Holdet 2024 fy/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Gorm Kittelmann
Hold 2024 fy/y (1y fy)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Termisk energi
Titel 2 Mekanisk energi
Titel 3 Bølger og lyd
Titel 4 Bølger og lys
Titel 5 Atomer og lys
Titel 6 Atomer og radioaktivitet
Titel 7 Den nære astronomi og kosmologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Termisk energi

Kernestof:
"Luk fysikken ind, fysik C"  side 41-50 samt side 64-76.
"En verden af fysik C, Kemisk energi og brændværdi" side 44-47 (Udleveret pdf-dokument)
"Densitet og Lineære sammenhænge (En verden af fysik C side 22-25)" (udleveret pdf-dokument)

Emner:
Densitet og lineære sammenhænge.
Energi former (kort oversigt side 42).
Energiomdannelse og energibevarelse.
Variable, symboler og enheder (specielt SI-enheder).
Elektrisk energi og effekt
Sammen hæng mellem Joule og kWh
Termisk energi og specifik varmekapacitet
Brændværdi
Absolut temperatur og det absolutte nulpunkt
Tilstandsformer og faseovergange.
Graf der viser opvarmning og faseovergange (E,T)-graf.
Specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme.
Nyttevirkning

Uddrag af udførte forsøg:
Densitet og vand og saltvand
En elpærers effekt
Opvarmning og fordampning af vand
Model af et oliefyr
Brændværdien af en hasselnød
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mekanisk energi

Kernestof:
"Luk fysikken ind, fysik C"  side 51-63 (dog ikke side 59-60 om hoppekonstanten)
  
Emner:
Hastighed (i enheder m/s og km/h)
Kinetisk energi, Potentielenergi og Mekanisk energi.
Bevarelse af den mekaniske energi under fraværd af friktion.
Det frie fald (lodret)

Uddrag af udførte forsøg:
Kast med en bold (lodret)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bølger og lyd

Kernestof:
"Luk fysikken ind, fysik C" Side 78-99.

Emner
Periode (svingtid), frekvens, bølgelængde, og amplitude.
Sammenhængen mellem frekvens og periode.

Udledning af bølgeligningen der viser sammenhæng mellem udbredelseshastighed, bølgelængde og frekvens.

Lydens hastighed og lynnedslag

Longitudinale og transversale bølger.
Stående bølger
Dopplereffekten

Uddrag af udførte forsøg:
Måling af lydens hastighed i luft.
Stående bølger på en snor.
Stående bølger på en guitarstreng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Bølger og lys

Kernestof:
"Luk fysikken ind, fysik C" Side 78-84 (fælles både for lyd og lys) , side 100-105 og side 109-110

Emner:
Periode (svingtid), frekvens, bølgelængde, og amplitude.
Sammenhængen mellem frekvens og periode.

Udledning af bølgeligningen der viser sammenhæng mellem udbredelseshastighed, bølgelængde og frekvens.

Lysets hastighed

Konstruktiv og destruktiv interferens.
Det elektromagnetiske spektrum.
Optisk gitter og gitterligningen.

Varmestråling og Planckkurven
Wiens forskydningslov


Uddrag af udførte forsøg:
Bestemmelse af bølgelængde med gitterligningen.
Forsøg med overhead slide (ringbølger) der viser interferenslinjer.   
Kvalitativt forsøg med termisk kamera der viser en anvendelse af sammenhængen mellem temperatur og varmestråling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Atomer og lys

Kernestof
Luk fysikken ind, fysik C" Side 100-103, Side 110-113. Side 123-124. Side 133-136.

Bølgeligningen, sammenhæng mellem hastighed, bølgelængde og frekvens.
Lysets hastighed (lufttomt rum).
Det elektromagnetiske spektrum.
Lys som partikler og formlen til beregning af fotonenergi.
Niels Bohrs atommodel, stationære tilstande, grundtilstanden og exciterede tilstande.
Formel for energiniveauerne i hydrogenatomet.
Emission og absorption af en foton.
Kontinuert spektrum, Absorptionsspektrum og Emissionsspektrum.

Uddrag af udførte forsøg:
Kvalitativt forsøg med håndholdte spektroskoper,  emissionsspektrum fra Helium og Brint. Absorptionslinjer i lyset fra klar himmel (solen indirekte, dvs. uden direkte observation af solen!).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Atomer og radioaktivitet

Kernestof
Luk fysikken ind, fysik C"
Side 126-132 og
Side 136-137 (kun afsnittet "Noget meget småt").
Side 140-143 (side 144 om fusion og fission kun omtalt kort).
Side 145-157. (dog ikke elektronindfangning (side 147)

Emner
Alfa, beta-, beta+ og gammahenfald.
Bevarelse af samlet ladningstal og nukleontal.

Periodisk system
Kernekort

Henfaldsloven for antallet af kerner og Halveringstid.
absorption af gammastråling og halveringstykkelse

Uddrag af udførte forsøg:
Simulering af radioaktivt henfald med terninger og halveringstid.
Bestemmelse af halveringstykkelse af gammastråling i bly.
Henfaldsloven for aktivitet: Bestemmelse af halveringstid for gammahenfald af Ba-137 med minigenerator.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den nære astronomi og kosmologi

Kernestof
"Luk fysikken ind, fysik C":  Side 24-29 og side 160-174

Udleveret kopier (pdf):
"Keplers love, EN VERDEN AF FYSIK C, side 182-184"
"Årstiderne fra Vejen til fysik C, 2005"


Emner
Jordens rotation, dag og nat.
Årstiderne, Jordens akse, nat og dagsbue, polarcirklen. Indstrålingsvinkel.
Månens faser (kort)
Sol og måneformørkelse (kort)
Tidevand (kort video)

Afstande i solsystemet,
Astronomisk enhed AE
Enhederne lysår, lysminutter.

Keplers love for planetbaner

Mælkevejen og nærmeste galakse Andromeda (kort)

Hubbles lov
Universets alder
Rødforskydning.

Uddrag af udførte forsøg:
Universet udvidelse på bukseelastik.
Ballon der pustes op med indtegnet galakser. (Kvalitativt forsøg).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer