|
Titel
8
|
Dansk politik genbesøgt
Fag / niveau: Samfundsfag A
Titel: Dansk politik genbesøgt
Periode: 09.10.2025 – 19.12.2025
Lærer: Mette Biltoft Carlsen, Thomas Jacob Bendixen
Hold: 3d SA
1. Overordnet resumé
Forløbet genbesøger og udbygger elevernes viden om dansk politik med fokus på partiadfærd, partisystem, vælgeradfærd, blokpolitik, medier og politisk kommunikation. Forløbet begynder med interne splittelser i partier, herunder dokumentarer om Venstre og Dansk Folkeparti, og eleverne arbejder med begreber som partilinje, løsgængere, partihoppere, fløjkampe og splittelsesstigen. Derefter arbejdes der med Molins model og Kaare Strøms teori om partiadfærd samt med partityper og udviklingen i blokpolitikken. Senere følger et længere forløb om vælgeradfærd med sociologiske, socialpsykologiske og rationelle forklaringer samt issue-voting og Michigan-modellen. Forløbet afsluttes med medier og politik, herunder fake news, nyhedskriterier, dagsordenssættelse, framing, priming, spin og filmen Kongekabale. Der indgår både skriftlige opgaver, regression, notat, elevproduktioner og et afsluttende projekt, hvor eleverne udvikler deres eget parti.
2. Faglige mål
Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale begreber, modeller og teorier om dansk politik, partiadfærd, vælgeradfærd og politisk kommunikation. De skal kunne anvende teorierne til at analysere partiers strategier, blokdannelser, vælgerbevægelser og mediernes rolle i politik. Derudover arbejder de med at kombinere kvalitative og kvantitative kilder, analysere figurer, tabeller og regressioner samt formulere fagligt præcise skriftlige og mundtlige besvarelser. Forløbet styrker dermed både begrebsforståelse, metode, analyse og formidling.
3. Kernestof
Forløbet omfatter arbejde med interne splittelser i partier, herunder politikere der stilles frit, brud på partilinjen, partihoppere, løsgængere, fløjkampe og splittelsernes rutekort. Der arbejdes med dokumentariske cases om problemer og splittelser i Venstre og Dansk Folkeparti samt med udviklingen i det danske partisystem og de aktuelle blokdannelser. Eleverne analyserer også meningsmålinger, vælgervandringer og skillelinjerne mellem fordelingspolitik og værdipolitik.
Derudover arbejdes der med teorier om partiadfærd. Her indgår Bjørn Molins model med interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor og personfaktor samt Kaare Strøms model med vote-seeking, office-seeking og policy-seeking. Eleverne anvender modellerne på konkrete cases som Socialdemokratiets kursskifte, Liberal Alliances standpunkter og partiernes strategiske placeringer. Forløbet rummer også et historisk blik på partityper som elitepartier, klassepartier, catch-all-partier og markedspartier/kartelpartier.
Et stort område i forløbet er vælgeradfærd. Her arbejdes der med den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori, den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori og den rationelle vælgeradfærdsteori. Centrale begreber er kernevælger, class-voter, marginalvælger, issue-voter, partiidentifikation, politisk socialisering, nyttemaksimering, retrospektiv stemmeadfærd, egotropisk og sociotropisk vælgeradfærd, single-issue voting, position issues, valens issues, nærhedsmodellen og retningsmodellen. Michigan-modellen anvendes også i elevnære analyser af politisk socialisering.
Forløbet omfatter endelig medier og politik. Her arbejdes der med massemedier, sociale medier, politisk kommunikation, gatekeeper-funktion, fake news, alternative facts, medialisering, nyhedskriterier, horse-race-coverage, dagsordenssættelse, priming, framing, wedge-issues, diskurs, politisk spin, Zallers RAS-model og persuasion. Dette kobles til analyser af nyheder, presseetik, retsreportager og filmen Kongekabale samt til elevers egne fake news-produkter og partiprojekter.
4. Materialeoversigt
Det centrale materiale er Politikbogen og Sådan skriver du i samfundsfag, som bruges gennem hele forløbet i arbejdet med partier, vælgeradfærd, blokpolitik, medier og skriftlighed. Derudover anvendes dokumentarer om Venstres og Dansk Folkepartis problemer, DR’s meningsmålinger og kandidattest, tidligere eksamenssæt, artikler om blokpolitik og regeringsdannelse, materiale om politisk deltagelse, fake news og presseetik samt filmen Kongekabale. Der indgår også regnearksfiler og bilag til notatopgave og regressionsanalyse samt projektmateriale til elevproduktioner om eget parti og kampagnevideo.
5. Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med tekstlæsning, begrebsafklaring, dokumentaranalyse, meningsmålinger, figuranalyse, regression, notatskrivning, casearbejde og projektarbejde. Der indgår også mere kreative og anvendelsesorienterede arbejdsformer som kahoot, fake news-produktion, film- og medieanalyse, mimeøvelser om politisk deltagelse og et afsluttende projekt med udvikling af eget parti, video og præsentation.
6. Skriftligt arbejde
Det skriftlige arbejde i forløbet omfatter Forarbejde til Notat med afleveringsfrist 11.11.2025, Regressionsanalyse med afleveringsfrist 20.11.2025, Præsentation til dansk politik med afleveringsfrist 16.12.2025 samt Ny opgave med afleveringsfrist 18.12.2025. Hertil kommer løbende mindre skriftlige øvelser i elevfeedback, arbejde med andelsberegninger, bilagsudvælgelse, notatforberedelse og analyse af partiadfærd, vælgeradfærd og politisk kommunikation.
7. Særlige fokuspunkter
Der har i forløbet været særligt fokus på at forbinde klassiske teorier om partier og vælgere med aktuelle udviklinger i dansk politik. Derudover har forløbet haft fokus på at forstå samspillet mellem partiadfærd, blokdannelse, vælgerbevægelser og mediernes rolle i det politiske system. Endelig har der været fokus på at styrke elevernes evne til at anvende samfundsfaglige modeller og metoder på konkrete cases og til selv at producere politiske analyser og kampagneprodukter.
|