Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Carl Bak Dinitzen, Jens Frederik Justsen, Jørgen Kalbæk, Lena Moser, Maja Mailund, Randi Osmann Clausen
Hold 2024 ks/1q ks (1q ks, 1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SAMFUNDSFAG FORLØB 1: USA - fællesfagligt forløb
Titel 2 USA / Religion - fællesfagligt forløb
Titel 3 HISTORIE FÆLLESFAGLIGT FORLØB / AMERIKA
Titel 4 SAMFUNDSFAG FORLØB 2: DET GODE LIV.
Titel 5 Kristendom Classic / Religion - enkeltfagligt,
Titel 6 HISTORIE: MELLEMKRIGSTIDEN (HIOP)
Titel 7 SAMFUNDSFAG FORLØB 3: SAMLING ELLER SPLITTELSE
Titel 8 SAMFUNDSFAG FORLØB 4: DEMOKRATI UNDER PRES
Titel 9 Miniforløb: Religionsfaglige begreber
Titel 10 HISTORIE: EUROPAS HISTORIE. ET OVERBLIK.
Titel 11 Religion: Buddhisme
Titel 12 KS-Fælles: Islam, indvandring og integration
Titel 13 HISTORIE: Vikingetiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SAMFUNDSFAG FORLØB 1: USA - fællesfagligt forløb

I dette fællesfaglige forløb ser vi nærmere på USA med særlig fokus på samfundsforhold, politik og økonomi.

SAMFUNDSFAG
Vi undersøger følgende:
Hvorfor interesserer vi os som danskere for USA?
Hvad betyder USA for Danmark og danskerne?
Hvad er den amerikanske drøm?
Hvad vil det sige at have en præsident i stedet for en statsminister?
Hvem er amerikanerne, og kan man overhovedet tale om et samlet folk?
Det politiske system i USA.
Det føderale niveau og delstaterne.
Hvorfor er der kun to partier i USA, når vi har 15 partier i Danmark?
Hvem bliver den næste amerikanske præsident og hvorfor taler alle om Ohio?
Ulighed og fattigdom i USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 USA / Religion - fællesfagligt forløb


RELIGION:
• Kristendom i USA
• Fokus: Kristendommens vej til USA og plads i det amerikanske samfund samt kort om civilreligion.
• Evangelikal og mainline kristendom
• De evangelikale og Trump

Stikord
• Reformationen  og puritanernes udvandring til USA
• Wall of Seperation
• Det kristne USA: Phil Zuckerman om forskellen på Danmark og USA
• Evangelikal og mainline kristendom
• De evangelikales alliance med Donald Trump
• Civilreligion

Materiale:
• Uddrag af ”USA historie, samfund, religion” (https://usa.systime.dk/index.php?id=129
https://usa.systime.dk/index.php?id=262)

• Kristendommens vej til USA Hvithamar, Annika, 2017, Horisont, Gyldendal Uddannelse,
• Puritanismen ((https://usa.systime.dk/index.php?id=259)

• Religionens stilling i USA  ((https://usa.systime.dk/index.php?id=261)

• Evagelikale og Mainline Hansen, T.B mfl, USA Historie,samfund,religion, systime,2015

• Den amerikanske kristendom er blevet civil https://www.religion.dk/kristendom/den-amerikanske-kristendom-er-blevet-civil

• Religionens betydning i USA og Danmark - Phil Zuckerman https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE&t=925s


• Kildetekst: Ask Big - Prædiken af Joel Osteen (https://detgodesamfund.systime.dk/?id=208#c644


• USA’s kristne højrefløj ’i pagt med djævlen (https://www.information.dk/udland/2017/02/usas-kristne-hoejrefloej-pagt-djaevlen)


• Friends of God, TV2 14.92009 (CFU)

Supplerende Materiale

• So f...ing special i USA, DR1 28. november 2013

• Gudstjeneste med Joel Osteen i Megakirken: Lakewood Church https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/index.php?id=265&L=0

• Lakewood Church - RISEN Easter (2014) https://www.youtube.com/watch?v=g0nsMuozKjA&t=238s

• Trumps indsættelse  https://www.youtube.com/watch?v=wU_05gGZnfI

• Lady Gaga - Star-Spangled Banner (Live at Super Bowl 50) https://www.youtube.com/watch?v=GbXSZBnBOQ4

Diverse youtube klip med Donald Trump
• Trump says Jesus Christ is more famous than him https://www.youtube.com/watch?v=0LZqeGrEEfM

• Donald Trump unable to name one verse from The Bible https://www.youtube.com/watch?v=ERUngQUCsyE

• Donald Trump’s Faith Advisor Leads Viral Sermon After Election Day https://www.youtube.com/watch?v=I4daeEacIVI


• (47 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 HISTORIE FÆLLESFAGLIGT FORLØB / AMERIKA

Fællesfagligt forløb.

Madsen, M. Mfl. KS-bogen, Columbus 2015 (Tema 5)
Side 224-40+269-70

Bent Essinger & Ulrik Grubb. Amerika. To verdener. Munksgaard. 1998. side 59-66

Kilde: John Winthrop om New England.1630
Kilde: Mayflowerpagten 1620

Dokumentarudsendelsen USA's historie del 1-3+12. 2011 {DR2}
Dokumentar: Sådan blev Vesten til {2007} DR2 Del 1

Dorte Washuus. Rejsen til Amerika: Danske udvandrere var skuffede, ikke sultne. Kristelig Dagblad. 2017

Kilde: Gettysburg Talen af Abraham Lincoln. 1863

Dokumentarfilm: Hvor blev håbet af Obama? BBC 2013

Arbejde med synopsis

Særlige fokuspunkter: Studieforberedende introduktion, genrepræsentation og –beherskelse, begyndende analytiske kompetencer, anvende forskellige skriftlige genrer

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER: Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde, øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SAMFUNDSFAG FORLØB 2: DET GODE LIV.

I dette forløb undersøger vi, hvilke forskellige holdninger og ideologier der er til, hvad det gode liv er.
Hvilken rolle skal staten, marked og civilsamfund spille i realiseringen af det gode liv og hvad er det gode liv?
Vi undersøger, de tre klassiske ideologier og kobler dem til de tre velfærdsmodeller. Vi undersøger i den forbindelse de politiske partiers position, handlemuligheder og samarbejder. Vi analyserer styrker og svagheder ved de tre velfærdsmodeller og kobler teorien til praksis med konkrete eksempler på velfærdsopgaver og de udfordringer, den danske velfærdsstat står overfor. Vi tager bl.a. afsæt i Varde Kommunes udgifter på socialområdet og vi diskuterer de overvejelser, der er i spil i forbindelse med politiske prioriteringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Kristendom Classic / Religion - enkeltfagligt,

Kristendom Classic

Fokus:
- Kristendommens formative periode
- Jesusfiguren
- Nedslag i Kristendommens historie: Reformationen
- Kristendom i Danmark: Folkekirkekristendom (Indre mission og Grundtvigianisme)
- Kristen etik  

Undervejs i dette forløb har vi også arbejdet med de religionsfaglige begreber, MYTER og RITUALER

Materiale
- Skabelsesberetningerne (gen 1+2)
- Syndefaldet (gen 3)
- Bjergprædikenen (uddrag, matt 5-7)
- Luthers teser (uddrag)
- Jens Forman "de kristnes religion", s. 65-69 (Jesu forkyndelse)
- Jens Forman, "de kristnes religion", s.35-38 (Folkekirkelige religioner)
- Jens Forman, "de kristnes religion", s. 150-152 (Tekst 12+13, IM og Grundtvigianisme)
- Religion og kultur, s. 143-160

- Perspektiver på religion, s. 33-35 (Myter)

Supplerende materiale
- 5 skarpe om Jesus (DR, ligger på CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 HISTORIE: MELLEMKRIGSTIDEN (HIOP)

Peter Fredriksen. Ideologiernes kamp. Systime 2014. side 62-80+111-113

Johan Bender m.fl. Mellemkrigstiden og anden verdenskrig. 1919-45. Kilder side 80-85
Folkedrab.dk: Himler om den svære beslutning. 6/10-1943

Henrik Pers. Dagligdag under fascismen. Gyldendal 1979. side 78+79

Referat fra mødet mellem tyske borgmestre og Victor Brack. 1940
http://www.his2rie.dk/kildetekster/hotocaust/tekst-25/

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER: Skærpelse af kritisk, analytisk sans. Analysere, fortolke, perspektivere. Kommuni-kativ og æstetisk bevidsthed, samspil mellem tekst, kultur og samfund. Mediernes rolle i moderne samfund. Udvikling af selv- og omverdensforståelse.
Kildekritik

Arbejde selvstændigt med historieopgaven

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER: Klasseundervisning, elevoplæg, gruppearbejde, skriftligt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SAMFUNDSFAG FORLØB 3: SAMLING ELLER SPLITTELSE

I dette forløb ser vi på, hvad der hhv. samler og splitter Danmark. Vi undersøger forskellige former for ulighed og sociale grupperinger med afsæt i Bourdieus teori om kapital og habitus. Vi undersøger forskellen på land og by og diskuterer sammenhængskraften i et land som Danmark. Vi undersøger udfordringerne for det såkaldte udkantsdanmark med Varde som case. Vi får besøg af formanden for social- og sundhedsudvalget i Varde Kommune, som vil gøre os klogere på de udfordringer en kommune som Varde står med i forhold til velfærdsopgaver og -udgifter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ulighed 28-01-2025
Fremlæggelse om Udkantsdanmark 04-02-2025
Velfærdsprioriteringer i Varde Kommune 21-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 SAMFUNDSFAG FORLØB 4: DEMOKRATI UNDER PRES

SAMFUNDSFAG FORLØB 4: Demokrati under pres - hvem bestemmer?

I dette forløb undersøger vi de forskellige demokratiformer og hvad der kan presse demokratiet i dag.
Vi undersøger styrker og svagheder ved forskellige former for demokrati, herunder det repræsentative element i demokratiet. Vi undersøger graden af demokrati i det store og i det små (hverdagsdemokrati) med afsæt i medborgerbegrebet, herunder rettigheder og pligter som borger i et demokrati.
Vi drøfter ligestilling og betydningen af samfundsudviklingen for ligestillingen mellem kønnene.
I forlængelse her af undersøgte vi mediernes rolle i et demokratisk samfund, herunder eget medieforbrug, Vi diskuterede sociale mediers betydning for demokratiet i forhold til, om de sociale medier styrker eller svækker demokratiet.
Som afslutning på forløbet repeterede vi det politiske system i Danmark, herunder folketing, regering, parlamentarisme og lovgivningsproces.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Miniforløb: Religionsfaglige begreber

Gennemgang af de religionsfænomenologiske begreber:
- Helligt og profant  
- Myter
- Ritualer
- Rent og urent

Ovenstående begreber kan og skal sættes i kontekst med de andre emner vi arbejder med

Materiale:
Religioner Lever s. 15-16 (Helligt og profant)
Religioner lever, s. 17-18 (Myter)
Religioner Lever, s. 18-22 (Ritualer)
Religioner Lever, s. 25-26 (Rent og urent)

Supplerende materiale:
- Visiting the western wall: https://www.youtube.com/watch?v=zmxrhsQc18lkQ
- 1. mosebog, 17, 1-14 (Omskærelsen)
- 3. mos, 11, 1-25 (Spiselove)
- Uddrag af "Jødiske spiselove", Esther Edelstein, S.T. Forlag,  2004

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 HISTORIE: EUROPAS HISTORIE. ET OVERBLIK.

Bryld, Carl Johan

Verden før 1914. Systime 2021

Side 9-27+37-55+67-70+73-79+79-86+91-98+101-07+110-15+123-134
135-157+ 161-183+ 187-208+218-232+232-246+251-273+ 275-292

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER: Historik, karakteristika af genren  

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER: Klasseundervisning, elevoplæg, gruppearbejde, skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Religion: Buddhisme

Buddhisme
Fokus:
- De grundlæggende buddhistiske begreber: Samsara, nirvana, karma, brahman/maya,  skandhaerne, lidelse, tantra og lama.

- forskellene på de tre buddhistiske retninger, Theravada, Mahayana, Vajrayana med et særligt fokus på den tibetanske buddhisme/vajrayana og herunder lamaen.

- forskellene på etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme, herunder inddragelse af Danmark og det senmoderne samfund, samt Lama Ole Nydahl

Pensum:

Lene Højholt: Tibetansk Buddhisme, s. 24-40, 68-74, 85-87

Tekster (også fra Højholt)
- Benarestalen
- Trungpa Rinpoche forklarer den tantriske oplevelse for vesterlændinge


Buddhisme i Danmark og Vesten (Jørn Borup): https://www.religion.dk/buddhisme/buddhisme-i-danmark-og-vesten

Etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme

Dokumentarer:
- Buddhas Budbringere (Buddha i Hellerup, fra min. 54:50- 1.18:40) (CFU)

Film: "Sorte Kugler", 2009

Supplerende materiale:
Construction and deconstruction of the mandala: https://www.youtube.com/watch?v=10084L3Pqsc
Full prostration in Bodh Gaya: https://www.youtube.com/watch?v=yWG0aJgGvXU&t=1s

Kort uddrag fra: Dalai Lama besøger Danmark og taler bl.a om  mindfulness: https://www.youtube.com/watch?v=DKx46OEonfY

Omfang: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 KS-Fælles: Islam, indvandring og integration

HISTORIE:
Fokus:
Udviklingen i Tyrkiet:
Osmannerrigets storhed og fald
Kemal Atatürks reformer
Medlemskab af NATO
Forholdet til EF/EU og udfordringerne med mangel på demokrati og menneskerettigheder.

Udviklingen i Danmark efter 1945:
Økonomisk stagnation efter krigen
Marshallhjælp, økonomisk opsving og de glade 1960’ere
Behovet for udenlandsk arbejdskraft, Kul-og Stålunion og EF-medlemskab
Fra landbrugsland til industri- og servicesamfund
Jordskredsvalg 1973
Udlændingeloven fra 1983 og de efterfølgende stramninger
Indvandring til Danmark og gæstearbejdernes vilkår i DK.


Materialer:
Kompendium:
Tekst 1: Indvandringen til Danmark efter 1945 (Madsen, M.fl, 2018, KS-bogen, Columbus)
Tekst 2: Tyrkiets historie. De tyrkiske gæstearbejdere: (Vestergaard, J. 2008, Kultur og
samfundsfagsbogen, Columbus)
Tekst 3 Udviklingen i Danmark efter 1945 (Søndberg, O, 1996, Danmarks historie, Systime)
Tekst 6: Jordskredsvalget (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/
vis/materiale/jordskredsvalget-1973 )
Tekst 7: Udlændingelove (htps://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/udlaendingelove-1983-2002/)

”Velkommen Mustafa”, Kronik af Jens Fisker fra Dansk Arbejdsgiverforening 1970, https://danmarkshistorien.lex.dk/Velkommen_Mustafa_-_kronik_af_direkt%C3%B8r_Jens_Fisker,_Dansk_Arbejdsgiverforening,_1970

Halils jagt på et godt liv startede i en dansk skurvogn: 'Du kan ikke bare ligge og sprælle, når livet gør ondt', DR.dk, 6. november 2019, https://www.dr.dk/mitliv/halils-jagt-paa-et-godt-liv-startede-i-en-dansk-skurvogn-du-kan-ikke-bare-ligge-og-spraelle

Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten i: Carl-Johan Bryld (2017): Civilisationernes verdenshistorie. (https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/index.php?id=358)

Kemalismen er truet i Tyrkiet, Kristeligt Dagblad, 02.08.2016, https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kemalismen-er-truet-i-tyrkiet

Afsnittene "Tyrkiet for tyrkere" og "Krigsforbrydelse eller folkemord?" i kapitlet Minoriteter i Tyrkiet i Deniz Kitir m.fl. (2014): Tyrkiet - historie, samfund, religion, Systime

Forlaget Munksgaard, 1992 (Folketal, erhvervsfordeling, vigtige økonomiske nøgletal, Skatter og offentlige udgifter, 1945-1972).

Tabel 61 A, B og F, alle fra: Friisberg, Claus: ”Kilder til det ny Danmark 1914-1992”, Forlaget Munksgaard, 1992 (Folketal, erhvervsfordeling, vigtige økonomiske nøgletal, Skatter og offentlige udgifter 1973-1984).

DR2 (2003): 100 års indvandring (1)
DR1 (2015): Tyrkiets to ansigter

Forløbet afsluttet med mini-eksamenstræning med følgende materialer:
1) Forsidebillede Den tyrkiske moske, Århus
2) Tale af Atatürk om reformering af det tyrkiske alfabet, 1928
3) 25-69-årige i parfamilier fordelt efter partnerens oprindelse. 2011, Danmarks Statistik.
4) Politiske kampagner, 2015 (Valgplakater med Soc.dem., Konservative og Radikale Venstre).
5) Født som muslim, "Nyt på tværs" nr. 1-2010
6) Mehmet tog turen fra Kayseri til Hammel, Midtjyllands avis, 22/12 2015.


Sider i alt: ca. 80 normalsider.




RELIGION:

Fokus:
Almen kendskab til Islams opståen, de seks trosartikler, de fem søjler, hadith og sharia, Hjarpes typologi over muslimer, euro-islam, mødet mellem islam og vesten, problemfelter i kulturmødet, herunder islam og demokrati.

Materialer:

Baggrundsmateriale
Maria Madsen, M.fl, 2018, KS-bogen, Columbus 2. udgave, s. 126 - 145.

Tekster

Jens Forman: ’Muslimernes religion – Tro, praksis og sharia’:

T2 - Koranen om Guds storhed
T6 - Profetens himmelrejse
T12 - Muslimsk koranforståelse
T22 - Renselse
T23 - Bønnens udførelse
T24 - Fastevejledning
T25 - Fastens betydning
T26 - Foran Kabaen
T27 - Arafat bønnen

Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund: MATERIALESAMLING til kultur- og samfundsfaggruppen på hf

T91 - Tariq Ramadan: Islam er en europæisk religion
T109 - Er islam og demokrati uforenelige størrelser
T110 - Moustapha Kassen og Akmal Safwat: Islam og demokrati

Film

5 skarpe om Islam

Omfang 40 sider

Samfundsfag

Fokus på Tyrkiets forhold til EU og indenrigspolitiske forhold i Tyrkiet, herunder menneskerettigheder.
Desuden fokus på levestandard, økonomi og sociale klasser.
Politiske partier i Tyrkiet og deres ideologiske udgangspunkt
Kvinder stillling i Tyrkiet
Recep Erdogans forvaltning af præsidentembedet i Tyrkiet

Der er lavet gruppe præsentationer på klassen om Tyrkiet og EU.

Materialer:

Faktalink: Tyrkiet og EU
Kitir, Deniz m. fl.
Nyeng, Ole: Den anatolske Putin

Omfang cirka 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 HISTORIE: Vikingetiden

Hovedpunkter - Vikingetid 800-1050
Skandinavien bliver en del af et stort, internationalt handelssystem
De første danske byer dukker op
Vandrelandsbyer bliver til permanente landsbyer
Danske vikinger retter vikingetogter mod især England og Frankrig
Danske vikinger erobrer dele af England, og mange bosætter sig der
En samlet kongemagt vokser frem
Danmark kristnes under indflydelse fra først Frankerriget og senere Tyskland


Materialer:

Følgende kapitler fra I-bogen: ”Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie”, https://danmark.systime.dk/
- Vikingetid 800-1050
- Landskab og bebyggelse
- Handel og byer
- Danmark og danerne
- Harald Blåtand og Jelling
- Nordboernes vikingetogter
- Den danske ekspansion
- Norske og svenske vikingetog
- Vikingetidens afslutning



De blodtørstige krigeres arv: Derfor er vikingetiden populær efter 1.000 år, https://natmus.dk/vorestid/de-blodtoerstige-krigeres-arv-derfor-er-vikingetiden-populaer-efter-1000-aar/

John  T. Lauridsen: "Vikingernes sande efterkommere" s. 95-103
og
uddrag af Lars Jørgensen: "Offer og kultpladser" (78-79 + 81-82)
i "Vinkler på vikingetiden"
Nationalmuseet & Skoletjenesten, forfatterne 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer