Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Katrine Thorkilsen, Lars Amdisen Bossen
|
Hold
|
2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Vikingetiden og national identitet
Til eksamen må anvendes ordnet.dk
Forløbet er en introduktion til historisk metode.
Fokuspunkter:
Hvilke motiver lå til grund for at Harald Blåtand lod sig døbe og overgik til Kristendommen?
Hvad kan Trelleborgene og andre byggerier fortælle om Harald Blåtands kongemagt?
Hvordan var samfundet opbygget i vikingetiden?
Hvad var forudsætningerne og motiverne for vikingetogterne?
Hvordan blev vikingerne fremstillet?
Hvorfor blev Vikingetiden genopfundet i 1800-tallet?
Hvordan er vikingetiden blevet brugt i eftertiden?
(48 ns.)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Historien om Danmark: "Vikingetiden" (dokumentar, DR)
-
Trelleborge -vikingetidens borge
-
Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: "Overblik - Danmarkshistorien i korte træk, Gyldendal 2010; sider: 19-25
-
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til Historie, systime; sider: 6-7
-
Blom, Mads m.fl. (2013): Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet; sider: 6-10, 87-90
-
Rigsarkivets kildekritik: Om tendens – Rubberstrup Pokalfinale 3
-
"Widukind-kilden":i : Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 42
-
Åby-krucifikset
-
Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til danmarkshistorien, Systime 2006; sider: 32-35
-
The Vikings Raid and Burn Lindisfarne Monastery THE VIKINGS SEASON 1
-
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus") skikke, ca. 922
-
Historiebrug af vikingetiden
-
Der er et yndigt land - Danmarks Nationalsang
-
Kong Christian stod ved højen mast (HD kvalitet)
-
Vikinger som branding i DK.pptx
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15,77 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Demokratiets udvikling
Fokuspunkter:
Hvad er det athenske demokrati?
Hvad var oplysningstiden et opgør med?
Hvilken betydning har oplysningstidens politiske ideer haft for eftertiden?
Hvilken sammenhæng er der mellem nationalisme og demokratiets indførelse i Danmark?
Hvordan fremstilles kvinders stemmeret i samtiden?
Hvordan har demokratiet udviklet sig i Danmark fra Grundlovens indførelse til 1953?
Hvordan har demokratibegrebet udviklet sig fra antikken til i dag?
Hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?
(59 ns.)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
DHO: Besættelsestiden
Som optakt til DHO er der arbejdet med samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen under besættelsen. Eleverne har haft valget mellem følgende opgaveformuleringer i DHO:
Opgave 1:
Hvordan fremstilles besættelsestiden i Danmark i film, litteratur og taler?
Opgaven skal indeholde:
• En redegørelse for i hvilket omfang danskernes hverdag blev berørt af den tyske besættelse i årene 1940-45.
• En analyse og fortolkning af digtet “Bare en regnvejrsaften” (1944) af Halfdan Rasmussen med fokus på en karakteristik af miljøet, nazisterne og modstandsfolkene. Inddrag i den forbindelse digtets sproglige virkemidler og formål.
• En kildekritisk analyse af selvvalgte korte uddrag af dokumentarfilmen “Danmark i lænker” (dec. 1945), med fokus på filmens fremstilling af hhv. danskerne og tyskerne.
• En diskussion af fremstillingen af besættelsestiden i Anders Fogh Rasmussens “Tale på Søværnets Officersskole, 29. August 2003, digtet og dokumentarfilmen. Inddrag herunder overvejelser om historiebrug.
Opgave 2:
Hvordan fremstilles modstandsbevægelsen i Danmark under besættelsen i film, litteratur og taler?
Opgaven skal indeholde:
• En redegørelse for modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig med særlig vægt på hvilke former for aktioner modstandsbevægelsen anvendte.
• En analyse og fortolkning af den illegale novelle “Mørklagt land. Der skaffes Vaaben” (1943) med fokus på fortælleteknik og en karakteristik af hovedpersonen Allan og hans deltagelse i modstandsbevægelsen.
• En kildekritisk analyse af John Christmas-Møllers radiotale fra september 1942 med særligt fokus på afsenderens syn på modstanden mod tyskerne.
• En diskussion af fremstillingen af modstandsbevægelsen i novellen, talen og i artiklen “Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen” (2015) af Rasmus Bo Sørensen.
(30 ns)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Frederiksen, Peter: "Vores Danmarkshistorie", Colombus 2021; sider: 217-222, 226
-
"Historien om Danmark: Det svære demokrati", DR, minuttal 00:25- 00:48.
-
Sørensen, Jacob: " Modstandsbevægelsen", 2019, s. 97-100, 107-110 og 114-115
-
Jeg glemmer det aldrig - en modstandsmands erindringer
-
Gregers Oldenburg: "Andst sogn under tyske soldaters indkvartering 1944-45" (kilden står i jeres kompendium).
-
Hans Edvard Teglers: "Kæmp for alt hvad du har kært, 1945, i: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime 2006, s. 207-209.
-
Vejen Lokalarkiv viser kilder fra besættelsen.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Demokratiets udvikling (fortsat)
Demokratiets udvikling og demokratiets udvikling (fortsat) opgives samlet til eksamen.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hassing, Anders (2011): Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, Natmus, Skoletjenesten; sider: 23-27
-
Delacroix, Eugene: "Friheden fører folket", 1830 (maleri)
-
"Grundloven, folket og magten: historien om Danmark", minuttal 13.55-27.00 (CFU).
-
Andersen, Lars m.fl.: "Fra oplysningstid til europæisk integration: Fokus kernestof i historie 2", Gyldendal 2016; sider: 132-136, 140-148
-
Kvindelig valgret 1849-1915
-
"Capitol-angrebet indefra - fire timer der ændrede USA", 2021 (dokumentar, CFU)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Korstogene
Alle tekster fra Hansen, Lars Peter Visti ”Korstogene – Idé og virkelighed”, Systime 2007.
7-24 + 41-43 + 47-54 + 60-63 + 69 (fra Jerusalems belejring) - 70 + side 90 (fra "Situationen tilspidses") - 91 + 103 (fra "Det femte korstog" -104 + 109-116
Kilder:
- Tekst 2 ”Forholdet mellem muslimer og kristne i Damaskus omkring år 700 (o. 880)”. Side 44-45
- Tekst 7 ”En arabisk Vurdering af årsagerne til det første korstog (o. 1230). Side 59
- Tekst 20. Brev fra Frederik Barbarossa til Saladin[..]. Side 105
- Tekst 21 "Saladins svar til Barbarossa […]" Side 105-106
- Tekst 25 "Jerusalens fald i 1244[…]". Side 117
Film: Kingdom of Heaven af Ridley Scott, 20th Century Fox, 2005
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
15,92 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Middelalder og Renæssance
Forløb Middelalder og renæssance korstog og opdagelser
Frederiksen, Peter et al: ”Grundhold til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime 2013 (GTH).
Danielse, Kim Beck et al ”Fokus – Fra antikken til Reformationen”, Nordisk Forlag 2007 (FFAR)
1. modul: (GTH) s. 111 – 114
2. modul: (GTH) s. 114 – 119
3. modul: (GTH) s. 119 – 121 + kilde 28 s. 136
4. modul: (GTH) s. 124 – 125 + kilde 40 s 158-159 + kilde 41 s. 159
5. modul: (GTH) s. 161 – 164
6. modul: (GTH) s. 164 – 169
7. modul: (GTH) s. 169 – 172
8. modul: (GTH) s. 173 – 177
9. modul: (FFAR) s. 156 – 160 + kilde 1 ”Om menneskets værdighed – Giovanni Mirandola”, 1486
10. modul: (FFAR) s. 160 – 167
11. modul: (FFAR) s. 167 - 172
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs side 1-5 i kompendiet "Middelalder og Renæssance" Mens I læser, skal I besvare følgende spørgsmål:
-
Kompendium Middelalder og Renæssance.pdf
-
Læs i kompendiet side 6-11. Mens I læser, skal I svare på følgende spørgsmål:
-
Læs side 12-14 i kompendiet. Mens I læser, skal I besvare følgende spørgsmål:
-
Læs i kompendiet side 16-17. Ingen læsespørgsmål, fordi teksten er så kort :-)
-
Læs side 20-24 i kompendiet. Mens I læser, skal I besvare følgende spørgsmål:
-
Læs i kompendiet side 25-30. Ingen læserspørgsmål
-
Læs i kompendiet side 31-34. Mens I læser, skal I besvare følgende spørgsmål:
-
Læs i kompendiet side 35-39. Besvar følgende læsespørgsmål:
-
Læs i kompendiet side 40-44. Der er den del gentagelse, så det er en ret nem tekst. Mens I læser, skal I lægge særligt mærke til følgende:
-
Afsnit
-
Læs i kompendiet side 47-54. Mens I læser, skal I
-
Læs i kompendiet side 55-60. Mens I læser, skal I fokusere på følgende:
-
Jeopardy
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Imperialismen og afkolonisering
Fokuspunkter:
Hvad var forudsætningerne for imperialismen?
Hvilke motiver lå til grund for imperialismen?
Hvad er Berlinkonferencen?
Hvorfor fik kong Leopold frataget fristaten Congo?
Hvordan forløb koloniseringen af Matabeland og Kenya?
Hvordan forløb afkoloniseringen?
Hvorfor har det været svært at skabe en fælles national identitet i de tidligere kolonier?
I hvilken grad skyldes udfordringer i de tidligere kolonier i dag arven efter imperialismen?
Skylder Danmark Grønland en undskyldning for kolonitiden?
(59 ns.)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Smitt, Thorkil m.fl.: Verdenshistorie 1 fra klassisk til førmoderne tid, Lindhardt og Ringhof, 2017; sider: 56-58
-
Smitt, Thorkil M.fl: "Verdenshistorie 2 - fra moderne til nyeste tid, Lindhardt og Ringhoff 2017; sider: 75-91
-
Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2008; sider: 113-118
-
Kipling, Rudyard: "The White Man's Burden", 1899 (1. strofe).
-
"Salmonsens konversationsleksikon", 1890erne, i: Den hvide mands byrde, Gjellerup og Gad, 1983.
-
Cecil Rhodes: "Den hvide mands byrde".
-
"Den hvide konge" (dokumentar)
-
Grubb, Ulrik m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal 2012; sider: 148-156, 158-162
-
Kampen om historien | Kolonimagt og selvforståelse | DR LYD
-
Martin Kimanis tale til FN's sikkerhedsråd, 2022
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Hitlers vej til magten og Holocaust
Fokuspunkter:
Hvad er nazismen?
Hvorfor kom Hitler til magten i Tyskland i 1933?
Hvorfor var Strasser-fløjen en trussel mod Hitlers magt?
Hvordan forbedredes økonomien i Tyskland efter nazisternes magtovertagelse?
Hvordan konsoliderede nazisterne deres magt efter 1933?
Hvordan var livet under det tredje rige?
Hvordan var jødernes forhold i Tyskland fra 1933-39?
Hvordan udvikledes jødeforfølgelser sig til Folkedrab?
Hvordan formidles Holocaust i film?
Eleverne har i grupper arbejdet med selvvalgte emner til Jødeforfølgelser og Holocaust. De har anvendt fremstillingsmateriale og kilder fra Folkedrab.dk. De har opstillet
problemstillinger til kilderne og besvaret dem.
(49 ns. samlet)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Hitlers vej til magten og Holocaust (fortsat)
Opgives som et samlet forløb sammen med forløbet fra 2.g "Hitlers vej til magten og Holocaust"
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Turen går til Rom
Optakt til studietur til Rom med samfundsfag med fokus på Romerriget, renæssancen og fascisme. Klassens udvekslingselev fra Italien holdt oplæg om fascismen i Italien dengang og i dag.
(18 ns)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Den kolde krig
Fokuspunkter:
Hvad er den kolde krig?
Hvorfor brød den kolde krig ud?
Hvorfor opførte DDR Berlinmuren?
Hvordan var forholdet mellem USA og USSR i 1980'erne?
I hvilken grad skyldes den kolde krigs afslutning USA's styrkepolitik over for Sovjet?
Er der udbrudt ny kold krig mellem Rusland og Vesten?
Som afslutning på forløb har eleverne fået udleveret et bilagssæt, som de skulle opstille problemstillinger til og besvare.
(65 ns.)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Begreber til: Ideologiernes tidsalder | Ideologiernes kamp
-
Smitt, Thorkil M.fl: "Verdenshistorie 2 - fra moderne til nyeste tid, Lindhardt og Ringhoff 2017; sider: 108-110
-
Søndberg, Olaf m.fl.: "Grundbog til historie: Fra kold krig til globalisering", Systime 2019; sider: 15-28, 74-77, 149-156, 161-171
-
Churchills jerntæppetale, 1946, i "Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, Systime 2009, s. 38
-
David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965, i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv.
-
Melvyn P. Leffler om baggrunden for Den Kolde Krig, 1994, i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv.
-
Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964, i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv.
-
Andersen, Lars m.fl.: "Fra oplysningstid til europæisk integration: Fokus kernestof i historie 2", Gyldendal 2016; sider: 53
-
Video: Uffe Ellemann-Jensen om Den Kolde Krigs afslutning | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
-
"Tolkninger af afslutningen på den kolde krig" (kompendium)
-
Tekst 38 - Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen (uddrag) | Den kolde krig
-
Tekst 39 - Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA (uddrag) | Den kolde krig
-
Billede af underskrift af INF-aftalen, 1987
-
Tekst 40 - Bogomolov-kommissionens betænkning om Østeuropa | Den kolde krig
-
Bruttonationalprodukt i USA og USSR” og ”Bruttonationalprodukt pr. indbygger i USA og USSR” | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
-
Nej, vi er ikke midt i en ny kold krig – men vi skal tage resten af verden mere alvorligt end hidtil
-
"Panik i Paris", Deadline, DR, 2024
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20,85 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Fra fattighjælp til velfærdsstat
Fokuspunkter:
Hvorfor ændredes synet på fattigdom i slutningen af 1800-tallet?
Hvilken betydning fik Steinckes socialreform for den danske velfærdsstats udvikling?
Hvad var argumenterne for at sterilisere "degenerative elementer" i samfundet i 1930erne?
Hvad er sammenhængen mellem socialreformen og pigehjemmet på Sprogø?
Hvilken betydning fik Steinckes socialreform for den danske velfærdsstats udvikling?
Hvilken betydning har Socialdemokratiet haft for velfærdstatens udvikling?
Hvad var årsagerne til, at den universelle velfærdsstat blev etableret i Danmark efter 2. Verdenskrig?
Hvad karakteriserer den danske velfærdsstat?
Hvilke argumenter er blevet fremsat for og imod velfærdsstaten?
Hvordan har sociallovgivningen ændret sig fra 1800-tallet til i dag?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for i dag?
(59 ns.)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 - fra Grundlov til Socialreform
-
Andersen, Lars: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus: kernestof i historie, Gyldendal 2006; sider: 48-50, 53-62
-
Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: "Overblik - Danmarkshistorien i korte træk, Gyldendal 2010; sider: 107-109
-
Andersen, Lars m.fl.: "Fra oplysningstid til europæisk integration: Fokus kernestof i historie 2", Gyldendal 2016; sider: 50-53
-
Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til danmarkshistorien, Systime 2006; sider: 250-255
-
Jensen, Stine G.: Pigerne fra Sprogø, Lindhardt og Ringhof 2024, s. 7, 21-23, 34-40
-
Velfærdstatens udfordringer
-
Bilagssæt prøveeksamen
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Kronologiforløb
Kronologiforløbet har haft fokus på repetition af historiens lange linjer, periodisering perspektivering og opsamling af forløb.
(38 ns.)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til danmarkshistorien, Systime 2006; sider: 286-294
-
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime s. 255 -258
-
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime s. 255 -260
-
Frederiksen, Olsen, Søndberg: Grundbog til historie Fra de store revol, Systime; sider: 313-318
-
Søndberg, Olaf m.fl.: "Grundbog til historie: Fra kold krig til globalisering", Systime 2019; sider: 311-323
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/186/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73852059345",
"T": "/lectio/186/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73852059345",
"H": "/lectio/186/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73852059345"
}