfører “vismandsspil” om økonomisk politik og producerer nyhedsindslag om samfundsøkonomiske scenarier.

2. Faglige mål (uddrag af læreplanen)
- forklare konjunkturforløb og anvende AD-AS-modellen samt Keynes’ og monetaristiske positioner
- analysere målkonflikter mellem de seks samfundsøkonomiske mål
- anvende begreberne BNP, real- og nominelle priser, multiplikator, betalingsbalance m.fl. korrekt
- indsamle, bearbejde og formidle kvantitative data (fx inflation, ledighed, CO₂-udledning)
- diskutere økonomisk-politiske indgreb med inddragelse af teoretiske og normative perspektiver

3. Kernestof
                          
Konjunkturer og kriser     
- Keynes’ konjunkturcyklus, AD-AS, udbuds-/efterspørgselschok, inflationens drivere Oliekriser, finanskrisen 2008, coronakrisen 2020, dansk inflation 2022

Økonomiske mål & Doughnut
- Seks samfundsøkonomiske mål, målkonflikter, Doughnut-økonomi

BNP, kredsløb & prisdannelse
- Økonomisk kredsløb, BNP-beregning (faste/løbende), udbud-/efterspørgsel Moduler om kredsløb og BNP-øvelse  

Økonomisk politik
- Finanspolitiske instrumenter, multiplikator, pengepolitik, fastkurspolitik Vismandsspil og modul-cases

Arbejdsmarked & ledighed
Typer af ledighed, Beveridge-kurve Ledighedsdata 2020-22 og opgaver  

Klima & bæredygtig økonomi
- Eksternaliteter, grøn omstilling, klimamål, Klima-nøgletal


4. Materialeoversigt

Kernestof (ibog):
• ØkonomiNu kap. 1-10 (Systime) – inkl. Doughnut-modellen og multiplikator¬tabeller
• Skriftlig samfundsfag – metodehæfte (kap. 4 & 6)  

Supplerende stof:
• Danmarks Statistik: aktuelle nøgletal (inflation, BNP, ledighed)  
Handlerummet.dk – iværksætter-simulering  
• YouTube-klip: Økonomi for dummies (multiplikator)  
• DR & TV 2 nyheder om inflation og rente
• The Big Short – kort filmresume til finanskrisen  

5. Arbejdsformer
• Læreroplæg & klassedialog om kernestof og aktuelle data
• Gruppearbejde: virksomhedscase, Doughnut-analyse, DK-Spillet vismandsscenarier
• Elevproduktioner: screencast-pitch af forretningsplan, 2-3 min. nyhedsindslag om dansk økonomi
• Empiriske øvelser: Excel-beregninger af BNP, multiplikator og procentvise vækstrater  
• Socrative-quizzer & lektie¬opgaver med skriftlig feedback i Lectio  

6. Evaluering og skriftligt arbejde

Undersøgelse – økonomi Individuel opgave
Økonomisk notat Casebaseret analyse
Vismandsspil-rapport Paropgave (BNP, ledighed, målkonflikt)
Nyhedsindslag (video) Gruppe¬produktion & fremlæggelse
Løbende quizzer & lektiesvar Elevfeedback i Lectio
Progressionen følges via mundtlige fremlæggelser, peer-feedback og lærerkommentarer i Lectio; den afsluttende evaluering indgår i årsprøven.

7. Særlige fokuspunkter
• At knytte økonomisk teori til inflationsbølgen 2022, post-corona-opsvinget og klimapolitikkens betydning for de økonomiske mål.
• At styrke elevernes kvantitative metodekompetencer (Excel, statistikbanken, multiplikator-beregninger).
• At træne formidling af komplekse økonomiske forhold til en bred målgruppe gennem nyhedsformater.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse - økonomi 25-09-2023
Økonomisk Notat 14-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fra velfærdsstat til konkurrencestat?

Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Periode: 24. november 2023 – 5. marts 2024
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Hold: 3e SA



1. Overordnet resumé

Forløbet undersøger, hvordan den danske universelle velfærdsstat udfordres af global konkurrence, demografiske forandringer og nye styringslogikker. Eleverne arbejder med de klassiske velfærdsmodeller (residual, selektiv, universel) og følger deres historiske udvikling frem mod dagens “konkurrencestat”. De analyserer omfordelings­mekanismer, ulighed og arbejdsmarkedets fleksibilitet, diskuterer EU-dimensionen (social dumping, Brexit) og overvejer fremtidige scenarier med frivillighed og kunstig intelligens. Undervisningen veksler mellem teori, empiri, case-videoer og elevproduktioner (mindmaps, tidslinjer, policy-videoer) og træner både kvalitative og kvantitative metoder.



2. Faglige mål (udpluk fra læreplanen)
- Redegøre for velfærdsstatens opbygning, finansiering og historiske udvikling
- Anvende velfærdsmodeller og sociologiske/økonomiske teorier (Rawls, Habermas, Esping-Andersen, O. K. Pedersen) til at forklare aktuelle problemer
- Indsamle og bearbejde kvantitative data (fx gini-koefficient, demografisk forsørgerbyrde) og kombinere dem med kvalitative kilder
- Diskutere konsekvenser af ulighed, brugerbetaling, flexicurity og EU-integration for velfærden
- Formidle samfundsfaglig viden mundtligt, skriftligt og digitalt (video, infographic, debatoplæg)



3. Kernestof

Tema Teorier & begreber Empiri / cases
Velfærdsmodeller:
- Residual, selektiv, universel; stat-marked-civilsamfund

Omfordeling & ulighed:
- Vertikal/horisontal omfordeling, gini-koefficient, Rawls’ differensprincip

Velfærdsstatens historie S
- Socialreformer 1890-1970, “golden age”, spareprogrammer 1980-90

Konkurrencestat & arbejdsmarked:
- Flexicurity, gig-economy, flexploitation-flexisme

Velfærdens udfordringer og løsninger
Demografi, forsørgerbyrde, strukturreformer, AI
EU & globalisering, Social dumping, Brexit-konsekvenser, klima­risici



4. Materialeoversigt

Kernestof (ibog):
• Velfærdsstaten under pres (2. udg.) kap. 1-4  
• Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten (uddrag)  

Supplerende stof:
• Deloitte & Kraka: Small Great Nation (uddrag om ulighed)  
• DR-studie: Velfærdsmodel: Den residuale (video)  
• Statsministerens nytårstale 2024 (ordsky-analyse)  
• TV 2-artikel om borgerpligt, LA og SF’s velfærdspolitik
• DEO-undervisning: Klima i Syddanmark (risikokort)  



5. Arbejdsformer
• Læreroplæg & klassedialog om modeller og teorier
• Gruppearbejde: analyse af Fox News-klip om Danmark, “gratis tandlæge?”-debat, EU-case
• Elevproduktioner: tidslinje over velfærdsstatens historie, 3-min. reklamevideo om DK-modellen, mindmap over udfordringer
• Empiriske øvelser: gini-beregning i Excel, data­visualisering af forsørgerbyrde, survey om “necessities”
• Socrative-quizzer & “sand/falsk”-opgaver til begrebsafklaring  



6. Evaluering og skriftligt arbejde

Opgave
Fællesdel
Individuel synopsis
Undersøgelse – velfærd
Video “Hello, I’m from Denmark”
Mindmap + refleksion
Løbende lektiesvar & quizzer

Progressionen monitoreres via mundtlige fremlæggelser, peer-feedback og lærerkommentarer; forløbet indgår i årsprøven.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fællesdel 20-12-2023
Undersøgelse - velfærd 28-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Er EU ved at blive en sikkerhedspolitisk aktør?

Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Er EU ved at blive en sikkerhedspolitisk aktør?
Periode: 4. marts 2024 – 24. maj 2024  
Lærer: Thomas Jacob Bendixen  
Hold: 3e SA

1. Overordnet resumé

Forløbet undersøger, hvordan EU’s rolle har udviklet sig fra et økonomisk integrationsprojekt til også at rumme udenrigs- og sikkerhedspolitiske dimensioner. Eleverne arbejder med EU-institutionernes beslutningsprocesser, klassiske og nyere integrationsteorier, demokratisk legitimitet, udvidelses- og naboskabspolitik samt den aktuelle debat om strategisk autonomi, PESCO-samarbejdet og sanktionerne mod Rusland. Gennem case-arbejde om Ukrainakrisen, Danmarks forsvarsforbehold og klimarelaterede risici i Region Syddanmark kobles teori og empiri, så eleverne kan analysere EU’s handlekraft og begrænsninger som sikkerhedsaktør.

2. Faglige mål (uddrag fra læreplanen)
- Redegøre for EU-institutioners opbygning, kompetencer og samspil (Policy–Polity–Politics)  
- Anvende integrationsteorier (federalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme, multi-level governance, differentieret integration) til at forklare EU’s udvikling
- Analysere EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP, PESCO, strategisk autonomi) og Danmarks rolle efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet
- Vurdere demokratiske udfordringer (valgdeltagelse, legitimitet, “demokratisk underskud”)  
- Indsamle, bearbejde og formidle kvantitative data (f.eks. stemmeprocenter, forsvarsudgifter) i skriftlige og mundtlige produkter

3. Kernestof
Temaer:
EU-institutioner & beslutningsprocesser:
Ordinary legislative procedure, direktiv vs. forordning, Policy–Polity–Politics Kap. Hvordan træffer EU beslutninger (s. 41-47)  

Integrationsteorier:
Føderalisme, (neo)funktionalisme, liberal intergovernmentalisme, multi-level governance, differentieret integration EU’s udfordringer kap. 2 + øvelse om integrationsteorier

Demokratisk legitimitet Demokratisk underskud, valgdeltagelse, parlamentets rolle Statistik over EP-valg 1979-2019  

Udvidelse & naboskab:
Københavnskriterier, argumenter pro/contra udvidelse Øvelse om kandidatlande og EU-medlemskab  

FUSP & PESCO:
Strategisk autonomi, fælles trusselbillede, våbenproduktion EU – sikkerhedspolitiske udfordringer (s. 173-182)

Danmark & EU-forsvaret
Forsvarsforbeholdet, danske bidrag, DK’s sikkerhedsstrategi og NATO, nordisk samarbejde, Danmarks sikkerhedspolitiske strategi 2023

Sanktioner & Rusland
Effektivitet, omgåelse via tredjelande, geopolitiske konsekvenser  


4. Materialeoversigt

Kernestof (ibog + pdf):
• EU’s udfordringer kap. 1-2 & “Hvordan træffer EU beslutninger”  
• EU – sikkerhedspolitiske udfordringer (s. 173-183)  
• Dansk sikkerhedsstrategi 2023 (Udenrigsministeriet)  

Supplerende stof:
• Altinget: “Historisk stort ja – danskerne afskaffer forsvarsforbeholdet”  
• Infomedia-artikler om sanktioner og PESCO
• DEO-undervisning: “EU og den grønne omstilling” + klimarisiko-øvelser  
• EU-quiz (“Dit EU”), podcast Sikkerhedsudvalget  

5. Arbejdsformer
• Læreroplæg & klassedialog om institutioner, teorier og sikkerhedspolitiske cases
• Gruppearbejde: EU-nationalsang (identitet), integrationsteori-matrix, PESCO-case, klimarisiko-kort
• Elevproduktioner: Facebook-indlæg om EU-symbolik, scenarieøvelse om EU’s fremtid, podcast-spørgsmål, video-forklaring af PESCO
• Empiriske øvelser: EP-valgdeltagelse (Excel), forsvarsudgifts-graf, survey om EU-legitimitet
• Quiz & digitale spil: “Dit EU”, Kahoot om institutioner  

6. Skriftligt arbejde
Opgave
EU-undersøgelse & diskussion
Sammenligning (forarbejde) Notat (2 s.)
Sammenligning – 1. del
Sammenligning – endelig udg.
Løbende lektiesvar & quizzer
Progression følges via peer-feedback, lærerkommentarer og mundtlige fremlæggelser;

7. Særlige fokuspunkter
- Er EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner (FUSP, PESCO) realistiske uden et egentligt militært fællesskab?
- Hvordan balancerer Danmark sin NATO-forankring med en stadig tættere EU-deltagelse efter 2022-afstemningen?
- Betydningen af energi-, klima- og teknologipolitik for EU’s strategiske autonomi.
- Demokratisk legitimitet og borgerinddragelse i en mere sikkerheds-orienteret EU-agenda.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
EU - undersøgelse og diskussion 28-04-2024
Sammenligning - forarbejde 16-05-2024
Sammenligningen - 1.del 22-05-2024
Sammenligning - Endelig udgave 24-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 IP

Fag / niveau: Samfundsfag A (del¬disciplin: International Politik)
Titel: International politik – aktører, trusler og teorier
Periode: 12. august 2024 – 28. oktober 2024  
Lærer: Thomas Jacob Bendixen  
Hold: 3e SA


1. Overordnet resumé

Forløbet giver eleverne et fundament i international politik. Vi begynder med IP-begreber, aktørtyper og de fem trusselsformer, bl.a. via World War Z som case på sikkerhedsliggørelse . Herefter arbejder vi systematisk med de tre hovedteorier – realisme, liberalisme og konstruktivisme – samt nyere begreber som soft power, weaponized interdependence og den liberale verdensorden . Undervejs anvendes workshops, dataøvelser og musik¬analyse, fx anti-krigssange, til at koble teori og empiri . Forløbet kulminerer med en skriftlig sammenligningsopgave om sikkerhed i Europa.

2. Faglige mål (udvalgte fra læreplanen)
- Redegøre for internationale aktører, magtbegreber og trusselsformer
- Anvende realisme, liberalisme og konstruktivisme til at forklare aktuelle konflikter
- Analysere betydningen af soft- og hard power, polaritet og interdependens
- Vurdere normative aspekter (R2P, demokrati, menneskerettigheder) i udenrigspolitik
- Indsamle og formidle kvantitative og kvalitative data (f.eks. soft-power-indeks, konfliktstatistik)

3. Kernestof
Temaer:
Aktører & internationale systemer:
Stater, nationer, NGO, IGO, MNC; suverænitet, Liberal verdensorden, polariteter
  
Trusler & sikkerhed
Militær, politisk, økonomisk, samfunds- og miljøtrussel; aktør-/strukturtrussel

Realisme:
Anarki, SOS, hård/blød/klog magt, polaritet, balancing vs. band-wagoning

Liberalisme Institutionel samarbejde, interdependens, demokratisk fred, soft power

Konstruktivisme Normer, diskurs, R2P, social konstruktion af anarki, Weaponized interdependence Gensidig afhængighed som magtmiddel


4. Materialeoversigt

Kernestof:
• IP-bogen (Forlaget Columbus) kap. 1-4, 6-8

Supplerende stof:
• Filmklip: World War Z (2013)  
• YouTube: Theory in Action-serien (realisme, liberalisme)  
• Brand Finance Global Soft Power Index interaktivt kort  
• GlobalR2P-database og FN-resolutionssøgning  
• Udvalgte anti-krigssange (Lennon, U2, Dylan m.fl.) til musik¬analyse  

5. Arbejdsformer
• Læreroplæg & klassedialog om teori og begreber
• Filmanalyse (World War Z) og sikkerhedsliggørelsesmodel  
• Gruppeskemaer: trusselsformer, aktør/struktur, polaritet
• Data-øvelser: soft-power-rangliste, konfliktstatistik i regneark  
• Elevproduktion: anti-krigssang-præsentation (slides & fremlæggelse)  
• Skriftlig træning: hypoteser, udfyldningsopgave, sammenligningsopgave (IP – sikkerhed i Europa)

6. Evaluering og skriftligt arbejde
Opgave
Hypoteser og IP
Udfyldningsopgave (realisme)
Sammenligning i IP
Anti-krigssang-præsentation
Løbende lektiesvar og quizzer i Lectio danner grundlag for formativ feedback.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser og IP 26-08-2024
Udfyldningsopgave 29-08-2024
Sammenligning i IP 24-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokrati og valg i USA

Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Demokrati og valg i USA
Periode: 29. oktober 2024 – 12. december 2024  
Lærer: Thomas Jacob Bendixen  
Hold: 3e SA



1. Overordnet resumé

Forløbet undersøger USA’s forfatningsmæssige rammer, valgsystem og partipolitiske dynamik op til præsident-, senats- og kongresvalgene 2024. Eleverne sammenligner det amerikanske checks-and-balances-system med det danske parlamentariske demokrati, analyserer vælgeradfærd, swing states og kampagnestrategier og diskuterer demokratiets robusthed i en tid med polarisering, misinformation og udenlandsk indblanding . Arbejdet kombinerer teorilæsning, databehandling (valgtal, Freedom-House-scores, kampagneøkonomi) og multimodale produktioner som AI-genererede vælgerportrætter og videoanalyse af valgspots .



2. Faglige mål (uddrag fra læreplanen)
- Forklare det amerikanske føderale system, magtadskillelse og valginstitutioner
- Anvende modeller for vælgeradfærd (medianvælger, rational choice) og begreber som gerrymandering, swing states og Super PACs til at analysere valgresultater
- Indsamle, bearbejde og formidle kvantitative data om valgdeltagelse, kampagneudgifter og meningsmålinger
- Diskutere demokratisk legitimitet, polarisering og misinformation i et komparativt perspektiv Danmark–USA
- Producere skriftlige, mundtlige og digitale produkter, herunder statistiske beregninger, surveys og videooplæg



3. Kernestof

Temaer
Forfatning & føderalisme
Checks and balances, føderation, præsidentialt system/parlamentarisk system

Valgsystem & institutioner
Electoral College, first-past-the-post, gerrymandering, voter suppression

Partier & vælgeradfærd
To-parti-system, medianvælger, rational choice, socioøkonomiske cleavages, Pew-demografi-data, “typisk vælger”

Swing states & kampagner
Battleground-strategi, negative campaigning, Super PACs, Kampagnefinansiering, soft money, Citizens United, medier, misinformation & polarisering, fake news, deep state, negative/affektive partisanship

Demokratiopfattelser Konkurrence- vs. deltagelsesdemokrati, Freedom-House-score



4. Materialeoversigt

Kernestof (kompendium): Kapitel 2, s. 46-123 (USA – et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise?)  

Supplerende stof:
• DR Morgenpost: “Trump husker 6. januar som kærlighedsdag” (angreb på Kongressen)  
• Washington Post: The most Republican and Democratic cuisines… (kampagneudgifter vs. fast food)  
• TV 2-artikler om Trump-føringer i svingstater  
• Freedom-House “Explore the Map” (demokratirangliste)  
• New York Times: “Election threats – Russia escalates effort…”  
• Diverse kampagnevideoer 2024 (Harris-Walz, Trump, Super PAC-spots)  



5. Arbejdsformer
• Læreroplæg & klassedialog om føderalisme, valgsystem og demokratiteori
• Gruppearbejde: kandidatanalyse, swing-state-skema, Freedom-House-sammenligning
• Data- og regnearksøvelser: kampagneudgifter 2000-2020, meningsmålinger, valgmændsfordeling  
• Elevproduktioner: AI-genereret billede af “typisk vælger”, videoanalyse af valgspots, SoMe-infografik om polarisering
• Socratic- og Kahoot-quizzer til begrebsafklaring
• Skriftlig feedback i Lectio på beregninger, undersøgelse og årsprøveopgaver



6. Skriftligt arbejde

Opgave
Beregninger (valgdata)
Den typiske vælger
Beregninger
Valg & vælgere i USA – undersøgelse
Situation & problemstillinger, (Synopsis til årsprøve)
Løbende lektiesvar & quizzer



7. Særlige fokuspunkter
• At kunne sammenligne amerikansk og dansk demokrati og identificere udemokratiske elementer som gerrymandering og voter suppression.
• At forstå swing states’ afgørende betydning og analysere kampagnestrategier, finansiering og vælgersegmenter.
• At vurdere polarisering, negative campaigning og misinformation som trusler mod demokratisk sammenhængskraft.
• At træne kvantitative metoder (indekstal, procentvis vækst, meningsmålinger) og kritisk kildeanalyse af medier og udenlandsk indblanding.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beregninger 01-11-2024
Den typiske vælger 08-11-2024
Beregning 18-11-2024
Valg og vælgere i USA - undersøgelse 01-12-2024
Situation og probllemstillinger 12-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Udenrigspolitik

1. Overordnet resumé
Forløbet giver eleverne et samlet overblik over dansk udenrigspolitik som småstat: fra neutralitet og tilpasning til aktiv internationalisme og Arktis-strategi. Teorien (adaptation, småstat, engagement ↔ voluntarisme) kobles til tre cases – Danmarks krigsdeltagelse (fx Afghanistan), statsministerens nytårstaler og kapløbet om Arktis – så eleverne træner både kvalitativ (diskurs) og kvantitativ metode (missionsdata, ressourcer i Arktis).

2. Faglige mål
• forklare udenrigspolitiske aktører, småstatsteori og analysetraditioner
• anvende adaptationsteori til at analysere dansk udenrigspolitik
• indsamle og formidle både kvantitative (missions-tal, råstofestimater) og kvalitative kilder
• diskutere Danmark i Afghanistan og Arktis med realisme, liberalisme, konstruktivisme
• skrive strukturerede notater og scenarieoplæg

3. Kernestof (oversigt)
Temaer
1. Adaptationsteori
– Indflydelsesevne & stressfølsomhed

2. Små-, mellem- og stormagt, magtressourcer

3. Dansk aktivisme vs. tilpasning
– Figur 5.9 (voluntarisme / engagement)

4. Dansk krigsdeltagelse
– Principal–agent, koalitionslogik

5. Arktis som sikkerhedskompleks
– Sikkerhedsliggørelse, regionalt kompleks, Galtungs trekant
– Nye konflikter – Arktis + Arctic-Council-øvelse

6. Diskurs & trusler
– Kritisk diskursanalyse, konstruktivisme
– Nytårstaler 2022 & 2025

4. Materialeoversigt
Kernestof:
• IP-bogen 2.udg., kap. 5 og kap. 11
• Nye konflikter – Arktis (pdf)

Supplerende stof:
• DR-webfeature »Seks krige på tre årtier forandrede Danmark«
• Dokumentar Armadillo (uddrag)
• Statsministerens nytårstaler 2022 & 2025
• TV 2-artikel »Trumps Grønland-drama rystede Europa…« + DRTV-indslag om Arktis
Arctic-council.org – status & observatører
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Situation og probllemstillinger 12-12-2024
Notat om udenrigspolitik 08-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sociologisk opgradering: Identitet i det senmodern

Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Sociologisk opgradering – Identitet i det senmoderne danske samfund
Periode: 15 .januar 2025 – 19 .februar 2025  
Lærer: Thomas Jacob Bendixen  
Hold: 3e SA

1. Overordnet resumé

Forløbet genopfrisker og udbygger elevernes sociologiske kernestof med fokus på, hvordan individets identitet formes og udfordres i det sen¬moderne samfund. Centralt står Giddens’ refleksive selv og strukturation, Honneths anerkendelsesteori, Rosas accelerationstese, Reckwitz’ singularitet, samt Goffmans og Meyrowitz’ dramatiske front-/backstage-begreber. Eleverne kobler teorierne til aktuelle fænomener som perfekthedskultur, sociale medier og unges mistrivsel gennem data fra Sundhedsprofilen 2023 og Børns Vilkår. Undervisningen veksler mellem læsning, øvelser, billede- og video¬produktioner og mundtlige diskussioner.

2. Faglige mål
• forklare centrale sociologiske teorier om identitet, socialisering, anerkendelse og acceleration
• anvende begreber som udlejring, frontstage/backstage, singularitet og social kontrol til at analysere konkrete cases
• indsamle og kombinere kvantitative (fx Sundhedsprofilen) og kvalitative kilder (artikler, udsagn)
• diskutere årsager til og løsninger på unges mistrivsel med afsæt i sociologisk teori
• producere skriftlige og multimodale produkter (notat, sammenligningsskema, foto-illustrationer).

3. Kernestof
Temaer
Identitet i det senmoderne
Giddens: refleksivt selv, strukturation, udlejring, aftraditionalisering

Anerkendelse
Honneths tre sfærer, usynlighed som krænkelse

Acceleration & højhastighedssamfund
Hartmut Rosa: teknologisk / social / tempo-acceleration, moralsk erosion

Singularitet & kulturkapitalisme
Alexander Reckwitz: singularisering, affektiv positivitetskultur, Facebook-case  

Dramaturgi & sociale medier
Goffman + Meyrowitz: impression management, front-/backstage, middle-region Analyseopgave med Klovn-klip  

Unges mistrivsel & perfekthedskultur
Socialisering, social kontrol, norm- og sanktionsbegreber

4. Materialeoversigt

Kernestof (kompendium): Sociologien – kernestof (uddrag s. 38-100 & 147-150)  

Supplerende stof:
• Sundhedsstyrelsen: Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021 (Fig. C)  
• Børns Vilkår & Trygfonden: Krop, køn og digital adfærd 2021  
• Politiken: Svend Brinkmann-artikel om arbejde og lykke  
• Dokumentar-uddrag: Klovn-episoden “Sorggruppen”  
• AU’s Det Rullende Universitet materiale til sociologi-dagen  

5. Arbejdsformer
• Læreroplæg & klassedialog om teorier og begreber
• Spørgsmål- og datasæt-øvelser til hvert kapitel (fx tabel 5.1, Sundhedsprofil)
• Gruppearbejde: Honneth vs. Rosa-sammenligning; foto¬illustration af begreber
• Caseanalyse: Klovn-scener med Goffman-begreber, sociale medier-cases
• Det Rullende Universitet-dag – forberedelse, oplæg og refleksion  
• Elevproduktioner: begrebs-mindmap, skema-matching af sociologer, kort notat til terminsprøven

6. Skriftligt arbejde
Opgaver
Terminsprøve
Honneth & Rosa-sammenligning
Notat om unges mistrivsel
Foto¬opgave: sociologiske begreber
Løbende lektiesvar & quizzer

7. Særlige fokuspunkter
• At forbinde klassiske og nyere teorier (Giddens, Honneth, Rosa, Reckwitz, Goffman) med elevernes egne erfaringer.
• At analysere mistrivsel, perfekthedskultur og sociale medier som samtidige identitetsudfordringer.
• At træne kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder i sociologisk arbejde.
• At udvikle kritisk refleksion over normer, anerkendelse og acceleration i det senmoderne ungdomsliv.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 05-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sociologisk opgradering: Ulighed, social arv og in

1. Overordnet resumé

Forløbet udbygger elevernes sociologiske kernestof med fokus på ulighed, social arv og integration. Eleverne arbejder med fordelingsmål (gini, Lorenz), funktionalisme vs. kritisk teori, Bourdieus kapital-begreber, magtelite-studier, social arv-modeller og integrationsformer. Empirien spænder fra Sundhedsprofilen 2021 over DR’s land-by-kort til Integrationsbarometeret. Undervisningen veksler mellem læsning, dataøvelser, case-diskussioner og skriftlige produkter.  

2. Faglige mål

• forklare sociologiske teorier om ulighed, social arv og integration
• anvende begreber som gini-koefficient, social/kulturel kapital, habitus, assimilation m.fl.
• kombinere kvantitative (tabeller, regression) og kvalitative kilder (artikler, cases)
• diskutere fattigdom, magtelite og integrationsudfordringer i Danmark
• udarbejde strukturerede skriftlige opgaver (undersøgelse, notat) og mundtlige præsentationer

3. Kernestof – oversigt

1. Ulighed & fordelingsmål – gini, Lorenz; Sundhedsprofil-tabeller
2. Fattigdom & segmentering – absolut/relativ fattigdom, DR-kort
3. Social arv & mønsterbrud – regressionsanalyse
4. Magtelite & magtressourcer – uddannelse, klasse, køn, alder
5. Klasseteori & kapital – Bourdieu: kapital, habitus, symbolsk vold
6. Integration & identitet – assimilation, pluralistisk integration, identitetsstrategier


4. Materialeoversigt

Kernestof (lærebog): Sociologiens kernestof s. 147-174 & 194-205  
Supplerende stof: Sundhedsprofilen 2021, DR-kort om land/by-indkomst, magtelite-rapport 2019, dokumentar Den rigeste 1 procent, Integrationsbarometer.dk, opgaven Luk samfundet op (identitet).  

5. Arbejdsformer

• Læreroplæg og klassedialog om teorier
• Data- og regnearksøvelser: gini, regression (figur 13.10)
• Gruppearbejde: klasse-skema, social arv-cases, integrationsformer
• Caseanalyse: magtelite-tabeller, DR-land/by-kort, identitetsstrategier
• Elevproduktioner: mindmap, infografik, SoMe-kort, minirapporter

6. Skriftligt arbejde (uddrag)
Opgaver
Undersøgelse i sociologi
Forbedringer
Sociologi-opgave
Løbende lektiesvar, quizzer og skemaer afleveres i Lectio.

7. Særlige fokuspunkter
• At forstå årsager til og konsekvenser af ulighed i et velfærds-samfund.
• At identificere social arv og mønsterbrud via både tal og cases.
• At analysere magtelite, kapital og klasse i et nutidigt dansk perspektiv.
• At vurdere integrationsmodeller og identitetsstrategier med aktuelle data.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse i sociologi med metodespørgsmål 16-03-2025
Forbedringer 20-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 International økonomi i en usikker verden

Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: International økonomi i en usikker verden
Periode: 24. marts 2025 – 15. maj 2025  
Lærer: Thomas Jacob Bendixen  
Hold: 3e SA

1. Overordnet resumé

Forløbet undersøger, hvordan globalisering, handelskrige og nye forsyningsstrategier (“friend-/re-shoring”) påvirker både små og store økonomier. Vi kombinerer klassiske og moderne handelsteorier (Smith, Ricardo, Heckscher-Ohlin, Linder, Krugman) med begreber om konkurrenceevne og økonomiske skoler (Keynes vs. monetarisme). Aktuelle cases om Trumps tariffer, IMF’s krisevarsler, American Factory og EU’s Lissabon-traktat bruges til at træne dataanalyse, beregninger (indeks, vækst, regression) og kritisk diskussion af politiske valg.  

2. Faglige mål
• forklare globaliseringens drivkræfter, handelsmønstre og forsyningskæder
• anvende klassiske og nyere handelsteorier til at analysere protektionisme, friendshoring m.m.
• beregne og vurdere pris-, strukturel og institutionel konkurrenceevne (produktivitet, social kapital)
• diskutere makroøkonomiske strategier ud fra Keynesianisme, monetarisme og Rodrik-trilemmaet
• indsamle, bearbejde og formidle kvantitative data (tariffer, handelsstrømme, regression, statistisk usikkerhed) i skriftlige og mundtlige produkter

3. Kernestof

Temaer
Globalisering & forsyningskæder
- Økonomisk globalisering, globale værdikæder, TNC, transfer pricing

Handelskrige & friendshoring
- Protektionisme, tariffer, friendshoring, reshoring, Rodrik‑trilemmaet
Klassiske handelsteorier
- Absolutte & komparative fordele (Smith, Ricardo), specialisering

Nyere handelsteorier
Faktorudrustning (Heckscher‑Ohlin), Linder‑efterspørgsel, Krugman: stordrift & monopolistisk konkurrence

Konkurrenceevne Pris‑ vs. strukturel & institutionel konkurrenceevne, produktivitet, social kapital

Økonomiske skoler & makropolitik
Keynesian stabilisering vs. Monetarisme/neoliberalisme, ECB/Lissabon‑mål, politisk økonomi

4. Materialeoversigt

Kernestof (ibog):
• Kapitel 13 (handelsteori), 14 (konkurrenceevne) & 16 (globalisering)
• Kapitel 18 (Keynes & monetarisme)

Supplerende stof:
• DR-artikel: “Danmark rammes af Trumps toldkrig”
• Dokumentar American Factory (Netflix)
• Quartz: Friendshoring is bad for business
• Brookings: Consequences of Trump’s tariff threats
• IMF-prognose 2025-26 (AP News)
• WTO-graf om stordriftsfordele (slagteri)
• Eurobarometer & Ipsos holdninger til globalisering
• Lissabon-traktat – artikler 119, 126, 282 (EU-Oplysningen)

5. Arbejdsformer
• Læreroplæg & klassedialog om teorier og cases
• Data- og regnearksøvelser: tariffer, gini, indeks, regression, statistisk usikkerhed
• Case-workshops: Trump-tariffer, friendshoring-debat, American Factory kultur- og omkostningsanalyse
• Gruppearbejde: Leif-Gyda specialisering, robot-produktivitet, tillids-kort & konkurrenceevne
• Elevproduktioner: infografik om forsyningskæder, policy-notat om Rodrik-trilemmaet, Kahoot-quizzer
• Eksamenstræning: synopsis-skabelon, multiple-choice-test, Excel-guide til beregninger

6. Skriftligt arbejde
Opgave
Sidste opgave – forskellige beregninger
Lineær regression (Diskrimination & Trump)
Statistik-usikkerhed
Synopsis-træning  
Løbende lektiesvar & quizzer Lectio-feedback hele perioden

7. Særlige fokuspunkter
• Globaliseringens for- og bagsider – fra effektiv forsyning til national sikkerhed.
• Friend-/re-shoring som svar på handelskrige og geopolitik – økonomiske konsekvenser.
• Konkurrenceevne & social kapital – produktivitet, tillid og robotter.
• Handelsteorier i praksis – forståelse via konkrete hjem-/case-eksempler.
• Keynes vs. monetarisme – politiske svar på kriser i en åben verdensøkonomi.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sidste opgave - forskellige beregninger 13-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer