|
Titel
4
|
Whiskybæltet og den rådne banan
Dine chancer for et godt liv med lang uddannelse, økonomisk sikkerhed, godt helbred og generelt færre bekymringer kan i mange tilfælde afhænge af hvor du vokser op. Det liv du får, defineres nemlig i høj grad af det sted du bor, viser en lang række statistikker og undersøgelser.
Bourdieus kapitaler (og også ressourcebeholderne) beskriver godt den ulighed, der kan spores i Lolland, hvis man sammenligner med Gentofte. Og hvad med Vejen? Hvordan er livet der?
Som det er tilfældet med Bourdieu ovenfor, så skal vi i dette forløb sammenligne folk på tværs af Danmark med faglige teorier og begreber, og vi skal fokusere på bl.a. ulighed, sociale klasser, fattigdom, social arv og hvordan man bryder den.
Den økonomiske ulighed i Danmark er svagt stigende. Det kan skabe øget fattigdom, og derfor ser vi på en række fattigdomsbetegnelser og prøver at finde frem til hvad der kendetegner fattige i Danmark. Her kommer ideologier også i spil. I den politiske del skal vi også kigge nærmere på Inger Støjberg og hendes forsvar for Udkantsdanmark, langt fra de ”fine saloner” inde i København.
Der er også tydelige forskelle i folks sundhed rundt om i landet, og dermed også hvor længe man lever. Alene fra Lolland til Gentofte er der 6 års forskel. Folkeskolekaraktererne, antallet af svage elever, arbejdsløshed og huspriser er yderligere parametre, hvorpå der er skævheder i Danmark.
Hvordan løser vi så dette? Hvilke politiske initiativer vil kunne gave folk langt fra de større byer. Her kommer det selvfølgelig an på hvad der er den uafhængige og afhængige variabel. Er det et dårligt helbred, der er skyld i en lavere livsindkomst, eller er det omvendt den lavere indkomst, der giver folk et dårligere helbred?
Under forløbet er der skrevet to afleveringer med geografiske forskelle og ulighed som tema, én af disse i samarbejde med religion, og vi har set videomateriale med bl.a. Rytteriet, Drengene fra Lolland og Støjbergs Stemmer.
Omfang: Ca. 110 sider.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
|