Holdet 3b MU (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Kim Ross Kristensen, Tobias Bødker Jacobsen
Hold 2023 MU/MU b (1b MU, 2b MU, 3b MU)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGEN I 1b MU
Titel 2 TEORI, SANG OG SAMMENSPIL
Titel 3 KONCERTPROGRAM
Titel 4 KORWORKSHOP OG JULEKONCERT
Titel 5 LUCIAOPTOG OG KONCERT
Titel 6 MUSIKALSK ANALYSE
Titel 7 GRUPPESPIL
Titel 8 MUSIKTEORI (M2)
Titel 9 VOKALARBEJDE
Titel 10 INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGEN I 2b MU
Titel 11 TEORI, SANG OG SPIL
Titel 12 SANGTEKNIK OG KOR
Titel 13 MUSIKKUNDSKAB OG SRO
Titel 14 GRUPPESPIL (1)
Titel 15 KORWORKSHOP OG JULEKONCERT
Titel 16 MUSIKTEORI (M1)
Titel 17 KOR OG STEMMEARBEJDE
Titel 18 SOLO OG GRUPPESPIL (2)
Titel 19 MUSIKTEORI (M2)
Titel 20 MUSIKKUNDSKAB OG ANALYSE
Titel 21 ÅRSPRØVEFORBEREDELSE
Titel 22 Tilladte digitale hjælpemidler
Titel 23 Teori, sammenspil og kor
Titel 24 Barok, kor og sammenspil
Titel 25 Wienerklassiken og kor
Titel 26 M1 forløb
Titel 27 M2 forløb
Titel 28 Blues
Titel 29 OVERDRAGELSE til ny lærer, august 2025
Titel 30 Forløb#23
Titel 31 Forløb#24

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGEN I 1b MU

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 TEORI, SANG OG SAMMENSPIL

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 KONCERTPROGRAM

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KORWORKSHOP OG JULEKONCERT

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 LUCIAOPTOG OG KONCERT

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 MUSIKALSK ANALYSE

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 GRUPPESPIL

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 MUSIKTEORI (M2)

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 VOKALARBEJDE

INTRODUKTION

BEKSRIVELSER ligger på de enkelte moduler. Se fokus og materialer under 'Kernestof' og 'Materialer' samt under noter til modulerne i de enkelte forløb.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGEN I 2b MU

INTRODUKTIONEN  tager afsæt i sidste års pensum og elevernes viden og kunnen ved udgangen af 1b MU og præsenterer discipliner og mål for skoleret med særligt fokus på forløbet frem til jul.

PROGRAM og MATERIALER ses i modulet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 TEORI, SANG OG SPIL

FORLØBET tager afsæt i elevernes viden og kunnen i teori, sang og spil. Forløbet screener løbende holdets elever med sigte på vedholdende at skabe fælles niveau og fælles mål i arbejdet. Vi træner og vedligeholder arbejdet med intervaller (1-10) og akkorder (tre- og firklange).

Desuden arbejdes der med stemmetræning og -teknik, idet bl.a. følgende titler inddrages:

- vuggesang (KR)
- lille sang til månen (KR)
- forår fatale (linnet)
- du spør mig om håbet

PROGRAM og MATERIALER ses i de enkelte moduler.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 SANGTEKNIK OG KOR

FORLØBET tager afsæt i elevernes viden og kunnen i vokalarbejdet, herunder sangtekniske elementer og vejrtrækningsteknik fra 1g. Særligt fokus på støtte og på klangarbejdet kombineret med artikulation, Desuden fokus på frasestart, fraseslut samt legatoarbejde i frasesmidte. Endelig træning af sikkerhed i korstemmer.

I arbejdet inddrages følgende titler:

- vuggesang (KR)
- lille sang til månen (KR)
- giv mig lyset tilbage
- du spør mig om håbet
- den nye tid (hair)

PROGRAM og MATERIALER ses i de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 MUSIKKUNDSKAB OG SRO

FORLØBET tager udgangspunkt I elevernes viden og kunnen i musikteori og videreudvikler kendskabet til toneart og skala, herunder dur-skalaen og den rene molskala samt harmonisk- og melodisk mol. Desuden introduceres blues-skalaen samt sorte søgespor i dfen musikalske analyse: Form, skala, blå toner, call and response, fill, break og chase samt swingrytmik og lyriske træk m.m. Analyseteori kombineret med kendskab til sorte stilistiske træk i Blues.

I arbejdet inddrages bl.a. følgende titler:

- i got the blues so bad (trad)
- trouble at the river (trad)
- fine and mellow (holiday)
- strange fruit (holiday)
- freedom (beyonce)

PROGRAM og MATERIALER ses i de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 GRUPPESPIL (1)

FORLØBET træner sammespillet i to grupper, som arbejder med hver sin titel og besætning.

I forløbet inddrages bl.a. følgende titler:

- Can't Help Falling In Love (elvis)
- Drunk In The Morning (graham)

PROGRAM og MATERIALER ses i de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 KORWORKSHOP OG JULEKONCERT

WORKSHOP OG KORPROJEKT samler alle MU elever på de tre årgange og indstuderer fælles kor repertoire samt øver solist og gruppeindslag om lørdagen  mhp. koncerten søndag eftermiddag, hvor forældre og pårørende kommer som gæster i Auditoriet.

I forløbet inddrages for holdets eget vedkommende:

HAIR TITLERNE
- den nye tid
- hair (titelsang)
- let the sunshine in

Alle med vokalsolister, kor og orkester.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 MUSIKTEORI (M1)

FORLØBET abejder videre med elevernes viden og kunnen i musikteori og fokuserer på akkordanalyse, funktionsanalyse samt melodisk analyse i M1 eksamensopgaven.

PROGRAM og MATERIALER ses i de enkelte moduler.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 KOR OG STEMMEARBEJDE

FORLØBET træner stemmesikkerhed i korsatsarbejdet, herunder solo- og a capella sang

Følgende titler inddrages bl.a. i forløbet:

- et hav der vugger sig til ro nu
- regn

PROGRAM og MATERIALER ses i de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 SOLO OG GRUPPESPIL (2)

FORLØBET træner solo- og gruppeopførelser efter egne valg af titler.

Følgende titler inddrages bl.a. i forløbet:

-.house of the rising sun
- back to black
- glimpse of us

PROGRAM og MATERIALER ses i de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 MUSIKTEORI (M2)

FORLØBET genopfrisker trommestemmen i M2 arbejdet og fokuserer herefter på de grundæggende satsteknikker i basstemme og korstemme. I forløbet indtroduceres:

TROMMESTEMME
- halvtakt
- heltakt
- latin
Fjerdedele/Ottendedele
Hihat/Bækken
Fills/Breaks

BASSTEMME
- grundtoner
- tilpasning
- vekseltoner
- gennemgangstoner
- ledetoner
- variation
- signaler

KORSTEMME
- sopran
- alt
- tenor
- flydekor
- korsvar

PROGRAM og MATERIALER ses i de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 MUSIKKUNDSKAB OG ANALYSE

OBS OBS OBS

PÅ grund af KR's Afskedskoncert (morgensamlingen) er nedenstående program aflyst og flyttet til 3g MU med holdets nye lærer.

FORLØBET introducerer elementer fra den klassiske musikanalyse med fokus på Ouverturen og Kor 15 fra MESSIAS (1g). Med afsæt i Messias Ouverturen introduceres desuden til barokkens instrumentalmusik, herunder Händels Concerto grosso opus 3, 6, 2.sats.

I forløbet inddrages bl.a. følgende titler:

- ouverture (messias)
- kor 15 (messias)
- handel, concerto grosso opus 3, nr. 6 (rondo)

Forløbet opsamler stilistiske træk, typiske for barokken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 ÅRSPRØVEFORBEREDELSE

FORLØBET samler op på årets arbejde:

- solosang, sangteknik, kor og sammenspil
- musikteori (M1) - akkordanalyse, funktionsanalyse, melodisk analyse
- musikteori (M2) - trommetemme, basstemme og korstemme
- musikkundskab - poprock, sort musik og blues , barokkens musik

Dette som forberedelse til den skriftlige og eventuelole mundtlige årsprøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Tilladte digitale hjælpemidler

Tilladte digitale hjælpemidler:

https://www.musikipedia.dk/stamtonerne

https://www.musikipedia.dk/skalaer

https://www.musikipedia.dk/trinanalyse

https://www.musikipedia.dk/funktioner-i-funktionsanalyse/variationer

https://www.musikipedia.dk/melodisk-analyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 91,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Teori, sammenspil og kor

Teori, sammenspil og kor


Forløbets formål har været at få et kendskab til elevernes niveau både med hensyn til sammenspil, sang og teoriforståelse. Jeg har gennemgået en række begreber, som knytter sig til elementær musikteori, samt teoribegreber som er grundlæggende for at forstå sig på klassisk musik. Vi har taget udgangspunkt i PDF-filer, lærebøger, videoer (både fra youtube og nogle jeg har lavet for at illustrere musikteori) og musikipedia.dk


Emner og materialer er følgende:

Sammenspil -
Sammenspilsdelen af forløbet har været med henblik på at vurdere deres niveauer i sang/instrumentfærdigheder, at de kunne få noget at øve sig på fremadrettet og vælge et instrument, som de skulle spille på til eksamen.

Sange vi har gennemgået:
Solhverv af Lord Siva
Ain’t no mountain High Enough af Marvin Gaye
Stor Mand af Tobias Rahim



Teori – generelt
Jeg viste dem en række videoer og forklarede omkring motiver, temaer. Fraser, perioder, forsætning og eftersætning. Vi læste også om motiv/tema på musikipedia.dk
Vi så på videoer, hvor musikteoretikeren Jesse Strickland forklarer om disse og efterfølgende læste vi og analyserede eksempler fra ”Analyse af klassisk musik” Fra Jakob M. Jensen. Eksemplerne var Mozarts Klaversonate i A-dur, KV 331, 1. sats
Og Bachs Fuga i C-mol fra Wohltemperiertes Klavier bd. 1.
Dernæst genopfriskede vi funktionsharmonik og lavede nogle øvelser om funktionsharmonik med udgangspunkt i noden ”Natten svinder” og en melodisk analyse af Jens Vejmand. De skulle lave en analyse af en sang fra en M1-opgave ”La Stravaganza”, vi kiggede på dynamik i Georges Bizet ”L’Arlésienne suite No 1 Adagietto” med inddragelse af dynamikbetegnelserne piano og forte.
Derefter gennemgik jeg begreber der skulle bruges i det følgende forløb om barokken. Disse var bl.a. rubato, Homofoni, polyfoni, kadencer som plagal og tonal kadence. Vi nåede ikke at gennemgå forudholdene.
Jeg forklarede dem også om dorisk og mixolydisk, vi kiggede på sangeksempler, hvor de skulle regne sig frem til hvilken modus sangen gik i.
Til sidst lavede jeg en opsummering af intervaller og de skulle finde intervaller ud fra forskellige akkordeksempler.


M2 - kor
Korteknikker – herunder flydekor, akkordomvendinger, intervaller, korsvar, melodirytmefordobling
De fik udleveret papirer om omvendinger og jeg lavede en video til dem.
Vi sang et arrangement af ”Watermelon Sugar” for at få eksemplificeret gentagelser i noden, nodelæsning, stemmeføring og korsvar.



Materialer – bøger og videoer:
Addition, Musician. (2020, sep. 30). The different repeats | Repeats | Da Capo | Dal Segno | Fine, Coda | D.C. | D.S. – Lokaliseret på https://www.youtube.com/watch?v=1DU1fSE3HqI
Chamber Music Center of New York. (2020, jan. 14). Georges Bizet ”L’Arlésienne suite No 1 Adagietto. Lokaliseret på https://www.youtube.com/watch?v=CW_Bn_xq02I
Grubbe, Lasse. Forsætning. https://www.musikipedia.dk/leksikon/forsaetning. Lokaliseret d. 25/8-2025
Grubbe, Lasse. Intervaller. https://www.musikipedia.dk/intervaller. Lokaliseret d. 2/9-2025
Grubbe, Lasse. Kvintcirklen. https://www.musikipedia.dk/kvintcirklen. Lokaliseret d. 25/8-2025
Grubbe, Lasse. Motiv https://www.musikipedia.dk/leksikon/motiv. Lokaliseret d. 25/8-2025
Jensen, Jakob. M. Analyse af Klassisk Musik. https://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk/res/generelt/klasana.pdf.  Lokaliseret d. 25/8-2025.
Hammer, Thomas. Bastarden. 3. udgave, 4. oplag 2023.
Music Lessons with Mrs. Morris. (2023, sep. 24). What is a theme and variation? (Featuring Mozarts 12 variations on ”A vous Dirais-Je Maman”. Lokaliseret på https://www.youtube.com/watch?v=0tyBxVIglFU&t=4s
Nypaver, Alisha. (2017, feb. 17). Musical Texture (Definition of Monophonic, Homophonic, Polyphonic, Heterophonic Textures).
Strickland, Jesse. (2018, Oct. 25). Building Music: Phrases and Periods – TWO MINUTE MUSIC THEORY #35. Lokaliseret på https://www.youtube.com/watch?v=50fOnEkIcOY
Strickland, Jesse. (2017, sep. 6). Building Music: What Is A Motif? TWO MINUTE MUSIC THEORY #24. Lokaliseret på https://www.youtube.com/watch?v=DwOGGxG8MAc
Strickland, Jesse. (2018, Dec. 3). Building Music: What is a Theme? – TWO MINUTE MUSIC THEORY #36. Lokaliseret på https://www.youtube.com/watch?v=A1rgz1_IIlk
Strickland, Jesse. (2021, Feb. 3). Intro to Binary Form.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelser i stemmeføring 1 24-08-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Barok, kor og sammenspil

Barok, kor og sammenspil

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet har vi haft om en række begreber og analyseret forskellige satser inden for barokrepertoiret. Satsen vi startede med er Bachs fuga i Gm  (BWV 578) og vi gennemgik generelle genretræk med udgangspunkt i en udbredt powerpoint om perioden. Powerpointen behandler barokkens navn (en uregelmæssig perle) og kendetegnene for perioden – bl.a. at musikken var svulstig og overlæsset, som var en senere betegnelse fra det 19. århundrede.

I fugaen så vi på polyfoni, kontrapunkt, dux og comes – som er betegnelser for forskellige temaer. Vi så på formen med ekspositionen & episoder og harmonikken.

I violinkoncerten var analysepunkterne, terrassedynamik, temaer, sekvenseringer. Storform (vekslen mellem tutti og solo). Vi lavede en melodisk analyse for at få en forståelse af barokkens tilgang til melodik og store brug af sekvensering.

I concerto-grossoen gik vi i dybden med besætning, taktart, toneart, systematik, baroktræk, form. Vi så også på concertino-gruppens kontrast mellem hele som består af violiner + continuogruppen over for tutti (hele orkestret). Side 118-119 blev gennemgået omkring concerto-grossoen, satsinddelingen (hurtig-langsom-hurtig).  

De lavede en aflevering om Vivaldis efterår, hvor de skulle anvende de gennemgåede begreber til at analysere satsen.

Powerpointen behandler
Tiden – samfundet, magtforholdene, herunder enevælden og fyrsternes storhedstid.
Kunstidealet. Symmetri – orden i kaos, overdrevet ornamentik og en forherligelse af magten, som var et propagandamiddel. Symmetri og ornamentik er to begreber der også gør sig gældende i musikken.
Barokkens karakteristika – brugsmusik i kirken, instrumental musik, dur/mol, temperering af instrumenter.
Musikeksempel fra Bachs Wohltemperiertes klavier.
Terrassedynamik i satserne, som betyder et brat skift i dynamik. Der var også kontrast i værkerne satserne imellem, forskel på toneart og dynamik.
Barokorkestret blev også behandlet med dets bestanddele:
Continuogruppen (rytmegruppen) bestående af cello, kontrabas eller fagot og et akkordinstrument, cembalo, orgel eller lut.
Vi gennemgik orkestrets størrelse som er småt bestående af hovedsageligt strygere – violiner, bratsch, cello og kontrabas
Blæsere – obo, fagot og trompet
Cembalo
Timpani kunne også optræde som i vivaldis forår.
Vi gennemgik også forskelliger værktyper, herunder fugaen, kantaten, oratoriet og koncerten (concerto grosso).
Vi har gennemgået generalbas princippet, der handler om hvilke intervaller der skal spilles over den gældende tone.



Begreber vi har gennemgået er følgende i barokforløbet:

Terrassedynamik
Komplementærrytmik, sekvensering, omvendinger, variationer. Dynamikbetegnelser og C-nøglen. Rondo-form, generalbas, continuo & concertinogruppen, terrassedynamik. Dux, comes.


Sammenspil.
Eleverne er blevet inddelt i grupper for at øve deres instrumenter i forskellige genrer som rock og soul for at træne deres færdigheder inden for sammenspil.
Sangene er
Ironic – Alanis Morrisette
Think – Aretha Franklin
Sexual healing – Marvin Gaye
In the End – Linkin Park
Beautiful day U2
Heatwave – Martha and the Vandellas

Kor
Vi har sideløbende gennemgået opgaver omkring kor for at øve frem til eksamenen – bl.a. opgaver om flydekor, melodirytmefordobling, korsvar og treklangsmedstemmer. Vi har også kigget på lifts, hvordan man laver dem og at man skal følge de mest markante i arrangementsdelen af m2-opgaven.
Vi sang ”You can’t hurry love” for at repetere nodelæsning/partiturlæsning.


Materialer og satser:
Dalsgård, Jens. Barokbogen – musik, tanke og kultur i Europa. Forlaget systime, 1997.
J. S. Bach Violinkoncert i E-dur, 3. sats
Hammer, Thomas. Bastarden. 3. udgave, 4. oplag 2023.
Händels Messias
Bachs Air (ca. 1730)
La Primavera af Vivaldi
Koncert for Guitar i G-dur af Vivaldi
Bachs Brandenburger koncert nr. 5, 1. sats  
J.S. Bachs violinkoncert i E-dur BWV 1042.
G.F Händel Concerto Grosso op 3. nr. 6, 2. sats
1. sats af efteråret fra de 4 fire årstider af Vivaldi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelser i stemmeføring 2 14-09-2025
Øvelser i stemmeføring 2 nummer 2 opgave 14-09-2025
Øvelser i stemmeføring 3 21-09-2025
Øvelser i stemmeføring 4 05-10-2025
Øvelser i stemmeføring 5 26-10-2025
Øvelser i stemmeføring 5.1 26-10-2025
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 26,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Wienerklassiken og kor

Wienerklassiken & kor  


I forløbet har vi haft om wienerklassiken, som var en musikhistorisk periode fra 1750-1820.
I forløbet gennemgik jeg en powerpoint om periodens historiske, samfundsmæssige og musikalske kendetegn. Navnet kommer af Wien, som var musikkens hovedstad på daværende tidspunkt. De tre vigtigste komponister var Haydn, Mozart og Beethoven.

Tiden:
Fyrstemagten var på retur
Den franske revolution 1789
Oplysningstiden
Beethoven blev den første uafhængige komponist, som ikke arbejdede for kirke eller hof.

Kunstidealet handlede om den dannede borger, enartethed – her opstod rokokoen, som var reaktion mod det bombastiske i barokken – ønsket var ynde, elegance og enkelthed.
Antikken blev idealet og det enkle blev en integreret del af musikken.
Musikken skulle være overskuelig i form og det føelsesmæssige indhold, Sturm und drang, var et princip med handlede om et tonesprog med større følelsesmæssigt indhold. Vi gennemgik funktionsharmonikken D-T, dynamik med overgange (crescendo & diminuendo), modulationer og forskellige følelsesmæssige afdelinger. Herunder hovedtemaet (maskulint) og sidetemaet (feminint) i sonateform.

Vi gennemgik orkestrets sammensætning i wienerklassiken, som havde 35-45 musikere – nye instrumenter inkluderede oboer, trompeter, pauker og basuner. Komponisterne brugte nye klangfarver til at lave andre nuancer i værkerne.
Melodierne var symmetrisk – nu som tekst med punktummer i. 2, 4 eller 8 takter. Mere sangbare melodier (cantabile) og folkelige
Melodi koncentreret i overstemmen – ofte i terts- el. sekstparalleller med 2. stemmen
Melodi med akkompagnement. Overvejende homofoni.

Forskellige satsformer vi gennemgik var sonateform og rondoen. Værkformer var solokoncerten, strygekvartetetten, sonaten, symfonien.

Jeg spillede Sonate Opus 49 No. 2 1. sats af Beethoven for holdet og vi gennemgik begreberne hovedtema, sidetema, overledninger og gennemføringsdel. Vi analyserede harmonikken, formen (sonateform) og temaernes karakteristika med udgangspunkt i sonate-skabelonen i metoder til analyse af Uffe Englund.

Vi læste og så en video om transponerede instrumenter som blæsere og vi analyserede Mozarts 4. sats i symfoni no. 29.

Til sidst lavede de en aflevering om Mozarts klaversonate no. 16 i C-dur, K 545. De skulle analysere sonaten og redegøre for perioden med udgangspunkt i PDF-filen "Musikhistorieoversigt" hvilket forklarer om barokken, Wienerklassikens og Romantikkens kendetegn.


Kor
Vi lavede øvelser fra bastarden om treklangsmedstemmer, når vi var nødt til at lave differentieret undervisning pga. begivenheder på skolen, idet nogen skulle optræde.


Musikeksempler:
Beethoven – Måneskinssonaten.
Beethoven: Klaversonate no. 8 – Pathetique.
Beethoven: Strygekvartet i C-mol Op. 18, 4. sats.
Beethoven Sonate Opus 49 No. 2 1. sats.
Haydn – Symfoni no. 94, 2. sats – symmetrisk melodi
Mozart – Alla Turca
Mozart - Koncert for klarinet i A – Adagio. K. 622.
Mozart – Serenade 13 i G, K 525, ”Eine Kleine Nachtmusik” Allegro.
Mozart – Piano Sonate no. 11 i A, K 331 – tema – Andante Grazioso. Sangbar melodi.
Mozart – Klaverkoncert no. 21 i C, K 467, ”Elvira Madigan” – 2. sats Andante. Melodi med akkompagnement – eksempel på homofoni.
Mozarts klaversonate no. 16 i C-dur, K 545.
Mozart: Symfoni no. 29 – KV 201 – 4. sats.
Mozart: Symfoni no. 41 i C-dur, ”Jupiter”, 1. sats.

Materialer:
Englund, Uffe. Musik – metoder til analyse. Systime A/S, 2008.
Hammer, Thomas. Melodisk analyse. Sidst tilgået https://tartelet.dk/skriftlig-musik/M1/Melodisk-analyse-begreber.pdf. Lokaliseret den 19/11, 2025.
Hammer, Thomas. Bastarden. 3. udgave, 4. oplag 2023.
Powerpoint om Wienerklassiken.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Efterår af Vivaldi 02-11-2025
Øvelser i stemmeføring 6 16-11-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 M1 forløb

M1 forløb

I forløbet har vi arbejdet med funktionsharmonisk analyse, akkordlæsning, melodisk analyse, grooveanalyse og modalharmonik
Begreber vi har arbejdet med
Funktionsharmonisk analyse og akkordlæsning
Tonika – T & Tonikaparallelen – Tp, Tonikaafledningen Taf & Tonikastedfortræder, når 5. trin går til 6. (G-dur til Am i C-dur, skrives også som Dominant til Tonikastedfortræder – Ts.
Subdominanten – S & subdominantparallelen Sp.
Molsubdominant - s0
Dominanter – D & Dominantparallelen – Dp
Bidominanter – (D)
Vekseldominanten - DD
Ufuldkomne dominanter.
Andre bastoner eksempelvis – t3, d3, s3, y
Kvartkvintforudhold
Kvartsekstforudhold


Melodisk analyse
Ambitus, taktart & toneart
Frase og periode
Trinvise og springbevægelser
Bueform
Aksialform
Modulationer
Fortegn – krydser, b’er og opløsningstegn.
Akkordbrydninger
Sekvensering
Melismer
Optakt
Hook
Toptone


Rytmisk analyse
Pulsmarkering – underdelinger
Lifts
Off-beats
Komplementærrytmik
Clavesrytmik – 8.dels & 16.dels clavesrytmik.
Betoning
Sammenfald
Ostinater
Backbeat


Modalharmonik
Dur & mol
Mixolydisk
Æolisk –
Dorisk –

Materialer:
https://www.musikipedia.dk/
https://thomashammer.dk/wp-content/uploads/2024/01/Groove-analyse-2024.pdf
https://thomashammer.dk/wp-content/uploads/2020/12/Liste-over-begreber-til-groove-analyse.pdf
https://tartelet.dk/skriftlig-musik/M1/Melodisk-analyse-begreber.pdf
https://tartelet.dk/skriftlig-musik/M1/Melodisk-analyse-GJ.pdf
https://www.tartelet.dk/musikteori/harmony/Funktionsharmonik1-opgaverOgsvar.pdf
Grønager, Johannes. Nøgle til musikken. 1999-2001 Systime A/S. 1. udgave, 3 oplag.
Forskellige sangeksempler til Modalharmonik & funktionsharmonik. All Along the Watchtower (Jimi Hendrix), Sweet Home Alabama (Lynyrd Skynyrd), Hello (Adele), Clocks (Coldplay), Back to Black (Amy Winehouse), Boulevard of Broken Dreams (Green day), Friends lovers or nothing (John Mayer), Jesus & Josefine (Martin Brygmann).
Grønager, Johannes. Rønnenfeldt, Poul. Aare, Anders. ”Tonalitet og Harmonik” i Rockmusik i tid og rum. s. 53-59. 1. ugave, 5. oplag.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 M2 forløb

M2 forløb

Eleverne har arbejdet med korteknikker i deres afleveringer og vi har gennemgået grundlæggende tromme og basteknikker siden august måned. I dette forløb har eleverne arbejdet med kor, bas og trommer og hvordan de komplimenterer hinanden i pop-rock og i den sammenhæng lavet et helt arrangement ”Omvendt forsvar” (2022) af Patina og lavet et helt arrangement af Flowers (2023) af Miley Cyrus som aflevering. Vi har kigget på mange forskellige eksempler fra ”bastarden” siden august og i dette forløb går vi i dybden med hvordan man kombinerer trommer, bas og stemmer i pop-rock arrangementet. Vi kommer ind på hvordan hele arrangementet skal struktureres med opbygning, overgange/fills og den særlige begivenhed.



Materialer:
Hammer, Thomas. Bastarden. 3. udgave, 4. oplag 2023.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Blues

Blues, A-niveau

I dette forløb har vi haft om hvordan slaverne kom fra Afrika til USA, deres antal og hvor de arbejdede de første mange år i sydstaterne. VI havde om afroamerikanernes musik – at trommer var forbudte og at der var mange stridigheder slaverne imellem, idet de ikke kom fra de samme områder i Afrika.


Vi havde om musikalske kendetegn ved blues – herunder blå toner, call and response, preaching, glidetoner/bends, falset som sangteknik, fuldregisterklang, melismer, growl, kromatik samt bluesskalaen og bluesharmonik – herunder de tre hovedtreklange 1., 4., og 5. trin og deres udvidelser. Vi havde om tolvtakters blues og tog udgangspunkt i ”Hound dog” af Elvis og ”Sweet Home Chicago” af Robert Johnson, hvor eleverne fik noder og skulle finde blå toner og analysere hvordan man kunne se at sangenes form var bygget op af et 12-takters blueskor. Vi analyserede St. Louis Blues for at identificere ovennævnte bluestræk og lytte til shuffle-rytmen.


Vi havde først om delta-blues og hvordan interessen begyndte med Mamie Smith’s Crazy Blues. Vi havde om den nye transportable optageteknik i 1920’erne og hvor de mange bluesmusikere i deltaet omkring Yazoo River Basin spillede musik og blev opdaget af producere. Vi havde om en af periodens stjerner, Robert Johnson, legenden om ham, hans livshistorie og hvordan hans guitar lød som en sangstemme og derved var i stand til at formidle bluesens stemning.


Vi havde om Chicago-blues og hvorfor den kom til. Vi havde om migrationen fra sydstaterne, fattigdommen i den sorte befolkning og ønsket om en nyt liv i stater som Chicago. Jeg foklarede om Muddy Waters, hans spillestil og livshistorie, hans rolle som bandleder og betydning for chicago-blues. Jeg forklarede om Waters’ betydning for The Beatles og Rolling Stones, samt andre eksempler på strofeformen i ”Country blues” af Muddy Waters, som i sangen er ABAB, hvor det normalt er AAB i blueskoret.


Til sidst havde vi om R&B aka. Rhytm and blues. Jeg forklarede om afroamerikanernes migration i 1940’erne og 1950’erne og hvordan Isaac Hayes mente bluesgenren var skamfuldt og at de yngre generationer gerne ville se fremad. Afroamerikansk musik gik fra at være ”race music” til forskellige former for R&B. Musikken levede op til klichéerne og var rå, insisterende med seksuelt vovede tekster, Jerry Wexler så ikke potentialet for et hvidt marked, men nogle hits som ”Drinkin’ wine spoo-dee-o-dee”. Der eksisterede 2000 pladeselskaber i 1950’erne og 600 af dem specialiserede sig i R&B med andre ord blev der satset på den sorte musik. Jeg forklarede om afroamerikanernes lønstigninger i 1950’erne, deres adgang til radio og tv, ”Jump blues-genren, Joe turner og de forskellige udgaver af ”Shake, Rattle and Roll” til et sort og et hvidt publikum. Jeg fortalte om Legenden B.B King, hans opvækst fra fattige kår i Mississippi deltaet, sangstemme, hans guitarteknik og hans karriere. Vi hørte ”Three o’Clock blues” og hittet ”The Thrill is gone” fra 1966.

Arbejdsformer:
Jeg har primært forklaret overordnet om de forskellige emner, hvor eleverne efterfølgende har analyseret noder, fundet blueskarakteristika og til sidst fremlagt om forskellige bluesperioder de selv valgte.

Sange brugt i undervisningen
”Hound dog”, Elvis Presley (1956).
”Sweet Home Chicago”, Robert Johnson (1936).
”St. Louis Blues”, W.C. Handy (1914).
” Cross Road Blues”, Robert Johnson (1936).
”Country Blues”, Muddy Waters (1941).
”Drinkin’ wine spoo-dee-o-dee”, (1949).
”Shake, Rattle and Roll”, Big Joe Turner & Charles Calhoun (1954).
”I can’t be satisfied”, Muddy Waters (1948).
”Three o’Clock Blues”, B.B. King  (1951).
”The Thrill is Gone”, B.B. King (1966).


Bøger og links
Grubbe, Lasse. Blå tone. https://www.musikipedia.dk/leksikon/blaa-tone. Lokaliseret den 24/2, 2026.
Grubbe, Lasse. Randregister. https://www.musikipedia.dk/leksikon/randregister. Lokaliseret den 24/2, 2026.
Grubbe, Lasse. Blues. https://www.musikipedia.dk/blues/fokus#:~:text=I%20nogle%20tilfælde%20bruges%20en,erstatning%20for%20den%20oprindelige%20akkord. Lokaliseret den 24/2, 2026.
Mørup, Bjarne (2008). Blues. Systime A/S.
Jensen, Jakob. Hammer, Thomas (1999). ”Soulens rødder” i Soul: sort musik i 1960’erne. S. 7-19. 2. udgave, 3. oplag. Systime A/S.


Omfang
40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 OVERDRAGELSE til ny lærer, august 2025

Kære kollega

Hermed supplerende bemærkninger til undervisningsbeskrivelsen og lidt om den faglige status og progression på holdet 2b MU frem til nu:

Stort set alle undervisningsplaner samt materialer, knyttet til undervisningen findes under de enkelte moduler i holdets undervisningsbeskrivelse, som jeg har opdateret her ved udgangen af skoleåret 2024/25. Hvis du får brug for at se og forstå, hvad holdet har arbejdet med, og hvordan, kan du derfor finde det hele (næsten) her. Og så kan du jo tale med holdet om det.

Alle materialer, brugt i undervisningen, har jeg typisk vedhæftet på de enkelte moduler, så det er muligt også at se, hvornår i skoleåret, de er brugt, og hvordan de passer ind i progressionen i de enkelte discipliner: Sang og sammenspil, SRO og Musikkundskab og Musikteori (skriftlig musik).

Vi har ofte kunnet klare os med kopier i pdf af en række forskellige teori- og lærebøger, men lærebøger i Musikteori (f.eks. C-nøglen, Nøgle til musikken, Musikalske begreber og Bastarden) og i Musikkundskab (f.eks Træk i den vestlige verdens musik og Rockmusik i tid og rum) bør udleveres ved skoleårets start i 3g,, så eleverne har mulighed for selv at søge informationer, også uden for de emner, vi arbejder med.

Og så lidt om holdet og om status på de enkelte hovedområder:

SANG OG SAMMENSPIL
Holdet har arbejdet med sang og sangteknik med fokus på vejrtrækning og støtte, legatoteknik og klang, tekstudtale og fortolkning. De er nået et stykke vej og optrådte bl.a. ved den sidste morgensamling med en firstemmig sats med klaverstøtte, selv om de kun er 11 elever på holdet. De kan og vil gerne synge, også flerstemmigt. Desuden har holdet arbejdet med sang og sammenspil hele holdet sammmen og i 2 til 3 grupper. De er gode til det praktiske og elsker begge dele, og de er efterhånden blevet ret selvstændige i gruppespillet, både mht. kvalificeret valg af titel pg med hensyn til selve indstuderingen i gruppen. De vil dog også gerne instrueres af læreren. Holdet og grupper har ved flere lejligheder med succes optrådt ved samlinger og koncerter. Spørg dem gerne om det og om tidligere gruppe konstellationer. De enkelte forløb og materialer ses i undervisningsbeskrivelsen.

MUSIKKUNDSKAB
Holdet har i 1g særligt arbejdet med PopRock musik og interne og eksterne parametre, knyttet hertil. De er (når de husker bedst) fortrolige med Popform og Udvidet Popform og er blevet helt gode til den auditive analyse, knyttet til arrangementsanalysen. Desuden har de lært om enkel partiturlæsning på piano-vokalniveau og med fokus på form og melodiske analyseparametre som periode og frase, bevægelsesmønstrene, tonegentagelse, trinbevægelse og springbevægelse samt rytmiske kendetegn som lige rytmik og punkteret rytmik. Holdet har i 2g særligt arbejdet med Sort musik og Blues og interne og eksterne parametre, knyttet hertil. De er fortolige med Blues'en som genre og med musikalske træk, som er typiske for sort musik og blues. Det gælder f.eks. formtræk og lyriske træk samt typiske musikalsk-stilistiske træk som f.eks. bluesskala, swingrytme, Call & Response, improvisation, fill og riff og break mv. Viden og kunnen om Sort musik og Blues har været inddraget i holdets arbejde med den store skriftlige SRO opgave i 2g. Holdet mangler at blive introduceret ordentligt til den klassiske musikanalyse, og det vil være nødvendigt at bruge kræfter på det område. Min egen plan var at introducere holdet til barok og wienerklassik i starten af 3g, hvor jeg havde udvalgt satser af Händel (Messias, kor 15 og Concerto grosso opus 3, nummer 6, 2. sats) og Mozart (symfoni nr. 29, 1. sats og 3. sats), men så var det, at jeg besluttede at gå på pension allerede nu til sommer, og du hænger selvfølgelig ikke på noget, jeg havde planlagt. De enkelte forløb og materialer i Musikkundskab ses i undervisningsbeskrivelsen.

MUSIKTEORI (M1)
Holdet har i 1g arbejdet med den grundlæggende musikteori, knyttet til læsning af nodenavne og nodeværdier og eleverne har efterfølgende lært det grundlæggende om intervaller, bevægelsesmønstre, toneart og skalatræk samt melodiske træk og perioder og fraser. Holdet har i 2g fokuseret særligt på arbejdet med de forskellige parametre, knyttet til henholdsvis M1 opgaven og M2 opgaven, og holdet har afsluttet 2g med en skriftlig årsprøve i begge opgaver. I M1 har arbejdet været rettet mod de første tre af de fem opgaver i den nye centralt stillede M1 opgave, nemlig: Akkordlæsning, Harmonisk analyse (funktionsanalyse) og Melodisk analyse. I akkordlæsning er eleverne fortrolige med treklangen og kan tertsstable og læse akkorderne dur, mol, formindsket, forstørret, sus2, sus4 og b5. Senest er den lille 7'er introduceret, men eleverne har ikke så stor læseerfaring med den endnu. I funktionsanallyse er eleverne fortrolige med hovedfunktionerne og deres paralleller, bi-dominanterne og vekseldominanten samt den ufuldkomne dominant. I Melodisk analyse har eleverne lært det grundlæggende omkring analysen af toneart, taktart og ambitus samt form, periode og frase, melodiske træk samt rytmiske træk. Arbejdet med M1 har i 2g taget afsæt i arbejdet med 'den gamle' M1'er (papirudgaven) og dens opgave 1 (akkordlæsning), opgave 2 (harmonisk analyse) og opgave 4 (melodisk analyse). De tre discipliner indgår i 'den nye' M1'er (wordudgaven) som opgaverne A, B1 og C, men eleverne er endnu ikke introduceret til den nye udgave i word, herunder til arbejdet med funktionsfonten, ligesom de også mangler at blive introduceret til opgaverne D (rytmisk analyse) og B2 (harmonisk analyse 2). Det kan være en god ide sammen med eleverne at gennemgå deres M1 årsprøve eller en af årets sidste afleveringer mhp. at afklare eventuelle usikkerheder om styrker og svagheder. De enkelte forløb og materialer ses i undervisningsbeskrivelsen.

MUSIKTEORI (M2)
Holdet har i 2g arbejdet med introduktionen til de grundlæggende træk i den musikalske udsættelses tre stemmer: Trommestemme, Basstemme og Korstemme. Eleverne er i Trommestemmen introduceret til grundrytmerne heltakt, halvtakt og latin med variationer i toppen (hihat/bækken/fjerdedele/ottendedele). De har lært at lade ændringer i grundrytmestrukturer følge formen og at lade fills og breaks markere overgange mellem formled. Eleverne er i Basstemmen introduceret til Grundtonebas og Vekseltonebas (kvint- og oktavveksel) samt til variationer med gennemgangstoner og vippetoner. De har endnu ikke stiftet bekendtskab med ledetoner, drejetoner og andre variationsteknikker. De har lært at lade ændringer i basstemmestrukturer følge formen og at lade signaler markere overgange mellem formled. Eleverne er i Korstemmen introduceret til de grundlæggende træk i Flydekor, Unisonkor og Korsvar, og de har lært at lade ændringer i korsatsteknk følge formen og at lægge korsvar i leadvokalens 'huller', hvor der er plads. Holdet har endnu ikke arbejdet med Treklangsmedstemmen, herunder de særlige udfordringer omkring firklangen i den trestemmige korsats. Eleverne har heller ikke endnu lært selv at importere xml-filer og opsætte og klargøre til satsarbejdet i nodeprogrammet Primus. De er stillet i udsigt, at der arbejdes med begge dele i 3g. Det kan være en god ide sammen med eleverne at gennemgå deres M2 årsprøve eller en af årets sidste afleveringer mhp. at afklare eventuelle usikkerheder om styrker og svagheder. De enkelte forløb og materialer ses i undervisningsbeskrivelsen.

Jeg har været enormt glad for holdet og holder rigtig meget af dem alle, hver og en. Jeg har ikke aftalt med eleverne, at jeg ville lave denne opdatering, men de ved, at jeg ønsker jer alt det bedste sammen, fagligt og socialt. Hvis du synes, kan I jo gennemgå opdateringen eller dele af den sammen, når I alligevel skal forventningsafstemme i starten af skoleåret.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mobil 20433448 eller på mail kimross@mail.tele.dk, hvis der er noget, du gerne vil have uddybet eller ønsker sparring på.

Velkommen til 3b MU og til Varde Gymnasium

Med venlig hilsen

Kim Ross


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 30 Forløb#23

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 31 Forløb#24

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer