Holdet 2024 ol/3bf ol - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Melinda Camilla Ravn
Hold 2024 ol/3bf ol (3bf ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrater og republikaner
Titel 2 Homers Iliaden, epos og helteidealer
Titel 3 Opgør med traditionen - Euripides' Medea
Titel 4 Kvinderne får en stemme - Ovids Heroides
Titel 5 Arkitektur
Titel 6 Repetition
Titel 7 Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrater og republikaner

I dette forløb tages der udgangspunkt i Perikles' gravtale fra II bog af Thukydids Den Peloponnesiske Krig, Den gode og retfærdige by fra bog V af Platons Staten og uddrag fra Ciceros Om staten. Der skal undersøges om der er nogen sammen mellem det moderne politiske system i USA og det antikke udgangspunkt, demokratiet og demokratikrikken i Athen samt republikken i Rom. Forløbet undersøger desuden, hvilken politisk ideologisk tænkning - grækernes eller romernes - der ligner de moderne demokratiske stater i vesten mest.

Derudover i forbindelse med Platons "Den gode og retfærdige by" fra Staten har filosofisk tænkning været central for at forstå og analysere de idealer, der ligger til grund for Platons politiske filosofi. Gennem dialog og begrebsanalyse har eleverne undersøgt, hvordan Platon forestiller sig en ideel stat, som er baseret på retfærdighed, visdom og harmoni mellem samfundets klasser. Dette er blevet sat i kontrast til det athenske demokrati, som Platon kritiserer for at være styret af folkets luner frem for fornuft og viden.

Ved at anvende filosofisk tænkning har eleverne også reflekteret over, hvad retfærdighed egentlig er, og hvem der bør have magten i et samfund – spørgsmål, der også er relevante i moderne demokratier som USA. Platons idé om, at kun de vise (filosofferne) bør regere, er blevet diskuteret i forhold til moderne principper om folkestyre og magtens deling. På den måde har læsningen af Staten ikke blot været en historisk øvelse, men en filosofisk udfordring til nutidens politiske idealer og praksisser.

Antikke kernetekster:
- Thukydid: Perikles' gravtale (uddrag fra Den Peloponnesiske Krig, 2. bog, kap. 34-46)
- Platon: Den gode og retfærdige by (uddrag fra Staten, 5. bog, kap. 449-469)
- Cicero: Om staten (uddrag fra 1. bog, kap. 39-45 og 69-70)

Perspektiv- og komparativ-tekster:
- Abraham Lincoln: The Gettysburg Address (1863)
- Obamas sejrstale efter præsidentvalget i 2012
- Declaration of Independence (1776)
- The Bill of Rights (1789)
- John F. Kennedys ”Ich bin ein Berliner”-tale (1963)
- Artiklen ”Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen”, Kristeligt Dagblad, 3/6 2018

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Homers Iliaden, epos og helteidealer


Forløbet fungerer som en introduktion til oldtidskundskab, til det homeriske helteunivers og den episke genre. Tematikken om helte og helteidealer, samt hvilken funktion helte er i centrum.

I forløbet arbejder vi målrettet på at læse os ind i det homeriske univers og få en forståelse for de motiver, der driver de græske helte, samt hvilken type samfund, de lever i. Begreber som oikos og slægten, samt timé, kléos og krigerens areté arbejder vi med at applicere på teksterne for at bidrage til forståelsen af heltene motivation. I forløbet arbejder vi flere gange komparativt ved at sætte analyserne af heltene op imod hinanden. I den forbindelse drøfter vi især Achilleus vs. Agamemnon, Achilleus vs. Hektor, samt Hektor vs. Paris. Det har også betydning for, hvilke uddrag af Iliaden vi læser (se nedenfor).

Ud over et fokus på heltene, arbejder vi også med, hvorledes guderne fremstilles i "Iliaden". I den forbindelse anvender vi begrebet "antropomorf" og undersøger den konktrakt mellem guder og mennesker, som kommer til syne i fx ofringerne i "Iliaden". Vi arbejder dog også med at analysere, hvorledes guderne griber ind i menneskenes tilværelse, samt hvorledes begrebet skæbne spiller en afgørende rolle i det homeriske samfund.

Endelig arbejder vi med epos som litterær genre. Fokus ligger på værkets form og i forlængelse heraf, værkets tilblivelseshistorie. I den forbindelse har vi anvendt begreber såsom daktylisk heksameter, patronymikon, epiteter, formelvers og homeriske lignelser.

Igennem forløbet er heltetematikken som nævnt i centrum, og det fører til, at vores perspektiverende materiale også har dette fokus. Dels ser vi udvalgte passager af en film om den trojanske krig og analyserer fremstilligen af heltene og deres motivation, dels læser vi en artikel om moderne helte, og hvorledes de som "hverdagshelte" har en vigtig funktion for samfundet og vores fortælling om os selv som mennesker.

Kernetekster:
Homers Iliade v/ Otto Steen Due, Klassikerforeningen, 1999
1. sang, 1-611
6. sang, 251 - 529
22. sang, 131 - 363

Perspektiverende materiale:
Wolfgang Petersen, "Troy" (2004), 1:47:00 - 2:19:48
Birthe Pedersen, Hverdagsheltene skaber moderne mytologi, i: Kristeligt Dagblad, 2. juni 2018

Supplerende materiale:
B. Andreasen og J. Poulsen, "Paideia", Systime, 2012
23-29 (uddrag om epos)

Omfang: ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Opgør med traditionen - Euripides' Medea

Dette forløber handler om Euripides' tragedie Medea, samt Franca Rame og Dario Fos Medea (1985) og uddrag fra Amalie Skrams Lucie (1888).

Den antikke tragediedigter Euripides (480-406 f.v.t.) udfordrer i sine dramatiske værker flere af sin samtids traditionelle ideer og tanker. Dette forløb fokuserer på Euripides' tematisering af kvinders rolle i det antikke græske samfund og temaet barbarer versus hellenere.

Antik kernetekst:
- Euripides, Medea

Perspektiv- og komparativ-tekster:
- Franca Rame og Dario Fo: Medea (1985)
- Amalie Skram: Lucie (1888) (uddrag)
- Artiklen "Politisk retorik deler danskere og indvandrere op i 'os' og 'dem'" af adjunkt Brian Arly Jacobsen, Nyhederne på Det Humanistiske Fakultet på KU, 12/2 2009
- Artiklen "Når mor og far slår ihjel" af journalist Joanna Vallentin, Berlingske, 16/5 2010

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Kvinderne får en stemme - Ovids Heroides

Forløbet bruges til at give kvinderne i antikken en stemme. Kvinders rolle i antikken var ikke synderlig stor. Deres vigtigste rolle var at sørge for hjemmet, deres mænd og får børn. De var ikke indblandet i de politiske aspekter i staten og var underlagt deres mænds styre. Derudover så er det samtidig generelt sjældent, at man i græsk/romersk litteratur har fokus på den kvindelige fortæller.

Ovid bruger sine evner til at give de mest kendte mytiske kvinder en stemme og tiltale deres "helt". I Ovids Heroides hører vi, hvordan Briseis, Hypsipyle og Penelope rent faktisk beklager deres nød/kærlighed/had.

Gennem heltindebrevene vil der kigges på, hvorfor kvinderne har valgt at skrive til deres helt. Hvordan deres udlægning rent faktisk enten er med til at bekræfte heltene i deres gerninger (myter) eller ændre synet på disse - er de rent faktisk helte? Hvorfor vælger disse kvinder at skrive til deres helte? Samt vil vi arbejde med, hvorfor Ovids Heroides er så vigtig.

Kernetekster:
Heroides I, Ovid v. Simon Laursen, Ribe Katedralskole, 2017
Heroides III, Ovid v. Simon Laursen, Ribe Katedralskole, 2017
Heroides VI,  Ovid v. Simon Laursen, Ribe Katedralskole, 2017
Apollonios Rhodios: Lemnos-episoden (I 609 - 910) overs. Simon Laursen
Homer, Odysseén overs. Otto Steen Due:
2 sang: v. 80-125
4 sang: v. 808-820
11 sang: v. 444-450

Perspektiverende materiale:
Artikel: "Når kvindelige forfattere ikke får plads i danskundervisningen, hvordan skal de så blive en ligeværdig del af samfundet?" https://www.information.dk/debat/2021/04/naar-kvindelige-forfattere-faar-plads-danskundervisningen-hvordan-saa-ligevaerdig-del-samfundet

Artikel:  "Kvindelige forfattere udgav bøger under mandligt navn. Nu bliver de genudgivet med deres eget" https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/nu-er-den-litteraere-verden-klar-til-mary-ann-evans

Supp. materiale:
Sapfo: Hymne til Afrodite (Fragtment I)
Sofie Kloch Frederiksen: "Brevskrivning og myter i Ovids Heroides",  SDU, 2023, s. 9-12, 15-18, 25-28, 55-60

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Arkitektur

Introduktion til at se og analysere antikke monumenter. Der arbejdes med arkitekturen i Hellas i arkaisk, klassisk og hellenistisk tid. Derved gives en introduktion til at se og analysere antikke monumenter. Forløbet afsluttes med romersk arkitektur, hvorefter der perspektiveres til nutidige/eksisterende byggerier.


Følgende antikke monumenter behandles i forløbet:
Hefaistostemplet, Athen
Parthenon- og Niketemplet + Erechteion
Olympieion, Athen
Aphaia templet, Aigina
Pergamonalteret
Portunustemplet, Rom
Pantheon, Rom
Colosseum, Rom


Endvidere behandles følgende perspektiverende byggeri:
Vor Frue Kirke, København
Københavns Domhus
Propylaea, München
Capitol Hill, Washington DC, USA
Diverse ejendomme i Varde og Esbjerg

Basistekst:
* "Kunsten at se på monumenter" af Holm, K og M. Kluge, 2020.

Omfang: ca. 8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 7 Tilladte hjælpemidler

Oldportalen:
- https://oldportalen.systime.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer