Holdet 2hf Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2hf Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Varde Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Thomas Jacob Bendixen
Hold	2025 Sa/2hf Sa (2hf Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Kriminalitet i det senmoderne Danmark
Titel 2	Er blokpolitikken forsvundet i dansk politik?
Titel 3	Demokrati og valg
Titel 4	Har vi stadig råd til velfærd?
Titel 5	Dansk økonomi i en usikker tid
Titel 6	Identitet i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Kriminalitet i det senmoderne Danmark

Undervisningsbeskrivelse
Fag / niveau: Samfundsfag B, HF
Titel: Kriminalitet i det senmoderne Danmark
Periode: 11.08.2025 – 24.09.2025
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Hold: 2hf Sa

1. Overordnet resumé
Forløbet undersøger kriminalitet i Danmark med fokus på omfang, udvikling, årsagsforklaringer og bandekriminalitet i det senmoderne samfund. Eleverne arbejder først med kriminalitetens udvikling, mørketal, kriminalstatistik og forskellige former for kriminalitet. Derefter rettes fokus mod teorier om, hvorfor mennesker bliver kriminelle, herunder SNAP-modellen, Merton, Sutherland og Hirschi. Forløbet kobles løbende til aktuelle cases om bander, utryghed, myndigheders indsats og konkrete fortællinger fra podcast og video. Senere udvides forløbet med perspektiver på bandemedlemsskab, anerkendelse, flow, neostammer og stigmatisering. Forløbet kombinerer kompendielæsning, statistik, podcast, video, teorianvendelse, storyboard-opgaver og mundtlige præsentationer.

2. Faglige mål
Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for, hvad kriminalitet er, og hvordan kriminalitet kan måles og analyseres. De skal kunne forklare centrale sociologiske teorier om kriminalitet og anvende dem på konkrete cases, herunder ungdomskriminalitet og bandekriminalitet. Derudover arbejder de med at læse figurer og tabeller, bruge statistik og aktuelle kilder samt formulere fagligt præcise mundtlige og skriftlige besvarelser. Forløbet styrker også elevernes evne til at formidle komplekse emner i præsentationer og storyboard-formater.

3. Kernestof
Forløbet omfatter først grundlæggende arbejde med kriminalitetens definition, typer og udvikling i Danmark. Her indgår forskellen mellem straffelov og særlove, udviklingen i den samlede kriminalitet, mørketal og brugen af kriminalstatistik. Eleverne arbejder også med egne data fra Statistikbanken og med figurer og tabeller om kriminalitet og voldskriminalitet, både nationalt og lokalt i Varde.

Dernæst arbejdes der med sociologiske og socialpsykologiske forklaringer på kriminalitet. Her indgår social arv, opdragelse, ADHD, primær og sekundær socialisering, internalisering, imitation og social indlæring. SNAP-modellen bruges som et centralt redskab til at forklare forskellige former for kriminalitet, herunder overlevelseskriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet og organisk kriminalitet. Figuren med SNAP-faktorer på side 8 bruges direkte i undervisningen til at koble forskellige faktorer til forskellige kriminalitetsformer.

Forløbet omfatter også tre centrale kriminalitetsteorier. Der arbejdes med Mertons belastningsteori og uoverensstemmelsen mellem mål og midler, Sutherlands teori om differentiel association, referencegrupper og social interaktion samt Hirschis kontrolteori med fokus på social kontrol, fejlslag og de sociale bånds betydning. Teorierne anvendes blandt andet i øvelser, cases og storyboard-opgaver, hvor eleverne skal forklare en persons vej ind i kriminalitet.

Et stort område i forløbet er rocker- og bandekriminalitet. Her arbejder eleverne med podcastserien om Værebros Hårde Kerne, udviklingen i bandekriminalitet, Bandidos, Hells Angels, LTF og Satudarah samt myndighedernes og politikernes reaktioner. Der arbejdes også med grænsekontrol, efterretningssamarbejde med Sverige, opløsning af Bandidos og ansigtsgenkendelse som kriminalitetsbekæmpelse. Forløbet kobles til begreber som utryghed, organisering, sociale dynamikker og rekruttering til bandemiljøer.

I den sidste del af forløbet udvides perspektivet med teorier om bandemedlemsskab og identitet. Her indgår Justitsministeriets forklaringer, Cohen, Bloch og Niederhoffer, Walter Miller, Goffmans teori om stigmatisering, Honneths anerkendelsesteori, Csikszentmihalyis flow-begreb og neostammer. Dermed knyttes kriminalitet ikke kun til lovbrud og kontrol, men også til behov for fællesskab, anerkendelse og identitet i det senmoderne samfund.

4. Materialeoversigt
Det centrale materiale er kompendiet “Kriminalitet og straf – fra drengestreger til bandekrig”, som bruges gennem hele forløbet. Derudover anvendes artikler om skudepisoder, bandekonflikter, ansigtsgenkendelse og svensk-dansk efterretningssamarbejde, videoer om blandt andet Mikkel og Bandidos, samt DR-podcastserien “Djævlen i detaljen – En blodig bande”. Der indgår også arbejde med Statistikbanken, rapporten “Rocker og bandesituationen i Danmark Q1 2024”, storyboard-værktøjer og figurer fra kompendiet. På side 18-21 fremgår desuden et større præsentationsforløb, hvor eleverne skal sammenfatte kapitel 1-4 i en mundtlig gruppefremlæggelse.

5. Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med kompendielæsning, figurlæsning, statistik, podcastanalyse, videoanalyse, udfyldningsopgaver, storyboard, kahoot og mundtlige præsentationer. Der er også fokus på elevfeedback, hvor mange af de løbende opgaver afleveres digitalt.

6. Skriftligt arbejde
Der er registreret to afleveringer i forløbet: “Kriminalitet - 1. del” med afleveringsfrist 04.09.2025 og “Kriminalitet: 2. del” med afleveringsfrist 09.09.2025. Derudover indgår der mange mindre skriftlige aktiviteter i elevfeedback, blandt andet om kriminalstatistik, teorier, podcast, bander, politik og storyboard-opgaver.

7. Særlige fokuspunkter
Der har i forløbet været særligt fokus på at forbinde klassiske kriminalitetsteorier med aktuelle danske cases. Derudover har forløbet haft fokus på bandekriminalitet som både socialt, politisk og sociologisk problem. Endelig har der været fokus på at styrke elevernes evne til at arbejde med data, teorier og cases på en måde, hvor de både kan analysere kriminalitetens udvikling og diskutere samfundets reaktioner på den.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kriminalitet - 1. del	04-09-2025
Kriminalitet: 2. del	09-09-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Er blokpolitikken forsvundet i dansk politik? Undervisningsbeskrivelse Fag / niveau: Samfundsfag B, HF Titel: Er blokpolitikken forsvundet i dansk politik? Periode: 25.09.2025 – 24.11.2025 Lærer: Thomas Jacob Bendixen Hold: 2hf Sa 1. Overordnet resumé Forløbet undersøger udviklingen i dansk politik med fokus på, om den traditionelle blokpolitik er under opløsning. Eleverne arbejder med partiernes historiske udvikling, partisystemet, blokdannelser, meningsmålinger, vælgervandringer og nyere tendenser til samarbejde hen over midten. Forløbet kobler klassiske teorier om partiadfærd og vælgeradfærd til aktuelle cases om regeringsdannelse, kommunalpolitiske emner og skillelinjer i dansk politik. Der arbejdes også med fordelingspolitik, værdipolitik, Minerva-modellen og det politiske kompas, så eleverne får redskaber til at forstå både partiernes strategier og vælgernes placeringer. Forløbet kombinerer tekstlæsning, figurer, artikler, elevøvelser og mindre skriftlige besvarelser. 2. Faglige mål Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale begreber og modeller om partier, blokpolitik og vælgeradfærd i dansk politik. De skal kunne forklare partiers funktion og udvikling, anvende teorier om partiadfærd og vælgeradfærd på konkrete politiske situationer samt analysere forskelle mellem fordelingspolitik og værdipolitik. Derudover arbejder de med at bruge figurer, tabeller, meningsmålinger og artikler som grundlag for samfundsfaglige analyser og med at formulere fagligt præcise mundtlige og skriftlige besvarelser. 3. Kernestof Forløbet omfatter arbejde med danske politiske partier, deres funktioner og historiske udvikling. Her indgår det klassiske fire-partisystem, Jordskredsvalget og fremkomsten af nye partier. Der arbejdes også med partityper som klassepartier, catch-all-partier, enkeltsagsorienterede partier, markedspartier, magtpartier og drømmepartier. Samtidig undersøger eleverne medlemstal og udviklingen i partiernes organisatoriske forankring. Derudover arbejdes der med teorier om partiadfærd. Her indgår Anthony Downs’ medianvælgerteori, Kaare Strøms model med vote-seeking, policy-seeking og office-seeking samt Molins model med interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, personfaktor og ydre faktorer. Teorierne anvendes på konkrete cases som Socialdemokratiets kursskifte, midterregering over midten og partiers strategiske valg i dansk politik. Et andet centralt område i forløbet er vælgeradfærd. Her arbejdes der med partiidentifikationsmodellen, rational choice-modellen og den sociologiske model. Eleverne arbejder også med class voting, kernevælgere, marginalvælgere, materialistiske og postmaterialistiske vælgere samt issue-voting med nærhedsmodel og retningsmodel. Disse perspektiver kobles til konkrete vælgercases og til analyser af, hvordan vælgerne orienterer sig i en situation, hvor blokpolitikken er mindre tydelig. Forløbet omfatter også politiske skillelinjer og værdimønstre. Her indgår fordelingspolitik, værdipolitik, Minerva-modellen og det politiske kompas. Eleverne arbejder med at placere partierne i et todimensionalt kompas og analysere, hvordan partier og vælgere kan ligge forskelligt på fordelingspolitiske og værdipolitiske dimensioner. De visuelle modeller på side 13, 18 og 19 bruges direkte i undervisningen til at tydeliggøre partiernes placeringer og til at vise, at blokpolitik ikke længere alene kan forklares ud fra én højre-venstre-akse. 4. Materialeoversigt Det centrale materiale er lærebogsmateriale fra Samf på B om danske partier, partiadfærd, vælgeradfærd, skillelinjer og Minerva-modellen. Derudover anvendes aktuelle artikler om borgerlige partier, blokpolitik, vælgervandringer og regeringsdannelse, DR’s meningsmålinger, partiernes medlemstal og kommunale emner i fx Varde og Frederiksberg. Der indgår også dokumenter om politiske partier, Medianvælgerteorien, Kaare Strøms model, Molins model, issue-voting, vælgeradfærd og fordelings- og værdipolitik. På side 18 ses Minerva-modellen, og på side 19 ses et politisk kompas, som eleverne bruger til at arbejde med partiernes placering i dansk politik. 5. Arbejdsformer Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med tekstlæsning, mindmaps, meningsmålinger, figurer, medlemstal, analyser af artikler, elevfeedback og forskellige placeringsøvelser med partier og vælgere. Der indgår også mere visuelle og elevaktive arbejdsformer som tidslinjer, politisk kompas og sammenligningsskemaer mellem teorier. 6. Skriftligt arbejde Der står ikke registreret egentlige afleveringer under “skriftligt arbejde” i Lectio for dette forløb. Til gengæld indgår der løbende mindre skriftlige aktiviteter i elevfeedback, blandt andet besvarelser om partiernes historie, teorier om partiadfærd, vælgeradfærd, fordelingspolitik, værdipolitik, kommunale emner, issue-voting og analyser af blokpolitikkens udvikling. Der indgår også test uden hjælpemidler med multiple choice og korte forklaringsspørgsmål. 7. Særlige fokuspunkter Der har i forløbet været særligt fokus på, hvordan dansk politik har bevæget sig væk fra en enkel opdeling i rød og blå blok. Derudover har forløbet haft fokus på sammenhængen mellem partiers strategiske adfærd, vælgernes prioriteringer og de nye fordelings- og værdipolitiske skillelinjer. Endelig har der været fokus på at give eleverne konkrete redskaber til at analysere dansk politik gennem både teorier, figurer, artikler og aktuelle eksempler.
Indhold	Kernestof: Lektie Modulets struktur Afsnit Lektier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Demokrati og valg Undervisningsbeskrivelse Fag / niveau: Samfundsfag B, HF Titel: Demokrati og valg Periode: 25.11.2025 – 17.02.2026 Lærer: Thomas Jacob Bendixen Hold: 2hf Sa 1. Overordnet resumé Forløbet undersøger demokrati, valg og politisk deltagelse med både dansk og amerikansk empiri. Der arbejdes med valgmåder, demokratiske styreformer, demokratiopfattelser og aktuelle udfordringer for demokratiet, særligt i USA. Eleverne arbejder blandt andet med det amerikanske valgsystem, Trumps påstande om valgsvindel, polarisering, negative campaigning og trusler mod demokratiet. Samtidig kobles forløbet til dansk demokrati gennem spørgsmål om direkte og repræsentativt demokrati, medborgerskab, tillid, korruption, opbakning til demokrati og demokratiets globale udbredelse. Forløbet kombinerer begrebsarbejde, videoanalyse, artikler, figurer, diskussioner og mindre skriftlige produkter. 2. Faglige mål Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale begreber og teorier om demokrati, valg og politisk deltagelse. De skal kunne forklare forskelle mellem forskellige valgmåder og demokratiopfattelser, analysere trusler mod demokratiske systemer og sammenligne danske og amerikanske demokratiske forhold. Derudover arbejder de med at anvende figurer, tabeller og aktuelle cases i samfundsfaglige analyser samt formulere fagligt præcise mundtlige og skriftlige besvarelser. 3. Kernestof Forløbet omfatter arbejde med valgsystemer og valgformer, herunder det amerikanske præsidentvalg, valgmænd, flertalsvalgsmetoden, forholdstalsvalgsmetoden og spærregrænse. Der arbejdes også med grundlæggende politiske skillelinjer som fordelingspolitik og værdipolitik. Derudover arbejdes der med demokrati som styreform. Her indgår repræsentativt demokrati, direkte demokrati, Dahls demokratiske kriterier, konkurrencedemokrati med Alf Ross, deltagerdemokrati med Hal Koch og senere også deliberativt demokrati med Habermas og begrebet kommunikativ rationalitet. Forløbet omfatter også forskellen mellem demokrati og autoritære styreformer samt medborgerskab med fokus på rettigheder og pligter, deltagelse, identitet og tilhørsforhold. Et centralt spor i forløbet er demokratiets udfordringer i USA. Her arbejdes der med valgsvindelsanklager efter præsidentvalget i 2020, demokratiske udfordringer i USA, politisk polarisering, negative partisanship og negative campaigning. Eleverne arbejder også med forklaringer på polarisering, herunder Katherine M. Gehl og Michael E. Porters model, samt med kampagneeksempler fra det amerikanske valg i 2024. Forløbet omfatter også demokratisk kultur og demokratiets styrke i Danmark og globalt. Her indgår World Values Survey om danskernes holdninger til demokrati, stærke ledere, eksperter og militærstyre, Freedom House om demokratiets globale udbredelse, samt materiale om tillid til regeringen, tillid blandt befolkningen og korruption i udvalgte lande. Dermed kobles demokrati som styreform til både institutioner, kultur og politisk legitimitet. På side 13-18 vises blandt andet figurer fra World Values Survey, som dokumenterer meget stærk dansk opbakning til demokratiet og markant afstandtagen fra militærstyre. 4. Materialeoversigt Det centrale materiale er lærebogsmateriale fra Samf på B om politik, demokrati og valg, herunder afsnit om politik, valgmåder, demokratiopfattelser og medborgerskab. Derudover anvendes DR Explainer-videoer og andre videoer om det amerikanske valgsystem, demokratiske styreformer og krisen i det amerikanske demokrati. Der arbejdes også med analyser og artikler om Trumps valgsvindelspåstande, polarisering i USA, negative kampagner og statsministerens nytårstale som eksempel på politisk kommunikation. Endelig indgår World Values Survey, Freedom House, OECD og Transparency International som empiri i arbejdet med danskernes demokratiske holdninger, tillid og korruption. På side 26 vises Freedom House-kortet over verdens frihedsgrader, som bruges til at diskutere demokratiets globale udbredelse. 5. Arbejdsformer Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med videoer, korte analyser, figurer, spørgsmål til tekstlæsning, diskussioner, Facebook-opslag, kommentarspor og mindre øvelser om demokratiopfattelser og styreformer. Der indgår også elevnære arbejdsformer som konkrete eksempler på direkte og repræsentativt demokrati, arbejde med tillid og demokrati i Danmark samt refleksion over globalisering, autoritære tendenser og demokratisk deltagelse. 6. Skriftligt arbejde Der står ikke registreret egentlige afleveringer under “skriftligt arbejde” i Lectio for dette forløb. Til gengæld indgår der løbende mindre skriftlige aktiviteter i elevfeedback, blandt andet besvarelser om valgmåder, demokratiopfattelser, trusler mod det amerikanske demokrati, polarisering, medborgerskab, demokratiets globale udbredelse og politisk kommunikation. Eleverne arbejder også med korte vurderinger, opslag og kommentarer med faglig kobling. 7. Særlige fokuspunkter Der har i forløbet været særligt fokus på at gøre demokrati konkret gennem sammenligninger mellem Danmark og USA. Derudover har forløbet haft fokus på aktuelle udfordringer som polarisering, negative kampagner, mistillid og svækkelse af demokratisk legitimitet. Endelig har der været fokus på demokratiets kulturelle forankring gennem arbejde med tillid, korruption, opbakning til demokrati og befolkningens holdninger til alternative styreformer.
Indhold	Kernestof: Lektier Modulets struktur Lektie Lektier: Lektie: Lektie - Fra igår Modulet struktur
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Har vi stadig råd til velfærd?

Undervisningsbeskrivelse
Fag / niveau: Samfundsfag B, HF
Titel: Har vi stadig råd til velfærd?
Periode: 18.02.2026 – 19.03.2026
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Hold: 2hf Sa

1. Overordnet resumé
Forløbet undersøger velfærdsstatens ideologiske grundlag og de udfordringer, den står overfor i dag. Eleverne arbejder med ideologierne liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme og kobler dem til spørgsmål om omfordeling, ulighed, statens rolle og velfærdens organisering. Der arbejdes videre med velfærdsmodeller, konkurrencestaten, koloniseringstesen og de interne og eksterne klemmer på velfærdsstaten. Forløbet kobles hele tiden til aktuelle diskussioner om skat, formueskat, arbejdsløshed, meningsmålinger, vælgerbevægelser og flertalsdannelse. Der indgår både tekster, videoer, figurer, cases, mindre undersøgelser og en storyboard-/filmopgave som afsluttende produkt.

2. Faglige mål
Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale ideologier og deres syn på stat, marked, civilsamfund og velfærd. De skal kunne forklare forskellige velfærdsmodeller og diskutere, hvordan ulighed, omfordeling og økonomiske og sociale udfordringer påvirker velfærdsstaten. Derudover arbejder de med at anvende figurer, cases, videoer og aktuelle politiske spørgsmål i samfundsfaglige analyser samt formulere fagligt præcise mundtlige og skriftlige besvarelser.

3. Kernestof
Forløbet omfatter først arbejde med ideologi, fordelingspolitik og værdipolitik samt med forholdet mellem marked, stat og civilsamfund. Her indgår begreber som systemverden og livsverden, forskellige former for rationalitet og ideologiernes opbygning og udvikling. Eleverne arbejder desuden med ideologiske idealtyper gennem spørgsmål og øvelser, blandt andet ideologitest og sammenligninger mellem liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme.

Derudover arbejdes der med centrale ideologiske positioner i velfærdsdebatten. Her indgår liberalismens menneskesyn, statssyn, laissez-faire, brugerbetaling og privatisering, socialismens grundtanker, merværdi, reformistisk socialisme og planøkonomi, konservatismens syn på familie, stat og samfundsorganisme samt socialliberalismens blandingsøkonomi og Keynes’ teori. Forløbet kobles også til partipolitiske udsagn, hvor eleverne identificerer ideologiske træk hos forskellige danske partier og tænketanke som CEPOS og Justitia.

Et andet centralt område er velfærdsstatens opbygning og udfordringer. Her arbejdes der med velfærdsstatens funktioner, omfordeling, residuale, selektive og universelle velfærdsmodeller samt progressiv skat. Eleverne arbejder også med gini-koefficienten som mål for ulighed; figuren på side 13 og igen på side 17-19 viser forskelle i indkomstulighed mellem udvalgte lande og bruges som grundlag for diskussion af, hvordan ulighed kan mindskes.

Forløbet omfatter desuden nyere udviklinger og udfordringer for velfærdsstaten. Her indgår konkurrencestaten, koloniseringstesen, målrationalitet, værdirationalitet og rationalitetens irrationalitet. Eleverne arbejder også med interne klemmer som individualiseringsklemmen, demografiklemmen og integrationsbyrden samt eksterne udfordringer som globaliseringsklemmen, brain drain/brain gain og EU-klemmen. Samtidig kobles emnerne til aktuelle politiske spørgsmål om meningsmålinger, vælgerbevægelser, flertalsdannelse og ideologiske forklaringer på arbejdsløshed.

4. Materialeoversigt
Det centrale materiale er lærebogsmateriale om ideologier, velfærdsstaten og dens udfordringer. Derudover anvendes dokumenter om ideologi og velfærd, politiske ideologier, velfærdstrekanten, velfærdsmodeller, konkurrencestaten og arbejdsløshed. Der indgår også cases om CEPOS og Justitia, artikler om formueskat og aktuelle politiske diskussioner, DR’s meningsmålinger, elevøvelser om flertalsdannelse og videoer om Fox News-indslaget om Danmark. På side 14-17 bruges blandt andet Trish Regan/Fox News-casen som afsæt for en kritisk analyse af den danske velfærdsmodel set udefra, og på side 13 ses figuren over gini-koefficienten i udvalgte lande.

5. Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med tekstlæsning, elevfeedback, ideologiske placeringsøvelser, videokritik, figuranalyse, diskussioner og anvendelse af aktuelle meningsmålinger. Der indgår også mere produktorienterede arbejdsformer, blandt andet storyboard og film om velfærd som afsluttende opgave.

6. Skriftligt arbejde
Der er registreret én aflevering i forløbet: “Storyboard og film om velfærd” med afleveringsfrist 19.03.2026. Derudover indgår der løbende mindre skriftlige aktiviteter i elevfeedback, blandt andet besvarelser om ideologier, velfærdsmodeller, gini-koefficient, konkurrencestaten, Fox News-casen, meningsmålinger og politiske flertal.

7. Særlige fokuspunkter
Der har i forløbet været særligt fokus på sammenhængen mellem ideologi og velfærdspolitik. Derudover har forløbet haft fokus på, hvordan spørgsmål om ulighed, skat, omfordeling og arbejdsløshed både er økonomiske og ideologiske. Endelig har der været fokus på at gøre velfærdsstatens udfordringer konkrete gennem aktuelle cases, figurer, videoer og elevnære diskussioner om, hvorvidt der stadig er råd til velfærd.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Storyboard og film om velfærd	19-03-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Dansk økonomi i en usikker tid Undervisningsbeskrivelse Fag / niveau: Samfundsfag B, HF Titel: Dansk økonomi i en usikker tid Periode: 20.03.2026 – 23.04.2026 Lærer: Thomas Jacob Bendixen Hold: 2hf Sa 1. Overordnet resumé Forløbet giver eleverne en grundlæggende indføring i dansk økonomi med fokus på, hvordan en moderne økonomi fungerer i en tid præget af usikkerhed, kriser og politiske indgreb. Der arbejdes med prisdannelse, markedsligevægt, det økonomiske kredsløb, konjunkturer, BNP, økonomisk vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance og de samfundsøkonomiske mål. Forløbet kobler den grundlæggende teori til konkrete cases som coronakrisen, energikrisen, krigen i Ukraine, hjælpepakker, finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, strukturpolitik, EU’s betydning for økonomisk politik, flexicurity, organisationsgrad og globalisering. Der arbejdes både med begrebsforståelse, figurer, små cases, aktuelle data og elevnære eksempler. 2. Faglige mål Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale økonomiske begreber og sammenhænge i dansk økonomi. De skal kunne anvende modeller og fagbegreber til at analysere konkrete økonomiske problemstillinger, forklare hvordan økonomiske kriser og politiske indgreb påvirker samfundsøkonomien, samt diskutere målkonflikter og økonomisk politik. Derudover arbejder de med at bruge figurer, tabeller og aktuelle data i en samfundsfaglig analyse og med at formulere fagligt præcise besvarelser. 3. Kernestof Forløbet omfatter grundlæggende mikroøkonomiske og makroøkonomiske emner. Der arbejdes med markedsligevægt, markedsmekanisme, udbud og efterspørgsel samt prisdannelse ved ændringer i markedet. Hertil kommer det økonomiske kredsløb og kredsløbsforstyrrelser, blandt andet i forbindelse med coronakrisen, skattelettelser og krigen i Ukraine. Eleverne arbejder også med produktion, tjenesteydelser og BNP samt med økonomisk vækst og problemerne ved at bruge BNP som velstandsmål. Derudover arbejdes der med de samfundsøkonomiske mål, herunder økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, lav arbejdsløshed, balance på de offentlige finanser, ligelig fordeling af velstanden, stabil inflation og balance på betalingsbalancen. I den forbindelse indgår begreber som konjunkturer, produktivitet, målkonflikter, konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, demand-pull-inflation, cost-push-inflation og betalingsbalancens delbalancer. Forløbet omfatter også økonomisk politik. Her arbejdes der med finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, multiplikatoreffekt, pengepolitik, rente, kreditgivning, time-lag, valutapolitik, fastkurspolitik og strukturpolitik. Der indgår også forskellen mellem keynesiansk og neoklassisk økonomisk teori. Disse emner kobles til cases om hjælpepakker, skattefri checks, højere dagpengesats, arbejdsmarkedspolitik og flexicuritymodellen. Endelig inddrages EU’s rolle i forhold til fællesmarked, valuta-, penge- og finanspolitik samt globalisering, outsourcing, interdependens, internationale koncerner, produktivitet og konkurrenceevne. 4. Materialeoversigt Det centrale materiale er lærebogsstof om økonomi, især afsnit om prisdannelse, det økonomiske kredsløb, konjunkturer, BNP, samfundsøkonomiske mål, finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, strukturpolitik, arbejdsmarkedspolitik, EU og globalisering. Derudover anvendes aktuelle artikler og cases om prisstigninger på byggematerialer, energihjælpepakker, skattefri checks, dagpengereform og dansk økonomi. Der arbejdes også med Danmarks Statistik, Statistikbanken, figurer over organisationsgrad og medlemstal i fagbevægelsen, DK-spillet/vismandsspillet samt elevnære hverdagseksempler om globalisering. På side 20-21 indgår blandt andet grafer over organisationsgrad i udvalgte industrilande og medlemstal i danske fagforeninger som empiri i arbejdet med arbejdsmarked og flexicurity. 5. Arbejdsformer Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og mindre gruppeøvelser. Eleverne arbejder med mindmaps, spørgsmål til læsning, forklaring af figurer, økonomiske cases, små beregninger, aktuelle data, modeller over kredsløbet og pilediagrammer om målkonflikter. Der indgår også simulationsarbejde i DK-spillet, arbejde med Statistikbanken og elevnære diskussioner af globalisering, arbejdsmarked og økonomisk politik. 6. Skriftligt arbejde Der står ikke registreret egentlige afleveringer under “skriftligt arbejde” i Lectio for dette forløb. Til gengæld er der løbende skriftlige aktiviteter og besvarelser i elevfeedback, blandt andet om prisdannelse, det økonomiske kredsløb, hjælpepakker, målkonflikter, finanspolitik, pengepolitik, betalingsbalance, EU og globalisering. Eleverne arbejder også med figurer, korte redegørelser, scenarier i DK-spillet og aktuelle data fra Statistikbanken. 7. Særlige fokuspunkter Der har i forløbet været særligt fokus på at gøre økonomiske begreber konkrete og anvendelige for HF-elever gennem aktuelle cases og hverdagseksempler. Derudover har forløbet haft fokus på sammenhængen mellem økonomiske kriser, politiske indgreb og de samfundsøkonomiske mål. Endelig har der været fokus på at forbinde dansk økonomi med arbejdsmarked, EU og globalisering, så eleverne kan se økonomi som noget, der både præger samfundet og deres egen hverdag.
Indhold	Kernestof: Lektie Modulets struktur Lektier lektie
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

Identitet i det senmoderne samfund

Undervisningsbeskrivelse
Fag / niveau: Samfundsfag B, HF
Titel: Identitet i det senmoderne samfund
Periode: 24.04.2026 – 13.05.2026
Lærer: Thomas Jacob Bendixen
Hold: 2hf Sa

1. Overordnet resumé
Forløbet undersøger identitet, socialisering og sociale relationer i det senmoderne samfund. Eleverne arbejder med grundlæggende sociologiske begreber som normer, roller, social kontrol og socialisering og bevæger sig derfra videre til sociologiske beskrivelser af overgangen fra det traditionelle samfund over industrisamfundet til det senmoderne samfund. Forløbet kobler disse udviklinger til teorier hos blandt andre Giddens, Ziehe, Rosa, Honneth, Goffman og Butler. Der arbejdes med identitet som noget socialt formet, refleksivt og foranderligt, og der sættes fokus på anerkendelse, acceleration, netværksliv, køn og performativitet. Forløbet kombinerer tekstlæsning, begrebsarbejde, cases, billeder, små videoer og eksamenstræning med synopsisarbejde.

2. Faglige mål
Eleverne arbejder i forløbet med at redegøre for centrale sociologiske begreber og teorier om identitet, socialisering og senmodernitet. De skal kunne forklare, hvordan identitet formes gennem sociale relationer og samfundsudvikling, anvende sociologiske teorier på konkrete eksempler og diskutere, hvordan sociale normer, anerkendelse, acceleration og køn påvirker individets livsbetingelser. Derudover arbejder de med at formulere fagligt præcise mundtlige og skriftlige besvarelser og med at forberede synopsis til eksamen.

3. Kernestof
Forløbet omfatter først grundlæggende sociologisk kernestof om socialisering, normer, værdier, social kontrol, sociale roller, rollekonflikter, internalisering og de primære, sekundære og tertiære socialiseringsprocesser. Der arbejdes også med dobbeltsocialisering, Mead-begreber som den bestemte anden, den generaliserende anden, jeg’et og mig’et samt konkrete øvelser om, hvordan social kontrol fungerer i forskellige hverdagssituationer.

Derudover arbejdes der med samfundstyper og sociale karakterer. Her indgår Gemeinschaft og Gesellschaft, familien i det traditionelle samfund, industrisamfundets ansigtsløse relationer og de typiske socialkarakterer myren, sneglen og kamæleonen. Eleverne arbejder med, hvordan socialisering og identitet ændrer karakter fra det traditionsstyrede og indrestyrede individ til det gruppestyrede og mere fleksible individ i det senmoderne samfund.

Et centralt område i forløbet er teorier om det senmoderne samfund. Her indgår Anthony Giddens med øgede valgmuligheder, adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer, ekspertsystemer, refleksivitet og ontologisk usikkerhed. Derudover arbejdes der med Thomas Ziehe og begreber som kulturel frisættelse, refleksivitet, formbarhed, stødpudezoner, subjektivisering, potensering, emblematisering og ontologisering samt med Hartmut Rosa og begreber som højhastighedssamfund, nødvendighedsdiskurs, konkurrencelogik, social kappestrid og forskellige former for acceleration.

Forløbet omfatter også identitet og anerkendelse i konkrete sociale sammenhænge. Her arbejdes der med Axel Honneths private, retslige og solidariske sfære samt begreber som gensidighed og usynlighed. Billederne på side 10 bruges direkte i en øvelse om anerkendelse i fitnesscenteret. Derudover arbejdes der med netværksindividet, zapperkultur, sociale arenaer og Turkle, samt med Goffmans begreber om identitet som social konstruktion, indtryksstyring, frontstage, backstage og performativ ageren. Endelig indgår kønsteori med skelnen mellem sex og gender, biologisk-essentialistiske og socialkonstruktivistiske kønsforståelser samt Judith Butler, queer, diskurs, heteroseksuel matrix, heteronormativitet og performativitet.

4. Materialeoversigt
Det centrale materiale er lærebogsstof om socialisering, identitet og det senmoderne samfund. Derudover anvendes dokumenter om anerkendelse og subkulturer, sociologiske teoretikere, synopsisarbejde og tidligere eksamensmateriale. Der indgår også små videoer, cases og billedmateriale, blandt andet øvelsen om Honneths anerkendelsessfærer i fitnesscenteret på side 10 og videoer, der bruges til at arbejde med Ziehes begreber om subjektivisering, potensering og ontologisering. På side 7-9 bruges konkrete hverdagseksempler til at koble Honneths teori om anerkendelse til elevers egen virkelighed.

5. Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem læreroplæg, klassesamtale, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med tekstlæsning, begrebsafklaring, socialiseringsøvelser, små cases, billeder, videoer og teorianvendelse på konkrete situationer. Der indgår også eksamenstræning, synopsisarbejde og arbejde med selvfundet materiale som led i forberedelsen til prøven.

6. Skriftligt arbejde
Der er registreret én aflevering i forløbet: “Synopsis + bilag” med afleveringsfrist 01.05.2026. Derudover indgår der løbende mindre skriftlige aktiviteter i elevfeedback, blandt andet om socialisering, det senmoderne samfund, Ziehe, Rosa, Honneth, Goffman og Butler.

7. Særlige fokuspunkter
Der har i forløbet været særligt fokus på, hvordan identitet formes i spændingsfeltet mellem sociale normer, personlige valg og samfundsmæssige forandringer. Derudover har forløbet haft fokus på at gøre abstrakte sociologiske teorier konkrete gennem cases, billeder, videoer og elevnære situationer. Endelig har der været fokus på at styrke elevernes evne til at anvende sociologiske teorier i eksamenslignende sammenhænge gennem synopsisarbejde og teoretisk begrebsanvendelse.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Synopsis + bilag	01-05-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb