Holdet 2024 Id/2hf3g Id - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Lars Brinch Andersen
Hold 2024 Id/2hf3g Id (2hf3g Id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Idræt B
Titel 2 Basketball
Titel 3 Aerobic og stepaerobic
Titel 4 Fysiologi 1
Titel 5 Badminton
Titel 6 Gymnastik - Praktisk og historisk (teori)
Titel 7 Fysiologi 2
Titel 8 Præstationsevne (Styrketræning)
Titel 9 X-fit
Titel 10 Idrætssociologi
Titel 11 Fysiologi 3
Titel 12 Ultimate
Titel 13 Eksamensforb. (drejebøger og praktisk)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Idræt B

Eleverne er blevet introduceret til faget idræt B. Her er de blevet orienteret om fagets praktiske og teoretiske dimension. Dertil har introduktionsmodulet til formål at præsentere eleverne for hinanden, da idrætsholdet er repræsenteret ved både hf- og stx-elever.
Praktisk har der været fokus på de to praktiske eksamensforløb eleverne har med fra deres respektive idrætC-undervisning/eksamen. Eleverne har hhv. et fra færdighedsområdet i musik og bevægelse, aerobic og stepaerobic og et fra færdighedsområdet boldspil, basketball med fra C-niveauet. (Disse forløb er beskrevet i de næste to punkter i undervisningsbeskrivelsen)   

De 6 discipliner eleverne har i de tre færdighedsområder er:
Basketball og Ultimate (Boldspil), Aerobic og stepaerobic og Gymnastik (Musik og bevægelse) og Badminton og Styrketræning/X-fit (Klassiske og nye idrætter)

Faglitteratur
Faglitteraturen, der indgår idrætsundervisningen udgøres primært af følgende to grundbøger:  
• Franch, Jesper m.fl. (2009): Idræt B - idrætsteori. 2. udgave, 1. oplag. Systime.
• Skadhede, Thomas Sand m.fl. (2022): Yubio Idræt C+B. 1. udgave.
Ud over grundbogsmaterialet udgøres kernestoffet af andet pensummateriale. Såvel grundbogsmateriale som andet kernestof er listet i hver forløbsbeskrivelse.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Basketball

Formålet med basketballforløbet (færdighedsområdet boldspil) er, at de studerende tilegner sig færdigheder og viden om:
- Boldtilvæning og boldkontrol i et kaosspil
- Basale kaste/gribe færdigheder
- Driblefærdigheder
- Afslutningsfærdigheder
- Lay up
- taktiske overvejelser i spil (herunder zoneforsvar)
Konkret betyder dette, at de studerende er blevet undervist i brystaflevering, énhåndsaflevering, skipaflevering, driblinger med lavt tyngdepunkt, enhåndsdriblinger, crossover mv.
Undervisningen i kaste/gribe og driblinger er foretaget både stående og i bevægelse. Dertil er pivoteringer og cylinderprincippet koblet til denne del af undervisningen. Skudundervisningen (afslutning) har taget udgangspunkt i en progression fra énhåndsøvelse til at den studerende kobler "guiding hand" på. Desuden har der i skuddelen været fokus på benstilling. Udgangsspillet i basketballforløbet er 5 mod 5 spillet, men der er også både spillet 3 mod 3 og 4 mod 4. Regelsudgangspunktet er basisreglerne indenfor basketball (3-, 5- og 8 sekundsreglen).

Pensum udgøres af:
• Yubio Idræt C+B Kapitel 12 Basketball
• Yubio Idræt C+B Kapitel 10 Boldbasis, afsnit 10.2 Teori om boldspil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Aerobic og stepaerobic

Formålet med forløbet er, at de studerende skal arbejde med og tilegne sig musiske- og bevægelsesfærdigheder indenfor Aerobics. Dette betyder bl.a., at der er fokus på takter (BPM), musikkens betydning og forholdet mellem bevægelseskvalitet/udtryk og intensitet (Puls). De studerende har udført koreografiarbejde på disciplinspecifikt videomateriale. Aerobicsdelen er udført med og uden stepbænke. De studerende har dels skulle opsplitte de enkelte elementer i koreografien og træne disse passager, og dels har skulle lære koreografien i dets helhed. Endvidere har eleverne arbejdet med dancefit  og sammenholdt de to dansedispliner.

Pensum udgøres af:
• Yubio Idræt C+B Kapitel 34 Aerobic & stepaerobic
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fysiologi 1

Indledningsvist skal det noteres, at elevernes samlede fysiologiundervisning skal ses i en sammenhængene helhed. Dvs. at elevernes samlede fysiologi undervisning udgøres af følgende delforløb: Fysiologi 1, 2 og 3 samt forløbet Præstationsevne (Se evt. undervisningsbeskrivelsen).  
Fysiologiundervisning været planlagt sådan, at undervisningen tilpasses så vidt muligt de praktiske forløb. Således er der sammenhæng mellem teori og praktik, hvor den praktiske del af idrætsundervisningen bl.a. har haft til formål at tematisere og eksemplificere den teoretiske fysiologiundervisning.  Fx i forløbet badminton er fysiologiundervisningen blevet knyttet til bevægelsesanalysedelen af clearslaget, som eleverne har arbejdet med.
Arbejdsformen i fysiologiundervisningen har haft et centralt og generelt fokus på individuelle arbejdsopgaver knyttet til det idrætsfysiologiske materiale.  

Fokuspunktet med fysiologiundervisningen er, at eleven opnår en generel teoretisk viden om menneskets fysiologiske og anatomiske karakteristika, da dette er centralt for idrætsfaget. Hvor der bl.a. er fokus på bevægeapparatets opbygning, udførelse af kroppens bevægelser, muskeltyper, muskelfiberopbygning, muskelarbejde, kontraktionstyper (koncentrisk, excentrisk og statisk muskelkontraktion), nervesystemet, energiomsætning (den anaerobe og aerob ATP-re-syntese), ilttransportkæden, kredsløbets opbygning og funktion. Angående anaerob og aerob kapacitet, effekt og træningsadaptioner, har eleverne fx udregnet og fortolket bl.a. BMI, kondital bl.a. ud fra de givne oplysninger i et eksamenseksempel. Undervisningsformen har primært taget udgangspunkt i arbejdsdokumenter til de tilhørende kapitler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Badminton

(Færdighedsområde: Klassiske og nye idrætter)
(Note undervisningen i badminton er blevet udført delvis sideløbende med ovenstående forløb, grundet praktiske forhold)
Beskrivelse
Formålet i Badmintonforløbet (Nye og klassiske idrætter), er at de studerende primært skal tilegne sig praktiske færdigheder og viden om spillet badminton.
Angående de praktiske færdigheder har fokusset været:
- greb (pistolgrebet)
- forhåndsgreb og baghåndsgreb
- underhåndsslag forhånd og baghånd
- Serv forhånd og serv baghånd
- Cut (netdrop) forhånd og baghånd
- Smash
- Clearslaget (forhånd)
- fod/benarbejde
Angående viden om badmintonspillet, så har der primært været fokus på banen og spillerens placering på banen. Således er det basisreglerne for spillet, der har været i fokus (fx serveregler). Det forventes således eleverne har forståelse for reglerne for hhv. single og double i badminton.
Desuden har eleverne arbejdet med en videoanalyse af sig selv vedrørende forhånd clearslaget. Således har der været arbejdet, på et praktisk plan, med bevægelsesanalyse. Konkret tog clearslags-analysen udgangspunkt i et ideal-videoeksempel af clearslaget. Dette blev sammenlignet med en videooptagelse af elevens egen udførelse af clearslaget.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Gymnastik - Praktisk og historisk (teori)

(Færdighedsområde: Musik & bevægelse)
Gymnastikforløbet er tematisk opbygget, således har forløbet såvel en teoretisk og praktisk del. Praktisk dækker forløbet over færdighedsområdet musik og bevægelse.
Den teoretiske historiske del af undervisningen tager specifikt afsæt i et fokus på den svenske- og tyske gymnastiks betydning for den danske gymnastik, samt den historiske kontekst, hvori gymnastikken etablerer sig i Danmark. Således forventes det f.eks., at eleverne har en viden om, at gymnastikfejden i Danmark har en ideologisk forrang imellem liberalisme og konservatisme (bønderne og borgerskabet). Dette omhandler blandt andet, at eleverne opnår viden om, hvordan og hvorfor den svenske gymnastik blev bøndernes gymnastik mv.
Praktisk har formålet været, at eleverne som slutprodukt har skullet fremstille en serie, der illustrerer gymnastikkens udvikling i Danmark - fra dengang til i dag. Således har eleverne praktisk arbejdet med udtrykket i bl.a. stillingsgymnastik, herre/dame gymnastik, rytmisk gymnastik sågar dancefitness og aerobics, ud fra den præmis, at gymnastik som begreb ikke er kendetegnet som et stationært udtryk historisk set - gymnastikken udvikler sig.
Eleverne har arbejdet gruppevis med at fremstille gymnastiske koreografier og serier og dertil har eleverne diskuteret betydningen af hhv. musik/rytmens betydning for den kropslige udførelse, herunder takttælling (Denne del knytter sig til elevernes viden fra c-niveau i aerobic og stepaerobic).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fysiologi 2

Indledningsvist skal det noteres, at elevernes samlede fysiologiundervisning skal ses i en sammenhængene helhed. Dvs. at elevernes samlede fysiologi undervisning udgøres af følgende delforløb: Fysiologi 1, 2 og 3 samt forløbet Præstationsevne (Se evt. undervisningsbeskrivelsen).
Eleverne har arbejdet teoretisk videre med aerob træning, anaerob træning, musklernes fibertypesammensætning og energiomsætning og ilttransportskæden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Præstationsevne (Styrketræning)

Indledningsvist skal det noteres, at elevernes samlede fysiologiundervisning skal ses i en sammenhængene helhed. Dvs. at elevernes samlede fysiologi undervisning udgøres af følgende delforløb: Fysiologi 1, 2 og 3 samt forløbet Præstationsevne (Se evt. undervisningsbeskrivelsen).
Det teoretiske udgangspunkt for forløbet ”Præstationsevne” er Fig. 35 Betydende faktorer for præstationsevnen (se evt. pensumliste for forløbet: Franch m.fl., 2009; 242). Det primære fokus har været de fysiske færdigheders betydning for præstationsevnen i en given disciplin. Således bygger forløbets fysiologiske fokus på de studerendes viden fra forløbet fysiologi 1 (se evt. pkt. 2 ovenfor). Konkret fysiologisk viden om styrketræning, anaerob træning og aerob træning. Sekundært, men dog berørt, har de psykiske/sociale-, tekniske og taktiske færdigheder været i fokus.
Angående præstationsevnen har de studerende arbejdet mere intensiv med den anaerobe præstationsevne. Konkret har eleverne skulle opstille og reflektere over, hvilke øvelsesvalg, der eksempelvis kunne træne anaerob hurtighedsudholdenhedstræning (tolerancetræning og produktionstræning) og hurtighedstræning i henhold til boldspillet basketball. Fysiologisk betyder dette, at eleverne har skulle tilegne sig viden angående intensitetsgrænser fx en aerob grænseværdi på ca. 30 % af den maksimale intensitet.
Som forløbstitlen antyder er den fysiologiske teori sat ift. praksis. Primært har der været tale om elevernes færdighedsområder i disciplins valg fx basketball, badminton mv.  Dertil indgår styrketræning i forløbet.    
Det skal pointeres, at den praktiske disciplin i styrketræning indgår i elevernes eksamensforløb, der dækker over Styrketræning/X-fit. Dette knytter sig til færdighedsområdet klassiske og nye idrætter. Konkret praktisk har styrketræningsdelen taget afsæt i øvelserne Squat og bænkpres ift. teknik og fokuspunkter. Dertil har de studerende selvstændigt kunne opstille andre øvelser i en individuel fokuseret træningsplan. Det teoretiske udgangspunkt har centreret sig elevernes bevidsthed om 1 RM (den vægt, der kan tages i en given øvelse èn gang) i planlægning.
Eleverne kan i eksamensøjemed i den praktiske del selvstændigt vælge at have mere eller mindre fokus på enten X-fit eller styrketræning. Dog forventes det, at der er tydelige referencer til undervisningen.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 X-fit

(Færdighedsområde: Klassiske og nye idrætter)
Forløbet X-fit (crossfitness) er gennemført sideløbende med sociologiforløbet af tematiske årsager. X-fit som praktiske del udgør den 2. del af elevernes styrketræning/X-fit forløb og skal det ses færdighedsmæssigt i denne sammenhæng.
Konkret har det været hensigten, at eleverne selv har kunnet opstille/gennemføre ”simple” crossfitnessprogrammer, WOD uden udstyr, primært ud fra princippet AMRAP. ”Simpelt” refererer til øvelsesvalget i programmerne, hvor der primært har været fokus på øvelser, hvor kroppens egenvægt/tyngdeloven har været modstand. Det er således øvelser som leg-raises, squat, situps, push-ups, chin-ups, lunges mv. Dertil har eleverne udarbejdet WOD,s med udstyr og er her blevet introduceret til vægtstænger og kettlebelts mv. Fysiologisk har der været fokus på intensitet og dynamiske (koncentriske og excentriske bevægelser). Dog er statiske øvelser også indgået, men ikke som et led i elevernes udarbejdede WOD. Fysiologisk har fokus været på intensitet og anaerobe træningsformer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Idrætssociologi

Det tematiske forløb Idrætssociologi - X-fit skal idrætspraktisk ses i sammenhæng til forløbene i fysiologi og fokusset på styrketræning. Praktisk betyder det, at styrketræningsdelen udbygges med disciplinen X-fit (crossfitness), så den udgør en samlet praktisk forløb i færdighedsområdet klassiske og nye idrætter, der her dækker over Styrketræning/X-fit ift. de studerendes forløbspakker.
Teoretisk underkastes fitnessdelen sociologiske anskuelser i perspektivet af problematikker vedrørende idealkroppen vs. egen krop. De idrætssociologiske teoretikere eleverne har arbejdet med vedrørende identitetsbegrebet og forholdet mellem idealkrop og egen krop er primært Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Pierre Bourdieu. Således er der fokus på idrættens betydning for individet i det sen-moderne samfund.
Kernebegreberne her er bl.a. Felt, habitus, kapital (kulturel-, social- og økonomisk kapital), aftraditionalisering, individualisering, subjektivisering (identitet og mening), øget refleksivitet (valg, konsekvenser og individets beslutninger i det sen-moderne), udlejring af ekspertsystemer, adskillelse af tid og rum, kulturel frisættelse, reaktionsmønstre (subjektivisering, ontologisering og potenseringen) fraværet af autoriteter og anerkendelse (Honneth) mv. Tematisk har eleverne arbejdet med dokumentaren: Besat af den perfekte krop.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Fysiologi 3

Indledningsvist skal det noteres, at elevernes samlede fysiologiundervisning skal ses i en sammenhængene helhed. Dvs. at elevernes samlede fysiologi undervisning udgøres af følgende delforløb: Fysiologi 1, 2 og 3 samt forløbet Præstationsevne (Se evt. undervisningsbeskrivelsen).
Eleverne har intensiv skulle arbejde med det fysiologiteoretiske indhold i henhold til casearbejde (primært eksamensorienteret), således at eleverne mundtlige kompetencer i denne kontekst trænes. Eleverne har arbejdet i eksamensøjemed trænet såvel forberedelse, beregninger og videofilmet deres individuelle præstationer.
Dertil har forløbet fungeret som et "brush-up" forløb, hvor fysiologiundervisningens indhold er blevet samlet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Ultimate

Ultimateforløbet, der repræsenterer færdighedsområdet boldspil, har dels til formål, at de studerende skal tilegne sig såvel viden om som praktiske færdigheder indenfor spillet. Således har formålet med undervisningen, udover de praktiske færdigheder, været at de studerende skal kunne reflektere over, hvilken betydning fx anaerob kapacitet og effekt har for spillet. Dertil har der været fokus på taktik i boldspil (forsvarsfasen, grundspilsfasen og gennembrudsfasen ved kaosspil). Således har forløbet også bygget bro til de studerendes viden fra idræt c-niveau.
Udgangspunktet for undervisningen har været de tekniske kaste/gribe færdigheder såsom:
- Baghåndskast
- Forhåndskast
- Hammerkast
- Pandekage (gribe)
Dernæst er kaste/gribe-teknikken blevet fortaget under bevægelse i div. ultimate-spilorienterede øvelser. Angående taktik så eleverne har dertil arbejdet med løb, positioner og det at "Stacke" som ”angrebsåbning”. Ved selve spillet, så har eleverne arbejdet med ”forsimplet” regelsæt fx har eleverne ikke spillet med at skulle ”tappe”.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksamensforb. (drejebøger og praktisk)

Eksamensforberedelsen og brush up forløbet har såvel fokus på de studerendes praktiske eksamensdel som den teoretiske.
Angående den praktiske del, som tidligere beskrevet, så medtages der hhv. et boldspil, basketball og et praktisk forløb i musik og bevægelse, aerobics og stepaerobics fra c-niveau idræt til b-niveau idræt. Her har det været væsentligt, at HF´erne har kunne komme med input om fx drejebøger, praktisk indhold og opbygning fra deres idrætseksamen. Dertil har forløbet haft til hensigt at virke som et disciplinmæssigt brush up forløb, hvor de studerende har skulle forholde sig gruppevis til de enkelte færdighedsområder. Konkret har eleverne bl.a. udarbejdet udkast til drejebøger til de enkelte praktiske færdighedsområder.
Færdighedsområderne dækker over følgende:
• Boldspil:
Basketball
Ultimate

• Klassiske & nye idrætter:
Styrketræning/X-fit
Badminton

• Musik & bevægelse:
Aerobic og stepaerobic
Gymnastik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer