Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Sandholt Nielsen, Rikke Haulrik Ruby
Hold 2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det senmoderne samfund - Perfekthedskultur eller p
Titel 2 Politiske ideologier & skillelinjer i DK
Titel 3 Økonomiske udfordringer
Titel 4 Ulighed & Social arv
Titel 5 Politisk adfærd
Titel 6 Danmark i verden (Dansk udenrigspolitik)
Titel 7 Hvordan styres Danmark?
Titel 8 Det senmoderne & Sociale medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det senmoderne samfund - Perfekthedskultur eller p

Det senmoderne samfund - Perfekthedskultur eller præstationssamfundet

1: Identitet, familetyper, socialisering
2: Kulturelle forskelle
3: Ligestilling mellem kønnene
4: Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politiske ideologier & skillelinjer i DK

RR:
"• Hvad handler politik om?
• Hvad er en politisk ideologi?  
• Hvad er et politisk parti?
• Hvilke politiske partier er der i Danmark?
• Hvilke holdninger og værdier er repræsenteret hos de politiske partier, og hvorfra stammer disse holdninger og værdier?
• Hvordan placerer de politiske partier sig i forhold til hinanden og hvad kæmper de om?   

Ideologi
- definition

De klassiske ideologier
- Liberalisme
- Konservatisme
- Socialisme
Ideologierne vs. populisme

Politiske skillelinjer
- magtpolitisk skillelinje
- fordelingspolitiske skillelinje
- værdipolitiske skillelinje"


MN:
[Ver. 2025.05.01]

Fokus på de politiske ideologier, karakteristika, betydning og aktuel relevans. Endvidere fokus på politiske skillelinjer - hvilke skillelinjer eksisterer og hvordan kommer de til syne i det politiske rum.

POLITIK
Definition på politik
- Definitioner: Aristoteles, Laswell, Easton og Rasmussen
Eastons politikmodel
- Input: Krav, støtte
- Det politiske system
- Output
- Feedback

IDEOLOGI
Definition politisk ideologi
De klassiske ideologier
- Liberalisme (Fx negativ-, positiv frihed)
- Konservatisme (Fx nobles oblige)
- Socialisme (Fx reel- og formel lighed / Equality in opportunity og Equality of outcome)
Ideologiernes grundelementer
- Menneskesyn (Economic-, obedient- og virtue man)
- Samfundssyn
- Statssyn
Ideologiernes betydning
- Progressiv
- Legitimerende
- Regressiv
Ideologiernes egenskaber
- Idéperspektiv
- Policyperspektiv
- Gruppeperspektiv

Samfundsområders betydning hos pol. ideologier
- Stat, Marked, Civilsamfund
- Systemverden og livsverden

Aktuelle politiske strømninger
- Nationalisme
- Populisme
Ideologierne vs. populisme

SKILLELINJE
De klassiske politiske skillelinjer
- Fordelingspolitisk skillelinje
- Værdipolitisk skillelinje
Model: Partisystemet (Koordinat med værdi- og fordelingspolitiskakse) (Figur 4.8)
Partiernes placering i Partisystemet
Firepartisystem
Partier og Firepartisystemet

Diskussion om ny skillelinje
- Magtpolitisk skillelinje
- Den kønspolitiske skillelinje

Holdningsdimension
Den ”stille revolution” (Inglehart)
Socialiseringshypotesen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomiske udfordringer

[Ver. 2025.05.05]

Fokus på grundlæggende økonomiske mekanismer, skoler og politikker samt håndtering af økonomiske udfordringer særligt vedr. arbejdsmarkedet.

GRUNDLÆGGENDE ØKONOMI

Bruttonationalproduktet (BNP)
Økonomisk opsving (Højkonjunktur)
Stabil økonomisk udvikling
Økonomisk krise (Lavkonjunktur)

De samfundsøkonomiske mål
- Fuld beskæftigelse
- Ligevægt på betalingsbalancen
- Økonomisk vækst (BNP)
- Stabile priser (Lav inflation)
- Udligning af sociale forskelle
- Hensyn til miljøet
[- Balance på de offentlige finanser]

Målkonflikter

Det økonomiske kredsløb
- Realt kredsløb
- Pengekredsløb

Årets priser og faste priser

Multiplikatorvirkningen

Markedsmekanismen
- Udbud og efterspørgsel
- Den usynlige hånd


ARBEJDSMARKEDET

Arbejdskraft
- Erhvervsfrekvens
Arbejdsløshed
- Måling
  Registerledighed
  AKU-ledigheden
  Brutto- og nettoledighed
- Årsager
  Skiftearbejdsløshed
  Sæsonarbejdsløshed
  Konjunkturarbejdsløshed
  Strukturarbejdsløshed
  Flaskehalse på arbejdsmarkedet

Organiseringen af arbejdsmarkedet
- Den danske model


ØKONOMISK POLITIK & SKOLER

Finanspolitik
- Lempelig og stram
- Instrumenter
- Multiplikator
- Keynes og regulering af efterspørgslen
- Finanspolitik og EU

Pengepolitik
- Stram og lempelig
- Nationalbankens udlånsrente
- Pengepolitik og EU

Arbejdsmarkedspolitik (Strukturpolitik)
- Instrumenter
  Mobilitetsfremmende foranstaltninger
  Påvirkning af efterspørgslen af arbejdskraft
  Påvirkningen af udbuddet af arbejdskraft
  Institutionelle faktorer
- Strukturel ledighed
- Flexicurity og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller
- Arbejdsmarkedspolitiske strategier
  Lønspredningsstrategien
  Opkvalificeringsstrategien

Kort om Valuta- og indkomstpolitik

Økonomiske skoler
- Før Adam Smith
- Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme
- Keynes og den keynesianske skole
- Monetarismen og den nyliberale skole


KONKURRENCE & GLOBALISERING

Handelsteorier
- Smith, Ricardo, Linder, Krugman

Konkurrenceevne
- priskonkurrence
- strukturel konkurrenceevne
- social kapital

Økonomisk globalisering
- Årsager og konsekvenser
- Rodriks trilemma


MILJØØKONOMI

Miljøøkonomi
- Miljø- og ressourceproblemer
- Miljøpolitik
- Handel med forureningskvoter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 29,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed & Social arv

[Ver. 2025.05.05]

Fokus på sociale udfordringer fattigdom og ulighed, samt social arv og -mobilitet. Endvidere på disse håndteres og komme til udtryk i forskellige velfærdsmodeller.

VELFÆRD
Velfærdsmodeller
- Den skandinaviske velfærdsmodel (Universelle)
- Den centraleuropæiske velfærdsmodel (Kontinentale el. forsikringsmodellen)
- Den liberale velfærdsmodel (Residuale el. angelsaksiske)
Stat, marked og civilsamfund
- Stat (jura)
- marked (penge)
- civilsamfund (fælles normer og værdier / følelser)
Kritik af den danske velfærdsmodel
Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres
- Betydningen af globalisering og EU
- Den ændrede aldersfordeling
- Konkurrencestaten

FATTIGDOM & ULIGHED
- Fattigdomsbegreber (Absolut- og relativ fattigdom)
- Fattigdomsgrænse
- Disponibel indkomst
- Medianindkomst

Ulighed
- Indkomstfordeling
- Lorenz-kurven
- Gini-koefficienten
- Livsindkomst
- Konsekvenser af stor ulighed
- Social mobilitet

MARGINALISERING
Social marginalisering
Marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet
Neoproletariat
Organisk solidaritet
Livsformer (Karriere-, selvstændig-, lønmodtager og neoproletariat)
Prekariatet

Årsagerne til marginalisering
- Nyliberal forklaring
- Marxistisk forklaring
Stigmatisering

SOCIAL ARV & SOCIAL MOBILITET
Negativ social arv
Social arv og uddannelse
Social arv - kan dette begreb overhoved bruges?

Social mobilitet
Mønsterbrydere

Pierre Bourdieu
- Habitus
- Kapital (Økonomisk, kulturel, social)
- Felt
- Symbolsk vold
- Kritik af Bourdieu

Giddens
Traditionelt og moderne
Det senmodernesamfund
- Aftraditionalisering
- Forandring, Frisættelse, Øget individualisering
Livsstil og livsfortælling
Strukturationsteorien
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Politisk adfærd

[Ver. 2025.05.01]

Fokus på partiernes adfærd. Hvordan når et parti frem til en holdning. Et historisk rids af forskellige partityper og deres betydning i dag. Endvidere betydningen af de politiske skillelinjer. Molins partiadfærdsmodel danner udgangspunkt for analysen af partiadfærden. Endvidere fokus på vælgeradfærd. Hvem er vælgerne, hvordan træffer de valg og hvorfor kan det være vanskeligt at fastlægge deres adfærd.

PARTIADFÆRD
Hvad er et politisk parti
Teorier om partiadfærd
- Molins model
- Downs medianvælger teori (Downs Stemmemaksimeringsmodel)
- Kåre Strøm (Vote-, Policy-, Office-seeking)
Partityper
- Elitepartiet
- Klassepartiet
- Cach-all partiet
- Kartelpartiet
- Markedspartiet
(Statens-, politikernes-, medlemmernes- og vælgernes rolle)
Molins model og partityper
Aktuelle ydrefaktorers betydning for Molins model
- Samfundsmæssige- og partimæssige faktorer

VÆLGERADFÆRD
Vælgertyper
- Kernevælger
- Class-voter
- Marginalvælger
- Issue-voter
  Issue-ownership
Vælgervandringer
Teorier om vælgeradfærd
- Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
- Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen)
- Rationelle vælgeradfærdsteorier (rational choice)
  Downs og Fiorina - egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse
  Nyttemaksimering
  Retrospektivstemmeadfærd
  Pocketbook voting
  Egotropisk vælger
  Sociotropisk vælger
- Issue-voting-teori og nærheds- og retningsmodellen
  Position issues
  Valens issues

POLITISK SOCIALISERING
Personfaktorens betydning for vælgeradfærd
Hvorfor er det vanskeligt at fastslå vælgeradfærd
- Volatilitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmark i verden (Dansk udenrigspolitik)

[Ver. 2025.05.05]

Fokus på Danmarks placering i verden, dets mål, midler og muligheder. Vi har haft særligt fokus på den russiske invasion af Ukraine.

DET INTERNATIONALE SYSTEM
- Uni-, bi- og mulitipolaritet
Stater: Småstat, stormagt, supermagt
Int aktører: WTO, FN (Generalforsamling+Sikkerhedsråd), NATO, EU (Institutioner)

UDENRIGSPOLITIK
Udenrigspolitisk muligheder / Faktorer af betydning for udenrigspolitikken
- determinanter
- kapabiliteter
- instrumenter

Udenrigspolitiske mål
- sikkerhedspolitiske
- udenrigsøkonomiske
- idépolitiske

Dansk udenrigspolitik
- Danske udenrigspolitiske mål
- Aktivisme (hård, blød)
- ydre og indre forklaringer på aktivisme
- fodnotepolitikken
- Partiernes udenrigspolitiske mål
- DK og Europa

Mindsket eller øget suverænitet
- Formel suverænitet
- Reel suverænitet
- Argumenter for og imod suverænitetsafgivelse
Sikkerhedspolitisk beslutningsmodel (Figur 8.8 i Global Politik afs. 8.4)

TEORIER OM DEN INTERNSTIONALE VERDENSORDEN
- den liberalistiske/idealistiske skole
- den realistiske skole
- konstruktivisme
Stephen Walt: Noter til foredrag
- Balance of power (Magtbalance)
- Security dilemma (Sikkerhedsdilemma)
- Nationalisme
- Fejlfortolkning (Misconseption)
- Liberalismens begrænsninger (Teori om int.politik)
- Det er lettere at starte krige end at afslutte dem

GLOBALISERING
- Økonomisk (Interdependens)
- Kulturel (Huntington)
- Politisk
- Opfattelser af globalisering (Optimister, pessimister, skeptikere)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvordan styres Danmark?

[Ver. 2025.04.30]

Fokus: Hvad er demokrati? Hvordan fungerer det - herunder aktører og deres indflydelse. Den parlamentariske styringskæde - og hvorvidt den er udfordret demokratisk. Endelig, hvad er magt?

DEMOKRATI
- Repræsentativt demokrati
- Direkte demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Deliberativt demokrati
Rettigheder i et demokrati:
- Civile-, politiske, sociale rettigheder
Pligter i et demokrati
Statsborgerskab og medborgerskab
Medborgskabstyper:
- Den ansvarlige-, den demokratiske- og den værdiorienterede medborger

DEN PARLAMENTARISKE STYRINGSKÆDE
A) Vælgernes rolle i styringskæden
Valgmetoder: Flertalsvalg, Forholdstalsvalg (Fordele og ulemper)
Spærregrænse
Opstillingsformer
B) Folketingets rolle i styringskæden
Lovgivningens faser (Idé-, Forberedelses-, Beslutnings- og Implementeringsfasen)
De tre lovbehandlinger
Beslutningsprocesmodeller
- Rationel beslutnings-procesmodel
- Inkrementalisme
- Forhandlings-/koalitionsmodellen
- Skraldespandsmodellen
Parlamentarisk kontrol
Faste valgperioder (Fordele og ulemper)
C) Regerings rolle i styringskæden
Parlamentarisme (Positiv og negativ parlamentarisme)
Regeringstyper
Regeringsdannelse
Udøvende magt
D) Embedsmændenes rolle i styringskæden
Nedadgående funktion
- Egalitetsprincippet
- Proportionalitetsprincippet
- Princippet om magtfordrejning
Opadgående funktion
- Indholdsmæssig/faglig rådgivning
- Politisk-strategisk rådgivning
Krav til embedsmænd

UDFORDRINGER til den parlamentariske styringskæde
Aktører uden for den parlamentariske styringskæde
Drænes den parlamentariske styringskæde for magt?
Tre fokuspunkter:
1 Hvor meget magt trækker aktørerne ud af den parlamentariske styringskæde
2 Ligger aktørerne inde for eller uden for den parlamentariske styringskæde?
3 Kan magtudsivningen betegnes som ”demokratisk” eller ”udemokratisk”?

A) Kommunerne
- Kommunalfuldmagten
- Den kommunale parlamentariske styringskæde
B) Interesseorganisationer
- Strategier og taktikker for at opnå indflydelse
- Korporatisme og pluralisme
- Fordele og ulemper ved inddragelse af interesseorganisationer
C) Magteliten
- Hvem er magteliten
- Magt som ressource
D) Den politiske embedsmand
- Politisk adfærd (typer og årsager)
- Systembevarende og systemkritisk fløj
- Lydighedspligt
E) Medierne
- Den fjerde statsmagt (Vagthund)
F) Øvrige aktører: EU, FN og Menn.rettigheder, Globalisering og markederne
- Demokratisk eller udemokratisk magtudsivning

MAGT
De 6 magtformer
Magt som ressource
Institutionel magt
Positionsmetoden
Direkte magt
Indirekte magt
Skjult magt
Beslutningsmetoden
Symbolsk magt
Reputationsmetoden
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det senmoderne & Sociale medier

[Ver. 2025.05.05]

Fokus på det senmodernes samfunds karakteristika samt betydning for individerne. Endvidere på mediernes - særligt de sociale mediers - rolle og funktion.

Arv og miljø

Socialisering (Primær, sekundær)
Dobbeltsocialisering

Socialisering i det senmoderne samfund
Giddens og den sekundære socialiserings arena
(Herunder politisk socialisering)

Kort om familien i overgangen til det senmoderne
- Traditionel familie, senmoderne familie
- Persons beskrivelse af familien
- Tönnies om familien og overgangen mellem traditionel og moderne
   - Gemeinschaft og gesellschaft
- Konflikt mellem familie og arbejde

Dominique Bouchet: Socialkaraktere (Myren, Sneglen, Kamæleonen)
Det traditionelle samfund (Traditionsstyret)
Det moderne samfund (Indrestyret)
Det senmoderne samfund (Ydre styret)

Tidsopfattelse (Cyklisk og dynamisk/fremadskridende)

Tönnis (Gemeinschaft og Gesellschaft)

Giddens (Aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, ontologisk sikkerhed, livsfortælling, tradition under belejring osv.)

Giddens (Strukturationsteorien)
- Aktør, struktur

Ziehe (Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering)

Beck (Risikosamfund, valgbiografi, institutionaliseret individualisering)


Kultur
Kulturforskelle
Hofstedes seks dimensioner

Indvandring
Integration
Integrationsbegreber (Assimilation, Segregation, Pluralistisk integration)


Massemedier
Kommunikation

Medieteorier
- Kanyleteorien (Entrinds-teorien)
- Opinionslederteorien (Totrinds-teorien)
- Markedsteorien

Massemedier i det senmoderne
- rolle og relevans
- gatekeeper

Luhmanns analyse af massemedierne i det senmoderne

Medier og sandhed
Medier og politisk proces
Underholdning, reklame og oplysning
Unge og medier
Medierne betydning for det senmoderne

Sociale medier
Definition, udbredelse og anvendelse

Teoretiske forklaringer
- Goffmann (Frontstage, Backstage, Facework, Ansigtstab)
- Meyrowitz (Middle region, Forefront, Deep backstage)
- Honneth (Identitet skabes gennem anerkendelse: Privats-, retslig- og solidarisk sfære)
Konsekvenser ved brug af sociale medier (Monitorering, risiko for ydmygelse, FOMO)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer