Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) John Bonde, Marie (Ane) Dahl Johannsen, Per Eslund
Hold 2023 HI/HI u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Middelalder
Titel 4 DHO - det moderne gennembrud
Titel 5 Renæssancen og reformationen
Titel 6 Renæssancen og reformationen
Titel 7 Enevælden og oplysningstiden
Titel 8 Revolutionernes epoke
Titel 9 Den industrielle revolution
Titel 10 Første verdenskrig
Titel 11 Mellemkrigstiden
Titel 12 Holocaust
Titel 13 Den kolde krig
Titel 14 Danmarks internationale placering 1864-2025
Titel 15 Kina - fra Mao til Xi Jinping
Titel 16 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Målet med forløbet har været at skabe en sammenhængsforståelse for udviklingen af romerriget fra grundlæggelse af romerriget til romerrigets sammenbrud. Fokus på politiske, økonomiske, sociale forhold.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiens motor), hvad kan vi bruge historien til.
Kunne forstå - styreformer, redegøre for centrale udviklingslinier i romerrigets historie, samspillet mellem mennesker (slave - slaveejer), inddrager forskellige kildetyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder

Målet med forløbet har været at skabe en sammenhængsforståelse for den periode vi kalder europæisk middelalder ca. 500-1500. Kampen om magten (kirkemagt og kongemagt) Fokus på politiske, økonomiske og sociale forhold.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik , historiesyn (historiesyn), hvad kan vi bruge historien til.
Kunne forstå -  udviklingslinier over tid, samspillet mellem mennesker, periodisering (hvorfor hedder det middelalder, forskellige typer af materiale, forstå historiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - det moderne gennembrud

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen og reformationen

Målet med forløbet har været at skabe en sammenhængsforståelse af den tiden ca 1400-1600. De samfundsmæssige forandringer der kom med renæssancen og reformationen. Fokus på politiske, økonomiske, sociale og religiøse forhold. Paradigmeskifter.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiesyn) hvad kan vi bruge historien til.
Kunne forstå - udviklingslinier i den historiske udvikling, samspillet mellem mennesker, periodisering (hvorfor hedder det renæssance), forskellige kildetyper, forklarer paradigmeskifte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssancen og reformationen

Målet med forløbet har været at skabe en sammenhængsforståelse af den tiden ca 1400-1600. De samfundsmæssige forandringer der kom med renæssancen og reformationen. Fokus på politiske, økonomiske, sociale og religiøse forhold. Paradigmeskifter.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiesyn) hvad kan vi bruge historien til.
Kunne forstå - udviklingslinier i den historiske udvikling, samspillet mellem mennesker, periodisering (hvorfor hedder det renæssance), forskellige kildetyper, forklarer paradigmeskifte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Enevælden og oplysningstiden

Formålet med forløbet har været med afsæt i enevældens Europa af skabe en forståelse for de politiske/ideologiske, økonomiske og sociale forandringer der fulgte med oplysningstiden - paradigmeskifter(slut 1600-tallet til midten af 1800-tallet) Oplysningstidens filosoffer - udviklingen(revolutionerne) i Frankrig, USA og Danmark.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiens motor), hvad kan vi bruge historiens motor.
Kunne forstå - udviklingslinier i historien, samspillet mellem mennesker, styreformer, samfundsmæssige forandringer (revolutioner), samfundsmæssige forandringer nationalt og europæisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Revolutionernes epoke

Målet med forløbet har været at skabe en forståelse for de forandringer (paradigmeskifter) der fulgte med i tænkningen og forståelsen af verden fra slutningen af 1600-tallet til ind i 1800-tallet. Fokus forskellige ideologiske retninger.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiens motor), hvad kan vi bruge historien til.
Kunne forstå - udviklingslinier i historien, samspillet mellem mennesker, forskellige forklaringer på historiens udvikling, forklarer paradigmeskifter, ændrede levevilkår, regionale og europæiske udviklingslinier (globalisering) opstille relevante problemstillinger, udviklingslinier før, nu og i fremtiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den industrielle revolution

Målet med forløbet har været at skabe en forståelse for de forandringer (paradigmeskifter) der fulgte med industrialiseringen fra slutningen af 1700-tallet til ca. 1900. Fokus på politiske, økonomiske, teknologiske og sociale forhold.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiens motor), hvad kan vi bruge historien til.
Kunne forstå - udviklingslinier i historien, samspillet mellem mennesker, forskellige forklaringer på historiens udvikling, forklarer paradigmeskifter, ændrede levevilkår, regionale og europæiske udviklingslinier (globalisering) opstille relevante problemstillinger, udviklingslinier før, nu og i fremtiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Første verdenskrig

Formålet med forløbet har været har været at skabe en forståelse for årsagerne til første verdenskrig. Hvad var første verdenskrig for en krig og  hvilke konsekvenser havde krigen for udviklingen i Europa (Versaillesfreden) - sammenbruddet (det europæiske traume).
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiens motor) hvad kan vi bruge historien til.
Kunne forstå - udviklingslinier i historien, samspillet mellem mennesker, anvende forskellige kildetyper, forskellige forklaringer på historisk udvikling, hvad kan vi bruge historien til, udviklingslinier regionalt, europæisk, og globalt.
inddragelse af synspunktsmateriale(artikler), udviklingslinier før, nu og i fremtiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mellemkrigstiden

Formålet med forløbet har været at give en sammenhængsforståelse for den historiske udvikling i mellemkrigstiden.Hvilke konsekvenser havde fredsafslutningen efter første verdenskrig (Versaillesfreden) på historiske udvikling.
Fokus på poltiske, økonomiske og sociale forhold.Økonomisk krise - børskrakket 1929. Ideologiernes kamp - fascismen, nazismen, demokratiet. Italien, Tyskland, USA og Danmark.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiens motor), hvad kan vi bruge historien til.
Kunne forstå - udviklingslinier i historie, samspillet mellem mennesker,  udviklingslinier og deres causalforklaringer, styreformer, forkellige kildetyper, opstille relevante historiske problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Holocaust

Målet med forløbet har været at skabe en forståelse for jødeforfølgelserne i Tyskland - de forskellige faser i forfølgelserne af jøderne. Samt en bevidstgørelse og diskussion af hvordan kunne det lade sig gøre - moral, intention og ondskabens banalitet.
Faglige mål - sammenhængsforståelse, historisk metode og kildekritik, historiesyn (historiens motor), hvad kan vi bruge historiens til.
Kunne forstå - udviklingslinier i historien, samspillet mellem mennesker, udviklingslinier regionalt, europæisk og globalt, fagenes samspil, udviklingslinier før, nu og i fremtiden, inddraggelse af synspunktsmateriale, hvad kan vi bruge historiens til.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Den kolde krig

Fokus:

- Bipolaritet og modsætningsforholdet mellem USA/Vestblokken og Sovjetunionen/Østblokken
- Europas deling 1944-49
- Udvikling i Østeruropa / østblokken: "Folkedemokratisering"
- Udvikling i Vesteuropa: Trumandoktrin og Marshall-plan
- Alliancesystemerne
- Danmark i Vestblokken
- Blokdeling i Asien
- Historie-"skoler": hvem var skyld i den kolde krig (traditionalister, revisionister, mellem traditionalisme og revisionisme)
- Våbenkapløbet og den danske fodnotepolitik
- Østblokkens sammenbrud (pdf)
- Gammel vs. ny kold krig

Problemstillinger:
1. Hvordan opstod det voldsomme modsætningsforhold mellem USA / Vestblokken og Sovjetunionen / Østblokken? Hvad er baggrunden for Den kolde krig? (blokdelingen i Europa og Asien)

2. Hvordan udviklede det økonomiske og forsvarsmæssige samarbejde sig i vestblokken og østblokken?

3. Hvilken position indtog Danmark under Den kolde krig?

4. Hvem var skyld i Den kolde krig? Hvem havde ansvaret?  (traditionalister, revisionister, nyrevisionister)

5. Hvordan udviklede styrkeforholdet og våbenkapløbet sig mellem USA og Sovjetunionen under Den kolde krig?

6. Hvordan og hvorfor sluttede Den kolde krig?

7. Er der en ny kold krig i dag?


Materiale:

Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2009 s. 149-181

Peter Fredriksen: Ideologiernes kamp - kampen om det gode samfund: Systime: s. 209-225

Figur af Hans Branner – cand.scient.pol (politolog): Gammel vs. ny kold krig

Omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Danmarks internationale placering 1864-2025

Fokus

Belysning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden 1864-2022. Udviklingen opdeles i tre faser: 1. neutralitets og samarbejdspolitik, 2. alliance med forbehold, 3. aktivistisk udenrigspolitik. Som afslutning på forløbet diskuteres fremtidsperspektiverne for dansk sikkerhedspolitik set i lyset af den historiske gennemgang og den nuværende konflikt mellem Rusland og Vesten  i Ukraine

Problemstillinger:
1. Hvad kendetegner overordnet de tre faser af dansk sikkerhedspolitik fra 1864 til i dag (neutralitets/tilpasnings/samarbejdspolitik 1864-1949, alliancepolitik 1949-1989, aktivistisk udenrigspolitik efter 1989)

2. Hvilken sikkerhedspolitik førte DK over for Tyskland i perioden 1864-1945 og hvorfor? (neutralitet under 1vk, tilpasning- Det Munch’ske system, samarbejdspolitikken under 2vk)

3. Hvordan var Danmarks tilgang til NATO-medlemskabet under Den kolde krig? Hvilken sikkerhedspolitik position indtog DK under Den kolde krig?

4. Hvad indebar fodnotepolitikken i 1980’erne?

5. Hvad kendetegner den aktivistiske danske sikkerhedspolitik efter 1989 og hvorfor fører DK denne politik?

6. Hvor står den nuværende SVM-regering sikkerhedspolitisk og hvilke fremtidsperspektiver er der for dansk sikkerheds-og udenrigspolitisk i den nye verdensorden?


Materiale

Lars Andersen m.fl: Fokus 3, Gyldendal 2007 s. 135-150

Anders Fogh Rasmussen om samarbejdspolitikken http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/

Hans Hedtoft om Atlantpagten
https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-10/

Historien om Danmark episode 10
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371

Omfang: 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kina - fra Mao til Xi Jinping

Fokus

- Udviklingen 1912-1949 - republik og borgerkrig mellem nationalister og kommunister
- Maos magtovertagelse og reformprogram - "Det store spring fremad", "Kulturrevolutionen"
- Deng Xiaoping: Grundlæggelsen af det moderne Kina - "socialistisk markedsøkonomi"
- Konsekvenserne af moderniseringen - befolkningspolitik og ulighed
- Den Himmelske Freds Plads 1989 og Vestens håndtering af Kina
- Kinas position i verden i dag og i fremtiden

Problemstillinger:
1. Hvad er baggrunden for Mao Zedongs magtovertagelse i 1949? (borgerkrigen mellem nationalister og kommunister)

2. Hvordan kom kommunismen til udtryk i Kina efter Mao Zedongs magtovertagelse i 1949?

3. Hvad kendetegnede Mao Zedongs to politiske kampagner Det store spring fremad og Kulturrevolutionen?

4. Hvordan adskilte Deng Xiaoping sig fra Mao Zedong? Hvilke forskelle og ligheder var der i deres syn på skabelsen af et kommunistisk Kina? (DX: privat initiatiiv men Danwei - politisk kontrol, ”risskålen af jern”)

5. Hvordan moderniserede Deng Xiaoping det kommunistiske Kina?

6. Hvilke økonomiske, politiske og menneskelige konsekvenser fik Deng Xiaopings modernisering? (herunder Hokou-systemet)

7.På hvilken måde kan man tale om Kina som en hybrid i dag?
(Hybrid mellem socialisme og liberalisme - socialistisk markedsøkonomi.
Liberalisme: man har tilladt privatejede virksomheder og tillader et frit marked (kapitalisme), man tillader udenlandske virksomheder at investere og tage overskud med til eget land.)

8. Hvordan forholdt Deng Xiaoping og Vesten sig til demonstrationerne på Den himmelske Freds plads i 1989?

9. Hvilken position har Kina i verden i dag og hvilken rolle vil Kina have fremadrettet - vil det overtage USA’s rolle som førende supermagt? / Hvordan kan man se at Kina igen har indtaget positionen som ”Riget i midten”?

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3. Columbus 2020, s. 232-253
Dokumentar: Kinas historie, episode 6: Revolutionernes tid

Omfang: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kronologiforløb

Fokus
Opsamling på forløb fra 1g til 3g.
Eksamenstræning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer