Holdet 3fe HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Sandholt Nielsen
Hold 2023 HI/HI fe (1fe HI, 2fe HI, 3fe HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 DHO - DK i mellemkrigstiden
Titel 3 Europæisk middelalder
Titel 4 Nye tanker og deres konsekvenser
Titel 5 Europa i verden
Titel 6 Den industrielle revolution
Titel 7 Revolutioner og deres forudsætning
Titel 8 Første Verdenskrig
Titel 9 Anden Verdenskrig
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Konflikternes Mellemøsten
Titel 12 Kronologiforløb 3.g
Titel 13 Øvrigt - Historiefaget og metode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

753 f.v.t. Rom grundlagt ifg. legende
Rom underlagt etruskisk konge (kongedømmet forhadt)

Republikken
509 f.v.t. grundlæggelse af republikken (eksisterer indtil 88 f.v.t.)
Magtet fordelt på flere instanser:
Lovgivende magt hos folket i Folkeforsamlingen
Udøvende magt hos valgte embedsmænd
Senatet (bestående af den absolutte overklasse) havde formelt rådgivende funktion, reelt stor indflydelse på lovgivning.

Kejsertiden
Romerrigets geografiske ekspansion destabiliserer det republikanske styre.
Langsomt erstattes styret af et autoritært kejserstyre.

Rigets enorme magt og udstrækning
Baggrund
- dets militære magt (erobringer, alliancer, trusler)
- det patriarkalske familiesystem: Patron-klient-systemet (herunder en form for opofrende fædrelandskærlighed)
- rigets relative stabilitet og interne beskyttelse kunne være tiltrækkende for andre folkeslag
- del og hersk-politikken: forskellige folkeslag fik tildelt forskellige rettigheder, således de havde sværere ved at indgå alliancer mod Rom

Patron-klient-systemet
Klienter var frigivne slaver el. frie borgere, der modtog støtte fra deres patron. Til gengæld for taknemmelighed og politisk støtte til valg.
Systemet binder samfundet sammen: Skaber bl.a. bånd på tværs af soc. skel + forhindrer underklassen i at slutte sig sammen.

Romerrigets sammenbrud
476 e.v.t. Rom erobres af barbarer
Baggrund
- riget var blevet for stort
- pres fra folkevandringer
- det politiske system var for personafhængigt (en dårlig kejser kunne være en katastrofe)
- økonomisk svækkelse pga. nedgang i landbruget
- enorme udgifter til en kolossal stående hær

Den græske kultur overlever via Romerriget op i vores tid

Øvrigt
Periodisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - DK i mellemkrigstiden

Forløb i samarbejde med dansk. Hovedemnet er Danmark i mellemkrigstiden - særligt i 1930'erne, hvorfor hovedfokus var været hhv. krisen, krisens løsninger samt den politiske polarisering. Derudover har formidling af kildeanalyse osv. været inddraget som optakt til elevernes individuelle udarbejdelse af deres DHO.

Eleverne har valgt individuelle emner indenfor tre hovedområder -og i den forbindelse ud fra ressourcerummet en ukendt kilde der skulle analyseres som led i deres DHO.


DANMARK OG 1. VERDENSKRIG
Neutralitetspolitikken
De økonomiske virkninger
"Det Rode'ske regime"
Søfolkene og sønderjyderne

DEN LILLE KRISE I 1920’ERNE
Krisen efter Første Verdenskrig
Efterkrigskrise og selvskabte plager
"Den ærlige krone"

SOCIALE KONFLIKTER - OG NY FREMGANG
Hårde arbejdskampe
Tilpasning gennem nedskæringer
"De brølende 20'ere"

DEN STORE KRISE I 1930'ERNE
"Krakket i Wall Street" 1929
Krisen rammer Danmark
Krisepolitik "henover midten"

STATSREGULERING OG SOCIALPOLITIK
Støtte til erhvervene
Socialpolitikken

POLITISKE BRUDFLADER
På yderfløjene
Udviklingen vender

VELFÆRDSSAMFUNDET PÅ VEJ
Socialreformer
Bolig og fritid
På trods af krisen - eller på grund af den?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk middelalder

Hovedfokus på feudalsystemet og forholdet mellem kirke- og konge/kejser. Et forhold hvor de to parter har brug for hinanden, men samtid også bekæmper hinanden.

Begrebet ”Middelalder”
Overordnet kendetegn
De bedende (gejstligheden)
De kæmpende (adel)
De arbejdende (bønderne)

Magttomrum efter Romerriget
Den kristne enhedsforestilling

Feudalsamfundet:
- Fæstesystemet
- Vasalsystemet
- Lensforholdet
Samfundspyramiden (figur)
Personligt troskabsforhold
Naturalieøkonomi
Landgilde
Hoveri

Feudalopløsningen!

Kirken og pavemagten
Fast hierarkisk organisation, mestrede skrivekunsten
Landskirke
Ingen frelse uden for kirken
”Nøglemagt”
Bandlysning
Interdikt
Helgendyrkelse

Kejseren og paven
Fornuftsægteskab mellem kongemagt og kirkemagt
Kirkens betydning og magt (Den åndelige magt)
- Kirkens legitimering af kongemagten
- Kirkens adm. organisation
Kejseren/kongens magt (Den verdslige magt)
- Kongen beskyttelse af kirken
Investiturstriden
Klostervæsenet

Befolkningstallet o vokser 1000-1340
- klimaforbedreinger
- Udvikling af landbruget
Byernes vækst
- Handel
Befolkningskrise i 1300-tallet
Pesten (Den sorte død)
- samtidig forklaring
- konsekvenser (økonomisk, socialt, religiøst)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nye tanker og deres konsekvenser

Renæssance
”Genfødsel” af den antikke kultur
Bykulturens fremvækst
- velstandsgrundlag
- centrale træk ved bylivet
Nytænkning
- Menneskesyn
Den naturvidenskabelige revolution
- Fra tænkning til sansning (Fra Biblen til iagttagelser og eksperimenter
- Fra det geocentriske- til det heliocentriske verdensbillede
Bogtrykkerkunsten
Kirkens rolle
- De velstilledes dilemma
Pavekirkens svækkelse
Forhold der bidrog til at svække den katolske kirke omk. 1500
Humanisternes bibelforskning

Reformationen
Luthers kritik af kirken / Den evangelisk-lutherske kirke
Afladshandel
Støtte til reformationen fra en række fyrster
Bondeoprør og Luther syn herpå
Sammenhæng mellem renæssancens menneskesyn og reformationen

Religionskrige og storpolitisk magtkamp 1500-1609
- Karl d.5’s magtposition og mål
- Freden i Augsburg (1555) grundprincip og den langsigtede betydning heraf
Filip d.2’s mål
- Betydningen af de religiøse skillelinjer for krigene 1546-1609
Den katolske modreformation
Trediveårskrigen
Betydningen af religion og betydningen af magtpolitik
Den Westfalske fred og betydning (for Tyskland, Spanien, Frankrig og Danmark)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europa i verden

Hovedfokus på kolonialismen. Baggrund, forudsætninger og udvikling. Perspektivering til Imperialismen.

KOLONIALISMEN
Kendetegn
Baggrund og forudsætninger for kolonialismen
- Korstogstraditionen
- Renæssancens menneskesyn
- Videnskabelige forudsætninger (Ptolemæus, astrolabiet, oceangående skibe)

Europæerne i Asien
- Portugisernes ekspeditioner langs Afrikas kyst og baggrunden herfor
- Osmannerrigets ekspansion og dyre mellemmænd
- Søvejen til Indien
- Søfartsmæssig overlegenhed og lokal splittelse
- Nederlænderne tager over
- England og Frankrig i Indien

Columbus og Latinamerika
- 1492 erobringen af Granada + Colombus’ opdagelse af ”Vestindien”
- Motiver og hvorvidt de blev opfyldt
Magellans ekspedition
Spaniernes erobring af Syd- og Mellemamerika
- De vestindiske øer
- Fastlandet (Mexico, Peru)
- Hvordan lod det sig gøre?
- De amerikanske koloniers betydning for Spanien
Ecomienda-systemet

England og Frankrig i Nordamerika
- Den atlantiske trekantshandel, samt konsekvenser
- De engelske kolonier i Nordamerika sammenlignet med europæiske kolonier i Asien og Syd- og Mellemamerika
Den store kolonikrig 1755-1763
- Baggrund og udfald

Merkantilismen
Opfattelsen af Columbus i dag - skurk eller helt?

IMPERIALISMEN
Europas dominans
- Geografisk udbredelse
Hvilke forhold gjorde det muligt?
- Videnskabelig- og teknologisk overlegenhed (Den industrielle revolution)
- Transportmidler (jernbaner, dampskibe)
- Kommunikationsmidler (telegrafen, int. postsystem)
- Militærteknologi (rifler, maskingeværer)
- Effektiv statsadministration)
Vestens selvforståelse
- ”Ret og pligt”
Kritik af imperialismen
Motiverne bag imperialismen
- økonomiske motiver
- magtpolitiske motiver
- ideologiske motiver Industrialisering og modernisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den industrielle revolution

Hovedfokus på forudsætningerne for industrialisering i England. På industrialiserings udvikling i den såkaldte 2. fase. Og på industrialiseringens sociale og politiske konsekvenser i 1800-tallet.

Befolkningstilvækst og landbrugsrevolution

Den industrielle revolution
- landbrugssamfund -> industrisamfund

Den industrielle revolution i England 1760-1850
- forudsætninger

Liberalismen – forsvar for det frie marked

Forskellige overordnede synsvinkler på industrialiserings processen:
- Flaksehalse
- Marxismen
- Den kapitalistiske ånd
- Den industrielle revolution som ”take-off”

Industrialiseringens anden fase 1850-1900
- endnu større teknologisk udbredelse
- nye industrigrene
- geografisk udbredelse
  Tyskland
  USA
  - det amr. system
  - taylorisme

Industrialiseringen og Danmark

Storbyerne og arbejderklassen
Arbejderbevægelsen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Revolutioner og deres forudsætning

Hovedfokus:
Dels på Enevælden og Oplysningstidens kritik heraf.
Dels på Den franske revolution og Oplysningstidens betydning herfor.

ENEVÆLDEN
Den ”moderne” stat vs. middelalderens feudale system
- Feudalisme à Enevælde: Én centralmagt
- Naturalieøkonomi à Pengeøkonomi
- Feudalherrernes militærtjeneste à Professionel konge-hær
- Opbygningen af et professionelt bureaukrati (administration)
- Svag kirke

Baggrunden for enevældens fremkomst
- Religionskrige – krævede fuld mobilisering (Én stærk mand)
- Svækkelse af kirkens magt: Reformationen / svækkelse af pavemagten
- Pengeøkonomien afløser naturalieøkonomien
- Muliggør aflønning af professionelle embedsmænd til at styre riget
- Muliggør aflønning af en professionel hær / lejetropper (Monopol på militær magt)

Den franske enevælde - model for Europa
- legitimering af magten (”Konge af Guds nåde”)
- merkantilisme - Mål og midler
- afskaffelse af trosfrihed

OPLYSNINGSTIDEN
Det politiske system i England
- Parlamentets særlige rolle
De engelske naturretsfilosoffer
- Hobbes (Naturtilstand, Samfundspagt)
- Locke (Suverænitet hos folket, Medfødte rettigheder)
Oplysningsideerne (Fornuften skal styre)
De franske filosoffer
- Montesquie (Magtens tre-deling)
- Rousseau (Direkte demokrati)
- Voltaire (Deisme, Oplyst enevælde)
Oplyst enevælde
Oplysningstiden i Danmark (Kort)

REVOLUTIONERNES EPOKE
Begrebet revolution
- grundlæggende forandring af samfundet og indførelsen af et nyt politisk system
- landsomfattende
Elementer der kan indgå i en revolution
- politiske (Ændre magtfordelingen i et samfund)
- sociale (Sigter mod en omfordeling af ejendom og indkomst i et samfund)
- nationale (Folkeslag underlagt fremmed herredømme ønsker uafhængighed)

Den amerikanske revolution
Baggrund
- Den store kolonikrig 1755-1763 (England vs. Frankrig)
- ”No taxation without representation”
Uafhængighedserklæringen 1776
Uafhængighedskrigen (kolonierne vs England)
Frankrigs indblanding
Den amerikanske forfatning 1788
Oplysningsideernes indflydelse

Den franske revolution
Baggrund / det franske samfund inden revolutionen
- Første standen (Gejstligheden/kirkens folk)
- Anden standen (Adlen)
- Tredje standen (Borgere og bønder)
- En presset enevældig konge
Indkaldelse af Stænderforsamlingen
Stænderforsamlingen bliver til Nationalforsamling
Revolutionens faser
- den borgerlige revolution (1789-1792)
  Den moderate fase: Kongen og de privilegerede stænder vs. Borgerskabet
- den folkelige revolution (1792-1794)
  Den radikale fase: Småborgere og bønder vs. alle der modarbejdede revolutionen
  ”Rædselsherredømmet”
- Direktoratet (1794-1799)

Napoleon (Militærdiktatur, Kejser)
Konsekvenser
Afsættelsens af Napoleon (1814 og 15)

Reaktion og restauration (1814-1830)
Edmund Burke (Konservatismen)
Winerkongressen (1814-15)
- Europa skal tilbage til en stabil samfundsorden
- Forholdene bliver dog ikke helt som før revolutionen

Revolution på ny - 1830 og 1848
Nationalliberalisme
- Identitet
- Nation (”det suveræne folk” -> ”folk med kulturelle særtræk”)
- National identitet (Forestilling om mellem folk med fælles kulturelle særtræk)
- Nationalisme (Ideologi: Nationen er den bedst form for fællesskab)

Den danske revolution
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Første Verdenskrig

Første Verdenskrig
Konflikter i Europa
- Stormagtsforbund
- Håbet om varig fred
Skuddet i Sarajevo
- Krisen løber løbsk
Hvorfor brød krigen ud?
- Greb Tyskland efter verdensmagten?
- Var krigen uundgåelig?
- En serie af fejltagelser?
Hvordan blev krigen udkæmpet?
- Patriotismen sejrede
- Skyttegravskrigen
- Til søs: Blokade og u-bådskrig
- Krigens omkostninger
Danmark og krigen
Freden: Ideer og virkelighed
- Wilsons idéer
- Ikke forhandlinger men et diktat
- Versaillestraktaten
Nationalitetsprincippet og Folkeforbundet
Vurderinger af Versailles-freden
- Grundlag for nye konflikter?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Anden Verdenskrig

Anden Verdenskrig
Krisen i 30'erne
Dolkestødslegenden
Hitlers vej til magten
Tysklands ekspansionspolitik
- Berlin-Rom-aksen 1936
- Østrig indlemmes i Tyskland 1938
- München 1938: Tjekkoslovakiet afstår Sudeterland
Appeasmentpolitikken
- Krigsudbruddet: Tyskland angriber Polen 1939
Ansvar og fortolkning
- Tyskland og krigsskylden
Danmark og storpolitikken
Krigen i Europa
- Krigens faser
Krigen i Asien
- Japans aggression fra 1931
- Japan i krig med USA december 1941
Mål og midler
- fordrivelser og terrorbombning
Danmark - på hvilken side?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig

Fra samarbejde til konfrontation 1945-47
Modsætningerne mellem de tidligere allierede

Europas deling 1944-1949
”Folkedemokratisering” af Østeuropa
Trumandoktrinen og Marshallplanen 1947
To tyske stater

De to alliancesystemer
NATO
Warszawapagten 1955

Danmark i vestblokken
Danmarks bliver medlem af Atlantpagten
Vesttyskland som Danmarks allierede

Blokdeling i Asien
Kinas kommunistiske revolution 1949
Koreakrigen 1950-53
Kina mellem Sovjetunionen og USA

Styrkeforholdet mellem øst og vest
Cubakrisen 1962

Hvem havde ansvaret?
Revisionisterne
Mellem traditionalisme og revisionisme

Våbenkapløb og terrorbalance
Supermagternes strategiske våben
Rustningsaftale og militære strategier
Mellemdistanceraketterne i Europa
Rustningskapløbet standser

Danmarks og våbenkapløbet
Den danske strid om A-våben
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Konflikternes Mellemøsten

Hovedfokus på konflikter i Mellemøsten med staten Israel som omdrejningspunkt.

Mellemøsten
Central placering i verdenspolitikken efter 1945
Baggrund:
- Økonomiske (Olie)
- Ideologiske (Den kolde krig)
- Geopolitiske (Suezkanalen)
- Religiøse (Dyrkelse af Vesten som hovedfjende, som del af en islamisk selvforståelse)

Afkoloniseringen og den israelske problemstilling
Den arabiske verden (Geografi, sprog, religion, historie)
Underlagt Det Osmanniske Rige fra 1500-tallet indtil 1914
I mellemkrigstiden domineret af vesteuropæiske kolonimagter (GB,F)
Efter Anden verdenskrig blev alle områder selvstændige, på nær Palæstina
Oprettelse af en række enevældige kongedømmer. Domineres af en lille vestligt orienteret overklasse.

Vesten i Mellemøsten
Ca. 1800-> Vesten præger den muslimske verden
I særlig grad mellem- og overklassen i byerne

Palæstina
”Jødernes hjemland”
Den zionistiske bevægelse (1897)
Jødisk udvandring til Palæstina
Jødeforfølgelsen under Anden verdenskrig
Uroligheder ml. araber og jøder

Briternes plan for Israel - en union, opdelt i en jødisk og arabisk del
Arabernes ønske - én stat, med stort arabisk flertal
Jødernes ønskes - to uafhængige stater, en jødisk og en arabisk

Briterne rykker ud, uden en løsning (1948)
Jøderne udråber staten Israel (1948)
Krig mellem Israel og nabostaterne (1948-49) - Israelsk sejer

Nederlag til Israel voldsomt ydmygende -> svækker tilliden til de konservative vestligt orienterede konger

Veluddannede unge ønsker reformer og at bryde med vestlig indflydelse.
- inspireret af socialismen
- ønsker at samle de arabiske lande (Pan-arabisme)
- genrejse den arabiske nation i en ny moderne form
Religion spillede en underordnede rolle.

Nye moderniseringsivrige socialistiske regeringer tager over
Stigende grad af orientering mod USSR

Stormagtens Ægypten
Økonomiske reformer
Nationalisering af Suez

Krig 1956 (GB, F og Israel angriber Ægypten)
USA og USSR presser parterne til at standse
Synet på vesten svækkes yderligt

Overvældende sympati med Israel blandt befolkningen i USA, vanskeliggjorde det for USA at opretholde indflydelse i de arabiske lande.

PLO = Palæstinensisk løsrivelsesbevægelse (1964)

Juni-krigen 1967 - Stor israelsk sejer

Nederlaget var en katastrofe for den arabiske verdens selvforståelse.
PLO bliver en belastning for Jordan og fordrives herfra til Libanon
Palæstinensiske organisationer går over til terroraktioner

I 1970 får Ægypten ny leder, Anwar Sadat.
1972 Bryder med Sovjet og søger tilnærmelse til USA.
Oktober-krigen 1973 - Israelsk sejer

I 1979 indgår Israel og Ægypten en fredsaftale
Ægypten fremstår som paria i den arabiske verden

Radikal islamisme vinder frem.
”De oversete palæstinensere”
Det muslimske broderskab

Irans revolution

Krigen mellem Iran og Irak 1980-1991
Krigen om Kuwait 1990-1991

Afghanistan mellem kommunisme og islam 1978-2001
Talibanstyret 1996-2001

Isalmismen vinder frem
- Svækkelse af sekulære arabiske regeringer efter 1967
- Økonomiske og sociale problemer
- Islam som løsning

Radikalisering og terrorisme
- Terror i 1980erne
- Al Qaeda og angrebet på World Trade Center i 2001

USA’s krig i Afghanistan
Irak-krigen 2003

Det arabiske forår
Den syriske borgerkrig og islamismen

En kamp mellem civilisationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb 3.g

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Øvrigt - Historiefaget og metode

Overblik historiefaget og metode
(Indhold samlet fra moduler alle tre år)

Hassing & Vollmond: Fra fortid til historie. 2.udg. Columbus. 2017. s.7-31 - Kap 01- Hvad bruger vi fortiden til
- Den lille og den store historie
- Fortid og historie
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Historiesyn

Hassing & Vollmond: Fra fortid til historie. 2.udg. Columbus. 2017. s.34-51 - Kap 02- Hvordan kan vi vide noget om fortiden
- Introduktion til historisk metode
- Kilder
- Kildekritik
- Kildetyper
- Analysespørgsmål

Kompendium: Håndbog til historie.pdf
- Historiebevidsthed
- Historieskabt og historieskabende
- Periodisering
- Historiebrug
- Historiesyn

Noter – metode & terminologi.docx

ARK - Introduktion til Historisk metode.docx

Taksonomiske niveauer i Historie.docx

Analysemodeller:
ARK - Forslag til kildegennemgang.docx
ANALYSEMODEL kildekritik.docx
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer