Holdet 2025 sa/bu - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 sa/bu - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Varde Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Lars Brinch Andersen
Hold	2025 sa/bu (1bu sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ulighed mellem kønnene - grundforløb
Titel 2	Intro Samfundsfag C
Titel 3	Politik og demokrati
Titel 4	Politik og medier
Titel 5	Økonomiske udfordringer
Titel 6	Økonomi og velfærd
Titel 7	Eksamens forberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ulighed mellem kønnene - grundforløb Formålet med grundforløbet er at introducere eleverne til faget samfundsfag. Dette betyder, at eleverne introduceres til fagets arbejdsformer og metoder (kvantitative og kvalitative) i arbejdet med aktuel viden vedr. sociale fænomener. I forhold til grundforløbet Temaet ”Ulighed mellem kønnene” arbejder eleverne med alle 3 hovedområder indenfor faget - sociologi, økonomi og politologi. Hensigten er, at elever såvel tilegner sig og anvender viden indenfor kernestoffets områder som identitetsdannelse og socialisering, sociale og kulturelle forskelle, politiske partier i Danmark og politiske ideologier, politiske deltagelse, ligestilling mellem kønnene, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter Kernestof: • Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: ”Luk samfundet op!”, Columbus, 4. udgave, 2021. Siderne 10-19, 20-24, 29-37, 86-89, 100-106, 167-179. Links: • ”Kvindernes dom: Mænd overvurderer deres egen indsats i hjemmet” https://www.avisen.dk/maend-overvurderer-deres-indsats-i-hjemmet_411172.aspx • ”Mandlige lønmodtagere: Vi har masser af ligestilling”: https://fho.dk/blog/2019/03/08/mandlige-loenmodtagere-vi-har-masser-af-ligestilling/ • ”Kønskvoter er det stik modsatte af ligestilling” via linket: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11971317/koenskvoter-er-det-stik-modsatte-af-ligestilling/ • ”Kønsforskellene vokser: Mænd og kvinder stemmer ”historisk” forskelligt”, Altinget, 6.9.2019. https://www.altinget.dk/artikel/koensforskellene-vokser-maend-og-kvinder-stemmer-historisk-forskelligt • Danmarks Statistik, Tema om køn og ligestilling: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling#2 Film/TV: Dokumentarfilm: ”De perfekte piger”, DR TV (43 min.) ”Alle hader feminister: Er Ane gravid?”, DR TV, August 2020, afsnit 2 (om økonomi og ligestilling) https://www.dr.dk/drtv/se/alle-hader-feminister_-er-ane-gravid_290267 Kernebegreber: • Ligestilling • Kønsroller • Sociale mønstre • kønsrollemønstreret • Magt • Forskelsbehandling • Barsel • #MeToo (seksuelle krænkelser) • Samtykkelovgivningen • Binær kønsforståelse • Socialisering • Den primære socialisering • Den sekundære socialisering • Dobbelt socialisering • Socialiseringsarenaer • Sommerfuglemodellen • Normer • Formelle normer • Uformelle normer • Internaliseret (norm) • Sanktion • Social kontrol • Sociale roller • Rollekonflikt • Familietyper (teamfamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie og socialt akvarium) • Pierre Bourdieu - Habitus, kapitaler (økonomisk, social og kulturel), felt • Politiske ideologier - liberalisme, konservatisme og socialisme (menneskesyn, samfundssyn og statens rolle) • Økonomi • Forbruger • Prioriteringer • Maslows behovspyramide (mangel behov og vækstbehov) • Marked (udbud/efterspørgsel og markedsmekanismen) • Prisdannelse (pris/mængde - markedsligevægt) • Økonomiske kredsløb (Husholdninger, virksomheder, offentlig sektor, finansiel sektor og udland) • Skat Eksamensforberedelse: Under forløbet Eksamensforberedelse (se evt. nedenfor), arbejder eleverne med 2 træningseksamenssæt til forløbet ”Ulighed mellem kønnene”. Udover, at det skal være forberedende til samfundsfagseksamen, så fungerer denne del også som repetition til forløbet.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Intro Samfundsfag C Formål: Eleverne er blevet introduceret til C-niveau samfundsfag stx. Det faglige indhold og målsætninger er blevet gennemgået ved en opsummering af elevernes grundforløb "Ulighed mellem kønnene" (Se evt. pkt. ovenfor). Dertil har der været fokus på det forestående kommunalvalg.
Indhold	Kernestof: Lektie: Følg linket og gennemfør testen. Vi mødes på klassen Tag kandidattesten for Kommunalvalg 2025 - Altinget \| Nyheder, analyser og debat om dansk politik lektie: s. 121 - 125 i Luk samfundet op!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politik og demokrati Dette forløb "Politik og demokrati" skal ses i sammenhæng til det næste forløb "Politik og medier". Formålet med dette forløb "Politik og demokrati" er, at eleverne opnår viden omkring primært det danske demokrati og folkestyre og hvordan magten deles. De kernefaglige områder er bl.a. Den danske Grundlov (1849), det repræsentative demokrati i Danmark med 179 medlemmer af folketinget, negativ parlamentarisme mv. Da det er kommunalt valgår inddrages dette i elevernes undervisning, hvor der kort er fokus på demokrati/politik på forskellige niveauer - Nationalt (fx Statsniveau ved folketingsvalg), regionalt (fx regionerne) og lokalt (fx kommunalvalg). Ved det politiske område tages der udgangspunkt i Politik - den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund og hvordan lovgivning foregår. Målet for elevernes faglige kompetencer er, at eleverne oparbejder en sikkerhed i bl.a. forklarende modeller (fx magtens tredeling, lovgivningsprocessen mv.) som et redskab til at strukturere komplekse samfundsfaglige problemstillinger på et redegørende og undersøgende niveau. Kernestof: • Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: ”Luk samfundet op!”, Columbus, 4. udgave, 2021. Siderne 100 - 107, 112 - 120, 121- 140 Note: Arbejdsopgave ”Opgaver til Demokrati og politik.docx” indeholder link til Kaare Strøms model. Der er linket til opgaven nedenfor. Kernebegreber: • Politik • Demokrati (Folkestyre, Autokrati og teokrati) • Repræsentativt demokrati • Indirekte demokrati • Direkte demokrati • Konkurrencedemokrati • Deltagelsesdemokrati • Det politiske system • Magt (Direkte magt, indirekte magt, diskursiv magt, institutionel magt) • Magtens tredeling (den lovgivende magt (folketinget 179 folkevalgte medl.), den udøvende magt (Regeringen) og den dømmende magt. • Parlamentarisme - negativ parlamentarisme (Regeringen må ikke have et flertal imod sig) og positiv parlamentarisme (Regeringen skal have et flertal bag sig) • Politisk deltagelse • Den parlamentariske styringskæde • Valgmåder - forholdstalsvalg (DK/stemmeprocent) og flertalsvalg i enkeltmandskredse (USA/The winner takes it all) • Topartisystemer • Flerpartisystemer • Oppositionspartierne • Regeringspartierne • Støttepartierne • Lovgivningsprocessen (Initiativfasen, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen) • Politiske ideologier - liberalisme, konservatisme og socialisme (menneskesyn, samfundssyn og statens rolle) • Socialliberalisme • Partier • Klassepartier • Catch all-partier • Kernevælgere • Marginalvælgere • Issue-voting • Issue-ownership • Fordelingspolitik (venstre/højre, Rød/blå akse) • Venstreorienteret • Højreorienteret • Værdipolitik • Vælgeradfærd • Partiadfærd • Molins model • Kaare Strøms model - policy-seeking, vote-seeking og office-seeking
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs kapitel 6.3 Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt (s. 125 - 130) i Luk samfundet op. Arbejdsopgave: Forklar Figur 6.4 Eastons model af det politiske system og Figur 6.5 Magtens tredeling Lektie: Læs 6.4 Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system (s.130) til og med afsnittet Folketinget i den parlamentariske styringskæde (s.134) i Luk samfundet op!Det forventes at du kan følgende:- Forklare Figur 6.7 Den parlam Retsinformation Lektie: Læs fra afsnit "Regeringens rolle i den parlamentariske styringskæde" (s. 134) til og med afsnittet "Samspillet mellem Folketinget og regeringen: Lovgivningsprocessen" (s.137). Se dertil den vedhæftede video.Du skal kunne forklare: - Regering Dit Demokrati \| Fra idé til lov Lektie: Tjek, at du har styr på de klassiske ideologier fra grundforløbet "Kapitel 5 Politiske ideologier" s. 100 til og med 5.4 Socialisme s. 106. Dertil skal du læse afsnittet "Socialliberalisme" s. 107. Vi har to moduler og der bliver læsestof, de Undervisningen fortsættes... Du skal arbejde selv - opgaven uploades i starten af modulet. Opgaver til Demokrati og politik.docx description DRTV - Statsministerens nytårstale Lektie: Skim teksten til Figur 5.7 Molins model (s. 119 - 120 i bogen Luk samfundet op!). Dernæst skal du se statsministerens nytårstale (se vedhæftede video). Arbejdsspørgsmål: Hvordan er der sammenhæng mellem Molins model og Statsministerens nytårs Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2026
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Politik og medier Forløbet ”Politik og medier” tager afsæt i elevernes viden fra forløbet ”Politik og demokrati”. Dette betyder, at kernestoffet fra forløbet ”Politik og demokrati” indgår i dette forløb (se beskrivelse ovenfor). Det faglige fokus har primært taget udgangspunkt i mediernes rolle i politik og hvilken betydning ikke kun de klassiske medier (med redaktioner) har, men også de sociale medier har for borgerne og politikkere i forhold til fx at sætte den politiske dagsorden. Endvidere har forløbet haft fokus på at udvikle elevernes diskuterende kompetencer ved eksempelvis at have fokus på at diskutere, hvilken rolle medier spiller for demokratiet i Danmark, bl.a. ved at fokusere på fordele og ulemper ved sociale medier i dansk politik. Kernestof: • Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: ”Luk samfundet op!”, Columbus, 4. udgave, 2021. Siderne 152 - 166 (Kernestoffet fra forløbet ”Politik og demokrati”) Kernebegreber: • (Kernebegreber fra forløbet ”Politik og demokrati”) • Politik • Medie • Den fjerde statsmagt • Medieret kommunikation • Medialisering • Klassiske massemedier - den redaktionelle proces • Sociale medier • Fem nyhedskriterier - Aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation • Den politiske dagsorden (Figur 7.7 Model for kampen om den politiske dagsorden; 158) • Priming • Framing • Politisk kommunikation • Meningshorisont (Forståelsen) • Handlingshorisont (De rette politiske løsninger) • Politisk spin • Spinnokrati • Den demokratiske dialog • Digitale bobler • Shitstorme • Ekkokamre • Vagthund • Fake news • Mediernes rolle - Jagthund, Hyrdehunden og Redningshyrden
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs kapitel 7.4 Kampen om den politiske dagsorden (s. 157 - 160). Arbejdsspørsmål: Du skal kunne forklare begrebet den politiske dagsorden (forklar figur 7.7). Lektie: Læs kapitel "7.5 Politisk deltagelse og debat på sociale medier" og resten af afsnittet i Luk samfundet op (s. 160 - 166). Du skal bare skimme figurerne og modellerne. Arbejdsopgave til lektien: Skriv fagbegreberne op (Ordene, der overstreget Danmark var klar til kamp: Her er ordren til de danske soldater i Grønland Arbejdsopgave Politik og medier 1.docx description Du skal færdiggøre din forberedelse af det redegørende spørgsmål og det undersøgende spørgsmål i den arbejdsopgave vi tog hul på i sidste modul (Arbejdsopgaven er vedhæftet nedenfor). HUSK, at du maksimalt må bruge 30 minutter på forberedelsen og at Forløb 2 Tekstsæt 4.docx description Søren Gade advarer politikere og ansatte i Folketinget mod at bruge TikTok - Altinget Titel Lektie: Læs først din vurderings- og diskussionsopgave (Kun opgaveformuleringen). Dernæst skal du læse de to vedhæftede dokumenter og finde fordele og ulemper ved sociale medier og demokratiet. Vi skal arbejde indgående med: At diskutere. Arbejdssæt til diskussionstræning i samfundsfag C.docx description Lektie: Du skal kunne forklare Nøglebegreberne til kapitel 7 (se. s. 166 i Luk samfundet op). Dernæst skal du have overblik over, hvor langt du er med Arbejdsopgaven Politik og medier 1 (se evt. vedhæftede fil). Hvis du ikke var tilstede i sidste mod Søg i Chatgbt: Liste over begreber med forklaring til samfundsfag C angående medier. Oplistet alfabetisk En yderst sjælden art viser sig i Grønland
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Økonomiske udfordringer Udgangspunktet for forløbet er, at eleverne opnår basal samfundsøkonomisk viden. Her er der taget udgangspunkt i at Danmark er en lille åben økonomi, hvor åben betyder, at Danmark er afhængig i handel med andre. Udfordringer forløbet har fokuseret på er økonomisk ulighed og indkomstulighed. Her har eleverne arbejdet med Gini-koefficient i sammenhæng til BNP pr. indbygger. Konkret har eleverne skulle fortolke fx en Gini på 37 (0,37), hvor dvs. at 37 procent af indkomsterne skal fordeles på en anden måde for at opnå lighed. Målet har således været, at elevernes samfundsfaglige kompetencer udvikles til at forholde sig analytisk og undersøgende til bl.a. de økonomiske ulighedsmål BNP pr. indbygger (der påviser det generelle velstandsniveau) og ulighedsmålet Ginikoefficient (der påviser indkomstfordelingen, men ikke velstanden) Kernestof: • Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: ”Luk samfundet op!”, Columbus, 4. udgave, 2021. Siderne 167 - 195. Samt linket indhold (se nedenfor). • Kernebegreber: • Økonomi - At holde husholdning. Makroøkonomi (samfundsøkonomi) vs. mikroøkonomi (privatøkonomi) • Forbruger • Prioritering • Privatøkonomi • Behov - Behovspyramide (mangelbehov og vækstbehov) • Marked - Efterspørgsel/udbud • Markedsmekanismen • Prisdannelse - Pris/mængde - markedsligevægt • Det økonomisk kredsløb (Husholdninger, virksomheder, offentlig sektor, finansiel sektor og udland) • Skat - progressiv beskatning (Statens indtægter - De ca. 1300 mia. kroner) • Rente - prisen på penge (udlånsrente (større end) indlånsrenten) • Import • Eksport • Økonomiske mål • BNP - økonomisk vækst (Årlig vækst på ca. 2%, da priserne (inflation) stiger ca. 2%) i produktionen. Husk kritik: BNP tager ikke højde for økonomisk bæredygtighed. • BNP pr. indbygger - Husk kritik: Siger noget om velstand generelt, men ikke noget om fordelingen mellem indbyggerne. • Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse • Lav inflation • Ligevægt på betalingsbalancen - Betalingsbalancen er forholdet mellem import/eksport • Balance i den offentlige sektors budget • Bæredygtig udvikling og grøn vækst • Konkurrenceevne - holde lav inflation (prisstigninger og lønstigninger, så danske virksomheder kan konkurrere globalt) • Arbejdsmarkedet - Udbud/efterspørgsel på arbejdskraft (Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige) • Konjunktur arbejdsløshed • Strukturarbejdsløshed (søg begrebet: ”mismatch på arbejdsmarkedet” og inddrag det i forklaringen) • Sæsonarbejdsløshed • Friktionsarbejdsløshed • Konjunktursvingninger - BNP/Tid - Opgangskonjunktur/højkonjunktur vs. nedgangskonjunktur/lavkonjunktur. • Økonomisk recession • Finanspolitik - Den offentlige sektor kan politisk bestemmer at have eller sænke dets indtægter og udgifter • Ekspansiv/lempelig finanspolitik - lavkonjunktur • Kontraktiv/stram finanspolitik - højkonjunktur • Husk kritik af finanspolitik: Kontraktiv finanspolitik er politisk upopulært hos borgerne. • Pengepolitik • Ekspansiv pengepolitik - Renteniveauet sænkes • Kontraktiv pengepolitik - Renteniveauet hæves • Husk kritik af Pengepolitik: Den danske Nationalbank følger den ECB (den Europæiske Central Bank, grundet DK´s medlemskab af EU) • Strukturpolitik • Stramningsstrategien • Opkvalificeringsstrategien • Markedsøkonomi • Planøkonomi • Blandingsøkonomi • Ulighed - Indkomstulighed og økonomisk ulighed • Gini-koefficient
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs/genlæs fra grundforløbet afsnit 8.3 Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb. s. 172 - 179 i Luk samfundet op! Du skal kunne forklare Figur 8.4 Det økonomiske kredsløb. Læs kapitel 8.4 Hvad er god økonomi? s. 179 - 185 i Luk samfundet op! Arbejdsspørgsmål. Oplist og forklar fagbegreberne, der er markeret med gul. Note Du skal ikke læse/forklare figurerne i det læste. Lektie: Læs afsnit "8.5 Udsving i økonomien" s. 186 - 189. Du skal kunne forklare Figur 8.11. Vi starter med at opfriske det I havde sidst, hvor I skal arbejde med Danmarks Statistik. Medbring bogen "Luk samfundet op!" Carsten SohlJan Køpke ChristensenKenneth Fredslund Petersen Per Knudsen og Elsebeth BertignolSelma Bolø (og Lars Mogensen i starten)Kristian ThomsenSteffen LarsenFrida Bruun?Barbara KrarupJørgen KvistAnne Catherine Hoxcer NielsenPreben Friis-Hauge Samme lektie som sidste modul: Læs afsnit "8.5 Udsving i økonomien" s. 186 - 189. Dog skal du bruge 10 minutter på, at undersøge hvordan hhv. en høj- og lavkonjunktur kan resultere i. Du skal huske bogen "Luk samfundet op!". Lektie: Læs kapitel 8.6 Økonomisk politik s. 189 - 192 og forhold politikkerne til figur 8.11 (s. 187) eller din egen tegning af konjunkturer i økonomien. Dertil skal du "Opdatere" dig selv på det danske skattesystem (se Figur 8.5 s. 176 - Kan du den Lektie: Læs afsnit 8.7 Skal politikere blande sig i markedet s. 192 - 195 i Luk samfundet op!arbejdsspørgsmål: Forklar begreberne Markeds-, Plan- og blandingsøkonomi samt begrebet finanslov. Dertil skal du kunne forklare Figur 8.15. Ginikoefficient.docx description Lektie: Læs det vedhæftede dokument "Ginikoefficient" igennem (Husk, at du ikke behøver at kunne det i den grønne boks.). På denne baggrund skal kunne forklare ulighedsbegrebet Ginikoefficient.Dernæst skal du redegøre for indholdet af artiklen (se li Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik får udvikling til at fortsætte, siger professorer Arbejdsdokument med grupper Ulighed.docx description Færdiggør din egen forberedelse af arbejdsspørgsmålene i det vedhæftede dokument (Dit navn, står under spørgsmålet). Dertil skal du læse Figur 8.8 Forskellige typer af arbejdsløshed (s. 183) i Luk samfundet op! Arbejdsdokument til Arbejde og arbejdsløshed.docx description Du finder lektieopgaverne i det vedhæftede dokument. Du skal maksimalt bruge 10 minutter på den 3. opgave. Medbring bogen Luk samfundet op!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Økonomi og velfærd Forløbet tager afsæt i elevernes tilegnede samfundsøkonomiske viden fra det forrige forløb ”Økonomiske udfordringer”. Dette betyder, at de faglige kernebegreber også er indeholdt dette forløb (se evt. forløbet Økonomiske udfordringer). Indledningsvist tager forløbet afsæt i begrebet velfærd - at fare vel eller komme godt på vej. Dernæst har eleverne arbejdet med de klassiske velfærdsmodeller den universelle-, residuale- og korporative velfærdsmodel. Og på denne baggrund har eleverne undersøgt den danske universelle velfærdsmodels udfordringer. (Det skal noteres, at angående den danske universelle velfærdsmodels udfordringer, er immigrationsudfordringer undladt) Kompetencemæssigt har der været fokus på, at elevernes diskuterende kompetencer er blevet kvalificeret ved bl.a. at skulle forholde sig diskuterende til løsninger på den danske velfærdsmodels udfordringer og fordele og ulemper ved en velfærdsmodel kendetegnet som konkurrencestaten Afslutningsvist har eleverne gennem forløbet arbejdet med de taksonomiske niveauer - at redegøre (fx den universelle velfærdsmodel) at undersøge (fx undersøge de offentlige udgifter) og at diskutere (fx fordele og ulemper ved konkurrencestaten). Kernestof: • Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: ”Luk samfundet op!”, Columbus, 4. udgave, 2021. Siderne 196 - 220 (Samt kernestoffet fra det forrige forløb ”Økonomiske udfordringer) Kernebegreber (Herunder kernebegreber fra det forrige forløb ”Økonomiske udfordringer): • Velstand • Velfærd • Velfærdsbehov - Herunder behovspyramiden vækstbehov/mangelbehov • Velfærdstrekanten - staten, markedet og civilsamfundet • Offentlig service • Indkomstoverførelser • Den universelle velfærdsmodel (ideologisk socialisme - socialdemokratiske) • Den residuale velfærdsmodel (ideologisk liberalisme) • Den korporative velfærdsmodel (ideologisk konservatisme) • Velfærdsstatens udfordringer - intern/ekstern • Velfærdsstatens udgifter - Social beskyttelse • Demografisk udvikling - Den demografiske udfordring - forsørgerbyrden • Forventningspres - ulighed, velfærdsforsikringer og individualisering. • Nye familiemønstre • Stigende ulighed og marginalisering - (Note til forrige forløb ”Økonomiske udfordringer - BNP pr. indbygger og Gini-koefficient”) • Forandringer på arbejdsmarkedet - - flexicurity-modellen, arbejdsmarkedets parter (lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer), overenskomst (aftale mellem arbejdsmarkedets parter) • Global konkurrence og globalisering - outsourcing, stordriftsfordele og social dumping. • Nedskæringsstrategien • Udlicitere - offentlige serviceopgaver varetages af private virksomheder. • Brugerbetaling • Empowerment • Udvidelsesstrategien (Dog mindre behandlet) • Omprioriteringsstrategien • Konkurrencestaten • Konkurrencestatsvinderen vs. Konkurrencestatstaberen
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs s. 196 - 204 (Frem til afsnit 9.3 Velfærdsstatens udfordringer) i Luk samfundet op!Ud fra det læste skal du kunne følgende:Forklare begrebet velfærdForklare figur 9.1 Velfærdstrekanten - tre samfundsarenaer for behovsopfyldelseBeskrive og Stort offentligt overskud i 2024 Lektie: Skim det vedhæftede link igennem (maks. 10 min.) og gennemgå dine noter fra sidste lektion. I skal starte i gruppearbejde, som manglede sidst. Lektie: Læs kapitel 9.3 Velfærdsstatens udfordringer og kapitel 9.4 Velfærdsstatens interne udfordringer, dog kun til og med afsnittet "Den demografiske udfordring og nye familiemønstre (s. 204 - 207) i Luk samfundet op! - Forklar figur 9.7 Udfordri Pyramide Kort lektie: Du skal ved hjælp af det vedhæftede link definere begrebet "konkurrencestat". Medbring bogen Luk samfundet op. Konkurrencestat Økonomi og velfærd Velfærdsstatens udfordringer.docx description Færdiggør arbejdsspørgsmålene fra sidste lektion. Arbejdsspørgsmålene er også vedhæftet dette modul (se nedenfor)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Eksamens forberedelse Formålet med forløbet er dels, at det skal fungere som et "Brush up" af undervisningsindholdet i faget (Særligt grundforløbet) og dels at eleverne eksamenskompetencer opkvalificeres. Konkret betyder det, at eleverne har træning i at strukturere deres arbejde til eksempler på eksamensopgaver til samfundsfag C. Dertil træner eleverne at holde oplæg.
Indhold	Kernestof: Lektie: Du skal have styr på dine noter til forløbene økonomi og udfordringer, samt økonomi og velfærd. I luk samfundet op er det kapitlerne:8 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov samt kapitel 9 Velfærdsstat eller konkurrencestat (undtagen afsnitt Lektie:1. Se undervisningsbeskrivelsen til samfundsfag C i Lectio Eksamenstræningsopgave 3 Ulighed mellem kønnene.docx description Eksamenstræningsopgave 4 Politik og demokrati.docx description Eksamenstræning 1 Økonomi og velfærd.docx description Eksamenstræning 2 Økonomi og udfordringer.docx description Undervisningen fortsættes
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb