Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Allan Ølgaard Thomsen
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Renæssancen og den nye verden I
Titel 3 DHO - Besættelsen
Titel 4 Renæssancen og den nye verden II
Titel 5 Amerikansk identitet og selvforståelse
Titel 6 Velfærdsstaten og dets lutherske rødder
Titel 7 Den romerske republik
Titel 8 Folkedrabets århundrede
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Grønland og Danmark - Fra koloni til selvstyre

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Dette forløb handler om vikingetiden og grundlæggende historisk metode, herunder periodiseringer, hvad er en kilde, og bl.a. fire vigtige metodiske begreber: afsender, modtager, tendens og formål.

I forløbet med vikingetiden er der arbejdet med bl.a.:

* Vikingernes klasser og trælle
* Erobringen af England
* Arabernes beskrivelse af vikingerne
* Var vikingerne primært handlende, krigere eller bønder?
* Harald Blåtand og Jellingestenen
* Hvorfor blev vikingerne kristne?
* Vikingetiden som historisk konstruktion
* Historiebrug: Nutidig "brug" af vikinger og vikingetiden

Omfang: Ca. 50 sider.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Renæssancen og den nye verden I

Europæerne drog i årene omkring 1500 ud i verden og mødte bl.a. de syd- og mellemamerikanske folkeslag, som de underlagde sig med forskellige midler og teknologiske forspring.

Det førte en række kulturmøder og kultursammenstød med sig, og der er i forløbet læst kilder, hvor Motecuzoma og aztekerne møder spanierne og Hernan Cortez. Men med hvilken ret mente europæerne, at de bare kunne underlægge sig andre folk?

Første del af forløbet  - FØR DHO - fokuserede på de nye opdagelser, både fysiske og videnskabelige, primært syd- og mellemamerika (den nye verden), men også behandledes det heliocentriske vs. det bibelske (geocentriske) verdensbillede, reformationen, humanismen m.fl., samt også de problemer det afstedkom for både kirken og videnskabsmændene.

Andel del - EFTER DHO - var et projektarbejde omkring Processen i Valladolid (1550-51), hvor man i Spanien ad rettens vej afgjorde om indianerne i Syd- og mellemamerika var rigtige mennesker eller ej. Vi forberedte retssagen som et rollespil på klassen, hvor eleverne fik tildelt forskellige roller. Den ene del af klassen var advokater for og tilhængere af de las Casas humanistiske syn på indianerne og dermed fortalere for indianerne som gode, kristne mennesker. Den anden fløj bestod af Sepulveda-tilhængere, der talte aristokratiets og encomienda-systemets sag.

Omfang: Ca. 60 sider.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 3 DHO - Besættelsen

Eleverne kunne vælge mellem to opgaver, den første specifikt om modstandsbevægelsen og den anden om besættelsestiden generelt. Efter opgaven på ca. 6-7 sider afsluttedes DHO-forløbet med en individuel mundtlig årsprøve i juni.

Undervejs i DHO-forløbet havde klassen fokus på følgende emner i historie:

* 9. april og den begrænsede danske modstand
* Begrænsninger i hverdagen (mørklægning, rationering, udgangsforbud, censur, kørselsforbud etc.)
* Samarbejdspolitikken og den folkelige opbakning til det
* Christmas-Møller vs. Buhl (argumenter hhv. for og mod sabotage)
* Forskellige former for modstand: industri- og jernbanesabotage, likvideringer og den illegale presse, der alle kan anses som aktiv modstand, men også den passive modstand som f.eks. den kolde skulder, kongemærket, alsang og Chr. X's undladen at gøre honnør til de tyske soldater.
* Samtidens og eftertidens "brug" af besættelsen, og hvordan synet på modstandsbevægelsen har ændret sig.

Som optakt til DHO-forløbet blev der lavet en valgfri filmaften, hvor hele 1g årgangen kunne se "Under Sandet", om minerydningen langs Vestkysten efter besættelsen, hvor unge tyske soldater blev tvunget til at rydde strandene for de miner, som tyskerne havde lagt ud under krigen for at forhindre en britisk/allieret landgang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 5 Amerikansk identitet og selvforståelse

For at forstå amerikanerne og deres tankegang, er der en række begreber og idéer, der har været med til at skabe det USA vi kender i dag, som vi bliver nødt til at forstå. F.eks. hvordan kan man som land vælge Donald Trump som præsident, og hvad er det ved Trump, der fanger amerikanerne? Ved at lytte til Trumps taler vil man kunne høre en længsel til det USA, der engang var, samt en længsel efter nogle af de værdier, der ligger dybt rodfæstet i forståelsen af at være amerikaner og være bosiddende i USA. Måske netop derfor var han i stand til at vinde, og sloganet "Make America Great Again" understreger denne længsel tilbage til en stor, svunden æra. Så derfor, for at forstå amerikanernes forhold til Trump, skydevåben, immigration, sundhedssystemet etc. er det en fordel at kende til og forstå det tanke- og værdisæt, der historisk set ligger til grund for skabelsen af det USA vi kender i dag.

Forløbet er opdelt i fire temaer/emner:

A. Manifest Destiny og American Exceptionalism
B. Pioneer- og nybyggerånden, samt the Frontier
C. E pluribus unum + melting pot (herunder segregation)
D. Fra Monroe-doktrinen til Truman og Bush.

Omfang: Ca. 50 sider

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16,62 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Velfærdsstaten og dets lutherske rødder

Det siges at der kan trækkes en nogenlunde lige linje mellem den Lutherske reformation og teologi i første halvdel af 1500-tallet og den universelle velfærdsstat vi har i dag. Nogle hævder også at lutheranismen bor dybt og solidt i den danske nationalkarakter, og at vi i dag – uden at tænke over det – opfører os næsten som Luther foreskrev det for 500 år siden, blot uden at gå i kirke.

Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål:
- På hvilken måde ændrede reformationen Danmark?
- Hvordan har vi set på og behandlet fattige over tid?
- På hvilken måde var socialreformen i 1933 et brud med hidtidig praksis?
- Har Luther betydning for hvordan vores velfærdsstat ser ud i dag?

Forløbet har følgende historiske temaer som omdrejningspunkt:
- Reformationen og den Lutherske inspiration.
- Fattigvæsen og filantropisk næstekærlighed.
- Udenlandske beskrivelser af Danmark og danskernes nationalkarakter.
- Industrialisering, urbanisering og dets konsekvenser.
- Socialreformen i 1933.

I arbejdet med dette forløb laver vi en række faglige overlap. Vi er nødt til at bevæge os ind på religionens område for at få en basisforståelse for den lutherske teologi med f.eks. to-regimentelæren, det dobbelte kærlighedsbud og hvordan mennesket opnår frelse. Der arbejdes også med elementer fra samfundsfag for at besvare ovenstående spørgsmål omkring velfærdsstaten anno 2024, bl.a. velfærdsmodellerne, velfærdstrekanten og medborgerskabsbegrebet.

Omfang: ca. 55 sider

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21,77 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Den romerske republik

I løbet af de ca. 1200 år Romerriget eksisterede, oplevede Rom at vokse sig fra en mose mellem syv høje til centrum for verdens indtil da største imperium. Rom var uovertruffen når det kom til bygningsværker, underholdning og kultur, og Rom har med sine opfindelser, idéer og monumenter inspireret folk helt op til vor tid.

I dette forløb om Romerriget vil der først være et kort fokus på de tre perioder (kongedømmet, republikken og kejserdømmet), herunder også en kort indføring i måden Romerriget blev ledet på og navnene for de forskellige embedsmænd. Herigennem fandt vi ud af at der var en form for demokrati i den romerske republik, men at det dog var forbeholdt adelen at bestride embedsposterne, og at oligarki derfor også kan bruges som betegnelse for styreformen.

Republikken og dens undergang vil være omdrejningspunktet for forløbet. For at forklare dette vil bl.a. de puniske krige, slavernes arbejde og betydning, manglende jordreformer, patron-klient forholdet og de rige familiers kamp om magten være de primære fokuspunkter i dette forløb.

Omfang: ca. 80 sider

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 8 Folkedrabets århundrede

Forløbet omkring folkedrab har haft et sammenlignende og diakront perspektiv, og har fokuseret på primært Holocaust og folkedrabet i Rwanda. Omkring Holocaust er det vist, hvordan hadet til jøder langt fra blot er et tysk fænomen i det 20. århundrede, men går langt tilbage i historien, og jøder har fået skylden for ulykker utallige gange. Også i København havde vi i 1819 Jødefejden, hvor jødiske butikker blev ødelagt, og hvor kongens husarer måtte trække sablerne mod en jødefjendsk hob af mennesker.

Da forløbet ikke kun centrerer sig om Holocaust, er det kun de vigtigste elementer fra Holocaust og Nazityskland, der er gennemgået, som f.eks. krystalnatten, Nürnberglovene, brug af jødestjernen og deportationer til kz-lejre. Selve NSDAP, forskellen på SS og SA, samt det nazistiske persongalleri er kun gennemgået meget sparsomt.

Vi har arbejdet med Stantons ti stadier i et folkedrab, for at kunne spotte en udvikling over tid. Det ene trin tager det andet i Hitlers kamp mod jøderne, og pludselig er der ingen vej tilbage. Der er også arbejdet med ”aktør-modellen”, hvor vi har talt om et folkedrabs fire forskellige aktører; gerningsmænd, ofre, tilskuere og redningsmænd.

Der er læst og set kilder med overgreb mod jøderne, og det samme er der med folkedrabet i Rwanda. I filmen ”Hotel Rwanda” har vi set hvordan der på 100 dage blev dræbt omkring 800.000 mennesker, primært tutsier. Optakten til dette folkedrab, opdelingen i hutu og tutsi, og elementer af Rwandas kolonifortid, er blevet gennemgået, samt hvordan Rwanda i dag er et land med god økonomisk fremgang, og hvor man prøver at kigge fremad.

Der er kort perspektiveret til andre folkedrab på gruppebasis, så ikke alle grupper har haft om samme selvvalgte folkedrab.

Omfang: Ca. 65 sider.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 9 Den kolde krig

Den kolde krig er egentlig kendetegnet ved fraværet af krig - i hvert fald mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. Men der udkæmpedes en masse stedfortræderkrige (indirekte krige) i Asien, Afrika og Mellemøsten mellem de to, hvor de hver især sponsorerede en række allierede stater, der kæmpede den ideologiske kamp for sig. Det var ikke mindst tilfældet i Korea (1950-53), Vietnam (1963-75), Afghanistan (1979-89) og Iran-Irak krigen (1980-88).

Vi vil i dette forløb fokusere på Cuba-krisen i 1962, der var tæt på at udløse en atomkrig, samt USA og Sovjetunionens ageren i Mellemøsten fra 1979 til 1989, hvor den iranske revolution, Saddam Hussein og al-Qaida er vigtige for perioden. De politiske og økonomiske modsætninger er også gennemgået.

Film:
Thirteen Days (2000)

Omfang: Ca. 85 sider.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
herunder eksempler på brug af historie.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 Grønland og Danmark - Fra koloni til selvstyre

Danmarks og Grønlands historie har været tæt forbundet de sidste 300 år, og statuen af Hans Egede står stadig majestætisk og skuer ud over Nuuk. Dog ikke til alles tilfredshed.

Hvad der startede som en kolonisering, er nu nået til et punkt, der minder om ligeværdighed, sådan da. Med selvstyreloven (2009) er det nu også op til Grønland selv hvornår de ønsker selvstændighed. Men med Trump lurende i baggrunden, er det så noget Grønland rent faktisk ønsker?

Forløbet starter med et blik på sagnet om "Havets Moder" for at forstå den grønlandske fangerkultur og den tilknytning til og respekt for havet, som grønlænderne har. Der ses også en god del DR's serie "Grønland og Danmarks fælles historie" (i fire afsnit), hvor vi får et indblik i de danske motiver for at kolonisere Grønland. Var det religion, penge, magt eller alle tre?

Hovedfokus ligger på perioden omkring og efter anden verdenskrig. Her sker der en stor "danisering" og fangerkulturen erstattes med et 8 til 16 job, bil og TV. Det sker med det grønlandske landsråds (senere landsting) opbakning, men mange grønlændere mister noget af den identitet og kultur, de var rundet af i deres opvækst, og modstanden mod Danmark begynder at tage til omkring 1970, bl.a. med Aqqaluk Lynge, samt bandet Sumé.

Nu, på sine ældre dage, kan Aqqaluk Lynge dog godt se at Danmark nok er det bedste for Grønland i den nuværende situation, og det samme kan en stor del af grønlænderne i meningsmålinger, også de unge.

Rigsfællesskabet ser i dag stærkt ud, men det har ikke været uden knaster i fortiden, f.eks. i from af spiral-sagen, "Eksperimentet", Thule-ulykken m.v.

Omfang: ca. 80 sider

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde