Holdet 2022 HI/bf - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Beth Helle Lauridsen, Jakob Helth Lønborg
Hold 2022 HI/bf (1bf HI, 2bf HI, 3bf HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Verden 1914,Danmark i mellemkrigstiden
Titel 3 Tyskland i Mellemkrigstiden
Titel 4 Kold krig
Titel 5 Reformation og renæssance
Titel 6 Enevælde og Oplysning
Titel 7 Revolutionernes epoke
Titel 8 Middelalder og korstog
Titel 9 Danmark i EU og verden 1914-2024
Titel 10 Kolonisering, afkolonisering & vestens retræte?
Titel 11 Kronologi, overblik og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

DET ANTIKKE GRÆKENLAND 750-300 f.kr (Hellas)

Hvordan var det antikke Grækenland opbygget politisk, og på hvilken måde opnåede landet (Hellas) så stor en magt?

Hvordan og hvorfor har Sparta og Athens styreformer præget Europa?

Hvorfor tilskriver eftertiden antikken så stor en betydning?

Forløbet:

Græsk indflydelse: sprog, demokrati, naturvidenskab, arkitektur, teater, flosofi
Bystater: Sparta og Athen
Handel og kolonier
Byttehandel og pengeøkonomi
Kunsthåndværk
Styreformer: Monarki,- diktatur, aristokrati - oligarki, demokrati - ochlokrati

Fremstillinger:
Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime s. 9-64

Kilder:
Herodot om perserne og spartanerne, Herodot levede fra 484-425 f.kr
Perikles gravtale af Thukydid, handlingen udspiller sig i 430 f.kr, nedskrevet mellem 424 og 404 f.kr

Fiktion:
Filmen 300 (klip, amerikansk drama fra 2007)

ROMERRIGET 700-476 E.KR.

Hvordan var den romerske republik opbygget, og hvordan fik de romerske borgere indflydelse?

Hvilke forhold var årsag til, at Rom blev til et kejserdømme, og på hvilken måde styrede kejserne riget?

Hvad har Romerriget overleveret til Europa og eftertiden?


Den romerske republik 509-31 f.kr.
Den romerske politiske system
De puniske krige 264-146 f.kr
Forbundsfæller og provinser
Det romerske klientsystem
Den romerske bonde fundament for samfundet
Gracchernes forsøg på at reformere landbruget
Feltherren og den romerske hær - Cæsar og Marius
Pax Romana og Augustus
Kejserdømme
Kristendommen
Slaveri
Romersk byggekunst
Romerrigets fald

Fremstillinger:
Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime s. 9-64

Kilder:
Cato den ældre; Plutarch levede 50 e.kr til 120  skrev biografien om Cato. Cato levede 234 f.kr til 149 f.kr.
Cato, Om dyrkning af landbrug, Cato levede fra 234 f.kr til 149 f.kr.

Skema:
Over det romerske embedsmandssystem og den romerske republik

Fiktion:
Ben Hur (klip, amerikansk film fra 1959 om den undvegne jødiske prins, Ben Hur, der tilfangetages af romerne og møder Jesus)
Gladiator (klip)
spartacus (klip, amerikansk film fra 1960 om den undvegne gladiator Spartacus)

Podcast:
Huxi Bach om Jesus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Verden 1914,Danmark i mellemkrigstiden

VERDEN I 1914 OG DANMARK I MELLEMKRIGSTIDEN

Hvordan opstod kriserne i 1920'erne og 1930'erne?

Hvilken effekt havde kriserne på befolkningen, og hvordan løste de politiske partier krisen i 1930'erne?

Hvilken betydning har 1930'erne og kriseløsningen haft for Danmark?

Forløbet: Danmark i Mellemkrigstiden (DHO skrives i dette emne)

Grundloven 1849, revision 1866 og igen 1915.

Danmark et klassesamfund: På landet landarbejdere, husmænd, gårdmænd og godsejere, i byen arbejdere, håndværkere, borgerskab

De 4 store partier: Socialdemokratiet (1871), Radikale Venstre (1905), Venstre (1870) og Konservativ Folkeparti (Tidligere Højre, navneskift 1915). Med grundlovsændringen fik kvinder, tjenestefolk, straffede stemmeret.

1. Verdenskrig 1914-1918. Danmark neutral. Danmark en småstat siden 1864

Danmarks udenrigspolitik, det Munch'ske system

Den lille krise i 1920'erne

Børskrak 1929 på Wall Street

Den store krise I 1930'erne

Kanslergadeforliget 1933

Levevilkår i 1930'erne

Anti-demokratiske kræfter i Danmark

Leveforhold i 30'erne

Historiske fremstillinger:
Bryld, Carl-Johan, Verden i dansk perspektiv, Systime s. 20-34
Bryld, Carl-Johan, Tider og temaer, Systime 2022, i-bog (s.1-19)


Kilder:
Staunings tale i Folketinget 28.1 1933
Jakob Knudsen, Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, 1908

(Andre kilder anvendt i DHO-opgaverne)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tyskland i Mellemkrigstiden

Studietur til Budapest  har belyst landets og jødernes situation under 2. Verdenskrig.



Hvordan lykkedes det Hitler komme til magten og få den totale magt i Tyskland?

Hvordan var jødernes situation i Ungarn?

Hvem var skyldige i Holocaust?



Fokus:

Freden efter 1. Verdenskrig, Wilsons idéer og diktatet

Weimarrepublikken og Versaillestraktaten.

Hitler og Mussolinnis strategi

Hyperinflationen i 1923 og Ølstuekuppet.

Fascismen i Italien og Hitlers nazisme

1929 Krakket på Wall Street og kriseløsning (Keynesiansk politik)

Hitlers vej til magten

Holocaust - jødernes rettigheder, nazisternes udfordringer, hvem var de ansvarlige.
(Ungarn-  April/maj begyndte ungarske myndigheder deportation af ungarske jøder, op til 12.000 dagligt, Raoul Wallenberg rejste til Ungarn  og udstedte ""beskyttelsespas til ungarske jøder og forhindrede deportation, 8.7 1944)

Historiske fremstillinger:
Carl Johan Bryld; Verden efter 1914-i dansk perspektiv, Systime 2008-2010 s. 46-56, s.81-118 (48 sider)

Kilder:

Den jødiske fabrikant Oskar Münsterbergs dagbog fra Berlin d. 19. januar 1919
Mandatfordelingen i den tyske Nationalforsamling 1919 og Rigsdag 1920-1933
Tysk kvinde bruger pengesedler til optænding
Hitler i en tale d. 2. september 1923
Lov til overvindelse af folkets og statens nød (Bemyndigelsesloven) 24.3 1933
Tysk bjergbondefamilie 1944
Den engelske historiker A. J. P. Taylor, 1945
Jødiske trædesten, København 2019
"Skoene ved floden", mindesmærke over jøderne i Budapest
Grottehospitalet i Budapest om behandlingen af sårede i forbindelse med kæmpede mellem tyskere og russere  1944-45
Terror House Museum om tyskerne og pilekorsets behandling af oppositionelle i Ungarn  i fængslet, hvor Terror House Museum nu er oprettet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kold krig

Problemstillinger:

Hvordan opstod den kolde krig, og hvordan kom den til udtryk?

Hvordan var det at leve i det demokratiske Vesteuropa sammelignet med folkedemokratierne i Østeuropa (Ungarn studietur)?

Hvem havde ansvaret for den kolde krig?

Fokus:
Studietur til Budapest: Opstanden i 1956 er inddraget i forbindelse med emnet.

Afslutningen af 2. Verdenskrig. De vindende magter mødes i Berlin., Atombomber over Japan.

Efter 2. Verdenskrig:  2 supermagter (bipolaritet

1945 skabelsen af FN

Fra samarbejde til konfrontation

Inddæmningspolitikken

Fastlæggelse af Europas tilhørsforhold i Øst- og Vestblokken fra 1946-1949. Berlins særlige rolle. Overvågningssystemet og STASI

1949 Maos Kina dannes. Udviklingen i Kina under Mao

Fra 1950-53 Koreakrigen.

Rustningskapløb

1962 Cubakrisen

Afspænding

Danmarks rolle under den kolde krig. Grønlands rolle under våbenkapløbet og den danske regering dobbeltspil om atomvåben på dansk jord.

Gorbatjov 1985-1991

Kilder: Cubakrise

Murens fald 1989

Sovjetunionen opløses 1991


Fremstillinger:

Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 . i dansk perspektiv, Systime s. 149-180, 296-315

Kilder:
FN pagten
Trumandoktrinen 12.3 1947
Kupper i Prag bekræfter, at der ikke er brug for brobyggere, tale af Hans Hedtoft 23.marts 1947
Kapitalisme og oprustning. Land og Folk 19.marts 1949
Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946
Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946 om Sovjetunionen
Atlantpagten, 4. april 1949
Tegning fra Svikmøllen, "The Big Brothers", 1962

Den økonomiske udvikling 1985-1991 i Sovjetunionen
Bruttonationalprodukt pr. indbygger i USA og Sovjetunionen, $, 1990-værdi
Den økonomiske udvikling i Danmark 1949-1972 belyst gennem en række tabeller


Fiktion:
De andres liv. Handlingen udspiller sig i 1984 i DDR (Klip)
Idealisten, 2015. Handlingen udspiller sig i hhv. 1968 og 1980'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Reformation og renæssance

Hvilke værdier repræsenterede renæssancen (i modsætning til middelalderen)?

Hvilken forbindelse var der mellem den naturvidenskabelige revolution og religionskritikken?

Hvorfor blev Europa splittet i religionskrige i perioden, og hvad blev resultatet af disse krige?

Fokus:
Mennesket i centrum (humanismen
Fra 1400-tallet sammenbrud i kirkens autoritet
Fra begyndelsen af 1500-tallet sprænges den katolske kirkes enhed
I renæssancen opstår en kulturel og videnskabelig udvikling, der gjorde sig gældende over en bred front: kunst, arkitektur, matematik, fysik, astronomi, medicin og politisk tænkning.
Bogtrykkerkunsten opstår i midten af 1400-tallet
Den naturvidenskabelige revolution (det geocentriske og det heliocentriske verdensbillede)
Luther (den evangeliske lutherske lære)
Modreformationen
Den calvinistiske reformation og The Chuch og England
Religionskrige
Den Westfalske fred
Dansk-svensk magtkamp

Kilder:
Giovanni Pico della Mirandola (1463-1494) i en tale 1488
Billeder, Udsnit fra altertavle fra 1287, Udsnit fra et renæssancemaleri af Dirck Bouts med samme motiv, 1468.
Kobberstik 1659, hvor Atlas bærer universet på sine skuldre
Anatomiske tegninger af Leonardo da Vinci
Erasmus af Rotterdam, af Dårskabens pris, 1509
De schwabiske bønders klager
Luther mod de fremfusende bønder, 1525
De vigtigste forskelle mellem Kristus' sande religion og de anti-kristnes afgudslære, Koloreret træsnit ca. 1545
Vedtagelse på kirkemødet i Trento, 1546 (Tridentinerkoncilet)
Trevor Davies om religion og politik i 1500-tallet

Fremstillinger:
Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914- i dansk perspektiv, Systime s. 123-154
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Enevælde og Oplysning

Hvilken opfattelse af styreform præger enevælden, og hvilke nye tanker opstår i perioden?

Hvilken økonomisk opfattelse præger perioden?

Hvordan og hvorfor ændres synet på enevælden?

Fokus:

Den moderne stat og centralisering med systematisk administration og afviklingen af den middelalderlige system økonomisk, militært og økonomisk.
Den danske enevælde og indførelsen af den.
Styreformer
Den franske enevælde og Ludvig den 14. Enevælde af Guds nåde. Enhed og samling af riget "Code Louis"., Religiøst opgør med de franske calvinister. Fra kompromis i 1598 til ophævelse af trosfrihed i 1685.
Den franske merkantilisme, den franske militærmagt og det franske hof.
England og det indskrænkede kongedømme. Puritanere og "Church of England" og gudstroen. 1628 parlamentets indflydelse på skatteudskrivnibngen. Borgerkrig 1642-.1649. 1689 "Bill og Rights" og "The Glorious Revolution"
Oplysningsidéerne: fornuft og frihed. De engelske naturretsfilosoffer  Thomas Hobbes med sin tiltro til enevælden og John Locke med folkesuveræniteten

De franske oplysningsfilosoffer Montesquieu, Rousseau og Voltaire.
Den oplyste enevælde
Danmark med Struensee og Frederik den 6.


Historiske fremstillinger:
Carl Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv s. 181-239

Kilder:
Kongeloven af 1665 (Erik Klippinge håndfæstning)
Ophævelsen af protestanternes frihed i Frankrig, 1685
Christian d. 5. om personligt styre, 1675
Den engelske Navigationslov 1651
Hertugen af Saint-Simon (1675-1755)  om Ludvig d. 14, erindringerne er udgivet 1. gang i 1829
Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, 1709
Adam Smith om guld og sølv, 1776
Frederik den Store om sin religionspolitik, 1752

Dokumentar:
Uddrag af Historien om Danmark: Den oplyste enevælde og udviklingen i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Revolutionernes epoke

Den amerikanske revolution og den amerikanske uafhængighedserklæring af 4.7 1776

Nationale identiteter

Den franske revolution. Stænderforamlingen bliver til nationalforsamling og revolutionerer samfundet. Republikken indføres og republikken bliver til kejserdømme, Napoleon

Reaktion og restauration

Nationalliberalismen i Tyskland og den danske revolution
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Middelalder og korstog

Europæisk middelalder og korstog


Er det rimeligt at betegne perioden som ”den mørke middelalder”?

Hvem havde magten i middelalderens feudalsamfund?

Hvilken betydning havde den kristne kirke?

Kulturmøder: Var der tale om konflikt eller fredelig sameksistens?

Hvorfor tog man på korstog - og var det en succes?

Korstogenes betydning i eftertiden - herunder historiebrug.



Materiale:
Bryld, Carl-Johan: "Verden før 1914  - i dansk perspektiv", Systime, 2010, side 69-100 og 103-120.

Hassing og Vollmond: "Fra fortid til historie - historiefagets identitet og metoder", Columbus, 2013, side 11.


Artikler fra nutidige aviser med brug af ordet "middelalder" (refererer til middelalderen som en mørk, tilbagestående periode).

Rubin, Marcus: "Analyse: Den sekteriske strid, der flår Mellemøsten itu", Politiken, 5. januar 2016 (om konflikten mellem sunni- og shiamuslimer i Mellemøsten).

Anmeldelser af filmen "Kingdom of Heaven":
Rune Engelbreth på http://www.humanisme.dk/film/film055.php
Christian Monggard på https://www.information.dk/2005/05/vorherre-hest
Kim Møller på http://www.uriasposten.net/archives/2140

Artikel om "Kingdom of Heaven og kong Balduin den 4", Center for Historieformidling, http://centerforhistorieformidling.dk/korstogene.html   

Billedanalyser af følgende billeder (alle fra https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=592):
Belejring af Nikæa 1096 – psykologisk krigsførelse
Fundet af den hellige lanse, 1098
Den hellige lanse bringer sejr, Antiochia juni 1098


Kilder:
Pave Urbans II's tale i Clermont, 1095, Fokus 1, Gyldendal, 2007, side 144-146.
Følgende er fra Verden før 1914:
Lovbestemmelse om de undertvungne saksere, ca. år 800
Fredsaftale mellem Karl den Store og Kong Hemming, 811
En frankisk årbog om året 845
Bønderne i landsbyen Burgbernheim i Franken tager deres gård i fæste, 1172.
Troskabsed aflagt af en vasal til Karl den Store
Hertug Tassilo aflægger lensed, 787
Den engelske kong Vilhelm Erobrerens dekret, 1080
Den franske historiker Marc Bloch, 1939
Matthæusevangeliet, kapitel 16, vers 18-19
Pave Gregor den 7. i brev til biskoppen af Metz, 1076
Pave Innocens den 3, 1198
Bonafacius den 8.: Unam Sanctam, 1302
Den tyske kejser Ludvig af Bayerns erklæring i Frankfurt, 1338
Franciskanerordenens regel, 1223
Cisterciensernes regler, 1110-1120
De syv dødssynder
Fortegnelse over Viborg Domkirkes relikvier
Skt. Knudsgildets skrå, ca. år 1200
Lavsskrå for klædeskærerne, Flandern, 1236
Giovanni Boccacio om pesten i Firenze,
Prædiken af den tidligere præst, John Ball

Hadither om ægteskab fra "Sunan Abu Da'oud", 11. bog
Islams fem søjler
The National Muslim Student Association of the USA and Canada om de tidlige kaliffer
Koranen om martyrer
Om Jihad, hellig krig fra "Sunan Abu Da'oud", 14. bog
Fredsvilkår for de kristne i den spanske by Murcia, givet af den muslimske hærfører Abd al-Aziz, 713.
Fulcher af Chartres om livet i det hellige land, før 1228
Rejseberetning fra Palæstina af den muslimske forfatter Ibn Joabit, 1184
Pave Alexander den 3.s brev, ca. 1171.
Den libanesiske historiker Amin Maalouf om korstogenes betydning, 1983.
Den danske historiker Hal Koch om korstogene, 1963
Den franske historiker Regine Pernoud om korstogene, 1960.
Samuel p. Huntington om korstogene og "Civilisationernes sammenstød", 1994.
Den engelske historiker R.W: Southern om forholdet mellem kristne og muslimer i middelalderen, 1953





Film:
"Kingdom of Heaven", instrueret af Ridley Scott, 2005.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Danmark i EU og verden 1914-2024


Centrale problemstillinger i forløbet:

Hvordan har Danmarks udenrigspolitiske linje udviklet sig fra 1914 til 2024?
Har Danmarks udenrigspolitik været kendetegnet ved realisme eller idealisme?
Har Danmarks udenrigspolitik været præget af aktivisme eller tilpasning?
Hvorfor deltog Danmark i krigene i Irak og Afghanistan?  Hvilken debat har der været efterfølgende og har vi lært noget af Danmarks indsats?
Hvordan har Danmarks forhold til det Europæiske samarbejde (EF/EU) udviklet sig?
Funktionalisme eller føderalisme?


Materialer:

”Fra Verdenskrig til velfærd”, Fokus 3, Gyldendal, 2007, side 135-150
”Danmark i krig”, Systime, 2012, side 137-147
”Irak-krigen og den efterfølgende debat”, https://faktalink.dk/emner/irak-krigen#perspektiv  skrevet af journalister med hovedforfatter Malene Fenger-Grøndahl, marts 2019.
Fokus 3, side 163-175
Kort og data over udviklingen i medlemslande i EF/EU:
https://um.dk/udenrigspolitik/eu-da/saadan-fungerer-eu/eus-oprindelse-og-udvikling https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/beregnere/europakort

Kilder:

Tre udenrigsminister om Danmarks udenrigspolitiske muligheder, Scavenius, Per Hækkerup og Per stig Møller, Fokus 3, side 151-154
”Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød”, Fokus 3, side 99-101.
Om Francis Fukuyama på Lex.dk, https://lex.dk/Francis_Fukuyama
Fire kilder om ”Danmark i krig”, Systime, 2012 (PDF), side 158-162:
Kilde 29, side 158: Anders Fogh Rasmussen: Hvad kan det nytte?
Kilde 30, side 160: Anders Fogh Rasmussen: Beslutningen om Irak - et år efter
Kilde 31, side 161: Mod dansk deltagelse i krigen i Irak: Historiker Søren Mørch
Kilde 31 del 2, side 162: Mod dansk deltagelse i krigen i Irak: Fhv. chefredaktør David Trads
Fokus 3, kilde 1, side 176: Kul- og Stålunionen, 1950
Fokus 3, kilde 2, side 177-178: Rom-traktaten, 1957
Valgplakater for og imod EF ved Folkeafstemningen i Danmark i 1972.
Udenrigsministeriet om Lissabontraktaten fra 2009: https://um.dk/udenrigspolitik/eu-da/saadan-fungerer-eu/eus-traktater-herunder-lissabontraktaten

Forløbet afsluttet med eksamenstræning med følgende materialer:

1. Kul- og stålunionen, 1950, Fokus 3, side 176
2. Rom-traktaten, 1957, Fokus 3, side 177
3. Meningsmåling: Danskernes holdning til optagelse i ”det europæiske fællesmarked” (= ”de seks”), 1961, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1961-skal-danmark-optages-i-de-seks
4. Kort: EU-medlemslande, 1952-2004, Fokus 3, side 173
5. Leksikonartikel om Francis Fukuyama, https://lex.dk/Francis_Fukuyama
6. ”EU-samarbejdet er afgørende for Danmark”, af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M), Jyllands-Posten 09.05.23




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kolonisering, afkolonisering & vestens retræte?


Kolonisering, afkolonisering & vestens retræte?

Centrale problemstillinger i forløbet:
Hvad kendetegner koloniseringen, og hvad var baggrunden herfor?
Hvilke konsekvenser fik koloniseringen - for kolonimagterne og for de koloniserede lande?
Hvordan adskiller imperialismen sig fra koloniseringen?
Hvordan foregik afkoloniseringen, og hvad var baggrunden for, at denne proces startede?
Hvilken betydning har koloniseringen og imperialismen haft i eftertiden - og har det stadig betydning i dag?
Er vi på vej mod en ny verden(sorden), hvor Vestens indflydelse bliver væsentligt mindre?


Materialer:
”Fra oplysningstid til imperialisme”, Fokus 2, side 9-22
”Fra oplysningstid til imperialisme”, Fokus 2, kap. 7, side 170-174 (imperialisme)
”Verden efter 1914”, kapitel 7, side 183-214


Kilder:
Fokus 2, kilde 3, side 26-27, ”Afhandling om vestlig kolonisering”, 1584.
Kilder i ”Verden efter 1914”, side 183-214:
Skema: De asiatiske koloniers uafhængighed
Skema: Europæisk befolkning i nogle afrikanske kolonier
Kort: Afkoloniseringen af Afrika
James Robertson om Afrika: Storbritanniens sidste generalguvernør i Nigeria, 1979
Kolonien Kenyas skatteindtægter 1934
Sergent fra Trinidad om behandlingen af de indfødte, 1918
Nigeriansk soldat, tjenestegørende i Indien, i brev til nationalistlederen Herbert Macauley i 1945
Den britiske avis Daily Herald om massakren i Amritsar
FN-pagten om ikke-selvstyrende områder, 1945
Erklæring fra Bandung-konferencen, 1955
Landsrådsmedlem Augo Lynges erklæring i Grønlands Landsråd, 1952
Den canadiske historiker T. E. Vadney, 1987 om forholdene i Ghana i 1940’erne
Den amerikanske antropolog Benedict Andersen, 1983 om nationen som et forestillet fællesskab
Den engelske Afrika-specialist Basil Davidson, 1994 om de nye selvstændige nationer
Kort over forskellige folkeslag i Vestafrika
General, præsident Ironsis tale til forsamlede høvdinge i Nordnigeria 28. juli 1966
Den britiske regerings erklæring 30. marts 1942 om Indiens selvstændighed
Den Al-indiske Kongres resolution d. 8. august 1942 om Indiens selvstændighed
Vietnams uafhængighedserklæring 2. september 1945
William Bundy, amerikansk viceudenrigsminister d. 30. maj 1967 om USA's indsats i Asien
Den tidligere amerikanske forsvarsminister, Robert S. MacNamara, ser tilbage på Vietnam-krigen i 1995.
Den britiske diplomat Robert Cooper, 2002 om “defensiv imperialisme”
Frantz Fanon, 1959 om imperialisme og fremmedgørelse.
Den konservative engelske historiker Niall Ferguson, 2003 om de positive effekter af imperialismen.



- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologi, overblik og repetition

Afsluttende obligatorisk kronologiforløb.


Fokus:

Placering af de 3 års forløb i kronologisk rækkefølge.
Inddeling af historien i perioder (periodisering) - er der tale om kontinuitet eller brud?
Repetition af hoved-fokus i de enkelte forløb + relevante problemstillinger.


Materiale:
Frederiksen, Peter m.fl. "Grundbog til historie - fra oldtid til enevældens samfund", Systime, 2008, side 255-260.

Frederiksen, Peter m.fl. "Grundbog til historie - fra de store revolutioner til Anden Verdenskrig", Systime, 2008, side 313-318.

Olsen, Knud Ryg: "Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering", Systime, 2009, side 311-323.

Grubb, Ulrik m.fl. "Overblik - Verdenshistorien i korte træk", Gyldendal, 2010, overbliksskemaer + tidslinjer.

Frederiksen, Peter: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2008, side 285-294.

Hansen, Lars Peter Visti: "Overblik - Danmarkshistorien i korte træk", Gyldendal, 2010, overbliksskemaer + tidslinjer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer