Holdet 3d DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rikke Haulrik Ruby
Hold 2023 DA/DA d (1d DA, 2d DA, 3d DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Ødipuskomplekset
Titel 3 Retorik og kommunikation - taler og sprog
Titel 4 DHO - det moderne gennembrud
Titel 5 Sprogligt forløb 2 Min mor siger
Titel 6 Skriftlighedsforløb med fokus på analyse
Titel 7 Nyhedsformiding og journalistik
Titel 8 Oplysningstiden til og med Det moderne Gennembrud
Titel 9 Dokumentar - er det overhovedet en dokumentar?
Titel 10 Den reflekterende artikel.
Titel 11 Eksistentialisme
Titel 12 Minimalisme - sproghandlinger
Titel 13 1900-1940: realisme og modernisme
Titel 14 Litterære tendenser efter år 2000
Titel 15 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Grundforløb


Formålet med forløbet er, at eleverne introduceres til danskfaget generelt. De stifter bekendtskab med forskellige genrer (fx. kortprosa, novelle, film), analysebegreber samt forskellige arbejdsmetoder. En kanonforfatter er repræsenteret (Peter Seeberg). Grundforløbet rummer desuden et innovativt element, idet eleverne skal udarbejde et story-board og efterfølgende producere en kortfilm. Afsættet for kortfilmene er en række af Peter Adolphsens 'Små Historier'. Der er arbejdet med skriftlighed idet eleverne løbende har afleveret småopgaver samt storyboard og et refleksionspapir, hvor de gør sig overvejelser om de valg de har foretaget, i forbindelse med deres filmproduktion.

Følgende tekster er læst:
Nu sad det unge par sikkert og så video, Thøger Jensen fra 'I vores familie kan vi ikke lide ubåde', 1998
Alle kan ro, Pia Juul, fra 'Af sted, til Stede', 2014
Biografi af en Snegl, Peter Seeberg fra 'Om Fjorten Dage', 2000
Nattens Dronning, Tove Ditlevsen, 'Paraplyen', 1952
De tre veninder, Jesper Wung-Sung, fra 'Og havet klapper', 2000
En Kort Historie, Peter Seeberg, fra Argumenter for Benådning,1976

Hvileløse hjerte - Torben Skjødt Jensen, 1996
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/hvilelose-hjerte

I "Håndbog til Dansk" er læst s. 44-51, 54-60, 79 og 106-108

Antal sider: 20
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ødipuskomplekset

Med inddragelse af film, artikler og litterære tekster dykker vi ned i fremstillingen af ødipuskomplekset samt æresdrab gennem tiden.

Samtidig bruges forløbet til at introducere generelle analysepunkter i arbejdet med diverse medier.

Vi arbejdede med:
"Germand Gladensvend"
"Ebbe Skammelsøn"
"Dennis" (kortfilm) 2007
Tove Ditlevsen: "Tårer", 1948

samt artiklerne
” Anklager tror, to sager var æresdrab. Det er ikke efterforsket ordentlig” + ”Jo, hvide mænd begår også æresdrab”

Faglige mål:

Folkeviser
Ridderviser
Folkeviser  
Artikelanalyse


Vi indledte forløbet med at se på, hvordan man laver et portræt. Her læste vi:

Dan Turéll: "Vangede billeder" 1975
Jens Blendstrup: "Gud taler ud", 2004

Omfang ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik og kommunikation - taler og sprog

Retorik og kommunikation - taler og nytårstaler

Sproglig formidling - kommunikation, argumentation og retorik Forløbet handler om sproglig formidling og har derfor afsæt i det sproglige perspektiv. Det er forløbets formål at give eleverne en bred viden om emnet sproglig formidling. Forløbet har været todelt i den forstand, at der først er arbejdet med argumentation, hvorefter der er arbejdet med retorik i forbindelse med analyse af forskellige taler. Eleverne har tilegnet sig faglig viden om Steven Toulmins argumentationsmodel, appelformer og argumenttyper. De har foretaget sproglige analyser af taler - herunder arbejdet med forskellige typer af taler (genrer), Ciceros pentagram og disposition.

I forløbet er Katrine Qourning roman "Flaskebarn" med henblik på at læse en grafisk roman

Der er primært arbejdet med de faglige mål:
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Kernestof fra læreplanen
• Sproglig analyse af argumenterende tekster
• Sproglig analyse af taler
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• Retorisk analyse, herunder analyse af;
• Kommunikationssituationen
• Appelformer
• Argumentation
- autofiktion
- dobbeltkontrakten

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Dansklærerforeningens Forlag og Systime, 2015-2023, 5. udgave (Kapitel om argumentation, retorik samt afsnit om Lasswells kommunikationsmodel)

Katrine Qourning: "Flaskebarn" 2019 (værk nr 1)

Supplerende stof
Diverse taler fra www.dansketaler.dk:
Taler til genrearbejde:

Nytårstaler:
https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-nytarstale
https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-dronning-margrethe-ii-s-nytarstale

Taler:
Annika Aakjær: Tale/indslag ved Zulu Awards 2019 https://www.youtube.com/watch?v=vtvlZr4gq8o

Kernestof:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Dansklærerforeningen for Systime, 2015-17, 4. udgave, 1. oplag  s. 150-154




Nytårstaler:
https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-nytarstale
https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-dronning-margrethe-ii-s-nytarstale


Samlet omfang: ca. 200 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - det moderne gennembrud

Litteraturhistorisk forløb i forbindelse med dansk-historieopgaven med fokus på levevilkår og samfundsforhold i slutningen af 1800-tallet. Eleverne har kort arbejdet med romantikken og biedermeier for at forstå kontrasten og udviklingen i både litteratur og samfund i slutningen af 1800-tallet. Tematiske og stilistiske kendetegn ved perioden Det moderne gennembrud, er blevet præsenteret - eleverne har arbejdet med disse i forbindelse med udvalgte tekster. Eleverne har desuden læst Amalie Skrams roman ”Forradt” (på originalsprog, norsk).
Foruden det litterære perspektiv har der været fokus på opgaveskrivning; opgavens forskellige dele. I denne sammenhæng er de taksonomiske niveauer gennemgået, med særligt fokus på redegørelse og analyse.
Formålet med har forløbet har således været todelt; eleverne har skullet tilegne sig kendskab til Det moderne gennembrud samt forberedes til at skrive deres første større skriftlige opgave, DHO.

Der er primært arbejdet med de faglige mål:
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen
• Tekster fom naturalisme
• Herman Bang
• Norsk
• Svensk
• Litteraturanalyse- og fortolkning
• Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime ibog. Kapitel 5 om Romantikken (uddrag) samt kapitel 6 om Det moderne gennembrud.
Mette Kirk Mailand: Guide til store skriftlige opgaver, Gyldendal 2013 (side 13-19).
Mimi Sørensen m.fl.: Brug Litteraturhistorien, Systime ibog. Afsnittet ”Impressionismen og Herman Bang” og ”Mande- og kvinderoller til debat”
1800 tallet på vrangen dr.dk afsnit 6
Amalie Skram ”Forraadt”, (1892.) Hentet fra bokselskap.no (værk nr 2)
August Strindberg: Den starkare, (1890)
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime ibog. Afsnittet om Henrik Pontoppidan og Naadsens brød.
Herman Bang ”Pernille”, 1880 (uddrag) fra Herman Bang: Værker i Mindeudgave. Bind 2. Gyldendal, 1912.
Henrik Pontoppidan: ”Naadsens brød”, (1887)
Christian Krohg: Uddrag af romanen „Albertine" (1886) (kort uddrag)
Christian Krohg: "Albertine i politilægens venteværelse" 1887 (billede)
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag - en idyl" (1900)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sprogligt forløb 2 Min mor siger

Vi indleder 2g med lige at opsummere det sproglige forløb, og hvordan man laver en sproglig analyse.

Sproglig formidling - kommunikation, argumentation og retorik Forløbet handler om sproglig formidling og har derfor afsæt i det sproglige perspektiv. Det er forløbets formål at give eleverne en bred viden om emnet sproglig formidling. Forløbet har været todelt i den forstand, at der først er arbejdet med argumentation, hvorefter der er arbejdet med retorik i forbindelse med analyse af forskellige taler. Eleverne har tilegnet sig faglig viden om Steven Toulmins argumentationsmodel, appelformer og argumenttyper. De har foretaget sproglige analyser af taler - herunder arbejdet med forskellige typer af taler (genrer), Ciceros pentagram og disposition.

I forløbet er Stine Pilgaards roman "Min mor siger" blevet læst med henblik på at kunne skrive en tale til jeg-fortællerens mor.

Der er primært arbejdet med de faglige mål:
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Kernestof fra læreplanen
• Sproglig analyse af argumenterende tekster
• Sproglig analyse af taler
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• Retorisk analyse, herunder analyse af;
• Kommunikationssituationen
• Appelformer
• Argumentation

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Dansklærerforeningens Forlag og Systime, 2015-2023, 5. udgave (Kapitel om argumentation, retorik samt afsnit om Lasswells kommunikationsmodel)

Eksempler på dårlig kommunikation:
https://www.youtube.com/watch?v=6oroIhqxSX0


https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=guI4Fgbu47c&fbclid=IwY2xjawEvvz9leHRuA2FlbQIxMAABHbNuRwjXOrIzNTQ2zt2JIx25CKD2IFgityklpPfi7UovDRKxGndbKsMRDQ_aem_fJBgX4L9FR7dXXSnm5rxxw

Stine Pilgaard: Min mor siger, 2012 (værk 3)

Supplerende stof

Christian Borrisholt Steen: Juridisk kønsskifte er det rene nonsens, Kristeligt Dagblad 12. maj 2015

Politiken den 9.november 2010.
Cult Energy blæser på nye
reklameregler

Tale analyseret ud fra Ciceros pentagram:
https://www.dansketaler.dk/tale/john-f-kennedys-ich-bin-ein-berliner-tale-1963/


Kernestof:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Dansklærerforeningen for Systime, 2015-17, 4. udgave, 1. oplag  s. 150-154


Samlet omfang: 215 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skriftlighedsforløb med fokus på analyse

I forløbet er eleverne blevet præsenteret for den skriftlige eksamensgenre, den analyserende artikel. Først har fokus været på artiklen som genre og mere generelt, hvordan man skriver en danskopgave - der er bl.a. arbejdet med at skrive formidlingsbevidst og med at skabe en god rød tråd i sit skriftlige arbejde. For at gøre det generelle mere konkret har eleverne, med afsæt i et opgavesæt. De har fået uddybet og præciseret, hvad det vil sige at nærlæse og lave en analyse og fortolkning (med afsæt i den stillede opgave) samt arbejdet med delelementerne indledning og perspektivering. Der er også arbejdet med citatteknik. Afslutning har eleverne fået en oversigt over, hvad de skal være opmærksomme på, når de skal læse korrektur og rette deres skriftlige arbejde - her er kort italesat forskellige sproglige og grammatiske områder.

Der er arbejdet med følgende faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof (fra lærerplanen):
Litteraturanalyse og fortolkning

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof:
Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose: Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf, Gyldendal 2019
Kapitlerne:
Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf
De analyserende artikel
Ret din artikel
Formalia
Bedømmelseskriterier


Supplerende stof:
Forskellige øvelser fra platformen MinLæring.dk
Indledningen:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61014
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61015
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61018
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61026
Citatteknik:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60618/sektion/60639

Opgavesæt med følgende tekster: Naja Marie Aidt ”Ond i sulet”, 1993, Jens Baggesen “Da jeg var lille”, 1785

Samlet omfang ca. 43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nyhedsformiding og journalistik

Nyhedsformidling og journalistik

Det primære fokus i forløbet har været på nyhedsmedier og nyhedernes rolle i vores samfund. Eleverne har arbejdet med fysiske aviser, nyheder på tv og sociale medier. Der er blevet talt om udviklingen i nyhedsbilledet - pressens historie - og hvordan vores måde at tilgå og modtage nyheder har været under stor forandring. Forskellige fagbegreber som er anvendelige i arbejdet med klassiske avisartikler, er blevet præsenteret og bearbejdet - f.eks. stofområder og samfundsområder, avisens genrer samt forskellige layout- og kompositionsmodeller. Derudover har nyhedsformidling på nettet og sociale medier været i fokus. Omdrejningspunktet her har været, hvordan disse har haft indflydelse på vores måde at se/modtage nyheder samt også givet modtagere af nyheder mulighed for at være en aktiv del af nyhedsformidlingen i dag.

Faglige mål:
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Navigere, udvælge og forhold sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber


Kernestof (fra læreplanen - mediemæssige perspektiv)
- Medieanalytisk tilgang til nyhedsformidling
- Medieanalytisk tilgang til visuelle udtryksformer
- Medieanalytisk tilgang til tekster fra sociale medier
- Multimodal medieanalyse
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Kernestof (fra læreplanen - det sproglige perspektiv)
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk”, Dansklærerforeningens Forlag og Systime, 4. udgave, 1. oplag, 2015-17, side 199-229
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, afsnittet ”Dansk mediehistorie - og historien om objektiviteten”, iBog Systime 2020
Tomas Bjørn Pedersen: Grundbog til Medier i Dansk, afsnittet ”Nyheder” iBog Systime, 2021

Diverse artikler (supplerende stof):
Nina Damsgaard: ”Drop nu forestillingen om tilstræbt objektivitet”, november 2013

”Journalister skal holde sig tilstræbt objektive, selvom det er svært ikke at holde med Ukraine”, Kristeligt Dagblad, 30.03.22
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kurt-strand-journalister-skal-holde-sig-tilstraebt-objektive-selvom-det-er-svaert-ikke-holde

”Regeringen vil igen skrue på folkeskolen – lærere frygter "skåltaler og tomme ord"”, TV2.dk 03.10.2023
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-02-regeringen-vil-igen-skrue-paa-folkeskolen-laerere-frygter-skaaltaler-og-tomme-ord

”Statsministeren vil styrke folkeskolen. Selv ønsker de mere frihed: 'Vi skal turde bruge timer på teater og morgensang'” DR.dk 03.10.2023
https://www.dr.dk/nyheder/politik/statsministeren-vil-styrke-folkeskolen-selv-oensker-de-mere-frihed-vi-skal-turde

Eleverne har analyseret layout og stofområder og nyhedskriterier i en selvvalgt aktuel avis

Regeringen vil igen skrue på folkeskolen – lærere frygter "skåltaler og tomme ord"”, TV2.dk 03.10.2023
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-02-regeringen-vil-igen-skrue-paa-folkeskolen-laerere-frygter-skaaltaler-og-tomme-ord

”Statsministeren vil styrke folkeskolen. Selv ønsker de mere frihed: 'Vi skal turde bruge timer på teater og morgensang'” DR.dk 03.10.2023
https://www.dr.dk/nyheder/politik/statsministeren-vil-styrke-folkeskolen-selv-oensker-de-mere-frihed-vi-skal-turde

Dokumentar: "EKSTRA BLADET: UDEN FOR CITAT"  af Mikala Krogh, 2014


Samlet omfang ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstiden til og med Det moderne Gennembrud

Et litteraturhistorisk forløb med fokus på hhv. oplysningstiden, romantikken og det moderne gennembrud. Det tager udgangspunkt i et tidligere "DHO forløb om Det moderne gennembrud"

I forbindelse med oplysningstiden har eleverne bl.a. læst ”Jeppe på bjerget” af Ludvig Holberg samt en enkel af hans epistler. Fokus i læsningen af begge tekster har været, hvordan oplysningens idealer og tanker fremstilles, og hvad Holbergs hensigt med teksterne har været. Vi har derudover set en filmatisering af "Jeppe på Bjerget"

Kontrasten til den næste periode - romantikken - har været i fokus og eleverne har her arbejdet med billedsprog og bl.a. analyseret forskellige romantiske digte med fokus på, hvordan romantikkens verdens- og livssyn udtrykkes gennem forskellige sproglige virkemidler. Vi har været igennem romantikkens forskellige epoker og læst tekster af følgende kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og St. St. Blicher.

Overgangen til det moderne gennembrud har ligeledes været i fokus og det har været omtalt, hvordan de forskellige perioder i litteraturhistorien typisk er modreaktioner på den foregående.   

Levevilkår og samfundsforhold i slutningen af 1800-tallet har været centralt for arbejdet med Det moderne gennembrud. Tematiske og stilistiske kendetegn ved perioden er blevet præsenteret og eleverne har arbejdet med disse i forbindelse med udvalgte tekster.


Faglige mål:
- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof (fra læreplanen)
Tekster fra oplysningstid
Tekster fra romantik
Diverse kanonforfattere (Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og St. St. Blicher, Herman Bang, Henrik Pontoppidan).
Litteraturanalyse- og fortolkning
Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materiale:

Ludvig Holberg: "For og imod Te, Kaffe og Tobak", 1748
Ludvig Holberg: 'Jeppe på Bjerget' fra 1722 ( værk nr 3)
Adam Oehlenschläger "Guldhornene", 1802
Adam Oehlenschläger: "Det er et yndigt land"
Diverse billeder fra nationalromantikken
Schack Staffeldt: "Indvielsen" 1804
H.C. Andersen: "Grantræet" 1844
N.F.S Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad" 1885
Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen" 1830
J.P. Jacobsen: "To verdener" (1879)
Herman Bang: "Den sidste balkjole" 1887
St. St Blicher: "Marie - erindringer ved Vesterhavet" (1836)

Andet:

"Oplysningen" fra litteraturens veje s. 1-10
"Romantikken" fra Litteraturens Veje" side 1-30

Omfang ca 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentar - er det overhovedet en dokumentar?

Formål:
At tilegne os viden om de forskellige TV dokumentargenrer, særligt den dybdeborende og den observerende, og forstå samt udpege de filmtekniske virkemidler, autenticitetsmarkører og fakta- og fiktionskoderne til afkode afsenderen hensigt, dennes måde at argumentere, den tilsigtede modtagergruppe samt undervejs sætte velkendte teorier fra tidligere forløb om argumentation, retorik og kommunikation i spil.
Et forløb med afsæt i det mediemæssige perspektiv. Eleverne har arbejdet med at definere og indkredse dokumentargenren og undersøgt forskelle på fiktion og fakta - bl.a. ved hjælp af autenticitetsmarkører. Dokumentarens undergenrer er blevet gennemgået og anvendt i forhold til at analysere forskellige mindre dokumentarfilmsuddrag. Efterfølgende har vi fordybet os i filmiske og lydlige virkemidler i to værkanalyser af hhv. en podcast og en dokumentarfilm. Ved hjælp af remedieringsanalyse har vi set nærmere på, hvordan en af virkelighedens historier kan bearbejdes og omformes fra ét medie til et andet og dermed formidles på forskellige måder i forskellige medier. Undervejs er centrale begreber som genrer og undergenrer samt forskellige virkemidler blevet eksemplificeret med konkrete eksempler, som er blevet analyseret, fortolket og diskuteret.

Faglige mål:
- Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
Kommunikationsanalyse
Medieanalyse- og fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Teori og baggrund:

https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html - om de 5 dokumentartyper

Dokumentaren i undervisningen, L&R, 2009,  s. 6-11, s. 12-20, s. 28-29, s. 77-82, 85-88




Kapitlerne ”Udtryk: filmiske virkemidler - det enkelte billede” og ”Udtryk: filmiske virkemidler - i forløb” in: Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality, Systime
Sekundærlitteratur:

’I dokumentarfilm må man mere’ af Kristian Villesen, Informationd. 7. november 2013



---------

Primærtekster:
Vi var nede at se dokumentaren "Klub Kranium" og møde dokumentaristen Frigge Fri. Vi har efterfølgende arbejdet med dokumentaren som et værk.

Frigge Fri: "Klub Kranium" 2021 (dokumentarfilm) (værklæsning)

Operation X- narret til porno, 5. september 2006, TV2

Marianne Hougen-Moraga: "Hjemvendt" 2011
Amateurs in Space
Instruktør: Max Kestner: "Amateurs in Space" 2016 (anslagsanalyse)

Erik Jensen: "I modvind bliver man stærk", Politiken 21. marts 2022

”Livet uden Kim Wall” Genstart dr.dk 10. august 2022

"EN FREMMED FLYTTER IND" Nicole N. Horanyi, 2017 (medieværk)

Forløbet går ind i 3.g, så vi laver noget opsamlende og afsluttende her fra.


Særlige fokuspunkter og - begreber:

• Definition af genren
• Objektiv/subjektiv >< sand/falsk
• To slags subjektivitet
• Medialisering
• Udvælgelse, komposition og vinkling
• Stil
• Fiktion og fakta - og hybridgenrer
• Fakta og fiktionskoder i de filmiske virkemidler
• Struktureringsmodeller (berettermodellen og aktantmodellen)
• Appelformer
• Argumentation (styrende påstand, belæg, rygdækning mm)
• Troværdighed
• Manipulation
• Uredelighed
• Vildledning og etik (to slags hensyn)
• Berettermodel
• Aktantmodel
• Kildetyper
• Dokumentargenrer: dybdeborende, observerende, poetiske, deltagende og
   dramatiserende
• Backstage, frontstage og middleregion,
- Billedudsnit
- Perspektiv
- Billedkomposition
- Kamerabevægelser
- Lys
- Scenografi
- Klipning
- Forløbsstruktur
- Lyd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den reflekterende artikel.

Skriftlighedsforløb med fokus på den reflekterende artikel som genre.
Kort skriftlighedsforløb der tager afsæt i bogen ”Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf”, Bødtcher-Hansen, Maja & Mose, Susan, Gyldendal (2019).
LAURA HATTENS: "Kropskultur: Da idealet blev tavst" Information 20. september 2024 (som en del af et oplæg af journalisten og derefter workshop i journalistisk skrivning)

Faglige mål:
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- at beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

Klassen har læst om opgavegenren Den reflekterende artikel: s. 45-51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistentialisme


Vi vil i forløbet udforske, hvad eksistentialismen beskæftiger sig med, vha. begreber som mening, angst, tomhed, valg, ansvar, eksistens/essens, væren i sig, absurditet, m.m.
Vi vil som en del af forløbet læse tekster, der strækker sig over en lang periode i litteraturhistorien. Som en del af læsningen bruger vi forskellige filosofiske tankegange til at forstå de eksistentialistiske træk i teksterne - vi kommer bl.a. omkring Kierkegaard, Satre, Camus m.m. Vi vil læse fiktionstekster i forskellige genrer af forskellige forfattere - bl.a. kanonforfatterne H.C. Andersen, Johannes V Jensen, Karen Blixen, Martin A, Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg.
Vi vil ligeledes læse nyere tekster og forstår dem gennem eksistentialismens øjne. Forløbet læses både sprogligt og litterært


Hansen, Martin A: ”Agerhønen” (af Agerhønen), (1947)
Seeberg, Peter: ”Biografien af en snegl” (af Om fjorten dage), (1981)
Seeberg, Peter: Patienten (1962)
Johannes V Jensen: "Ved frokosten" 1906
H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
Ole Sarvig: " afJegHuset" (1944)
Klaus Rifbjerg: "Terminologi", (1960)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)
Michael Stunge: "Livets Hastighed', (1979)
Michael Strunge: "Sidegaden" 1981
Søren Ulrik Thomsen: "Rystet Spejl", (2011)
Ida Jessen: "Ude på vandet", (1997)
Villy Sørensen: "De dødsdømte", (2010)

Jørgen Leth: "Det perfekte menneske" 1968 (kortfilm)

Sekundært litteratur:
Fibecker m.fl.: Litteraturens Veje, s. 314-315 + 317-319 (om eksistentialisme)
Litteraturhåndbogen, afsnittet ”Eksistentialisme” 1-5
Blixen, Karen: ”Livets Veje” (af Den afrikanske farm) (1937)
Blixen, Karen: ”Ringen” (af Skæbneanekdoter), (1958)
Jean Paul Satre: "af Eksistentialisme er en humanisme" (1946)
Bødtcher-Hansen og Carlsen: Med Tiden, afsnittet ”Eksistentialisme”, s. 258-259 (2012)
Bødtcher-Hansen og Carlsen: Med Tiden, afsnit om ”Den absurde fortælling” (2012)
Bødtcher-Hansen og Carlsen: Med Tiden, afsnit om Kierkegaards to stadier: det æstetiske og etiske stadium, s. 171 (2012)
Andet:
The Good Place afsnit 1 og 2 i sæson 1 Netflix 2020

Omfang 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Minimalisme - sproghandlinger

Minimalisme

6 moduler
- Litterær analyse (nykritik)
- Sproglig analyse (samtale): sproghandlinger, Grices maksimer og samarbejds- og høflighedsprincipper, transaktioner og endelig facework
- Tomme pladser
- Filmanalyse (kortfilm)

Materiale
- Håndbog til dansk
- Video om minimalisme og Helle Helle:
https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo

- Helle Helle: En Stol for lidt, 1996
- Helle Helle: Tirsdag nat, 2000
- Kortfilm: Kuppet, 2000
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/kuppet?unilogin=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 1900-1940: realisme og modernisme

Vi laver et kort forløb, hvor vi laver nedslag i "Det folkelige gennembrud" og socialrealismen  og modernismen i 1920erne.

Det folkelige gennembrud 1900-1920
Socialrealisme: 1930érne
Modernismen i 1910-1930

Teori og baggrund:
Udvalgte kapitler under ”Det folkelige gennembrud” in: Litteraturens veje, s. 230-237 og om modernismen i "Litteraturens Veje"
Om værket: "Blod" https://litteratursiden.dk/analyser/broby-johansen-rudolf-blod
Om socialismen og modernismen fra bruglitteraturhistorien.systime.dk

Primærtekster:
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag (En idyl)” (1900)
Jeppe Aakjær: Tyendesang. I: Jeppe Aakjær: Samlede Værker, 191 1920.
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål. I: Fribytterdrømme, 1920
Harald Herdal: "Undervejs" 1933
Rudolf Broby-Johansens" Blod" 1922 (værklæsning)

Omfang ca 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Litterære tendenser efter år 2000

Vi ser på udvalgte litterære tendenser fra år 2000 til i dag.
Vi indleder med realismens genkomst og det dobbelte blik med udgangspunkt i Jan Sonnergaard og Naja Marie Aidt. Derefter til vrede stemmer med udgangspunkt i Yahya Hassan. Derefter fokuserer på autofiktion for at bevæge os over i tekster, der viser de flydende identitet og de flydende genre.
Vi læser både lyrik og prosa i forløbet og det bruges også som repetition i det at analysere tekster.

Læste tekster i forløbet:
Jan Sonnergaard: "Sex" 2006
Naja Marie Aidt: "Myggestik " fra "Bavian" 2004
Niviaq Korneliussen: "Blomsterdalen" 2020 (værklæsning)
Simon Pasternak i samtale med Niviaq Korneliussen Af Simon Pasternak / 17-11-2021, gyldendal (paratekst til værklæsningen)
Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922) (til sammenligning med Yahya Hassan - modernisme)
Yahya Hassan: BARNDOM (2013)
Klovn: "Nina, kære Nina" tv2.dk 27. marts 2006
Kristina Nya Glaffay: Mor og Busser skal skilles (uddrag) 2016
Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage – Digte fra dage med COVID-19. Gyldendal, 2020
Thomas. Korsgaard: ”Spørg mig, hvorfor solen skinner” in: Snydt ud af næsen, 2024
Caspar Eric: "T4" fra digtsamlingen "Grip" 2025 (kortfattet som afslutning)


Sekundær litteratur:
Ny socialrealisme – fra Sonnergaard og Yahya Hassan til Morten Pape fra ”Håndbog til dansk litteraturhistorie” systime.dk  8 sider.
Realismens genkomst fra ""Nye øjne at se med" Dansklærerforeningen 2006 - 17 sider
Vrede stemmer fra bruglitteraturhistorien. dk (3 sider)
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Perspektiver i dansk” Dansklærerforeningens Forlag, 2019 "Leg med virkeligheden" 3 sider
Selvfortalt : autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film (Poul Behrendt, Mads Bunch): Kapitlet Frank Hvam og Casper Christensen: "Nina, kære Nina" 5 sider
Autofiktion gymdansk.dk
Autofiktion: Når forfatteren bliver den fiktive hovedperson Af Isabella Viborg Grarup 20-09-2023
"Når man danner familie som to kvinder bliver det meget tydeligt, at familie er noget man opfinder" Af: Tine Brødegaard, Jyllands Posten  august 2015
Litteraturhistorien – på langs og på tværs systime.dk Temaer i nyeste tid s. 1-25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Skriftlig eksamen: Tilladte digitale hjælpemidler

Ordbogen.com
https://www.ordbogen.com/da/
  
Synonymordbog:
https://synonymet.dk
  
Fra ibogen “God stil” på minlæring.dk:
• Indledningen:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61014
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61015
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61018
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61026
• Citatteknik:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60618/sektion/60639
• Diskussion:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60620/sektion/61108
• Generelt om eksamen:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60633
• Den analyserende artikel:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60634
• Den debatterende artikel:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60635
• Den reflekterende artikel:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60636
  
Den danske ordbog:
https://ordnet.dk/ddo
  
ABC:
https://abc.ordbogen.com
  
Historisk ordbog:
https://ordnet.dk/ods
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer