Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Nikolaj Bjerre Clausen
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.Fra by til verdensrige og fra verdensrige til by
Titel 2 2. DHO - Mellemkrigstid (Social / Økonomisk krise)
Titel 3 3. Middelalder og Kulturmøder
Titel 4 4. Renæssance og reformation
Titel 5 5. Europa og Verden
Titel 6 6. Enevælde og oplysningstid
Titel 7 7. Revolutionernes Epoke 1776 - 1848
Titel 8 8. Dansk Demokrati og Industrialisering
Titel 9 9. Europa ca. 1870 - 1945
Titel 10 10. Ideologiernes kamp

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.Fra by til verdensrige og fra verdensrige til by

Emne: Romerriget

Kernestof
• Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag (ca. 600 e.Kr.)
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Historiebrug og - formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
Primært
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
Sekundært
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Særlige fokus punkter
- Rom fra by til verdensrige, hvordan? (Romerske imperialisme herunder de 3 puniske krige)
- Fra verdensrige til by, hvorfor? (Imperiets nedgang / opløsning)
- Hvordan fungerede det romerske politiske system? (Demokrati?)
- Hvilke samfundsformer gennemgik det romerske folk gennem tiden (Aristokrati / Kongedømme (Monarki) / Republik / Kejserdømme / Militærdiktatur)
- Slaveri
- Romerriget i eftertiden?

Materiale:
Kompendium
Modul 1:
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 7-8
2. ”Populus Romanus”, hentet fra: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/rompolsystem/populusromanus.htm (om det romerske folk)
Modul 2:
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 8-15
2. Relster, Sebastian (red.). Den romerske karrierestige, Illustreret Videnskab Historie. Nr. 5 2009, side 35.
Modul 3:
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 25-26 (Kilde)

2. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 26-27 (kilde)
Modul 4:
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 15-18
2. Relster, Sebastian (red.). Middelhavets supermagt blev knust af Rom: Karthago, Illustreret Videnskab Historie. Nr. 2., 2010, s. 14-21
3. Hellas, Knud 2002. Romerriget – et magtsystems opstående, udvikling og sammenbrud. København: Columbus, s. 29-30 (kilde)
Modul 5
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 19-21
2. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 30-31 (kilde)
3. Relster, Sebastian (red.). Roms Jernnæve - ”Marius ændrede alt”, Illustreret Videnskab Historie. Nr. 8., 2008, s. 14-21
4. Relster, Sebastian (red.). Terror i Rom ”Sulla”, Illustreret Videnskab Historie. Nr. 16., 2014, s. 16-23
Modul 6
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 22-24
2. Relster, Sebastian (red). Julius Cæsar satsede alt i kampen mod Rom. Illustreret Videnskab Historie. Nr. 12., 2006, s. 22-29
Modul 7
1. Carlsen, Jesper og Hanne Løfholm1981. Historisk kildehæfte – Slaver i Romerriget. Herning: Systime A/S, s. 13-17
2. Relster, Sebastian (red). Slavernes Rom - 1/3 af Roms indbyggere var slaver. Illustreret Videnskab Historie. Nr. 1., 2009, s. 58-63.
Modul 8
1. Carlsen, Jesper og Hanne Løfholm1981. Historisk kildehæfte – Slaver i Romerriget. Herning: Systime A/S, s. 19-24
Modul 9
1. Relster, Sebastian (red). Gladiatorer – dødens disciple. Illustreret Videnskab Historie. Nr. 3., 2011, s. 14-21.
Modul 10
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 89-92
Modul 11
1. Carlsen, Jesper og Hanne Løfholm1981. Historisk kildehæfte – Slaver i Romerriget. Herning: Systime A/S, s. 25-27
2. Carlsen, Jesper og Hanne Løfholm1981. Historisk kildehæfte – Slaver i Romerriget. Herning: Systime A/S, s. 83-86 og 88-90 (kilder)
Modul 12
1. Carlsen, Jesper og Hanne Løfholm1981. Historisk kildehæfte – Slaver i Romerriget. Herning: Systime A/S, s. 111-124
Modul 13
1. Relster, Sebastian (red). Hævneren Augustus. Illustreret Videnskab Historie. Nr. 14., 2010, s. 50-57.
2. Carlsen, Jesper og Hanne Løfholm1981. Historisk kildehæfte – Slaver i Romerriget. Herning: Systime A/S, s. 41-44.
Modul 14
1. Augustus ”Formelle og reelle stilling” og b) Tacitus ”Augustus´ formelle og reelle stilling” hentet fra Steg, Kristian Jepsen 2015. På sporet af Romerriget. København: Lindhart og Ringhof Forlag A/s, s. 55-57.
Modul 15
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 45-54
Modul 16
1. Carlsen, Jesper 2015. Romerrigets Historie – fremstilling og kilder. Århus: Systime A/S, side 55-59
2. Hellas, Knud 2002. Romerriget – et magtsystems opstående, udvikling og sammenbrud. København: Columbus, s. 89-94. (Kilde)
1. Edward Gibbon; ”Det romerske riges forfald og undergang”

Film / dokumentar:
1. Dydens republik fra DrKultur (55 min.) 2013 ” Den britiske arkæolog og historiker Richard Miles fortæller om oprindelsen til en af de mest vidtrækkende nyskabelser i menneskets historie, nemlig civilisationen. Hvordan kunne en ubetydelig klynge bjerglandsbyer på kanten af den civiliserede verden blive det største imperium, verden har kendt? Richard Miles fortæller om den romerske republik fra den mytiske begyndelse med brodermordslegenden om Romulus og Remus til dens alt for virkelige voldelige afslutning forvoldt af krigsherrer som Pompejus den Store og Julius Cæsar”

2. Film: Gladiator ” Romerriget år 180. Den succesfulde hærfører Maximus bliver godt og grundigt pisset af, da den onde Commodus dræber sin far Kejser Marcus Aurelius. For at lægge en dæmper på Maximus prøver Commodus at henrette ham, men forgæves. Gladiator-læreren Proximo tager den desillusionerede Maximus til sig, og snart vender Maximus tilbage til Rom som verdens største gladiator. Hævnen er sød!”


Arbejdsformer
Arbejdsformer:
- Gruppearbejde/Pararbejde
o Matrix
o Begrebskort
o Traditionelle arbejdsopgaver
o Brainstorm
o ”Prøve-eksamen”
o Walk and Talk
o ”Rollespil”
- Plenum undervisning
o Spørgsmål til teksten m.m.
o Paneldebat
o Diskussioner
o ”Lange linjer – Overblik”
- Selvstændig
o Tipskupon
o Hurtigskrivning
o Brainstorm
o Kort foredrag
o Skriftlige prøver

Evaluering
Formativ evaluering
- Fokus på processen
- Feedback på den enkeltes udbytte
Summativ evaluering
- Prøve; Skal vurdere, om en minimumskompetence er opfyldt dvs. bestået eller ikke-bestået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. DHO - Mellemkrigstid (Social / Økonomisk krise)

Emne:
Mellemkrigstiden - Social og økonomisk krise samt politisk polarisering

Læringsmål:
• Afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering med hjælp fra lærerne.
• Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden,
kundskaber og metoder fra dansk og historie. Herunder:
- Skrive en indledning der afgrænser emnet og leder hen til problemformuleringen og anviser
hvordan problemformuleringen besvares
- Skrive en historisk og danskfaglig redegørelse med ”egen stemme” og en kildeanalyse med
brug af basale kildekritiske begreber.
- Skrive en litterær analyse og fortolkning med brug af relevante danskfaglige begreber
- Skrive en kort diskussion / vurdering
- Skrive en konklusion
• Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale fra et lærerafgrænset ressourcerum.
• Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse,
omfang og layout.
• Mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig
dialog herom.
Materiale
Guide til store skriftlige opgaver s. 13-19 (Lectio)
Ressourcerum i dansk og historie (se forløbsoversigt + lectio)
Vejledning til opbygning og indhold af opgaven (sidst i dokumentet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Middelalder og Kulturmøder

Titel på Forløb:

Middelalder og Kulturmøder (samfund og kultur uden for Europa og USA)
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Faget historie handler om fortidige forhold og beskæftiger sig med, hvordan mennesker har levet under forskellige vilkår gennem tid frem til i dag. Faget giver viden og kundskaber om fortidige begivenheder, udviklingslinjer, kontinuitet og brud i Danmark, Europa og den øvrige verden, samt hvordan fortid bruges af mennesker. Faget er centralt for elevernes almendannelse og bidrager med et historisk perspektiv på nationale og internationale politiske, økonomiske, sociale og kulturelle problemstillinger, og giver indsigt i fortidsfortolkningers betydning for både individers og fællesskabers identiteter.
1.2. Formål
Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed.
Faget videreudvikler elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden og kundskaber om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie, og indsigt i egen kulturel baggrund og andre kulturer.
Eleverne skal gennem arbejdet med faget opnå reflekteret indsigt i deres egen og andres historicitet og dermed kvalificere deres historiske bevidsthed.
Eleverne får i faget indsigt i historisk og kulturel forandring, hvilket styrker deres evne til at forstå egen kultur og møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.
Arbejdet med faget giver eleverne redskaber til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale, herunder de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med historisk materiale opøves elevernes kritisk-analytiske, kreative og innovative evner.
Eleverne får gennem faget indsigt i, hvordan historie er blevet og bliver anvendt i fortidige og nutidige samfund.

2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
• Eleverne skal kunne:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Historiefaglige teorier og metoder.

3. Overordnet problemstillinger:
Er betegnelsen "Den mørke middelalder" rimelig?
Hellig krig - hvorfor?

4. Indhold / fokus i forløbet
1. Middelalderens 3 perioder;
- Tidlig; Hvor tiden er præget af folkevandringer og opløsning af den romerske kultur. Den kristne kirke står som eneste organiserede institution tilbage fra Romertiden.
- Høj; Der er præget af stor økonomisk ekspansion med vækst i byer og land. Fokus på landbrugsrevolution og handelsrevolution.
- Senmiddelalder; Der huskes for pest, krig og sociale oprør.
2. Den katolske kirkes voldsomme ekspansion i perioden 0 – ca. 1450. Herunder behandles også klostrenes funktion i samme periode (dog med fokus på den tidlige middelalder).
3. Middelalderens samfundsstruktur
4. Islams opståen og udvikling, herunder de europæiske korstoge (Kulturmødet)
5. Nutidsrelation:
- Hvilken opfattelse har vi/nutiden af middelalderen?
- Islam stadig et fjendebillede?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Renæssance og reformation

Titel
Renæssance og Reformation 1400 – 1648

Kernestof
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold

A)
Renæssance perioden "tjener" som optakt til Reformationen og splittelsen af den katolske kirke. Centrale fokus punkter har været;
- Italien i 1400-tallet; De Nord-italienske bystater (handel / politiske situation)
- Humanismen (interessen for de gamle græske og latinske skrifter), herunder humanisternes bibelforskning
- Renæssance kunst og arkitektur
- Den naturvidenskabelige revolution
- Pavemagtens svækkelse

B)
Reformationen, det historiske forløb i 1500-tallet, som førte til splittelse af den vesterlandske kristenhed og dannelse af de protestantiske kirkesamfund. I historieskrivningen er der enighed om, at denne proces religiøst, politisk, kulturelt, økonomisk og socialt fik afgørende indflydelse på Europas nyere historie. Hvor man tidligere betragtede Reformationen som en skelsættende epoke af uomgængelig betydning for periodiseringen af den europæiske historie (og verdenshistorien), ses den i dag snarere som et vigtigt led i en reformperiode fra senmiddelalder til oplysningstid.
Fokus punkter;
- Optakt / baggrund for Reformationen
- Luther og betydningen af hans 95 teser
- Erasmus af Rotterdam, herunder Bibelhumanisterne
- Europa før og efter 1517 (Fokus; Den Romersk-katolske kirke)
- Kort reformationen i DK
Faglige mål
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (sekundært)
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale
Grundbog (kompendium)
Litteratur:
Bryld, Carl-Johan 2010. Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Århus: Systime, side 123-154.
Artikler:
- Fra historie blad 2009 nr. 18, ”Norditaliens bystater”, side 72-73.
- Fra historie blad 2009 nr. 12, ”Galilei satte solsystemet på plads”, side 14-21.
- Fra historie blad 2009 nr. 6, ”Falske relikvier indbragte formuer, side 30-33
- Fra historie blad 2012 nr. 12, ”Vred munk væltede Paven”, side 28-33.

Film
• Dokumentar: Europa begynder at tænke. ” Ved Middelalderens slutning i 1400-tallet begyndte den hierarkiske verdensorden at gå i opløsning. Den antikke verdens filosoffer og videnskabsmænd blev genopdaget, og ved indgangen til renæssancen begyndte humanistiske ideer at ryste den stive, dogmatiske og magtfulde kirke i sin grundvold, og opfindelsen af trykpressen brød kirkens monopol på viden. Tænkere og videnskabsmænd som Jan Hus, Nicolaj Kopernikus og Andreas Vesalius var med til at lægge grunden til et samfund, der i stedet for at bygge på teologiske dogmer, byggede på viden fra erfaring, idenskab og eksperimenter, og de første skridt blev taget mod oplysning og rationalisme.”
• Luther fra 2003. Instruer af Eric Till. ” Filmen handler om Martin Luther, som er en munk, der er underlagt paven i Rom, som alle andre munke i 1500-tallet. Livet som munk er hårdt for Luther, da han har svært ved at acceptere, at folket og kirken ser Gud som en, man skal frygte, i stedet for en, man skal elske. Han kommer til Rom og får øjnene op for, hvordan den katolske kirke fungerer, og hvordan den udnytter folks tro ved at tage penge for syndsforladelse. Han er ikke enig i, at Biblen kun skal være på latin; han mener, at alle har ret til at læse Guds ord, og går imod Rom ved at skrive sine meninger og senere udgive selve biblen på tysk, så alle kan læse det. Dermed starter han den kristne reformation. ”
Kilder
1. Giovanne Pcio della Mirandola (1463-94) i en tale 1488 (uddrag fra Bryld)
2. Leon Battista Alberti om malerkunsten, 1439 (uddrag fra Bryld)
3. Leonardo da Vinci om sine studier af menneskets krop (uddrag fra Bryld)
4. Tycho Brahe: i De Stella Nova, Om den nye stjerne, 1573 (uddrag fra Bryld)
5. Galilei i et brev til Kepler, 19. august 1610 (uddrag fra Bryld)
6. Erasmus af Rotterdam, af Dårskabens pris, 1509 (uddrag fra Bryld)
7. Luther, af de 95 teser, 1517. (uddrag fra Bryld)
8. Luther, Til den Kristelige Adel af Tysk Nation, 1520. (uddrag fra Bryld)
9.  Luther på rigsdagen i Worms 1521 (uddrag fra Bryld)
10. De schwabiske bønders klage, 1525 (uddrag fra Bryld)
11. Luther imod de frembusende bønder, 1525 (uddrag fra Bryld)
12. Vedtagelse på den katolske kirkes kirkemøde i Trento, 1546, det såkaldte Tridentinerkoncil (uddrag fra Bryld)
13. En beretning om henrettelsen af en kætterdømt kvinde i Gent i 1551 (uddrag fra Bryld)
14. Den amerikanske historiker Trevor Davies om Religion og politik i 1500-tallet, 1967 (uddrag fra Bryld)
15. Pavelig bulle mod Elisabeth d. 1 af England, 1570 (uddrag fra Bryld)
16. Engelsk nyhedsblad, 23. juli 1588 (uddrag fra Bryld)
17. Magdeburgs borgmester, Otto von Guericke, beskriver de kejserlige troppers erobring og plyndring af byen i 1631, (uddrag fra Bryld)
18. Den tyske historiker Fritz Dickmann om Den Westfalske fred, 1959 (uddrag fra Bryld)

Evaluering
Formativ evaluering
- Fokus på processen
- Feedback på den enkeltes udbytte
Summativ evaluering
- Prøve; Skal vurdere, om en minimumskompetence er opfyldt dvs. bestået eller ikke-bestået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Europa og Verden

Titel
Europa og Verden 1500-1773 (Opdagelsesrejser / kolonisering)

Kernestof
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Indhold / fokus i forløbet
- Baggrunden bag europæerens ønske om at finde en søvej til Østen (Orienten)?
- Hvorfor lykkedes den europæiske ekspansion, og hvilke europæiske nationer deltog?
- Hvilke konsekvenser fik den europæiske kolonisering for de indfødte i henholdsvis Amerika og Afrika? (Transatlantiske trekantshandel / slavehandel)
- Danmark som koloni nation / slavenation

Faglige mål
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale
- Bryld, Carl-Johan 2008. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Århus: Systime s. 157-178 (kompendium)
Artikler;
- ”Portugal herskede over verdenshavene”, fra historieblad 3, 2010 side 40-49.
- ”Gåden Columbus”, fra historieblad 4, 2009 side 14-21.
- ”På sporet af Slavehandlen”, fra historieblad 6, 2009, side 52-59.
- ”Solgt som slave i Syden”, fra historieblad 4, 2014, side 64-71.
- ”På sporet af Slavehandel” fra Historieblad 6, 2009, side 52-59
Hjemmesider;
https://lex.dk/dansk_slaverihistorie_1660-1848?pk_vid=0adb9c787b7dd0261748874611fc2160
https://lex.dk/Dansk_Vestindien
https://lex.dk/danske_tropekolonier



Minerva 1792 ss. 347-354 – om livet på plantagerne, hentet fra: https://www.emu.dk/sites/default/files/Liv%20og%20straf%20p%C3%A5%20plantagerne.pdf
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ernst-schimmelmanns-brev-af-18-juni-1791-omslavehandelen/?no_cache=1&cHash=211412b741bde8bcac02053bc5b86422
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/?no_cache=1&cHash=164d894e44880398695b1bdfa73c820a

Film;
- DVD ”Plyndringernes tid -1500-tallet og 1600-tallet”, fra BBC; TV-optagelse, (kun de første 12 min)
- DVD ”12 Years A Slave”, film fra 2013
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedragkolonihistorie/?no_cache=1&cHash=59467e73db748511dbf7495e5ba0b876 (Mini foredrag fra Århus Universitet)

Kilder;
- Se forløbsplanen

Evaluering
Formativ evaluering
- Fokus på processen
- Feedback på den enkeltes udbytte
Summativ evaluering
- Prøve; Skal vurdere, om en minimumskompetence er opfyldt dvs. bestået eller ikke-bestået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Enevælde og oplysningstid

Indledning / indhold
Enevælde og oplysningstid 1650-1800
Identitet
Faget historie handler om fortidige forhold og beskæftiger sig med, hvordan mennesker har levet under forskellige vilkår gennem tid frem til i dag. Faget giver viden og kundskaber om fortidige begivenheder, udviklingslinjer, kontinuitet og brud i Danmark, Europa og den øvrige verden, samt hvordan fortid bruges af mennesker. Faget er centralt for elevernes almendannelse og bidrager med et historisk perspektiv på nationale og internationale politiske, økonomiske, sociale og kulturelle problemstillinger, og giver indsigt i fortidsfortolkningers betydning for både individers og fællesskabers identiteter.
Centralt kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Historiebrug og –formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold / fokus i forløbet

- Den danske enevælde (baggrund, kongelov m.m.)
- Den franske enevælde (forbilledet for det meste af Europa)
- England (det indskrænkede kongedømme)
- Oplysningsidéerne; Fornuft og frihed (”den folkelige” reaktion på enevælden)
- De tre store oplysningsfilosofer; "Montesquieu, Rousseau og Voltaire"
- Oplysningstiden når Danmark; Johann Friedrich Struensee og Frederik d. 6.
Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale
Materiale;
- Bryld, Carl-Johan 2008. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Århus: Systime s. 181-202 (kompendium)
Artikler;
- Tysk læge bliver Danmarks Diktator, hentet fra Historie blad nr. 4, årgang 2012, side 14-21.
Websider:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Johann_Friedrich_Struensee,_1737-1772
https://danmarkshistorien.lex.dk/Enev%C3%A6lden_1660-1849

Kilder;
Se modulplan  
Film;
• Historien om Danmark, Enevælde og oplysningstid (7), DR1 2017, 60 min.
• En kongelig affære, dansk historisk spillefilm fra 2012.

Evaluering
Formativ evaluering
- Fokus på processen
- Feedback på den enkeltes udbytte
Summativ evaluering
- Prøve; Skal vurdere, om en minimumskompetence er opfyldt dvs. bestået eller ikke-bestået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Revolutionernes Epoke 1776 - 1848

Indledning / indhold

Revolutionernes Epoke 1776 - 1848
Centralt kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser (USA)
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og –formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Indledning
To revolutioner i slutningen af 1700-tallet fik afgørende betydning for de efterfølgende århundreder. I Nordamerika gjorde de engelske kolonister oprør mod England og grundlagde USA, der i dag er verdens eneste supermagt. I det samme år, som det unge USA fik sin forfatning i 1789, begyndte Den Franske Revolution, der er en skelsættende begivenhed i moderne europæisk historie. Revolutionerne forandrede ikke bare det franske samfund. Den kastede hele Europa ud i krise, ændrede det gamle europæiske statssystem og fik afgørende indflydelse på vores opfattelse af politik, frihed og ikke mindst synet på rettigheder.
I Europa har menneskerettighederne en særlig historie, som kan føres tilbage til de første nedskrevne love. Historien tog dog først for alvor fat med oplysningstiden i det 17. og 18. århundrede, hvor man fastslog, at alle mennesker var lige veludrustede med fornuft, og derfor skulle have lige indflydelse på det politiske liv.
Denne demokratiske tanke førte til Den Amerikanske Uafhængighedserklæring i 1776, og den lå også bag den franske revolution i 1789, og siden de borgerlige revolutioner i midten af det 19. århundrede, der resulterede i en ny grundlov i Danmark i 1849.


Indhold / fokus i forløbet
- Den amerikanske kolonikrig (uafhængighedskrig), herunder baggrunden (koloniernes politiske status)
- Den amerikanske uafhængighedserklæring + forfatning (inspirationen fra oplysningstiden)
- Den Franske revolution, herunder;
• Enevældens Frankrig - et problem?
• 1789 og opgøret med det franske stændersamfund (det feudale samfund)
• Rædselsdømmet (terror og vold)
• Napoleon og tiden frem mod 1848
Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale
Materiale;
- Bryld, Carl-Johan 2008. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Århus: Systime s. 205-224. (kompendium)
Websider;
Kilder:
- Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776, hentet fra; https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=103
- Den franske menneskerettighedserklæring fra 27. August 1789, hentet fra; https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=96

Kilder:
Se modulplan

Dokumentar
- USA's historie (1), fra DR 2, år 2011, længde 45 min.
- Napoleon, fra DR Kultur, år 2010, længde 24 min.

Evaluering
Formativ evaluering
- Fokus på processen
- Feedback på den enkeltes udbytte
Summativ evaluering
- Prøve; Skal vurdere, om en minimumskompetence er opfyldt dvs. bestået eller ikke-bestået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 8. Dansk Demokrati og Industrialisering

Emne:
Dansk demokrati og industrialisering
Særlig fokus:
• Nationalisme
• Demokrati og grundlovene (1849, 1866, 1915 og 1953)
• Ideologier og Partiernes kamp (partisystemet)
• Industrialiseringen – Det moderne gennembrud (økonomiske, teknologiske og sociale forhold)
• Kampen på arbejdsmarkedet
Kernestof
• Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
• Politiske ideologier
• Historiebrug og formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
Primært
Eleverne skal kunne:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remedier historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Sekundært
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Fokus punkter – uddybende:
1. Nationalisme
• Nationalliberalisme
• Ejder-politikken
2. Demokratiets udvikling
• Afskaffelsen af enevælden og indførelsen af Grundloven 5. juni 1849
• 1864 krigen og grundlovsrevisionen i 1866
• Forfatningskamp og systemskifte i 1901
• 1915 kvinderne får stemmeret
• 1920 påskekrise og 1930ernes trussel mod demokratiet (Kanslergadeforliget)
• 1953 den sidste grundlovsændring
• Demokrati i dag

Den industrielle revolution i England 1760-1850
• Hvorfor blev England den førende industrination? (kul, jern og damp)
• Befolkningsudvikling
• Landbrugsrevolution
Politik: Ideologier
• Liberalismen
• Marxismen
• Socialismen
Urbanisering
• Storbyerne og en ny arbejderklasse
• Arbejderbevægelsen / Socialdemokratiet
Velfærdsstatens tidlige udvikling
• Offentlig forsorgshjælp før 1849
• Fattighjælp og grundloven
• Fattiglovene i 1890erne
• Kanslergadeforliget 1930 (også fra DHO forløbet i 1.g.)

Materialer
Bøger
• Boss, Walter m.fl. 1999. Nationalisme, krig og demokrati: Danmarkshistorien 1814-1864. København: Gyldendal Uddannelse, s. 25-34
• Frederiksen, Peter m.fl. 2008. Grundbog til Danmarkshistorien. Århus: Systime A/S, side 133-138 og 153-167 og 168-69
• Fra historie blad nr. 4 2012 ”Stædig smed satte damp på verden” (pdf-fil), side 48-55
• Bryld, Carl-Johan 2010. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Århus: Systime A/S, s. 241-256.
• Adriansen, Inge m.fl. 2007. Fra oplysningstid til imperialisme. København: Nordisk Forlag A/S, s. 114-128
DVD:
• Historien om Danmark, Grundloven, folket og magten (8) – DR 1, 2017, 60 min.
• Den industrielle revolution - Produced and directed by Charles Calville. Engelsk tale med danske undertekster. TV-optagelse * 55 min. DRKultur , 2013. Uds.dato: 16.09.2013. Produktion: BBC, 2013.
Kilder og weblink – se modulplan:
• Se Modulplanen

Evaluering
Formativ evaluering
- Fokus på processen
- Feedback på den enkeltes udbytte
Summativ evaluering
- Prøve; Skal vurdere, om en minimumskompetence er opfyldt dvs. bestået eller ikke-bestået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 9. Europa ca. 1870 - 1945

Titel
Europa og Tyskland ca. 1870 til 1945
Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag̶
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Emner / fokus områder og materialer:
- Det tyske kejserrige 1870 – 1914
- Optakt / baggrund 1. Verdenskrig
- Versailles traktaten (præsident Wilson og USA indtræden)
- Tyskland 1919 – 1945, herunder Nazisternes vej til magten
- Fascisme og Nazismen
- Antisemitisme (Holocaust)
- Optakt / baggrund for 2. verdenskrig
- Danmark under besættelsen

Et samlet Tyskland og optakt til 1. Verdenskrig;
• Frederiksen, Peter 2009. Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse. Århus: Systime, s. 7-13
• Kilde: Monroe-doktrinen fra 1823, hentet fra: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/cuba-utopi-og-virkelighed/kilder/kilde-1-monroe-doktrinen-fra-1823/
Fredsafslutningen og Tyskland i perioden 1919-23;
• Frederiksen, Peter 2009. Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse. Århus: Systime, s. 15-19
• Frederiksen, Peter 2009. Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse. Århus: Systime, s. 21-27
• Kilde: NSPAP´s partiprogram, 24. februar 1920, hentet fra Tekster til kapitel 2 | Tyskerne og nazismen (forlagetcolumbus.dk) (uddrag)
• Kilde: Hitlers ”Mein Kampf”, hentet fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/nynazismen-magt-eller-afmagt/tekst-3/ (uddrag)

Mussolini og Fascismen i Italien
• Andresen, Rasmus V. (m.fl.) 2008. Mellemkrigstiden. Århus: Systime, side 154-157
• Kilde: Mussolini: Om den fascistiske lære, 1935, hentet fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=347  

Tyskland og Nazismen 1923-1934
• Bryld, Carl-Johan 2008. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Århus: Systime, side 91-95
• Kilder undervejs i ovenstående tekst:
• Mandatfordelingen i den tyske rigsdag 1919-33
• Den tyske stats indtægter og udgifter, millioner i Guldmark 1919-23
• Arbejdsløshed og industriproduktion 1928-33
• Frederiksen, Peter 2009. Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse. Århus: Systime, s. 37-43.
• Frederiksen, Peter 2009. Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse. Århus: Systime, s. 45-53.
• Kilder undervejs i ovenstående tekst:
• Udvalgte partiers valgresultater ved rigsdagsvalget 5. marts. 1933 (tabel)
• Medlemmer af NSDAP og SA 1923-1933 (tabel)
• Aldersfordelingen blandt NSDAP’s medlemmer i % (tabel)
• NSDAP’s sociologiske struktur 1925-33 (tabel)
• Kilde: Nazistisk Valgplakat fra 1932
• Kilde: Valgplakat tegnet af Mjölnir, 1932
• Kilde: Plakat ”Der Führer” fra 90rne
• Kilde: Interviews fra Hamborg i begyndelsen af 1980erne ”Hitlers og nazisternes tiltrækning”
• Kilde: Forordning af Rigspræsidenten til Beskyttelse af Folket og Staten - 'Rigsdagsbrandforordningen' af 28. februar 1933, hentet fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nmagtovertagelse.asp#1
• Kilde: Bemyndigelsesloven, vedtaget 23. marts 1933 af Den tyske Rigsdag, udstedt den 24. marts 1933: hentet fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nmagtovertagelse.asp#1

Nazisternes Holocaust
• Antisemitisme gennem tiden; hentet fra; http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/antisemitisme.asp  (6 sider)
• Kilde: Billedbog for store og små, 1936, hentet fra; Antisemitisk billedbog, 1936 | Verden efter 1914 (systime.dk)
• Bjerre, Jacob Halvas 2011. Holocaust. Frederiksberg C: Bogforlaget Frydenlund, s. 28-37
• Kilde: Heydrichs invitation til konferencen, 29. november 1941, hentet fra; http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp#31
• Kilde: Generalguvernør Hans Franks forventninger til Wannsee-konferencen, formuleret i en tale den 16. december 1941, hentet fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp#31
• Kilde: Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka, hentet fra; https://folkedrab.dk/kilder/kilde-overlevendes-beretning-fra-udryddelseslejren-treblinka-0
• Kilde: Uddrag af Reinhard Heydrichs retningslinjer til de politiansvarlige i USSR, den 2. juli 1941, hentet fra: http://www.holocaust uddannelse.dk/kildetekster/msovjetiskejoder.asp#50  
• Tekst 68: Rapport fra Generalkommissæren for Hviderusland, Gauleder Kube, vedrørende udryddelsen af jøder og kampen mod partisanerne, den 31. juli 1942, hentet fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/msovjetiskejoder.asp#68
• Auschwitz – Kildetekster: 5 kilder, hentet fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/auschwitz.asp#80
• Test din viden: http://www.holocaust-uddannelse.dk/quiz/ (Gøres på modulet)

Vejen mod 2. Verdenskrig optakt / årsager
• Frederiksen, Peter 2009. Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse. Århus: Systime, s. 81-87
• Frederiksen, Peter 2009. Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse. Århus: Systime, s. 89-97
Danmarks tilpasningspolitik under 2. verdenskrig
• Kühle, Ebbe 2009. Danmarks historie i et globalt perspektiv. København: Gyldendal, s. 235-43.
• Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/
• Kilde: Kongen og regeringens proklamation af Danmarks besættelse 9. april 1940, hentet fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongen-og-regeringens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/
• Kilde: Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940, hentet fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/erik-scavenius-ved-tiltraedelsen-som-udenrigsminister-8-juli-1940
• Kilde: Thorvald Stauning; Tale i studenterhuset, 8 marts 1941, hentet fra; http://www.befrielsen1945.dk/temaer/samarbejdemodstand/samarbejde/kilder/Staunings_tale.pdf
• Kilde: Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940, hentet fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-scavenius-ved-tiltraedelsen-som-udenrigsminister-8-juli-1940/
Kilde: Hans Kirchhoff; Fogh dæmoniserer historien, 16. oktober, kronik i Informationen, hentet fra; http://www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden/offentligdebat/kilder/Foghdaemon.pdf  
Evaluering:
Mundtlig og ved en skriftlig prøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 10. Ideologiernes kamp

Titel
Ideologiernes kamp 1945-1989/91

Indledning
Efter Anden Verdenskrig var USA og Sovjetunionen langt stærkere end nogen af de øvrige tidligere stormagter. Derfor blev de kaldt supermagter. I mere end fire årtier var verdenspolitikken domineret af modsætningen mellem disse to supermagter og de to store blokke, de stod i spidsen for, vestblokken og østblokken. Denne situation med to poler i verdenspolitikken kaldte man bipolaritet.
Modsætningen mellem supermagterne og deres blokke påvirkede så at sige alle internationale spørgsmål. Modsætningen var ideologisk såvel som magtpolitisk, det var en kamp mellem samfundssystemer og mellem stater. Det kom ikke til krig, selv om begge parter oprustede massivt og udviklede de mest rædselsvækkende masseødelæggelsesvåben, verden endnu havde set. I modsætning til situationen omkring Første Verdenskrig endte kaprustningen altså ikke med en katastrofe. Krigen forblev "kold".
Men hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold? Hvem bærer skylden for, at verden i det meste af et halvt århundrede levede under truslen om en altødelæggende atomkrig? Og hvorfor undgik man en sådan krig?
For Danmarks vedkommende betød den kolde krig en helt ny sikkerhedspolitisk situation. Neutralitetspolitikken blev forladt, og Danmark placerede sig i vestblokken. Hvad var årsagerne til dette skifte?


Fokus områder
• Fra samarbejde til konfrontation 1945-47
• Europas deling 1944-49
• De to alliancesystemer
• Blokdeling i Asien
• Danmark i Vestblokken
• Styrkeforholdet mellem øst og vest, herunder Cuba-krisen 1962
• Ansvaret  

Kernestof
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materiale
Materiale;
- Bryld, Carl-Johan 2008. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Århus: Systime s. 149-181 (

Kilder (Udover uddragene løbene i Bryld – se lektionsplanen)

Hjemmesider
- http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Cubakrisen

Film;
Jerntæppet 1945-47 (Den kolde krig 2), TV-optagelse * 45 min. DR2, 2006.

Status 1989-1991 (Den Kolde Krig 24), TV-optagelse * 45 min. DR2, 2006.
Thirteen Days fra 2000 (A dramatization of President Kennedy's administration's struggle to contain the Cuban Missile Crisis in October of 1962)

Kilder; Se forløbsplanen

Evaluering
Formativ evaluering
- Fokus på processen
- Feedback på den enkeltes udbytte
Summativ evaluering
- Prøve; Skal vurdere, om en minimumskompetence er opfyldt dvs. bestået eller ikke-bestået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde