Holdet 2023 Ke B yx - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Marianne Haslund Hansen
Hold 2023 Ke B yx (1yx Ke, 1yx Ke øv, 2yx Ke, 2yx Ke øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Mængdeberegninger og blandinger
Titel 3 Ioner og ionforbindelser
Titel 4 Molekyler og kovalente bindinger
Titel 5 Redox-reaktioner
Titel 6 Organisk kemi
Titel 7 Karakteristiske grupper i organisk kemi
Titel 8 Kemiske reaktioners hastigheder
Titel 9 Ligevægte
Titel 10 Syre-basekemi
Titel 11 Lægemiddelkemi
Titel 12 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer

Atomteori, atom, grundstof, kemisk forbindelse, reaktionsskema, reaktanter, produkter, koefficienter, tilstandsformer.
Atomets opbygning, elementarpartikler, proton, neutron, elektron, nucleontal, atommodeller, isotoper. Atommasse, gennemsnitsmasse.
Grundstoffernes periodesystem, atomnumre, perioder, hoved- og undergrupper, metaller, ikke-metaller.
Atomernes elektronsystem, elektronskalmodel, karakteristiske træk for hovedgruppegrundstoffer (periode - antal skaller, hovedgruppe - antal elektroner i yderste skal). Kort om grundstoffernes forekomst.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mængdeberegninger og blandinger

Densitet (temperaturafhængig stofkonstant), let- og tungmetaller. Formelmasse, molekylmasse, Avogadros konstant, stofmængde (n), masse (m) og molar masse (M). Kemiske mængdeberegninger, beregninger i forhold til reaktionsskemaer, ækvivalente mængder. Endo- og exoterme reaktioner.
Gasser - ideale gasser, den absolutte temperatur, idealgasloven.
Homogene og heterogene blandinger. Indholdsstørrelser: masseprocent, ppm, ppb, volumenprocent.
Stofmængdekoncentration (c), fortynding, fortyndingsformel, fortyndingsfaktor, aktuel stofmængdekoncentration ([x]).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal - Krystalvand i kobber(II)sulfat 26-01-2024
Journalark - Lightergas 23-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ioner og ionforbindelser

Dannelse af simple positive og negative ioner fra hovedgruppegrundstoffer, ladning, ionbinding, iongitter, ionforbindelsernes formelenheder.
Ionforbindelser med simple ioner, navngivning af simple ioner og ionforbindelser. Eksempler på ionforbindelser, sammensatte ioner, formler og navne for sammensatte ioner, ionforbindelser med krystalvand.
Ionforbindelsers fysiske egenskaber: tilstandsform, smelte- og kogepunkt, opløselighedsforhold.
Fældningsreaktioner. Titreranalyse (fældningstitrering med DCF som indikator).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal - Reaktion mellem thiosulfat og diiod 04-04-2024
Journal - Reaktion mellem kobber og dibrom 15-04-2024
Journal - Tungtopløselige ionforbindelser 15-04-2024
Journal - NaCl på peanuts 26-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Molekyler og kovalente bindinger

Kovalent binding - elektronparbinding, binding mellem ikke-metaller, navngivning, grundstofrækkefølge i formler. Atomernes elektronsky, Bohrs atommodel, kovalent binding, fælles elektronpar, ædelgasstruktur, oktetregel, elektronprikformel, strukturformel (stregformel), rumlig opbygning (tetraederform, pyramideform, plant og vinklet, lineært), enkelt-, dobbelt- og tripeltbindinger.
Molekylers fysiske egenskaber: tilstandsform, smelte- og kogepunkt, opløselighedsforhold, faseovergange (smeltning, sublimation, fordampning, fortætning, krystallisation).
Elektronegativitet, elektronegativitetsforskel, forskellige bindingstyper. Polære- og upolære molekyler, polære opløsningsmidler (vand), upolære opløsningsmidler (f.eks. rensebenzin, alkaner på væskeform), opløselighedsforhold, hydrofile og hydrofobe grupper, tommelfingerregel for opløselighedsforhold.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Redox-reaktioner

Begreberne oxidation (afgivelse af elektroner) og reduktion (optagelse af elektroner), forbrændingsreaktioner, spændingsrækken (metallers evne til afgive elektroner, nogle metaller kan opløses i syreopløsninger, ædelmetaller), oxidationstal (regler omkring rene grundstoffer, oxygen og hydrogen, partiklers ydre ladning, beregning), afstemning af redoxreaktioner (grundelementer, oxidationstal, afstemning af disse, ladningsafstemning, hydrogen og oxygen). Redoxtitrering (Analyse af juice).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal - Spændingsrækken 19-08-2024
Journal - Mangans oxidationstal 06-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Organisk kemi

Carbonhydridernes opbygning, alkaner, alkener, alkyner, navngivning. Forbrænding, substitutionsreaktion, additionsreaktion, eliminationsreaktion. Intemolekylære bindinger.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Karakteristiske grupper i organisk kemi

Hydroxyforbindelser (alkoholer, phenoler). Alkoholers opbygning, fremstilling og navngivning. Alkoholers fysiske og kemiske egenskaber.
Redoxreaktioner med organiske molekyler.
Oxoforbindelser (aldehyder, ketoner), carboxylsyrer, estere, aminer, navngivningsregler. Kort om fysiske og kemiske egenskaber.

I forbindelse med SRO:
Kunstige sødemidler (aspartam). Lys og farver, absorbans (A), spektrofotometer, absorbtionsspektrum, standardkurve, Lambert-Beers lov, ekstinktionskoefficient, kort om komplekser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kemiske reaktioners hastigheder

Reaktionshastighed, betydningen af reaktanternes koncentrationer og overfladeareal, temperaturens betydning for reaktionshastigheden, katalysatorer og inhibitorer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ligevægte

Kemisk ligevægt, ligevægtsloven, betydning af ligevægtskonstanten, ikke-ligevægt, indgreb i en ligevægt, Le Chateliers princip, beregning af en forskydning, temperaturændringer, volumenændringer, opløsningsmidlet som reaktionsdeltager.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Syre-basekemi

Syrer og baser, vands autohydronolyse, pH og pOH, måling af pH, syrestyrke (Ks og pKs), basestyrke (Kb og pKb), korresponderende syre-basepar, beregning af pH i vandige syreopløsninger (stærke syrer, middelstærke syrer og svage syrer), beregning af pH i en vandige baseopløsning (stærke baser, middelstærke baser og svage baser), titrering af stærk syre med stærk base, titrering af svag syre med stærk base. pH-titrering.

Ekstramural aktivitet: Besøg på DTU
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lægemiddelkemi

Strukturisomeri, stereoisomeri, geometrisk isomeri, cis/trans, E/Z. Lipider.
Optisk aktivitet, spejlbilledisomeri, chirale molekyler, R- og S-form. Thalidomid.
Lægemiddelfremstilling.
Organisk syntese, fremstilling af acetylsalicylsyre (estere, kondensationsreaktion, hydrolyse, salicylsyre, ethansyreanhydrid, acetylsalicylsyre)
Tyndtlagschromatografi(TLC)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer