Holdet 3fe SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Thomas Jacob Bendixen
Hold 2023 SA/SA fe (1fe SA, 2fe SA, 3fe SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik - Er blokpolitikken forsvundet?
Titel 2 Magt og demokrati i Danmark og i verden
Titel 3 Dansk økonomi i en tid med krig og inflation
Titel 4 Valg i USA - Et land i demokratisk krise?
Titel 5 Ulighed i USA - En årsag til et land i krise?
Titel 6 Råd til velfærd i Danmark?
Titel 7 EU - Er EU på vej til at blive et sikkerhedspoliti
Titel 8 International politik i en usikker verden
Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en usikker verden
Titel 10 Sociologi 1: Identitet i det senmoderne
Titel 11 International økonomi og geoøkonomi
Titel 12 Sociologi 2: Ulighed og kulturelle mønstre i Danma

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik - Er blokpolitikken forsvundet?

Undervisningsbeskrivelse – Samfundsfag A

Forløb: *Dansk politik – er blokpolitikken forsvundet?*

Hold: 2fe SA  | Lærer: Thomas Jacob Bendixen  | 

---

1. Faglige mål (Samfundsfag A)

* Anvende, kombinere og nuancere sociologiske, politologiske og økonomiske teorier og begreber til at forklare og diskutere aktuelle samfundsforhold.
* Formulere fagligt funderede problemstillinger og undersøge dem med samfundsvidenskabelige metoder (kvantitative og kvalitative).
* På baggrund af empirisk materiale kunne vurdere samfundsmæssige sammenhænge og handlemuligheder.

2. Kernestof

* Det politiske system i Danmark (Folketing, regering, partier, interesseorganisationer)
* Ideologier og partityper (liberalisme, konservatisme, socialisme; massepartier, catch‑all m.fl.)
* Skillelinjer: fordelingspolitik vs. værdipolitik
* Vælgeradfærd, vælgerdeltagelse og vælgervandringer
* Politisk kommunikation, mediernes rolle og medialisering
* Teorimodeller: Molins model, Kaare Strøms parti‑mål, Downs medianvælgermodel
* Politik og økonomi: statsbudget, omfordeling og skattestruktur

3. Supplerende stof

* **Podcast:** *Slotsholmen – Venstre‑profiler i hårdt opgør om Venstres nedtur* (DR) 
* **Dokumentar:** *Partier i brand* (DRTV) 
* **Artikler & data:** DR meningsmålinger, Altinget politisk kompas, DUF Demokratianalyse 2021, valgdeltagelsesstatistik 2019.
* **Interaktive værktøjer:** StoryboardThat til tegneserieopgave; Facebook‑analyse af partiers opslag.


4. Arbejdsformer

* Klasseundervisning med oplæg og fælles drøftelser
* Gruppearbejde & pararbejde (fx analyseopgaver, tegneserie, ideologitest)
* Individuelle undersøgelser og skriftlige besvarelser
* Digitale øvelser: interaktive politiske kompas, Facebook‑analyse, StoryboardThat

5. Skriftligt arbejde

| Hypoteser til egen empirisk undersøgelse                                                      
| Kvantitative **beregninger** (indekstal, procent)                                            
| Rapport: Politisk kommunikation & kampagnestrategi                                          
| Mundtlig synopsisgrundlag |


6. Evaluering

* Løbende feedback på mundtlige oplæg og skriftlige opgaver
* Peer‑review af kampagnevideoer og valgvideoskema
* Formativ evaluering via Kahoot/Quizizz efter centrale temaer

7. Perspektivering

Forløbet kobler dansk blokpolitik til:

EU‑niveau**: koalitionsdannelse i Europa‑Parlamentet
Komparativ politik**: værdiskillelinjer i andre vestlige demokratier
Økonomisk politik**: sammenhæng mellem fordelingspolitik og finanslovsforhandlinger

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser 25-02-2024
Beregninger 19-04-2024
Rapport med politisk kommunikation 07-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magt og demokrati i Danmark og i verden

Forløb: *Magt og demokrati i Danmark og i verden*

1. Faglige mål (Samfundsfag A)

* Anvende, kombinere og nuancere politologiske, sociologiske og økonomiske begreber til at analysere magt og demokrati på nationalt og internationalt niveau.
* Perspektivere danske forhold til globale udviklingstendenser, herunder konflikter og samarbejde.
* Udvælge, bearbejde og formidle empiri fra både kvantitative og kvalitative kilder.
* Anvende samfundsvidenskabelige metoder, fx komparativ analyse og diskursanalyse.
* Reflektere kritisk over forskellige demokrati‑ og magtforståelser samt deres konsekvenser.

2. Kernestof

* Det politiske system i Danmark og EU
* Demokrati‑ og styreformsbegreber (direkte, repræsentativt, deliberativt m.fl.)
* Magtbegreber (ressource‑, institutionel, direkte/indirekte/skjult, symbolsk, definitions‑ og militær magt)
* Ideologier og magtopfattelser (pluralistisk, elitistisk, korporatistisk, marxistisk)
* Internationale relationer og konflikter (Rusland–Ukraine 2022‑)


3. Arbejdsformer

* Klasseoplæg og fælles tavlegennemgang af magtbegreber
* Gruppearbejde med case‑analyse (Ukraine/Rusland) 
* Individuel multiple‑choice‑test (kap. om ideologier og skillelinjer)
* Synopsis‑workshop i grupper (eksamensforberedelse)
* Elevfremlæggelser og peer‑feedback




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk økonomi i en tid med krig og inflation

Undervisningsbeskrivelse – Samfundsfag A

Forløb: *Dansk økonomi i en tid med krig og inflation*

Hold: 2fe SA  |  Lærer: Thomas Jacob Bendixen  | Institution:** Varde Gymnasium  |  Periode: 12‑08‑2024 – 30‑09‑2024  

1. Faglige mål (Samfundsfag A)

* Anvende, kombinere og nuancere viden, begreber og teorier fra sociologi, politik og økonomi til at forklare komplekse samfundsforhold.
* Udvælge, behandle og kritisk vurdere kvantitative og kvalitative data i egne analyser.
* Forklare årsags‑, udviklings‑ og sammenhængsforhold ved hjælp af modeller og undersøge alternative forklaringer.
* Gennemføre komparative og historiske analyser.
* Perspektivere danske samfundsforhold til globale og europæiske udviklinger.
* Formulere fagligt begrundede, reflekterede og velstrukturerede argumenter – både skriftligt og mundtligt.

2. Centrale faglige områder & kernestof

Økonomisk styring & konjunkturer, finans‑, penge‑ & valutapolitik, multiplikator, målkonflikt, Økonomiske nøgletal, Strukturpolitik & arbejdsmarked, Flexicurity, beskæftigelses‑ og uddannelsesstrategier, EU & global økonomi          


3. Materialeoversigt

**Kernestof**

* *ØkonomiNu – En grundbog til samfundsøkonomi*, kap. 1‑7 (Systime, 2023)
* Statistikbanken.dk (NAN1) – BNP‑data
* Nationalbankens pressemeddelelser og rentestatistik
* Det Økonomiske Råd: *Dansk økonomi* (maj 2024)

**Supplerende stof**

* TV 2 artikel: “Inflationen tager betragteligt fald” (12‑08‑2024)
* Film: *The Big Short* (McKay, 2015)
* Podcast: *Markedspladsen* (Episoder aug./sep 2024)
* Excel‑ark: “BNP‑udvikling i Holland og Østrig”
* Anders And‑historien “Skillinger fra skyerne”

4. Arbejdsformer

Klasseundervisning • Par‑ og gruppearbejde • Case‑baseret læring • Kahoot / Quiz • Databearbejdning i Excel • Film‑ og podcastanalyse • Elevpræsentationer • Skriftlige afleveringer med individuel feedback.

5. Skriftligt arbejde

| Titel                               | Type          | Bedømmelse               |
| ----------------------------------- | ------------- | ------------------------ |
| Økonomisk analyse med beregninger   | Individuel    | 29‑08‑2024 (karaktersat) |
| BNP: faste vs. løbende priser       | Pararbejde    | Karaktergivende          |
| Nyhedsbrev om dansk økonomi 2023‑25 | Gruppearbejde | Feedback                 |
| Lorenz‑kurve & ulighed i USA        | Individuel    | Bedømmelse               |
| Multiplikator‑øvelser               | Par           | Mundtlig feedback        |
| Delopgave: Kinas økonomi            | Individuel    | Karaktergivende          |

6. Evaluering

Formativ: Løbende respons i timerne, peer‑review på opgaver, quizzer.
Summativ: Skriftlige karakterer på udvalgte afleveringer samt standpunktskarakter oktober 2024 baseret på faglige mål.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økonomisk analyse med beregninger 29-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Valg i USA - Et land i demokratisk krise?

Forløb: Valg i USA – et land i demokratisk krise?



1. Faglige mål (Samfundsfag A)
• Anvende, kombinere og nuancere sociologiske, politologiske og økonomiske begreber til at forklare komplekse samfundsforhold.
• Formulere, afgrænse og undersøge samfundsvidenskabelige problemstillinger med relevant empiri og metode.
• Opstille og teste hypoteser på baggrund af kvantitative og kvalitative data.
• Demonstrere indsigt i magtforhold, demokrati‐ og værdikonflikter nationalt og internationalt.
• Diskutere samfundsvidenskabelige resultater i et fagligt perspektiv og relatere til egen samfundsmæssig virkelighed.

2. Kernestof

Delområde Indhold
Politologi Demokrati‐ og styreformsteori (konkurrence‐, deltager‐ og pluralistisk demokrati), magt‐ og vælgeradfærdsteori, negative partisanship, polarisering, kampagnestrategier, checks and balances i det amerikanske system
Sociologi Identitet & politisk kulturs betydning for vælgervalg; social ulighed og racemæssige skel i US‑vælgeradfærden
Økonomi Kampagneøkonomi, Super PACs, sammenhæng mellem økonomisk ulighed og demokratisk legitimitet

3. Supplerende stof
• Dokumentarer: “Stormen på Kongressen” (DR, 2023) | “Capitol‑angrebet indefra” (PBS, 2022)
• DR Nyheder & Morgenpost om USA‑valget 2024
• Washington Post‑artikel: “The most Republican and Democratic cuisines…” (2024)
• TV 2 Nyheder: Artikler om svingstater og valgkamp (okt./nov. 2024)
• Kampagnevideoer fra Harris‑Walz 2024 og Trump 2024 (analyse af ethos, pathos, logos)
• Kompendium: USA – et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise? (uddrag afsnit 2)


5. Arbejdsformer

Klasseundervisning, blended learning (video + quiz), par-/gruppearbejde, casebaseret diskussion, elevstyrede nyhedsoplæg, skriftlig metodeworkshop, formativ peer‑feedback.

6. Skriftligt arbejde

Opgave Afleveringsfrist
Undersøgelse ”Valg og vælgere i USA”
Hypoteser & databehandling
Øvelser & begrebstests (lægges i Lectio

7. Evaluering
• Løbende mundtlig feedback i plenum.
• Multiple‑choice quiz om US‑valgsystem (uge 44).
• Skriftlig evaluering af undersøgelse (rubric) + elevrefleksion.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Valg og vælgere i USA - undersøgelse 15-11-2024
Hypoteser 20-11-2024
Forskellige øvelser vi allerede har lavet 20-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed i USA - En årsag til et land i krise?

Forløb: *Ulighed i USA – en årsag til et land i krise?*

---

1. Faglige mål (Samfundsfag A)

* Anvende, kombinere og nuancere sociologiske, politologiske og økonomiske begreber til at analysere og forklare sociale og økonomiske uligheder samt deres konsekvenser.
* Formulere præcise problemstillinger og udvikle hypoteser med afsæt i empiri (kvantitative tabeller, figurer og teorier).
* Indsamle, bearbejde og kritisk vurdere kilder (statistik, akademiske tekster, medier) ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder.
* Argumentere fagligt og reflekteret i både skriftlige afleveringer og mundtlige oplæg.
* Perspektivere amerikanske forhold til danske og globale kontekster (fx velfærdsstater, social mobilitet og politisk deltagelse).

---

2. Kernestof og supplerende stof
Kernestof| • Ulighedsbegreber (økonomisk, social, kulturel) • Velfærdsstatsmodeller (Esping‑Andersen) • Social mobilitet • Politisk deltagelse • Teorier om ulighed (Bourdieu, Wright) • Økonomisk politik (skatter, løn, leveomkostninger)                                                           

|Supplerende stof| • *Den amerikanske drøm og ulighed – USA udfordring* (kap. 3, s. 138‑168) • DR Explainer: *Er den amerikanske drøm død?* • Kronik (VIVE): *Bryder Danmark den sociale arv bedre end USA?* • Documentary clip *Park Avenue* • Statsministerens nytårstaler 2022 & 2025 (komparativ analyse) |

---

3. Arbejdsformer

* Klasseundervisning med tavleoplæg og dialog
* Gruppearbejde & case‑analyse
* Videoanalyse og statistikworkshop (Excel/Sheets)
* Elevfremlæggelser (hypoteser, teorier, komparative tabeller)
* Skriftligt arbejde i Lectio og mundtlige feedback‑runder

---

4. Skriftligt arbejde

| Opgave                             | Afleveringsfrist |
| ---------------------------------- | ---------------- |
| Hypoteser om ulighed i USA         | 09‑12‑2024       |
| Faglige begrundelser til hypoteser | 13‑12‑2024       |
| Sammenligningsnotat USA‑DK velfærd | 06‑01‑2025       |



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser om ulighed i USA 09-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Råd til velfærd i Danmark?

Forløb: *Råd til velfærd i Danmark?*

1. Faglige mål (Samfundsfag A)

* Anvende, kombinere og nuancere faglige begreber fra politik, sociologi og økonomi til at forklare velfærdsstatens udvikling og aktuelle udfordringer.
* Identificere, forklare og diskutere samspillet mellem nationale og internationale aktører, herunder EU’s betydning for dansk velfærds‑ og arbejdsmarkedspolitik.
* Anvende samfundsvidenskabelig metode til at undersøge ulighed, omfordeling og finansiering af velfærd.
* Formidle faglige problemstillinger klart, mundtligt og skriftligt, og indgå i debat med selvstændig argumentation.

2. Forløbsbeskrivelse

Forløbet undersøger den danske velfærdsstats idégrundlag, modeller og finansiering samt dens indre og ydre udfordringer i en globaliseret økonomi. Eleverne arbejder med begreber som universel vs. selektiv omfordeling, konkurrencestat, brain‑drain, social dumping og skattekonkurrence. Undervejs inddrages aktuelle medieklip (fx Trish Regan‑indslaget på Fox News) og internationale sammenligninger (World Happiness Report, OECD‑data). Forløbet afsluttes med en elevproduceret videopræsentation af den danske velfærdsmodel målrettet et amerikansk publikum.

3. Kernestof

* Velfærdsmodeller: universel, residual, selektiv (Esping‑Andersen m.fl.)
* Økonomisk politik og arbejdsmarked (flexicurity, gig‑economy, konkurrence‑stat)
* Ideologier og fordelingsprincipper (Rawls’ differensprincip, liberalisme vs. socialdemokratisme)
* Globalisering og EU’s indflydelse på national velfærd (skattekonkurrence, outsourcing, brain‑drain)
* Social ulighed og måling (gini‑koefficient, relativ fattigdom)

4. Supplerende stof

* **World Happiness Report 2022** (uddrag)
* Videoklip: *Fox News*‑indslaget med Trish Regan samt DR’s og Dan Jørgensens modsvar
* Deloitte & Kraka: *Small Great Nation* (udvalgte afsnit om ulighed)
* CBS WIRE‑artikel om brain‑drain blandt internationale studerende i DK
* Ritzau‑pressemeddelelse om fælles myndighedsindsats mod social dumping

5. Arbejdsformer

Klasseundervisning • Gruppearbejde • Elevfremlæggelser • Case‑analyse • Digitale afstemninger (Mentimeter) • Skriftlig feedback i Lectio • Besøg af eksterne oplægsholdere (Det Rullende Universitet)

6. Skriftligt arbejde

| Dato       | Opgave                                        | Omfang               |
| ---------- | --------------------------------------------- | -------------------- |
| 23‑02‑2025 | Undersøgelse om velfærd (kvantitativ analyse) | 3‑4 sider            |
| 28‑01‑2025 | Tidslinje: Velfærdsstatens historie           | digital præsentation |
| 04‑03‑2025 | Videoopgave: *“Hallo, I am from Denmark”*     | 3‑4 min. video       |


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU - Er EU på vej til at blive et sikkerhedspoliti

Forløb: *EU – er EU på vej til at blive en sikkerhedspolitisk aktør?*


1. Faglige mål (Samfundsfag A)

* Anvende, kombinere og nuancere politologiske, sociologiske og økonomiske begreber til at forklare aktuelle samfundsforhold.
* Analysere politiske beslutningsprocesser på nationalt, europæisk og internationalt niveau.
* Diskutere forskellige teoretiske perspektiver på magt, integration og sikkerhed.
* Udvælge, bearbejde og kritisk vurdere kvantitativt og kvalitativt materiale – herunder EU‑statistik, traktattekster og nyhedsmedier.
* Demonstrere skriftlig og mundtlig formidling, der lever op til genre‐ og faglige krav.

2. Kernestof

* EU’s institutioner og beslutningsprocesser (Det Europæiske Råd, Kommissionen, Parlamentet, COREPER m.fl.).
* Den Fælles Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitik (FUSP/CFSP) og Den Fælles Sikkerheds‑ og Forsvarspolitik (CSDP).
* EU’s strategiske kompas, European Defence Fund og Permanent Structured Cooperation (PESCO).
* NATO–EU‑relationer og dansk sikkerhedspolitik efter forsvarsforbeholdets afskaffelse.


3. Supplerende stof

* Uddrag af *Strategic Compass* (2022) og *EU Global Strategy* (2016).
* Avisartikler fra *Politiken* og *Altinget Europa* om EU’s rolle i Ukraine‑krigen.
* Podcast: *Altinget Europapodcast* afsnit om dansk EU‑politik.
* DR2 Dokumentaruddrag: *Europa i krise*.


4. Arbejdsformer

* Klasseoplæg og styrede diskussioner.
* Gruppearbejde med case‑analyse (fx EU’s reaktion på Ruslands invasion af Ukraine).
* Flipped classroom: elevproducerede videopitches.
* Kahoot/Padlet til opsamling og refleksion.
* Skriftlige øvelser med peer‑feedback via Lectio.


5. Evaluering

* Formativ: exit‑cards, kahoot‑quiz each uge, mundtlige feedbackrunder.
* Summativ: karaktergivning på policy‑memo (vægter 20 % af årskarakteren).


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdskraft og velfærd 25-03-2025
Regressionsanalyse 14-05-2025
Notatopgave 18-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 International politik i en usikker verden

Undervisningsbeskrivelse
Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: International politik i en usikker verden
Periode: 11.08.2025 – 20.10.2025
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Hold: 3fe SA

1. Overordnet resumé
Forløbet introducerer eleverne til international politik med fokus på trusler, aktører, magt og de tre centrale teoriretninger: realisme, liberalisme og konstruktivisme. Forløbet begynder med et introducerende arbejde med forskellige typer trusler, sikkerhedsliggørelse og internationale aktører, blandt andet gennem et længere arbejde med zombiefilm og World War Z som case. Derefter arbejder eleverne systematisk med realisme, liberalisme og konstruktivisme, herunder centrale begreber som anarki, polaritet, balancing, interdependens, institutionel magt, normer og normcyklus. Senere kobles teorierne til aktuelle problemstillinger som krigen i Ukraine, den liberale verdensorden, soft power, R2P og sikkerhed i Europa. Forløbet kombinerer teori, casearbejde, skriftlige øvelser, elevproduktioner og mundtlige fremlæggelser.

2. Faglige mål
Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale begreber, teorier og aktører i international politik, anvende teorierne til at analysere konkrete internationale konflikter og udviklinger, samt kombinere kvalitative og kvantitative data i samfundsfaglige analyser. Der er også fokus på at formulere hypoteser, sammenligne teorier, analysere argumentation og producere skriftlige og mundtlige produkter med faglig præcision. Forløbet træner dermed både begrebsforståelse, teorianvendelse, metode og formidling.  

3. Kernestof
Forløbet omfatter arbejde med brede og snævre trusler samt aktør- og strukturtrusler, herunder militære, politiske, samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige trusler. Der arbejdes med sikkerhedsliggørelse med udgangspunkt i Københavnerskolen, internationale aktører som stater, nationer, IGO’er, NGO’er, MNC’er og terrorgrupper samt forskellige former for magt, herunder hård, blød og klog magt, direkte og indirekte magt samt ressource-, institutionel- og strukturel magt.  

Derudover arbejdes der grundigt med realisme, herunder anarki, staten som central aktør, sikkerhedsdilemma, neorealisme, Waltz, polaritet, balancing og bandwagoning samt offensive og defensive neorealister. Eleverne anvender også realismen i analyse af Ukrainekrigen gennem arbejde med John Mearsheimer.  

Inden for liberalismen arbejdes der med idealisme/liberalisme, interdependens og kompleks interdependens, high politics og low politics, demokratisk fred, institutionel magt, absolutte og relative gevinster, fangernes dilemma, institutionel liberalisme samt væbnet interdependens. Derudover indgår arbejde med soft power og den liberale verdensorden.  

Inden for konstruktivismen arbejder eleverne med diskurs, identitet, normer, normcyklus, institutionaliserede relationer og R2P som norm. Konstruktivismen sættes blandt andet i spil gennem analyser af normudvikling, FN’s Sikkerhedsråd og Syrien. Forløbet afsluttes desuden med arbejde med verdensorden, pluralistisk orden, nonpolaritet, konflikttyper, terror og sikkerhed i Europa.  

4. Materialeoversigt
Det centrale materiale er IP-bogen, som bruges gennem hele forløbet, blandt andet i afsnit om trusler, aktører, magt, realisme, liberalisme, konstruktivisme, verdensorden og konflikt. Derudover anvendes film og klip fra blandt andet World War Z, Night of the Living Dead, 28 Days Later, I Am Legend, Shaun of the Dead, Zombieland og 28 Weeks Later. Der anvendes også videoer som Theory in Action: Realism, Theory in Action: Liberalism og materiale om konstruktivisme. Hertil kommer arbejde med Brand Finances Global Soft Power Index, materiale om væbnet interdependens, R2P og FN’s Sikkerhedsråd samt tekstmateriale om John Mearsheimer, Ukrainekrigen og den internationale orden. Endelig indgår anti-krigssange som selvstændigt analyseobjekt i et tværgående elevprojekt.

5. Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med spørgsmål til læsning, skemaøvelser, modellering, storyboardproduktion, analyse af filmklip, musik- og tekstanalyse, databehandling og skriftlige øvelser. Der lægges løbende materiale i elevfeedback, og eleverne afleverer blandt andet billeder af modeller, hypoteser og sammenligningsskemaer. Der er også mundtlige elevfremlæggelser, blandt andet i forbindelse med projektet om anti-krigssange.  

6. Skriftligt arbejde
Det skriftlige arbejde i forløbet omfatter afleveringerne Hypoteser om magt i IP med afleveringsfrist 28.08.2025, Miniprojekt i antikrig med afleveringsfrist 11.09.2025, Sammenligningsskema med afleveringsfrist 23.09.2025 samt Sikkerhed i Europa med afleveringsfrist 05.10.2025. Hertil kommer løbende mindre skriftlige øvelser, hvor eleverne arbejder med hypotesedannelse, teorisammenligning, analyse af citater, skemaer og begrebsanvendelse.  

7. Særlige fokuspunkter
Der har i forløbet været særligt fokus på at gøre abstrakt teori i international politik konkret gennem cases, film og kreative elevproduktioner. Derudover har der været fokus på at sammenligne de tre hovedteorier i international politik og anvende dem på både aktuelle og historiske problemstillinger. Endelig har forløbet haft et tydeligt fokus på usikkerhed, trusler, konfliktforståelse, normer og verdensorden i en samtid præget af krig, stormagtsrivalisering og ustabilitet.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser om magt i IP 28-08-2025
Miniprojekt i antikrig 11-09-2025
Sammenligningsskema 23-09-2025
Sikkerhed i Europa 05-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en usikker verden

Undervisningsbeskrivelse
Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Dansk udenrigspolitik i en usikker verden
Periode: 21.10.2025 – 18.11.2025
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Hold: 3fe SA

1. Overordnet resumé
Forløbet bygger videre på international politik og retter fokus mod dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i en usikker international situation. Eleverne arbejder med udenrigspolitiske midler, analyseniveauer, adaptationsteori samt udviklingen i dansk udenrigspolitik fra neutralitet og tilpasning til aktivisme og aktiv internationalisme. Forløbet kobler teorien til konkrete cases som Afghanistan, Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra 2023, terror og sikkerhedspolitik samt Arktis som konfliktområde og regionalt sikkerhedskompleks. Der arbejdes både med klassiske tekster, aktuelle artikler, modeller, quizzer, caseanalyser og undersøgelser af internationale organisationers indgreb i konflikter.

2. Faglige mål
Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale begreber og teorier inden for dansk udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, herunder adaptationsteori, analyseniveauer og forskellige former for udenrigspolitiske midler. De skal kunne anvende teorier og begreber til at analysere udviklingen i dansk udenrigspolitik og aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger. Derudover arbejder de med at kombinere kvalitative og kvantitative kilder, analysere konflikter og internationale organisationers rolle samt formulere fagligt præcise skriftlige og mundtlige besvarelser.

3. Kernestof
Forløbet omfatter arbejde med udenrigspolitiske midler, herunder stokken, guleroden og prædiken, samt hvad der ligger til grund for staters udenrigspolitiske muligheder. Der arbejdes også med de fire analyseniveauer i international politik og med realismens, liberalismens og konstruktivismens fokus på systemniveauet.

Derudover arbejder eleverne med adaptationsteorien, herunder staters indflydelsesevne og stressfølsomhed, samt forskelle mellem småstater, mellemstater og stormagter. I forlængelse heraf bruges figur 5.9 til at forstå dansk udenrigspolitik, herunder spændingen mellem voluntarisme og engagement og de forskellige strategier, Danmark har fulgt over tid. Forløbet rummer også et historisk perspektiv på udviklingen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder neutralitetspolitik, tilpasningspolitik, aktiv internationalisme og international aktivisme.

Sikkerhedspolitik er også en central del af forløbet. Her arbejdes der med indre og ydre sikkerhedspolitik, koncertsikkerhed, kollektiv sikkerhed, sikkerhedsfællesskab og sikkerhedspolitiske midler. Derudover indgår terrorisme, former for terrorisme samt udviklingen i terrorangreb og terrorofre i Vesteuropa. Forløbet kobles desuden til undersøgelser af internationale organisationers rolle i konflikter, hvor der er risiko for krigsforbrydelser, folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning.  

Endelig arbejder eleverne med Arktis som udenrigs- og sikkerhedspolitisk case. Her indgår spørgsmål om Ilulissat-erklæringen, stormagtsinteresser, Grønland, USA og Danmark, Arktisk Råd, observatørstatus og Galtungs konflikttrekant som redskab til at analysere årsagerne til konflikten om Arktis.  

4. Materialeoversigt
Det centrale materiale er IP-bogen, især afsnit om udenrigspolitiske midler, analyseniveauer, adaptationsteori, dansk udenrigspolitiks udvikling, sikkerhedspolitik, terror og Arktis. Derudover anvendes DR’s tidslinje Seks krige på tre årtier forandrede Danmark, dokumentaren Armadillo, den danske Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra 2023, GlobalR2P-materiale om konflikter med risiko for overgreb mod civilbefolkninger samt aktuelle artikler om Grønland, USA, Danmark og udviklingen i Arktis. Endelig bruges Arktisk Råds hjemmeside som empirisk materiale i forbindelse med arbejdet med Arktis.  

5. Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, gruppearbejde og elevfeedback. Eleverne arbejder med spørgsmål til læsning, quiz og kahoot, casearbejde, modellering, skriftlige besvarelser, analyse af strategidokumenter og artikler samt undersøgelser af aktuelle internationale konflikter. Der indgår også kreative opgaver, hvor eleverne selv skal udforme modeller af dansk udenrigspolitik.  

6. Skriftligt arbejde
Det skriftlige arbejde i forløbet omfatter en genaflevering med afleveringsfrist 24.10.2025. Derudover er der løbende mindre skriftlige opgaver og elevfeedback knyttet til læsespørgsmål, analyse af dansk udenrigspolitik, strategidokumenter, terror, internationale organisationers rolle og Arktis. Der indgår også en test i international politik og dansk udenrigspolitik med multiple choice og korte forklaringsspørgsmål.  

7. Særlige fokuspunkter
Der har i forløbet været særligt fokus på at forstå dansk udenrigspolitik som småstatsstrategi i en verden præget af usikkerhed, stormagtsrivalisering og nye sikkerhedspolitiske udfordringer. Derudover har der været fokus på at koble teori og modelarbejde til konkrete cases som Afghanistan, terrortrusler, den danske strategi fra 2023 og Arktis. Endelig har forløbet haft et tydeligt fokus på Danmarks placering mellem værdipolitik, realisme, alliancesamarbejde og sikkerhedspolitiske interesser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering 24-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sociologi 1: Identitet i det senmoderne

Undervisningsbeskrivelse
Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Sociologi 1: Identitet i det senmoderne
Periode: 19.11.2025 – 18.12.2025
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Hold: 3fe SA

1. Overordnet resumé
Forløbet introducerer eleverne til sociologiske forklaringer på identitet i det senmoderne samfund. Der arbejdes med Giddens’ begreber om strukturation, udlejring, adskillelse af tid og rum og aftraditionalisering som ramme for at forstå det senmoderne menneskes identitetsarbejde. Hertil kobles Honneths anerkendelsesteori, Hartmut Rosas accelerationstese, Reckwitz’ teori om singularitet og kulturkapitalisme samt Goffmans og Meyrowitz’ perspektiver på frontstage, backstage, middle-region og sociale medier. Forløbet forbindes løbende med aktuelle problemstillinger om mistrivsel blandt unge, sociale medier, præstationskultur og social kontrol. Der arbejdes både med teoretiske tekster, tabeller, figurer, regression, dokumentar og skriftlig notatopgave.

2. Faglige mål
Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale sociologiske teorier og begreber om identitet, socialisering og senmodernitet. De skal kunne anvende teorierne til at analysere sociale fænomener som mistrivsel, sociale medier, præstationskultur, anerkendelse og social kontrol. Derudover arbejder de med at kombinere kvalitative og kvantitative kilder, analysere tabeller og figurer, gennemføre regressionsanalyse samt formulere fagligt præcise skriftlige og mundtlige besvarelser.  

3. Kernestof
Forløbet omfatter først en repetition og udbygning af grundlæggende sociologiske begreber som socialisering, normer, sanktioner, sociale roller, internalisering, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, multisocialisering og social kontrol. Det danner grundlag for det videre arbejde med identitet i det senmoderne samfund.

Der arbejdes herefter med Anthony Giddens og det senmoderne samfund, herunder til-tideværelse og til-stedeværelse, strukturationsteori, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og aftraditionalisering. Honneths anerkendelsesteori indgår med de private, retslige og solidariske sfærer samt begreber som krænkelse og usynlighed. Hartmut Rosa bruges til at analysere acceleration af teknologi, sociale processer og livstempo samt højhastighedssamfundets konsekvenser.

Derudover arbejder eleverne med Alexander Reckwitz’ teori om singularitet, herunder singularisering, affektiv positivitetskultur, kulturkapitalisme og sociale medier som affektmaskine. Goffman og Meyrowitz anvendes til at analysere frontstage, backstage, middle-region, den sociale og den private virkelighed samt rollefremførelse, facework, strategisk interaktion, script, sociale ritualer, reparationsarbejde og stigma. Forløbet perspektiveres også med identitetsbegreber som den bestemte anden, den generaliserede anden, jeg’et og mig’et.

Et centralt empirisk spor i forløbet er unges mistrivsel. Her arbejder eleverne med Sundhedsprofilen og uddrag fra Altinget og Politiken om præstationskultur, sociale medier, individualisering og samfundsmæssige forklaringer på mistrivsel. De anvender her Giddens, Rosa, Honneth, Reckwitz og Goffman til at diskutere, om mistrivsel skal forstås som et individuelt eller samfundsmæssigt problem.

4. Materialeoversigt
Det centrale materiale er sociologisk kernestof om identitet og senmodernitet, herunder afsnit om Giddens, Honneth, Rosa, Reckwitz, Goffman og Meyrowitz. Derudover anvendes tabeller og figurer om anerkendelse og mistrivsel, især fra Sundhedsprofilen, samt artikeluddrag fra Altinget og Politiken om unges mentale helbred. I forløbet indgår også dokumentaren The Social Dilemma, materialet Klovn set med Goffmans briller, dokumentet Identitet og samfundsudvikling samt skriftlige hjælpefiler til regressionsanalyse, andelsberegning og notatforberedelse.

5. Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med tekstlæsning, begrebsafklaring, analyse af figurer og tabeller, regression, dokumentaranalyse, casearbejde og diskussioner om social kontrol og mistrivsel. Der indgår både skriftlige øvelser, elevfeedback, notatforberedelse og mere åbne refleksions- og analyseopgaver.  

6. Skriftligt arbejde
Det skriftlige arbejde i forløbet omfatter Forarbejde til notat med afleveringsfrist 02.12.2025, Regressionsanalyse med afleveringsfrist 02.12.2025 og Notatopgave – sociologi med afleveringsfrist 16.12.2025. Hertil kommer løbende arbejde med andelsberegning, bilagsudvælgelse, skemaer og mindre skriftlige besvarelser i elevfeedback.

7. Særlige fokuspunkter
Der har i forløbet været særligt fokus på at forstå identitet som noget socialt formet og løbende forhandlet i det senmoderne samfund. Derudover har forløbet haft fokus på forbindelsen mellem sociale medier, anerkendelse, acceleration, præstationskultur og mistrivsel blandt unge. Endelig har der været fokus på at træne elevernes evne til at koble sociologisk teori med konkret empiri, især i arbejdet med tabeller, regression og notatskrivning.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forarbejde til Notat 02-12-2025
Regressionsanalyse 02-12-2025
Notatopgave - sociologi 16-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International økonomi og geoøkonomi

Undervisningsbeskrivelse
Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: International økonomi og geoøkonomi
Periode: 05.01.2026 – 16.03.2026
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Hold: 3fe SA  

1. Overordnet resumé
Forløbet undersøger international økonomi i en periode præget af globalisering, afglobaliseringstendenser, handelskonflikter og øget geopolitisk rivalisering. Eleverne arbejder med klassiske spørgsmål om økonomisk globalisering, globale forsyningskæder, multinationale selskaber og globaliserings gevinster og omkostninger, men også med nyere geoøkonomiske problemstillinger som toldkrig, friendshoring, reshoring, Trump-regeringens handelspolitik og sammenhængen mellem sikkerhedspolitik og verdenshandel. Forløbet kobler teori og empiri gennem arbejde med dansk samhandel med USA, dokumentaren American Factory, ulighed i Kina og Indien, Davos, Rodriks trilemma, handelsteorier, konkurrenceevne, social kapital og tillid. Der arbejdes løbende med både beregninger, modeller, figuranalyse, artikler og skriftlige opgaver.  

2. Faglige mål
Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale begreber og teorier inden for international økonomi og geoøkonomi, herunder globalisering, handelsteorier, konkurrenceevne og økonomisk politik. De skal kunne anvende teorierne til at analysere konkrete problemstillinger som handelskrig, told, globaliseringsafmatning, forsyningskæder og geopolitiske spændinger. Derudover arbejder de med at kombinere kvalitative og kvantitative kilder, lave beregninger, analysere figurer og tabeller samt formulere fagligt præcise skriftlige og mundtlige besvarelser.  

3. Kernestof
Forløbet omfatter arbejde med økonomisk globalisering, den globale varehandel, kapitalmarkedernes stigende indbyrdes afhængighed, globale forsyningskæder, transnationale selskaber og transfer pricing. Der arbejdes også med årsager til globalisering, herunder handelsliberalisering, teknologisk udvikling, lavere transportomkostninger og planøkonomiens sammenbrud, samt med globaliseringens fordele og ulemper, herunder stigende ulighed, social polarisering, demokratisk underskud og risikoen for finansiel nedsmeltning.  

Derudover arbejder eleverne med globaliseringsafmatning og geoøkonomiske forskydninger, blandt andet med begreber som reshoring, friendshoring og Rodriks trilemma. Forløbet kobler dette til aktuelle diskussioner om toldpolitik, handelskrig mellem USA og Kina, coronapandemien, Ukrainekrigen og den stigende sammenfletning mellem sikkerhedspolitik og økonomisk politik. Trump-regeringens toldpolitik, merkantilisme og de internationale konsekvenser for blandt andet Danmark indgår som væsentlige cases.  

Et centralt område i forløbet er handelsteorier. Her arbejdes der med Adam Smiths teori om absolutte fordele, David Ricardos teori om komparative fordele, faktorudrustningsteorien, Linders efterspørgselsteori og Krugmans new trade theory, herunder stordriftsfordele, monopolistisk konkurrence og forbrugerpræferencer. Teorierne anvendes blandt andet på Danmarks varehandel, handel med nærområder og handel med mere fjerne markeder.  

Forløbet omfatter også konkurrenceevne. Her arbejdes der med pris-, strukturel og institutionel konkurrenceevne, produktivitet, lønomkostninger pr. enhed, valutakurser, konkurrencestaten, social kapital og tillid. Eleverne arbejder blandt andet med cases om robotter og produktivitet samt med analyser af, hvordan høj tillid i de nordiske samfund kan påvirke økonomiens effektivitet og Danmarks konkurrenceevne.  

4. Materialeoversigt
Det centrale materiale er lærebogens afsnit om globalisering, handelsteorier, konkurrenceevne og økonomiske skoler, herunder især afsnit 16 om globalisering og geoøkonomi, afsnit 13 om handelsteorier, afsnit 14 om konkurrenceevne og et kort afsnit om merkantilisme i afsnit 18.1. Derudover anvendes statsministerens nytårstale 1. januar 2026 som indledende analyseobjekt, dokumentaren American Factory, artikler om Trumps handelspolitik, told og farmaceutisk industri, World Inequality Database, Davos-artikler, Brandet om friendshoring, materiale om Krugman og told, samt data og figurer fra Danmarks Statistik, Eurobarometer, Wellcome Global Monitor og WTO. Der indgår også arbejde med Danmarks samhandel med USA, eksportandel af BNP og aktuelle artikler om USA, Iran og verdensøkonomiske risici.  

5. Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med tekstlæsning, mindmaps, figuranalyse, databearbejdning, beregninger, modeller, casearbejde og skriftlige øvelser. Der indgår også kreative og formidlende arbejdsformer, blandt andet produktion af satirisk plakat i Canva og kortere opslag og kommentarspor i forbindelse med analyse af statsministerens tale. Desuden arbejdes der med dokumentar, artikler, statistiske tabeller og terminsprøveforberedelse.  

6. Skriftligt arbejde
Det skriftlige arbejde i forløbet omfatter afleveringen Økonomi og økonomisk politik med afleveringsfrist 27.01.2026 samt Terminsprøve med afleveringsfrist 03.02.2026. Hertil kommer løbende mindre skriftlige opgaver med blandt andet Facebook-opslag, kommentarspor, analyser af globalisering, handelsteorier, toldpolitik, hypotesedannelse, figuranalyse, beregninger og besvarelser i elevfeedback.

7. Særlige fokuspunkter
Der har i forløbet været særligt fokus på at forbinde international økonomi med aktuelle geopolitiske udviklinger. Eleverne har arbejdet med, hvordan økonomiske relationer i stigende grad bruges strategisk i stormagtskonkurrence, og hvordan globalisering både skaber velstand, afhængighed og sårbarhed. Derudover har forløbet haft fokus på at koble abstrakte handelsteorier og konkurrenceevnebegreber til konkrete cases om told, forsyningskæder, produktivitet, tillid og dansk økonomis placering i verdensøkonomien.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økonomi og økonomisk politik 27-01-2026
Terminsprøve 03-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sociologi 2: Ulighed og kulturelle mønstre i Danma

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delopgave 2 og 3 20-03-2026
Samfundsfagsopgave 24-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer