Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Karen Gram Høy, Mirela Ismaili Redzic
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De største imperier og Romerriget
Titel 2 Middelalder
Titel 3 Vikingetiden 800-1050
Titel 4 DHO: Besættelsestiden
Titel 5 Renæssancetiden
Titel 6 Enevælden og den franske revolution
Titel 7 De Store Revolutioner 1750-1850
Titel 8 Imperialismens tidsalder
Titel 9 Demokrati og Industrialisering i Danmark
Titel 10 Nazisternes magtovertagelse
Titel 11 Fra kold krig til ny verdensorden
Titel 12 Folkedrabets århundrede
Titel 13 Den danske velfærdsstat
Titel 14 Kronologi og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De største imperier og Romerriget

De største imperier fokuserer på tre magtfulde samfund: Egypten, Karthago og Romerriget. Egypten og Karthago arbejdes kun kort med for at give eleverne en fornemmelse af at verdenshistorie ikke starter med Romerriget. Formålet er at motivere eleverne for historiefaget via gode dokumentarfilm om magtfulde riger samt at introducere eleverne for hvordan man arbejder med historiefaget.

Fokus i Egypten er om bygning af Ramses II statuer og pyramider samt livet omkring Nilen og livet efter døden. Fokus i Karthago er på dens storhed på havet, handel, fantastiske havn som bygningsprojekt og skibe. Der tales kort om tre puniske krige og udvikling af Romerriget ud fra en lille by. Gennemgående tema i alle tre lande er ingeniør/bygge kunsten, men fokus i forløbet er på Romerriget. Her tales blandt andet om akvædukter, veje og amfiteatre, der bygges rundt omkring i Romerriget.

I Romerriget er der fokus også fokus på dens opløsning i Øst- og Vest Romerriget, kristendommens oprindelse samt fortsættelse af den Øst Romerriget med den Byzantinske Rige. Derudover tales der om slaver i Romerriget.

Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie i antikken
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (specielt med livevilkår)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (specielt i Egypten)
- nationale, regionale og globale konflikter (ml. Karthago og Rom)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne


Forløbets omfang: 50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Middelalder

Fokus på forståelsen af Middelalderens samfund i Vest Europa. Overblik over verden (Europa, Nordafrika og Lilleasien) med henblik på religioner/magtcentre i daværende verden nemlig katolsk, ortodoks og Islam. Vi forbinder det med protestanter og Danmark senere i tiden. Vi taler om Rom og paven i Vest, Konstantinopel og Patriarken i Øst/Byzantinske Rige samt Kalifatet i Nordafrika specielt Andalusien. Fokus sættes på kulturmøder igennem korstogene og vidensdeling i Andalusien/Spanien.

Der arbejdes med kilder der forklarer kampen mellem konge- og kirkemagt. Kilder Pave Urban II's tale og Jerusalems fald forsøger at vise korstogene to forskellige syn og interesser for konflikten.

Didaktisk fokus var på varieret undervisning og motivation af eleverne til at arbejde med historiefaget: film, spil, FB gruppe med georgianske elever (fagligt vil denne her være rigtig aktuelt senere når vi kommer til at snakke USSR og Rusland/vestens politik i 3.g men nu er den med til at aktivere eleverne i timerne.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Faglige mål:
. redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne


Forløbets omfang: 30 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikingetiden 800-1050

Et kort forløb som kunne nås inden DHO forberedelserne med fokus på vikingetogterne, andres syn på vikingerne og overtagelse af kristendommen.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas 800-1050
- regionale konflikter og samarbejdsrelationer

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur og kultur

Forløbets omfang: 20 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO: Besættelsestiden

Fokus i forløbet var både på den lokale historie her i Vejen området og den danske historie i helhed. Specielt København samt forskellige syn på dette i eftertiden.

Vi arbejdede også med samt forskellige syn på besættelsestiden i eftertiden. Herunder begreber: historiebrug og historiebevidsthed.

I forbindelse med forløbet har eleverne været på besøg på det lokale arkiv for at se på autentiske kilder fra området og opleve historiefaget på en anden måde.

Eleverne kunne vælge at skrive med fokus på besættelsen eller modstand i DK.


Kernestof:

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

- kulturer og kulturmøder i Europas  historie


Faglige mål:

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg i form af skriftlig opgave og mundtlig årsprøve

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker og samfund gennem tiderne

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.


Forløbets omfang: 25 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Renæssancetiden

Forløbet gik ud på at forstå hvad Renæssance-tiden stod for og samtidig at koble det på de to perioder, som eleverne har arbejdet med inden for antikken og middelalderen. Altså lange linjer, forståelsen af selve renæssancen og hvordan denne kan kobles til perioder før og efter.

Fokus i forløbet var også på:

- Individet i centrum i Renæssancen

- opdagelsesrejse. Fokus på overordnet forløb, spaniernes syn på 'de andre' (Aztekerne) og hvor dygtige Aztekerne var til at bygge

- konsekvenser af optagelsen i Europa: sygdomme som Syfilis, kirkens afmagt, Reformation, Holland bliver den nye magtcenter


Kernestof:

- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i 1600 tallet

- kulturer og kulturmøder i verdens historie


Faglige mål:

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt (elev videoer)

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formulere historiske problemstillinger


Forløbets omfang: 35 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Enevælden og den franske revolution

Forløbet var med at udvikle materiale til et internationalt projekt. Fokus var, at eleverne uden at kende noget i forvejen læste kilder om fremstillingen af Ludvig XIV. Ud fra disse kilder skulle eleverne forstå både Ludvig XIV som person og professionel konge . Desuden skulle de forstå periodens kontekst og relatere det til den franske revolution. For at vi sikrede os eleverne fik det hele med, har vi efterfølgende læst bogens fremstilling af perioden. Så alt i alt, var det en anderledes og spændende arbejdstilgang, som eleverne fik udforsket.

Til eksamensspørgsmål: Det ene fokus kan være på Ludvig XIV og den franske revolution som konsekvens af hans styre. Den anden fokus kan være på de tre revolutioner tilsammen som grundbogen arbejder på, nemlig den industrielle-, den amerikanske- og den franske- revolution og hvordan disse er relateret med hinanden (det næste forløb).


Kernestof:

- hovedlinjer i Europas og verdens historie.

- politiske og sociale revolutioner


Faglige mål:

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder Europas og verdens historie

- skelne mellem forskellige typer af samfundsmæssige forandringer

Forløbets omfang: 55 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 De Store Revolutioner 1750-1850

De tre store revolutioner: Fokus i dette forløb bliver mere på den amerikanske revolution og industrialiseringen, da eleverne allerede så på den franske revolution kort i det sidste forløb.

Med hensyn til den industrielle revolution ses klip af Oliver Twist filmen så eleverne nemmere kunne realisere den enorme fattigdom og børne situation I daværende England og der trækkes tråde til industrialisering i Danmark (kort). Men denne kommer der mere om i forløb nr.9.

Med hensyn til den amerikanske revolution ses der på årsagerne til uafhængighedserklæring.


Kernestof:

- nationale og globale konflikter

- kulturer og kulturmøder i verdens historie

- politiske ideologier


Faglige mål:

- redegøre for sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå nutiden


Forløbets omfang: 20 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Imperialismens tidsalder

Der arbejdes med at forstå, hvad Imperialismen er, hvilke lande få sig kolonier og på de forskellige kolonier gennem tiden og kontinenter.

Fokus i forløbet er på årsager og konsekvenser. Konsekvenser først og fremmest for befolkningen i Indien og Tunesien (den engelske og franske imperialisme).


Kernestof:

- nationale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

- kulturer og kulturmøder i verdens historie

- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

- globalisering

- historiebrug og -formidling


Faglige mål:

- redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Forløbets omfang: 40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Demokrati og Industrialisering i Danmark

På en måde er dette forløb forlængelse af forløbet de store revolutioner, hvor der nu ses på demokrati og industrialisering i Danmark.
Fokus i forløbet skal lægges i den anden(sidste) af de to læste kapitler, hvor den første bruges mere til at forstå kontekst af perioden først og fremmest fra 1849.

Didaktisk fokus: træning til eksamen og remidiering det læste stof.

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks historie i 1880 tallet og frem til 1.VK

- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

- politiske og sociale revolutioner

- demokrati i nationalt perspektiv

- historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål:

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid


Forløbets omfang: 50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Nazisternes magtovertagelse

Forløbet omhandler årsagerne til nazisternes magtovertagelse i Tyskland. Vi har beskæftiget os med fredsslutningen efter 1. verdenskrigs betydning for Tyskland politisk og økonomisk. Vi har fokuseret på dannelsen af NSDAP, den nazistiske ideologi og årsager til tyskernes tilslutning til NSDAP. Vi har fokuseret på hvordan nazisterne bruger det demokratiske system til at overtage magten i 1933, og hvilken betydning det får for det tyske samfund.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Historiebrug og -formidling.
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets omfang: 45 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Fra kold krig til ny verdensorden

Forløbet omhandler den internationale udvikling fra 2. verdenskrigs slutning til i dag med særligt fokus på den kolde krig. Vi har fokuseret på årsager til den kolde krigs begyndelse, de ideologiske modsætninger og våbenkapløbet mellem USA og USSR samt Berlinmuren. Vi har arbejdet med årsager til den kolde krigs slutning og tiden herefter med USA som supermagt. Vi har diskuteret den aktuelle verdensorden og om vi står midt i en ny kold krig.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Globalisering.
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

I forløbet er indgået et mindre eksamensprojekt om Berlinmurens fald.

Forløbets omfang: 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Folkedrabets århundrede

Forløbet omhandler folkedrab med særligt fokus på holocaust. Vi har fokuseret på FN’s definition af folkedrab og Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier. Stantons teori har vi brugt i gennemgangen af faserne i nazisternes jødeforfølgelser. Vi har arbejdet med udviklingen i antisemitisme i Europa gennem historien og mulige forklaringer på, hvorfor det netop var jøderne som nazisterne gik efter. Vi har fokuseret på den nazistiske raceideologi og hvordan den udmønter sig i forfølgelsen af jøder. Vi har diskuteret om der er tale om et folkedrab i Gaza og hvilken betydning den aktuelle konflikt mellem Israel og Palæstina har for antisemitisme i dag. Herunder har vi også berørt, hvad det internationale samfund kan gøre – og er villige til at gøre – for at hjælpe civile i Gaza.

Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Holocaust og andre folkedrab.
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Historiebrug og -formidling.
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets omfang: 40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Den danske velfærdsstat

Forløbet omhandler den danske velfærdsstats udvikling fra midten af 1800-tallet til i dag. Vi har haft fokus på hvordan synet på fattige har ændret sig og hvordan det har udmøntet sig i reformer og lovgivning gennem perioden med særligt fokus på Steinckes socialreform og udbygningen af den universelle velfærdsstat efter 2. verdenskrig. Vi har haft fokus på Socialdemokratiets betydning for velfærdsstatens udvikling og argumenter for og imod velfærdsstaten. Slutteligt har vi fokuseret på de udfordringer som den danske velfærdsstat har stået overfor fra 1970’erne og til i dag.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Historiebrug og -formidling.
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

I forløbet har vi haft et mindre eksamensprojekt om velfærdsstatens udvikling.

Forløbets omfang: 40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kronologi og opsamling

Kronologiforløbet har haft fokus på repetition af historiens lange linjer, periodisering, perspektivering og opsamling af forløb.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer