Holdet 1g mu (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Tobias Bødker Jacobsen
Hold 2025 mu/1g mu (1g mu)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Elementær nodelære
Titel 2 Pop
Titel 3 Groove
Titel 4 Klassisk
Titel 5 Blues

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Elementær nodelære

Elementær nodelære

Vi har taget udgangspunkt i Jakob M. Jensens nodelære-kompendie, begreberne vi har gennemgået er følgende:

Stamtonerne

Nodeværdier og rytmer

Helnode, halvnode, fjerdedel, ottendedel og sekstendedel.
Pulsslag og taktart
Takarter – 4/4, 6/8 og 3/4.
De lært om hvordan man læser trommenotation
Haihat, lilletromme og stortromme.
Vi hørte og skrev rytmer ned til Feelin blue og Billie Jean

Noder i g-nøglen
Huskeregler
Øvelse i nodelæsning – lille peter edderkop.
Løse fortegn – krydser og b’er

Bas-guitaren
De lærte om hvad bassens strenge er stemt i E-A-D-G,
De lærte om hvor tonerne er på bassen på bestemte bånd og strenge.

Intervaller & Akkorder
De lærte om sekunder, tertser, kvarter og kvinter.
De lærte om dur- & molakkorder


Materialer
https://jakobmjensen.dk/musikkurser/teori/nodelaere/Nodelaere.pdf

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pop

Popforløb

Pop
I forløbet har vi gennemgået udvalgte kapitler i bogen POP – teori og analyse på systime. Vi har kigget på definitionen af pop, hooks, breaks, gimmicks, form, rytmik, ostinater og begreber forbundet med kapitlet ”konteksten” – herunder musikforbrug og identitet, popmusikbranchen, autenticitet & pop og politik. I forløbet har vi også sunget pop bl.a. ”I want it that way” af Backstreet Boys og spillet ”tidsrejsen”, ”Mistletoe”, ”Last Christmas” for at få en forståelse for akkorder og form. Kapitlerne vi har gennemgået er: ”Musikken”, ”Hooks og gimmicks”, ”melodik”, ”harmonik”, ”produktion” & ”konteksten”. Vi analyserede sangen ”Don’t start now” af Dua Lipa, hvor vi primært fokuserede på hooks, rytmik, ostinater, gimmicks, melodik og form. Vi lavede en groove-analyse af nummeret med udgangspunkt i noden i bogen. Vi analyserede også ”Blinding Lights” af The Weeknd, for at få en forståelse for lifts og harmonik i en anden popsang. Vi lyttede også til ”Entré” af Lamin og ”Palace” af Julias moon og ”Too Sweet” af Hozier for at anvende ovenstående begreber.

Efterfølgende analyserede eleverne numre de selv spillede herunder ”Verden vågner” af Gilli og ”September” af Earth, Wind and Fire med henblik på at finde taktart, toneart, hooks/breaks/gimmicks & om det var modalharmonik eller ej. Vi så også på hvordan rappere er begyndt at synge fra 10’erne frem til i dag og hvordan autotune er gået fra at være en tydelig gimmick i Chers ”Believe” til at være et klangligt element i meget musik i dag og særligt i rapgenren. Sangeksempler her er ”Stronger” af Kanye, ”Verden vågner” af Gilli & Saveus og ”Stor mand” af Tobias Rahim.

Dernæst så vi på popmusikbranchen og diskuterede programmer som x-factor og hvor autentiske artisterne er som kommer ud, herunder One Direction og Olly Murs. Jeg gennemgik de industrier som musik berører herunder Radio og tv & film. Vi talte om hvordan radiomediet mistede sin status da tv-mediet blev mere udbredt og derefter gennemgik vi Bourdieus tre kapitaler økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital og symbolsk kapital. Vi diskuterede hvordan nogle popsange ikke gav meget social kapital i bestemte kredse, hvor popbranchen handler om penge – økonomisk kapital og for at komme ind i varmen skal man kende de rigtige social kapital eller gå viralt gennem et medie som tiktok. Vi diskuterede artister som Lil Nas, der ifølge flere artikler er en ”industry plant” og altså var signed før han lavede sin ”Yee Haw Challenge” sammen med sangen ”Old Town Road” på Tik-Tok. Vi talte om at Lil Nas’ opnåelse af symbolsk kapital gennem anerkendelse gav ham adgang til de andre former for kapital til at sprede sit budskab som homoseksuel sort kunstner og hvordan denne succes kan lede til tvivl omkring validiteten af hans autenticitet. Dernæst så vi på den musikalske ”persona” og hvordan personer som Prince & Madonna har anvendt et musikalsk univers med seksuelle undertoner som en markedsstrategi. Til sidst talte vi om meningen med x-factor og at det er lykkedes nogen at få succes f.eks. Martin der blev til Saveus.


Til sidst analyserede vi ”Don’t start now” med en anden vinkel – her undersøgte vi sangteksten og tematikken, sangens retrostil herunder discogenren i Thomas Hammers dokument ”Om disko og retro”. Vi så på ligheder i groovet og sounden mellem ”I will survive” og ”Don’t start now”. Vi så på hvilke værdier Dua Lipa står for – heriblandt rettigheder til LGBTQ+ samfundet og hendes autenticitet som artist. Her så vi også på Taylor Swift og hvordan hendes rolle i USA i den grad også er politisk, idet hendes status som verdensstjerne giver hende funktionen af at være talerør og inspiration for unge. Vi talte om PR-folkene i branchen og diskuterede om artister som Billie Eilish er autentiske, selvom det ikke nødvendigvis er hende der skriver sangene. Vi diskuterede også om Bob Dylan eller Cher virkede mest autentiske ud fra deres brug af effekter og deres personaer.  

Sange brugt i undervisningen
”I want it that way”, Backstreet Boys (1999).
”Tidsrejsen”, Caroline Castell (2014).
”Mistletoe”, Justin Bieber (2011).
”Last Christmas”, Wham (1984).
”Don’t start now”, Dua Lipa (2019).
”Blinding lights”, The Weeknd (2019).
”Entré”, Lamin (2025).
”Palace”, Julias Moon (2014).
”Too Sweet”, Hozier (2024).
”September”, Earth, Wind and Fire (1978).
”Believe”, Cher (1999).
”Stronger”, Kanye West (2007)
”Verden Vågner”, Gilli & Saveus (2022).
”Stor mand”, Tobias Rahim & Andreas Odbjerg (2023).  
”Old Town Road”, Lil Nas (2018).
”I will survive”, Gloria Gaynor (1978).
”Blowin’ in the wind” Bob Dylan (1963).

Bøger
Hamann, Martin. Hammer, Thomas. Lund-Olsen, Søren. Nielsen, Lasse. Reuter, Anders. Wallewik, Katrine (2025). ”2. Musikken”, ”2.1 Rytmik”, ”2.2 Hooks og gimmicks”, ”2.3 Melodik”, ”2.4 Harmonik”, ”2.9 Produktion”, ”3. Konteksten”, ”3.1 Musikforbrug og identitet”, ”3.2 Popmusikbranchen”, ”3.3 Autenticitet”, ”3.4 Pop og politik” i Pop – Teori og analyse. Systime.
Hammer, Thomas. https://thomashammer.dk/wp-content/uploads/2022/03/Om-disko.pdf. Sidst tilgået den 30. marts.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Groove

Groove

Vi startede med at repetere hvor forskellige trommer ligger i trommesystemet. De trommer vi primært har behandlet i analyserne er stortrommen, lilletrommen, haihat og bækken, samt disses placeringer i trommenøglen. Følgende begreber er blevet gennemgået.


Begreber:
Nodeværdier – helnoder, halvnoder, fjerdedele, ottendedele og sekstendedele.
Pulsmarkering
Lifts
Modrytme
Off-beats
Sammenfald
Komplementærrytmik
Clavesrytmik
Ostinater


Materialer:
Every breath you take (node)
Cake by the ocean (node)
Mr Blue sky (node)
Eksempler fra https://thomashammer.dk/wp-content/uploads/2024/01/Groove-analyse-2024.pdf  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klassisk

Klassisk forløb


I forløbet lærte eleverne om funktionsharmonik & melodisk analyse. De lærte grundfunktionerne, Tonika, subdominant, Dominant og parallelakkorderne, bidominanter og forudhold. Vi brugte en række sange som eksempler herunder Jens Vejmand, Nu er jord og himmel stille, ”I østen stiger solen op”, ”sig nærmer tiden”, og ”vågn op og slå på dine strenge” for at eksemplificere bueform, funktionsharmonik og forskellige melodiske karakteristika – disse var springbevægelser, trinvise bevægelser og bueform. Vi analyserede harmonikken og fraser/perioder i ”Für elise” af Beethoven og havde om wienerklassiken for at få et indblik i et klassisk stykke.



Links
Hammer, Thomas. Melodisk-analyse-begreber.  https://tartelet.dk/skriftlig-musik/M1/Melodisk-analyse-begreber.pdf. Lokaliseret den 14/1-2026.
Hammer, Thomas. Melodisk-analyse-de-enkle-raad.
https://tartelet.dk/musikanalyse/generel/melodik/Melodisk-analyse-de-enkle-raad.pdf.
Lokaliseret den 14/1-2026.
Grubbe, Lasse. Melodisk analyse. https://www.musikipedia.dk/melodisk-analyse. Lokaliseret den 14/1-2026.
Hammer, Thomas. Ole-sad-melodisk-analyse. https://tartelet.dk/skriftlig-musik/Ole-Sad-melodisk-analyse.htm. Lokaliseret den 14/1-2026.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Blues

Blues, C-niveau

I dette forløb har vi haft om hvordan slaverne kom fra Afrika til USA, deres antal og hvor de arbejdede de første mange år i sydstaterne. VI havde om afroamerikanernes musik – at trommer var forbudte og at der var mange stridigheder slaverne imellem, idet de ikke kom fra de samme områder i Afrika.

Vi havde om musikalske kendetegn ved blues – herunder blå toner, call and response, preaching, glidetoner/bends, falset som sangteknik, fuldregisterklang, melismer, growl, kromatik samt bluesskalaen. Vi havde om tolvtakters blues og tog udgangspunkt i ”Hound dog” af Elvis og ”Sweet Home Chicago” af Robert Johnson, hvor eleverne fik noder og skulle finde blå toner og analysere hvordan man kunne se at sangenes form var bygget op af et 12-takters blueskor. Vi analyserede St. Louis Blues for at identificere ovennævnte bluestræk og lytte til shuffle-rytmen. Vi analyserede også ”Backlash Blues” af Nina Simone og ”Hoochie Coochie Man” af Muddy Waters for at øve begreberne.


Sange brugt i undervisningen
”Hound dog”, Elvis Presley (1956).
”Sweet Home Chicago”, Robert Johnson (1936).
”St. Louis Blues”, W.C. Handy (1914).
”Backlash Blues”, Nina Simone (1967).
”Hoochie Coochie Man”, Muddy Waters (1954).


Bøger og Links

Grubbe, Lasse. Blå tone. https://www.musikipedia.dk/leksikon/blaa-tone. Lokaliseret den 24/2, 2026.
Grubbe, Lasse. Randregister. https://www.musikipedia.dk/leksikon/randregister. Lokaliseret den 24/2, 2026.
Grubbe, Lasse. Blues. https://www.musikipedia.dk/blues/fokus#:~:text=I%20nogle%20tilfælde%20bruges%20en,erstatning%20for%20den%20oprindelige%20akkord. Lokaliseret den 24/2, 2026.
Mørup, Bjarne (2008). Blues. Systime A/S.
Jensen, Jakob. Hammer, Thomas (1999). ”Soulens rødder” i Soul: sort musik i 1960’erne. S. 7-19. 2. udgave, 3. oplag. Systime A/S.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer