Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Biltoft Carlsen, Rikke Haulrik Ruby
Hold 2023 DA/DA u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Slægt, ære og hævn - middelalder og folkeviser
Titel 3 Sproglig formidling
Titel 4 Det moderne gennembrud (DHO)
Titel 5 Den analyserende artikel
Titel 6 Nyhedsformidling og journalistik
Titel 7 Oplysning og romantik
Titel 8 Dokumentar
Titel 9 Den reflekterende artikel
Titel 10 Eksistentialisme - sprogligt og litterært
Titel 11 Minimalisme - sproghandlinger
Titel 12 Perioden 1900-1940 - realisme og modernisme
Titel 13 Litterære tendenser efter år 2000
Titel 14 Tilladte hjælpemidler til eksamen.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Grundforløb


Formålet med forløbet er, at eleverne introduceres til danskfaget generelt. De stifter bekendtskab med forskellige genrer (fx. kortprosa, novelle, film), analysebegreber samt forskellige arbejdsmetoder. En kanonforfatter er repræsenteret (Peter Seeberg). Grundforløbet rummer desuden et innovativt element, idet eleverne skal udarbejde et story-board og efterfølgende producere en kortfilm. Afsættet for kortfilmene er en række af Peter Adolphsens 'Små Historier'. Der er arbejdet med skriftlighed idet eleverne løbende har afleveret småopgaver samt storyboard og et refleksionspapir, hvor de gør sig overvejelser om de valg de har foretaget, i forbindelse med deres filmproduktion.

Følgende tekster er læst:
Nu sad det unge par sikkert og så video, Thøger Jensen fra 'I vores familie kan vi ikke lide ubåde', 1998
Alle kan ro, Pia Juul, fra 'Af sted, til Stede', 2014
Biografi af en Snegl, Peter Seeberg fra 'Om Fjorten Dage', 2000
Nattens Dronning, Tove Ditlevsen, 'Paraplyen', 1952
De tre veninder, Jesper Wung-Sung, fra 'Og havet klapper', 2000
En Kort Historie, Peter Seeberg, fra Argumenter for Benådning,1976

Hvileløse hjerte - Torben Skjødt Jensen, 1996
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/hvilelose-hjerte

I "Håndbog til Dansk" er læst s. 44-51, 54-60, 79 og 106-108

Antal sider: 20
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Slægt, ære og hævn - middelalder og folkeviser

Litteraturhistorisk forløb med fokus på folkevisen som genre. Formålet er at introducere eleverne til middelalderen som litteraturhistorisk periode. Eleverne lærer om det middelalderlige samfund og arbejder med analyse og fortolkning af folkeviser. Der er læst en riddervise (Ebbe Skammelsøn) og en tryllevise (Germand Gladensvend) og arbejdet med forskelle og ligheder. I forløbet har problemstillingen individets behov overfor slægtens behov/samfundets normer været central. Denne problemstilling er blevet behandlet både i konteksten af middelalderens samfund og folkevisen samt perspektiverende til i dag.

Der er primært arbejdet med de faglige mål:
• at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof fra læreplanen
• Tekster før 1700-tallet
• Folkevise
• Litteraturanalyse- og fortolkning
• Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Brug Litteraturhistorien", Sørensen, Mimi & Rangvid, Mads, Dansklærerforeningens Forlag og Systime, 2014, Kapitlet: ”Middelalderen: slægt, ære og hævn” (side 11-18).
Noter om middelalderen fra: Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje, 3. udgave, 2. oplag, Systime A/S, 2012-2013
Folkevise: Ebbe Skammelsen fra Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens Huse, Systime, 2008-2010, side 34-37
Folkevise: Germand Gladensvend fra Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens Huse, Systime, 2008-2010, side 41-43

Supplerende stof
Artikel fra Kristeligt Dagblad: Berth, Kenneth Kristensen ”DF-politiker: Danske æresdrab findes ikke”, 01.11.2014
Artikel fra Kristeligt Dagblad: Hansen, Jette ”Jo, hvide mænd begår også æresdrab”, 07.11.2014
Artikel fra Weekendavisen: Sune Engel Rasmussen ”Karachis Romeo og Julie”, 13.10.2017
Video om Ebbe Skammelsøn: https://www.youtube.com/watch?v=-QujVaDO8A0
Video om Germand Gladensvend:  https://www.youtube.com/watch?v=OvyiKpwDg8E
Kortfilm af Mads Matthisen: ”Dennis”, 2007 https://www.youtube.com/watch?v=V1zFeHJzS5E&t=140s

Samlet omfang: ca. 43 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portræt 20-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sproglig formidling

Sproglig formidling - kommunikation, argumentation og retorik
Forløbet handler om sproglig formidling og har derfor afsæt i det sproglige perspektiv. Det er forløbets formål at give eleverne en bred viden om emnet sproglig formidling. Forløbet har været todelt i den forstand, at der først er arbejdet med argumentation, hvorefter der er arbejdet med retorik i forbindelse med analyse af forskellige taler. Eleverne har tilegnet sig faglig viden om Steven Toulmins argumentationsmodel, appelformer og argumenttyper. De har foretaget sproglige analyser af taler - herunder arbejdet med forskellige typer af taler (genrer), Ciceros pentagram og disposition.

I forløbet er Stine Pilgaards roman Min mor siger blevet læst med henblik på at kunne skrive en tale til jeg-fortællerens mor.

Der er primært arbejdet med de faglige mål:
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Kernestof fra læreplanen
• Sproglig analyse af argumenterende tekster
• Sproglig analyse af taler
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• Retorisk analyse, herunder analyse af;
• Kommunikationssituationen
• Appelformer
• Argumentation

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Dansklærerforeningens Forlag og Systime, 2015-2023, 5. udgave (Kapitel om argumentation, retorik samt afsnit om Lasswells kommunikationsmodel)

Stine Pilgaard: Min mor siger, 2015

Supplerende stof
Leonora Christina Skov: Det er mandens privilegium at vise bar overkrop, når han sveder, og pik, når han pisser, Politiken 31. august 2013
Christian Borrisholt Steen: Juridisk kønsskifte er det rene nonsens, Kristeligt Dagblad 12. maj 2015
Reklame billede fra Lidl ”Lidl er BILLIGST”, 2023
Selvfundne reklamer (billede eller film)
Diverse taler fra www.dansketaler.dk:
Taler til genrearbejde:
https://dansketaler.dk/tale/johanne-j-olsens-tale-til-dronningen-ved-hendes-majestaets-besoeg-hos-det-danske-mindretal-i-sydslesvig-2019/
https://dansketaler.dk/tale/jesper-theilgaards-tale-ved-klimamarchen-2019/
https://dansketaler.dk/tale/stauning-giver-rigsdagen-meddelelse-om-den-tyske-haers-indmarch-i-danmark/
Tale analyseret ud fra Ciceros pentagram:
https://www.dansketaler.dk/tale/john-f-kennedys-ich-bin-ein-berliner-tale-1963/
Nytårstaler:
https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-nytarstale
https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-dronning-margrethe-ii-s-nytarstale


Samlet omfang: ca. 215 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det moderne gennembrud (DHO)

Litteraturhistorisk forløb i forbindelse med dansk-historieopgaven med fokus på levevilkår og samfundsforhold i slutningen af 1800-tallet. Eleverne har kort arbejdet med romantikken og biedermeier for at forstå kontrasten og udviklingen i både litteratur og samfund i slutningen af 1800-tallet. Tematiske og stilistiske kendetegn ved perioden Det moderne gennembrud, er blevet præsenteret - eleverne har arbejdet med disse i forbindelse med udvalgte tekster. Eleverne har desuden læst Amalie Skrams roman ”Forradt” (på originalsprog, norsk).
Foruden det litterære perspektiv har der været fokus på opgaveskrivning; opgavens forskellige dele. I denne sammenhæng er de taksonomiske niveauer gennemgået, med særligt fokus på redegørelse og analyse.
Formålet med har forløbet har således været todelt; eleverne har skullet tilegne sig kendskab til Det moderne gennembrud samt forberedes til at skrive deres første større skriftlige opgave, DHO.


Der er primært arbejdet med de faglige mål:
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof fra læreplanen
• Tekster fra romantik
• Tekster fra naturalisme
• Herman Bang
• Norsk
• Svensk
• Litteraturanalyse- og fortolkning
• Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime ibog. Kapitel 5 om Romantikken (uddrag) samt kapitel 6 om Det moderne gennembrud.
Mette Kirk Mailand: Guide til store skriftlige opgaver, Gyldendal 2013 (side 13-19).
Mimi Sørensen m.fl.: Brug Litteraturhistorien, Systime ibog. Afsnittet ”Impressionismen og Herman Bang” og ”Mande- og kvinderoller til debat”.
Amalie Skram ”Forraadt”, 1892. Hentet fra bokselskap.no
August Strindberg: Den starkare, 1890
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime ibog. Afsnittet om Henrik Pontoppidan og Naadsens brød

Supplerende stof
Herman Bang ”Pernille”, 1880 (uddrag) fra Herman Bang: Værker i Mindeudgave. Bind 2. Gyldendal, 1912
Christian Winther ”Flugten til Amerika”, 1835 (Søren Mogensen: Rim og remser, på: http://www.rimogremser.dk/digte/index.php
Henrik Pontoppidan: ”Naadsens brød”, 1887


Samlet omfang: ca. 170
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den analyserende artikel

I forløbet er eleverne blevet præsenteret for den skriftlige eksamensgenre, den analyserende artikel. Først har fokus været på artiklen som genre og mere generelt, hvordan man skriver en danskopgave - der er bl.a. arbejdet med at skrive formidlingsbevidst og med at skabe en god rød tråd i sit skriftlige arbejde. For at gøre det generelle mere konkret har eleverne, med afsæt i et opgavesæt. De har fået uddybet og præciseret, hvad det vil sige at nærlæse og lave en analyse og fortolkning (med afsæt i den stillede opgave) samt arbejdet med delelementerne indledning og perspektivering. Der er også arbejdet med citatteknik. Afslutning har eleverne fået en oversigt over, hvad de skal være opmærksomme på, når de skal læse korrektur og rette deres skriftlige arbejde - her er kort italesat forskellige sproglige og grammatiske områder.

Der er arbejdet med følgende faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof (fra lærerplanen):
Litteraturanalyse og fortolkning

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof:
Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose: Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf, Gyldendal 2019
Kapitlerne:
Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf
De analyserende artikel
Ret din artikel
Formalia
Bedømmelseskriterier


Supplerende stof:
Forskellige øvelser fra platformen MinLæring.dk
Indledningen:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61014
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61015
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61018
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61026
Citatteknik:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60618/sektion/60639

Opgavesæt med følgende tekster: Naja Marie Aidt ”Ond i sulet”, 1993, Jens Baggesen “Da jeg var lille”, 1785

Samlet omfang ca. 43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyhedsformidling og journalistik

Det primære fokus i forløbet har været på nyhedsmedier og nyhedernes rolle i vores samfund. Eleverne har arbejdet med fysiske aviser, nyheder på tv og sociale medier. Der er blevet talt om udviklingen i nyhedsbilledet - pressens historie - og hvordan vores måde at tilgå og modtage nyheder har været under stor forandring. Forskellige fagbegreber som er anvendelige i arbejdet med klassiske avisartikler, er blevet præsenteret og bearbejdet - f.eks. stofområder og samfundsområder, avisens genrer samt forskellige layout- og kompositionsmodeller. Derudover har nyhedsformidling på nettet og sociale medier været i fokus. Omdrejningspunktet her har været, hvordan disse har haft indflydelse på vores måde at se/modtage nyheder samt også givet modtagere af nyheder mulighed for at være en aktiv del af nyhedsformidlingen i dag.

Faglige mål:
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Navigere, udvælge og forhold sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber


Kernestof (fra læreplanen - mediemæssige perspektiv)
- Medieanalytisk tilgang til nyhedsformidling
- Medieanalytisk tilgang til visuelle udtryksformer
- Medieanalytisk tilgang til tekster fra sociale medier
- Multimodal medieanalyse
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Kernestof (fra læreplanen - det sproglige perspektiv)
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk”, Dansklærerforeningens Forlag og Systime, 4. udgave, 1. oplag, 2015-17, side 199-229
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, afsnittet ”Dansk mediehistorie - og historien om objektiviteten”, iBog Systime 2020
Tomas Bjørn Pedersen: Grundbog til Medier i Dansk, afsnittet ”Nyheder” iBog Systime, 2021

Diverse artikler (supplerende stof):
Nina Damsgaard: ”Drop nu forestillingen om tilstræbt objektivitet”, november 2013

”Journalister skal holde sig tilstræbt objektive, selvom det er svært ikke at holde med Ukraine”, Kristeligt Dagblad, 30.03.22
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kurt-strand-journalister-skal-holde-sig-tilstraebt-objektive-selvom-det-er-svaert-ikke-holde

”Smukfest vil være endnu større: Dropper ikoniske scener for at få flere gæster” DR.dk 12.08.2019
https://www.dr.dk/musik/festival/smukfest/smukfest-vil-vaere-endnu-stoerre-dropper-ikoniske-scener-faa-flere-gaester

Kommentar: ”Socialdemokratiets evige inkonsistens”, Jyllands-Posten.dk 17.10.2023
https://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/ECE16483384/socialdemokratiets-evige-inkonsistens/

”Prinsesse af Jomfru Ane Gade”, Politiken.dk 31.10.2023 (uddrag)
https://politiken.dk/indland/samfund/art8432789/Prinsesse-af-Jomfru-Ane-Gade

”Regeringen vil igen skrue på folkeskolen – lærere frygter "skåltaler og tomme ord"”, TV2.dk 03.10.2023
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-02-regeringen-vil-igen-skrue-paa-folkeskolen-laerere-frygter-skaaltaler-og-tomme-ord

”Statsministeren vil styrke folkeskolen. Selv ønsker de mere frihed: 'Vi skal turde bruge timer på teater og morgensang'” DR.dk 03.10.2023
https://www.dr.dk/nyheder/politik/statsministeren-vil-styrke-folkeskolen-selv-oensker-de-mere-frihed-vi-skal-turde

Papirudgaver af:
- Politiken
- Information
- Kristeligt Dagblad
- Ugeavisen Varde

Dokumentarudsendelse: ”Ryd forsiden: Dødstrusler og deadlines” (sæson 1, afsnit 1), DR.dk 01.12.2019
https://www.dr.dk/drtv/episode/ryd-forsiden_-doedstrusler-og-deadlines_147965

Dokumentarudsendelse: ”Alene hjemme på nettet - Børnenes historier” (sæson 1, afsnit 1) DR.dk
https://www.dr.dk/drtv/serie/alene-hjemme-paa-nettet_440656

Rebecca Natasha Albinus m.fl.: Skriv dig frem - også til eksamen, Dansklærerforeningens forlag 2020 (kapitel om refleksion)

Selvvalgt nyhedsudsendelse fra dr.dk (en nyhedsudsendelse kl. 18.30 fra uge 44-45) (ca. 25 min).

Samlet omfang ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysning og romantik

Et litteraturhistorisk forløb med fokus på oplysningstiden og romantikken.
I forbindelse med oplysningstiden har eleverne bl.a. læst et uddrag af ”Jeppe på bjerget” af Ludvig Holberg samt en enkel af hans epistler. Fokus i læsningen af begge tekster har været på, hvordan oplysningens idealer og tanker fremstilles, og hvad Holbergs hensigt med teksterne har været.

Kontrasten til den næste periode - romantikken - har været i fokus og eleverne har her arbejdet med billedsprog og bl.a. analyseret forskellige romantiske digte med fokus på, hvordan romantikkens verdens- og livssyn udtrykkes gennem forskellige sproglige virkemidler. Vi har været igennem romantikkens forskellige epoker og læst tekster af følgende kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher og H.C. Andersen.

St. St. Blichers novelle Sildig Opvaagnen er læst og bearbejdet som værk.

Faglige mål:
- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof (fra læreplanen)
Tekster fra oplysningstid
Tekster fra romantik
Diverse kanonforfattere (Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher og H.C. Andersen).
Sproglig analyse af litterære tekster
Litteraturanalyse- og fortolkning
Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer


Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Oplysningstiden
Mimi Sørensen m.fl.: Brug Litteraturhistorien, Systime ibog.
Kapitlet ”Oplysningstiden: nar norm”
- Oplysningen: fornuftens tidsalder
- Idealer om fremskridt og frihed
- Ludvig Holberg som repræsentant for oplysningens tanker i Danmark
- Hvorfor drikker Jeppe?
- Perspektiverende: Oplysningstiden

Romantikken
Mimi Sørensen m.fl.: Brug Litteraturhistorien, Systime ibog.
Kapitlet ”Romantikken: enhed og splittelse”
- En kaotisk tidsalder
- Romantikkens ideer
- Universalromantikken (Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (uddrag)
- Nyplatonisme (Schack Staffeldt: Indvielsen)
- Nationalromantisk harmoni (Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (uddrag)

Mette Bentzen m.fl.: Mini-kanon, Systime 2011: Grundtvig - Det er så yndigt at følges ad, 1855
Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828 fra Mogens Bjerre-Hansen m.fl.: Dansk Litteratur 1 Fra oldtiden til Aarestrup, Gads Forlag 1999

Supplerende stof
Film: En kongelig affære, Nordisk film, 2017 (hentet på mit.cfu.dk)
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, iBog Systime. Afsnittet ”Hvad er lyrik”
Litterære undersøgelse, iBog Systime: Billedsprog

Skriftlighed
Diskussion
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60620/sektion/61108

Samlet omfang ca. 105 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentar

Et forløb med afsæt i det mediemæssige perspektiv. Eleverne har arbejdet med at definere og indkredse dokumentargenren og undersøgt forskelle på fiktion og fakta - bl.a. ved hjælp af autenticitetsmarkører. Dokumentarens undergenrer er blevet gennemgået og anvendt i forhold til at analysere forskellige mindre dokumentarfilmsuddrag. Efterfølgende har vi fordybet os i filmiske og lydlige virkemidler i to værkanalyser af hhv. en podcast og en dokumentarfilm. Ved hjælp af remedieringsanalyse har vi set nærmere på, hvordan en af virkelighedens historier kan bearbejdes og omformes fra ét medie til et andet og dermed formidles på forskellige måder i forskellige medier. Undervejs er centrale begreber som genrer og undergenrer samt forskellige virkemidler blevet eksemplificeret med konkrete eksempler, som er blevet analyseret, fortolket og diskuteret.

Faglige mål:
- Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
Kommunikationsanalyse
Medieanalyse- og fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Følgende materiale er blevet anvendt:
Kernestof
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden. Grundbog, Systime 2020 (forskellige uddrag)
Kapitlerne:
Genrer - introduktion.
- Dokumentar
o Dokumentarens undergenre
- Podcast
Fakta og fiktion - autenticitet og fiktionalisering
- Autenticitetsmarkører
- Filmiske virkemidler
o Fortællerforhold
o Billedbeskæring og perspektiv
o Kamera og klipning
o Belysning, farver og symbolik
o Lyd
o Autenticitetsmarkører i En fremmed flytter ind
o Remediering
Analysemodeller
- Analysemodel til podcast
- Analysemodel til remediering

Definition af dokumentarfilm fra filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm

Supplerende stof
De første 4 minutter og 39 sekunder af SKAM sæson 2 afsnit 1. DR.dk
https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57471
De første 6 minutter og 13 sekunder af Prinsesser fra Blokken sæson 1 afsnit 1. DR.dk
https://www.dr.dk/drtv/se/prinsesser-fra-blokken_47336

De første 5 min. i nedenstående dokumentarer
Operation X: Narret til porno (2006) – 41 min., mit.cfu.dk.
Mikala Krogh: Scandinavian Star (2020), episode1 – 59 min. På filmcentralen.dk
Hanna Polak: Børnene på Putins losseplads (2014) – 94 min., filmcentralen.dk.
Joachim Ladefoged: Mirror (2009) – 10 min., filmcentralen.dk.
Lars von Trier og Jørgen Leth: De fem benspænd (2003) – 92 min., filmcentalen.dk.
Thor Ochsner: 1989: Dengang jeg var 5 år gammel (2010) – 11 min., ekkofilm.dk.

Operation X: Narret til porno (2006) – 41 min., mit.cfu.dk.
Podcast: Third Ear: ”I et forhold med…”, 2013
Dokumentarfilm: Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind, 2017 (set på filmcentralen.dk)

Samlet omfang: ca. 141 sider

Forløbets sidste moduler er først gennemført i begyndelsen af 3g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den reflekterende artikel

Skriftlighedsforløb med fokus på den reflekterende artikel som genre.
Kort skriftlighedsforløb der tager afsæt i bogen ”Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf”, Bødtcher-Hansen, Maja & Mose, Susan, Gyldendal (2019).
LAURA HATTENS: "Kropskultur: Da idealet blev tavst" Information 20. september 2024 (som en del af et oplæg af journalisten og derefter workshop i journalistisk skrivning)

Faglige mål:
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- at beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

Klassen har læst om opgavegenren Den reflekterende artikel: s. 45-51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Eksistentialisme - sprogligt og litterært

Vi vil i forløbet udforske, hvad eksistentialismen beskæftiger sig med, vha. begreber som mening, angst, tomhed, valg, ansvar, eksistens/essens, væren i sig, absurditet, m.m.
Vi vil som en del af forløbet læse tekster, der strækker sig over en lang periode i litteraturhistorien. Som en del af læsningen bruger vi forskellige filosofiske tankegange til at forstå de eksistentialistiske træk i teksterne - vi kommer bl.a. omkring Kierkegaard, Satre, Camus m.m. Vi vil læse fiktionstekster i forskellige genrer af forskellige forfattere - bl.a. kanonforfatterne H.C. Andersen, Johannes V Jensen, Karen Blixen, Martin A, Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg.
Vi vil ligeledes læse nyere tekster og forstår dem gennem eksistentialismens øjne. Forløbet læses både sproglige og litterært

Studieplan: Mangler mange tekster bl.a. selve tekster.
Fibecker m.fl.: Litteraturens Veje, s. 314-315 + 317-319 (om eksistentialisme)
Litteraturhåndbogen, afsnittet ”Eksistentialisme”
Blixen, Karen: ”Livets Veje” (af Den afrikanske farm) (1937)
Blixen, Karen: ”Ringen” (af Skæbneanekdoter), (1958)
Bødtcher-Hansen og Carlsen: Med Tiden, afsnittet ”Eksistentialisme”, s. 258-259 (2012)
Bødtcher-Hansen og Carlsen: Med Tiden, afsnit om ”Den absurde fortælling” (2012)
Bødtcher-Hansen og Carlsen: Med Tiden, afsnit om Kierkegaards to stadier: det æstetiske og etiske stadium, s. 171 (2012)
Hansen, Martin A: ”Agerhønen” (af Agerhønen), (1947)
Seeberg, Peter: ”Biografien af en snegl” (af Om fjorten dage), (1981)
Seeberg, Peter: Patienten
Johannes V Jensen: "Ved frokosten"
H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
Jean Paul Satre: "af Eksistentialisme er en humanisme" (1946)
Ole Sarvig: " afJegHuset" (1944)
Klaus Rifbjerg: "Terminologi", (1960)
Klaus Rifbjerg: "Under Vejr med mig selv" 1956 (værklæsning)
Michael Stunge: "Sidegaden" 1981
Michael Strunge: ""Coma" 1981
Søren Ulrik Thomsen: "Rystet Spejl", (2011)
Ida Jessen: "Ude på vandet", (1997)
Villy Sørensen: "De dødsdømte", (2010)

Omfang ca 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Minimalisme - sproghandlinger

Minimalisme

6 moduler
- Litterær analyse (nykritik)
- Sproglig analyse (samtale): sproghandlinger, Grices maksimer og samarbejds- og høflighedsprincipper, transaktioner og endelig facework
- Tomme pladser
- Filmanalyse (kortfilm)

Materiale
- Håndbog til dansk
- Video om minimalisme og Helle Helle:
https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo


- Helle Helle: En Stol for lidt, 1996
- Helle Helle: Tirsdag nat, 2000
- Kortfilm: Kuppet, 2000
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/kuppet?unilogin=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Perioden 1900-1940 - realisme og modernisme

Vi laver et kort forløb, hvor vi laver nedslag i "Det folkelige gennembrud" og socialrealismen  og modernismen i 1920erne.

Det folkelige gennembrud 1900-1920
Socialrealisme: 1930érne
Modernismen i 1910-1930

Teori og baggrund:
Udvalgte kapitler under ”Det folkelige gennembrud” in: Litteraturens veje, s. 230-237 og om modernismen i "Litteraturens Veje"
Om værket: "Blod" https://litteratursiden.dk/analyser/broby-johansen-rudolf-blod
Om socialismen og modernismen fra bruglitteraturhistorien.systime.dk

Primærtekster:
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag (En idyl)” (1900)
Jeppe Aakjær: Tyendesang. I: Jeppe Aakjær: Samlede Værker, 191 1920.
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål. I: Fribytterdrømme, 1920
Jules Muenier: "At the Doorway", 1932.
Edvard Weie: "Mars og Venus", ca. 1923.
Pär Lagerkvist: "Far och jag" 1924
Harald Herdal: "Undervejs" 1933
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Litterære tendenser efter år 2000

Vi ser på udvalgte litterære tendenser fra år 2000 til i dag.
Vi indleder med realismens genkomst og det dobbelte blik med udgangspunkt i Jan Sonnergaard og Naja Marie Aidt. Derefter til vrede stemmer med udgangspunkt i Yahya Hassan. Derefter fokuserer på autofiktion for at bevæge os over i tekster, der viser de flydende identitet og hybridgenre.  
Vi læser både lyrik og prosa i forløbet. .

Jan Sonnergaard: "Sex" 2006
Naja Marie Aidt: "Bavian" novellesamling 2006 (værklæsning)
Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922) (til sammenligning med Yahya Hassan - modernisme)
Yahya Hassan: BARNDOM (2013)
Klovn: "Nina, kære Nina" tv2.dk 27. marts 2006
Kristina Nya Glaffay: Mor og Busser skal skilles (uddrag) 2016
Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage – Digte fra dage med COVID-19. Gyldendal, 2020 eleverne har analyseret digtet, der passer med deres fødselsdag.
Thomas. Korsgaard: ”Spørg mig, hvorfor solen skinner” in: Snydt ud af næsen, 2024
Caspar Eric: "T4" fra digtsamlingen "Grip" 2025
Stine Pilgaard: Meter i sekundet 2020 (uddrag)
Stine Askovs "Katalog over katastrofer" (2020) (kort uddrag som opsamling)



Sekundær litteratur:
Ny socialrealisme – fra Sonnergaard og Yahya Hassan til Morten Pape fra ”Håndbog til dansk litteraturhistorie” systime.dk  8 sider.
Realismens genkomst fra ""Nye øjne at se med" Dansklærerforeningen 2006 - 17 sider
Vrede stemmer fra bruglitteraturhistorien. dk (3 sider)
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Perspektiver i dansk” Dansklærerforeningens Forlag, 2019 "Leg med virkeligheden" 3 sider
Selvfortalt : autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film (Poul Behrendt, Mads Bunch): Kapitlet Frank Hvam og Casper Christensen: "Nina, kære Nina" 5 sider
Autofiktion gymdansk.dk
Autofiktion: Når forfatteren bliver den fiktive hovedperson Af Isabella Viborg Grarup 20-09-2023
"Når man danner familie som to kvinder bliver det meget tydeligt, at familie er noget man opfinder" Af: Tine Brødegaard, Jyllands Posten  august 2015
"eksperimenterende realisme/katastrofe" fra litteraturenhistorienpålangsogtværs.systime.dk
Litteraturhistorien – på langs og på tværs systime.dk Temaer i nyeste tid s. 1-25

Anslået sideantal: 100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Tilladte hjælpemidler til eksamen.

Skriftlig eksamen: Tilladte digitale hjælpemidler

Ordbogen.com
https://www.ordbogen.com/da/
  
Synonymordbog:
https://synonymet.dk
  
Fra ibogen “God stil” på minlæring.dk:
• Indledningen:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61014
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61015
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61018
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617/sektion/61026
• Citatteknik:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60618/sektion/60639
• Diskussion:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60620/sektion/61108
• Generelt om eksamen:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60633
• Den analyserende artikel:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60634
• Den debatterende artikel:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60635
• Den reflekterende artikel:
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60636
  
Den danske ordbog:
https://ordnet.dk/ddo
  
ABC:
https://abc.ordbogen.com
  
Historisk ordbog:
https://ordnet.dk/ods
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer