Holdet 2023 DA/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anna Kirk Dahl, Sofie Mehl Jensen
Hold 2023 DA/r (1r DA, 2r DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Upålidelighed
Titel 2 Kortfilm
Titel 3 Krig (VÆRK x 2)
Titel 4 Den gode tale (Retorik og argumentation)
Titel 5 Natursyn
Titel 6 Nyhedsformidling - Coronakrisen
Titel 7 Lyrik - Coronakrisen (VÆRK)
Titel 8 Køn og kærlighed i litteraturen
Titel 9 Klimadebat (Familier som vores)
Titel 10 Selvvalgt roman (VÆRK)
Titel 11 Holberg og komedien (VÆRK)
Titel 12 Rejselitteratur
Titel 13 Min mor siger (VÆRK)
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Upålidelighed


Epik er fortællinger, som har en handling i tid og er fortalt af en fortæller. I litteraturen er epik altså en tekst, hvor der fortælles en historie. Undergenrer til epik er fx roman og novelle. I dette forløb skal vi arbejde med novellegenren i form af temalæsning: Den upålidelige fortæller. Novellen er kendt som en kort fortælling. Derfor er der ofte tomme felter i teksten, som læseren selv skal udfylde med analyse og fortolkning. Der er nemlig ikke plads til omfangsrige beskrivelser, sådan som man kan se det i romaner. På trods af novellens korte format kan den efterlade et stort indtryk på en. Vi kommer ofte tæt på en eller flere personer, der har stor betydning for handlingsforløbet.

I kommer undervejs i forløbet til at stifte bekendtskab med forskellige analytiske redskaber, som kan være relevante, når man skal analysere og fortolke noveller. Men den helt centrale teori handler selvfølgelig om fortælleforhold. Fortælleren i episke tekster er som hovedregel ikke den samme som forfatteren. Der kan være undtagelser i nyere dansk litteratur, men i udgangspunktet skal I arbejde med den præmis, at forfatteren har skrevet teksten, og dermed har forfatteren også skabt én eller flere fortællere, der fortæller historien. Det kan have stor betydning for læserens forståelse og fortolkning af fortællingen, hvilken slags fortæller forfatteren har valgt.

"Upålidelig" betyder ifølge Den Danske Ordbog: "som man ikke kan stole på - om person". Ligesom man aldrig kan vide sig sikker på, hvor man har en ulv, kan både 1. personsfortællere og 3. personsfortællere være upålidelige; enten bevidst eller ubevidst.

Novellerne i forløbet har alle en upålidelig fortæller på den ene eller den anden måde, men derudover kan teksterne have vidt forskellige tematikker. Dermed er dette forløb også en træning i analyse og fortolkning af litteratur, og her benytter vi begrebskortet til litteratur som studieteknik. Eleverne skal lære at orientere sig i og anvende programmet OneNote for at strukturere egne og fælles noter.


Slutteligt har der været fokus på grammatik i form af kommareglerne. Ligeledes har der været et stort fokus på korrekt skriftlig formidling af en analyse og fortolknings-opgave på HF med anvendelse af relevante tekstnedslag.


ANTAL MODULER: 21
ANTAL LÆSTE SIDER I FORLØBET: ca. 60 sider


FORLØBETS OVERSKRIFTER, som de fremgår i klassenotesbogens indholdsbibliotek (OneNote):
Introduktion
1. To sandheder og én løgn
2. Pia Juul - En flinker fyr
3. Pia Juul - Mit forfærdelige ansigt
4. Jan Sonnergaard - William
5. Jan Sonnergaard - Den tredje, hver måned
6. Helle Helle - Globryllup
7. Edgar Allan Poe - Hjertet, der sladrede
Opsamling



MATERIALE


Noveller:
- Pia Juul: "En flinker fyr" fra novellesamlingen Dengang med hunden (2005)
- Pia Juul: "Mit forfærdelige ansigt", fra novellesamlingen Mit forfærdelige ansigt (2001)
- Jan Sonnergaard: "William", fra novellesamlingen Radiator (1997), s. 9-20
- Jan Sonnergaard: "Den tredje, hver måned", fra novellesamlingen Sidste søndag i oktober (2000), s. 97-106
- Helle Helle: "Globryllup", fra novellesamlingen Biler og dyr (2009)
- Edgar Allan Poe: "Hjertet, der sladrede" (1843)


Baggrundslæsning i Håndbog til dansk (Systime):
- "Personkarakteristik", s. 44-45
- "Fortælleforhold", s. 54-60
- "Tid og miljø", s. 42-43
- "Tema", s. 67
- "Oversigt over den indre komposition i episke tekster", s. 50-51


Lærerproducerede PowerPoints (teori udleveret i OneNote)
- Fortælleforhold
- Novellegenren (klassisk og moderne novelle)
- Komposition (story og plot)


Begreber tilknyttet den sproglige del af danskfaget, som klassen er blevet introduceret til via begrebskort i OneNote:
- Denotation og konnotation
- Dialekt og sociolekt
- Det gode argument (påstand, belæg og hjemmel)


Anden baggrundslæsning:
- Udleveret ark om den gode personkarakteristik (begrebskortet i OneNote)
- Minimalistisk realisme (i forbindelse med læsning af Helle Helle)
- Baggrundsviden om Edgar Allan Poe og den gotiske litteratur
- Eksempel på skriftlig analyse og fortolkning af "En flinker fyr" (udarbejdet af lærer Sofie Mehl Jensen)



GRAMMATIK
- Grundig gennemgang af kommareglerne. Reglerne er gennemgået på tavlen med fokus på at kende forskel på hovedsætninger og ledsætninger via IKKE-reglen, så der både kan sættes komma efter ledsætninger, mellem hovedsætninger og ved opremsninger/selvstændige sætningsdele. Startkommaet er blevet præsenteret som valgfrit, men de fleste er kraftigt opfordret til at benytte det, da de har lært disse regler i grundskolen og primært skriver efter dem. Derudover er en PowerPoint udleveret i OneNote.



FAGLIGE MÅL (jf. læreplan Dansk A, HF, 2017)
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst (primært skriftligt)
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (kort introduktion til dialekt og sociolekt samt analytisk anvendelse af begreberne "denotation" overfor "konnotation")
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed (fokus har været analyse og fortolkning)
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster (epik-forløbet har været med fiktive tekster)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (vi har kun arbejdet med analyse og fortolkning af fiktive tekster med særligt fokus på tekstdokumentation)


KERNESTOF (jf. læreplan Dansk A, HF, 2017)
- Det litterære perspektiv
- Verdenslitteratur i oversættelse (Edgar Allan Poe)
- Metodisk: litteraturanalyse- og fortolkning (litterære perspektiver)
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser (remediering af Poe-novelle: Tegneserie med fokus på uhyggen og jegets upålidelighed)



SKRIFTLIGE AFLEVERINGER I FORLØBET:
- Opgave 1: Portrætartikel af en klassekammerat (Fordybelsestid: 3 timer)

- Opgave 2: Mit forfærdelige ansigt (Fordybelsestid: 3 timer). Opgavens fokus var at besvare 6 arbejdsspørgsmål til novellen i sammenhængende tekst med brug af relevante citater og efterfølgende korrekt angivelse af reference i fodnoten
Indhold
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kortfilm

I dette forløb dykker vi ned i den kortere fiktionsfilm, hvad end vi kalder den for 'kortfilm' eller novellefilm'.

De fagbegreber, der i dette forløb er lagt vægt på, er Raskins' 7 parametre samt sekvensinddeling (som kræver et kendskab til forskellen på scene, indstilling/klip og sekvens) samt filmiske virkemidler med særligt fokus på synkron/asynkron lyd, billedbeskæring, perspektiv, lys/skygge, farver og kamerabevægelser (fx zoom).

Forløbet har primært været tænkt som et projektforløb, hvorfor der er brugt meget tid på selvstændigt gruppearbejde, der skulle tage udgangspunkt i helt konkrete feedup-kriterier, der både handlede om den ideelle mundtlige fremstilling (at have øvet sit oplæg), disposition, anvendelse af fagbegreber samt produktion af et produkt, som andre end gruppen selv også kan anvende.


ANTAL MODULER: 12 moduler á 60-65 minutter
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 65 sider



FORLØBETS OVERSKRIFTER (som de fremgår i klassenotesbogen i OneNote):
Introduktion
- Fællesanalyse - Knæler
- Projektarbejde med korfilm



MATERIALE


Film:
- Kortfilmen "Knæler" (2019) af instruktør Roberta Hilarius Reichardt (Spilletid: 12 minutter): https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/knaeler/
(Denne film har vi set og arbejdet med i fællesskab på klassen)

- Filmen "Helium" (2014) af instruktør Anders Walther (Spilletid 22 minutter - set på CFU). Denne film har alle set, men Simon, Daniel, Poul og Christian har lavet projektfremlæggelse om den.

- Filmen "Mor(d) i mødregruppen" (1998) af instruktør Peter Gren Larsen (Spilletid: 21 minutter): https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/mord-i-moedregruppen (denne film har alle set, men Cecilia, Stine og Iba har lavet projektfremlæggelse om den)

- Filmen "Tyren" (2003) af instruktør Julie Bille (Spilletid: 12 minutter): https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/tyren (denne film har alle set, men Iben, Kaja, Alberte og Eva har lavet projektfremlæggelse om den)

- Filmen "Mor" (2016) af instruktør Andrea Stief (Spilletid: 15 minutter): https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/mor/ denne film har alle set, men Anna, Jacob, Marie og Sofie har lavet projektfremlæggelse om den)

- Filmen "Beast" (2009) af instruktør Lars Pedersen Arendt (Spilletid: 15 minutter): https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/beast denne film har alle set, men Lærke, Ida, Emilie E. og Freja har lavet projektfremlæggelse om den)

- Filmen "Vildt" (2004) af instruktør Julie Bille (Spilletid: 11 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=wozPV_fS3PA (denne film har alle set, men Emma, Niklas, Rasmus og Magne har lavet projektfremlæggelse om den)

- Filmen "Daimi" (2012) af instruktør Marie Grahtø Sørensen (Spilletid: 20 minutter): https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/daimi/ (denne film har alle set, men Emilia, Sarah, Maja og Emilie J. har lavet projektfremlæggelse om den)


Baggrundslæsning fra Håndbog til dansk (Systime)
- "Oversigt til film - filmiske virkemidler", s. 321-331


Lærerproducerede PowerPoints (teori udleveret i OneNote):
- "Film i dansk - Kortfilm eller novellefilm & Raskins' 7 parametre"
- "Filmiske virkemidler"


Andet baggrundslæsning:
- Dokument om forskellen på et referat og et resumé (skriftlighed)



FAGLIGE MÅL (jf. læreplan til Dansk A, HF, 2017):
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster (vi har arbejdet med fiktive medietekster i dette forløb)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF (jf. læreplan Dansk A, HF, 2017)
- mediemæssigt perspektiv
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler




SKRIFTLIGE AFLEVERINGER:
- Opgave 3: Knæler (Fordybelsestid: 5 timer). Fokus i denne skriftlige opgave har - i forlængelse af Upålidelighedsforløbet - været den gode personkarakteristik samt korrekt anvendelse af konkrete tekstnedslag (referencer i fodnoterne). Derudover er eleverne med denne aflevering særligt trænet i at disponere opgaveformuleringens indhold ud fra bestemte startsætninger, der skal skabe sammenhæng mellem opgavens enkelte afsnit uden brug af overskrifter.

Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Krig (VÆRK x 2)

Dette forløb om krig spiller sammen med historie på den måde, at det beskæftiger sig med krig som tematik og særligt om 2. Verdenskrig og tyskernes besættelse af Danmark. Den primære analysetekst bliver nemlig spillefilmen Hvidsten Gruppen, som vi læser som et værk.
Forløbet lærer jer at analysere en spillefilm med brug af danskfaglige begreber om filmiske virkemidler, komposition og spændingsopbygning, men forløbet lærer jer samtidig, hvordan man skriver det, vi kalder en "akademisk" opgave som fx historieopgaven og senere SSO (2.HF). I dansk er krigsforløbet altså også et skriftlighedsforløb, hvor I skal arbejde med at skriftliggøre jeres analyse af Hvidsten Gruppen i timerne på klassen og ikke mindst derhjemme.

Efter arbejdet med Hvidsten Gruppen fylder vi lidt mere på krigsforløbet, hvormed krigstematikken kan komme lidt mere til udtryk. Vi har først set på, hvordan man som modstandsfolk bekæmper krig. Vi træder herefter tilbage i tiden - mere specifikt til 1864 - krigen, hvis udfald i høj grad påvirkede danskernes selvopfattelse. I 2014 lavede filminstruktør Ole Bornedal en tv-serie på DR om krigen i 1864, og den fik både ris og ros. Vi læser et debatindlæg om, hvorfor nogen var utilfredse, men første afsnit af Bornedals "1864" skal vi primært bruge til at sætte rammen for kanonforfatter Herman Bangs roman "Tine", som vi læser et uddrag fra.
Vi slutter 1864-delen af med billedanalyse af Vilhelm Rosenstands kendte 1864-maleri "Episode af ottende brigades modangreb ved Dybbøl 18. April 1864".

Vi springer herefter til en dokumentar, ikke mindst for at sammenligne fiktionsgenren med noget, der i sin genrebestemmelse lover at være faktuel. Det er dokumentaren Armadillo fra 2010, som handler om en gruppe danske soldater i krig i Afghanistan. Denne dokumentar behandler vi også som værklæsning.

Vi afrunder forløbet med endnu et litterært perspektiv. Vi tager fat i en fortælling omhandlende en soldat under 1. Verdenskrig, idet vi læser kanonforfatter Martin Andersen Nexøs novelle "Brodermorderen".

Forløbet indeholder endnu et skriftlighedselement, nemlig grundig introduktion til den analyserende artikel.


ANTAL MODULER: 27 á 60-65 minutter
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 170 sider


FORLØBETS OVERSKRIFTER (som de fremgår i klassenotesbogen i OneNote):
Introduktion
1. Hvidsten Gruppen
2. Sekvensinddeling af Hvidsten Gruppen
3. Filmens dramaturgi
4. Ole Bornedal - 1864
5. Herman Bang - Tine
6. Billedanalyse af Wilhelm Rosenstands 1864-maleri
7. Armadillo
8. Dokumentargenren
9. Martin Andersen Nexø: Brodermorderen


MATERIALE

Film:
- Hvidsten Gruppen (2017). Set på CFU (124 minutter) - VÆRK #1
- Første afsnit af tv-serien 1864 (afsnit 1:8, 2014). Set på CFU (57 minutter)
- Dokumentarfilmen "Armadillo" af instruktør Janus Metz (2010). Set på CFU (101 minutter) - VÆRK #2


Baggrundslæsning fra Håndbog til dansk (Systime):
- Kapitlet "Filmens dramaturgi", Håndbog til dansk s. 332-335. Fokus er afsnittene om "Berettermodellen", "Bølgemodellen", "Plot-point-modellen" og "Fremdrift og spænding".
- Kapitel "5.5. Billeder", Håndbog til dansk, s. 249-262 (BEMÆRK: Vi læser ikke siderne i fællesskab, men en lærerproduceret PowerPoint udleveret i OneNote om billedanalyse tager udgangspunkt i disse sider)
- Kapitlet "5.2. Dokumentarfilm og Mockumentary" i Håndbog til dansk s. 228-235 (BEMÆRK, at vi springer Mockumentary-genren over)


Små citater/eksempler på de forskellige dokumentarfilmgenrer:
- Den dybdeborende dokumentar: Klippet ("Citatet") fra dokumentaren Advokaternes tag-selv-bord af Mads Nilsson og Troels Kingo (DR, 2015). Vi ser kun anslaget (00:00-06:18): https://www.dr.dk/nyheder/penge/video-se-hele-dokumentaren-advokaternes-tag-selv-bord-her
- Den observerende dokumentar: Klippet  ("citatet") fra dokumentaren Dømt til behandling af Lars Engel (DR, 1997). Vi ser de første 5 minutter af det første afsnit: Dømt til behandling, 1:3: https://www.youtube.com/watch?v=vKvSnHfnYC4
- Den deltagende dokumentar: Klip fra Michael Moores dokumentar "Sicko" (2007): https://www.youtube.com/watch?v=3Fxpwp9Y9Wk OBS. Klippet er pr. 10.6.2024 ikke længere tilgængeligt på YouTube.
- Den performative dokumentar: De første 2 minutter og 30 sekunder af den animerede dokumentarfilm "1989: Dengang jeg var 5 år gammel", hvor instruktøren Thor Ochsner har sat en begivenhed fra eget liv i scene: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/1989-den-gang-jeg-var-5-ar-gammel/
- Den refleksive dokumentar: Det første minut af Lars von Triers dokumentar De fem benspænd (2003): https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/de-fem-benspaend
- Den poetiske dokumentar: De første 3 minutter og 35 sekunder af Jørgen Leths dokumentar 66 scener fra Amerika: https://www.youtube.com/watch?v=fLQcmTJCSc8
- Den dramatiserede dokumentar: Introen til DR-dokumentarserien Historien om Danmark - Afsnit 8 (2018): https://www.youtube.com/watch?v=RxBEcHRiQus



Artikler:
- Bent Blüdnikow og Kristian Lindberg: "Massiv historiekritik af Bornedals storserie", Berlingske (2014): https://www.berlingske.dk/kultur/massiv-historikerkritik-af-bornedals-storserie
- Stinne Andreasen: ”Hvor sand skal en film ’baseret på virkelige hændelser’ være?” (2013), etik.dk: https://www.etik.dk/etikpanelet/hvor-sand-skal-en-film-baseret-p%C3%A5-virkelige-h%C3%A6ndelser-v%C3%A6re
- "Hvidstengruppen 1943-1944", danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hvidstengruppen-1
- "Hvidstengruppen", Nationalmuseet: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/hvidstengruppen/


Romanuddrag:
- Herman Bang: Tine (1889), uddrag fra kapitel 2, kopieret fra Litteraturens huse (Systime)


Maleri:
- Vilhelm Rosenstands maleri Episode af ottende brigades modangreb ved Dybbøl 18. April 1864 (1894): https://dnm.dk/opslag/1864-fortalt-i-malerier/


Novelle:
- "Brodermorderen" (1926) af Martin Andersen Nexø


Andet:
- Faktaboks om Treårskrigen (udleveret i OneNote)
- Peter Faber: "Den tapre Landsoldat" (1848), læst på Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/peter-faber-dengang-jeg-drog-afsted-den-tappre-landsoldat-1848/ Sangen kan høres sunget på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=ZiLjNj7EuGc
- Introduktion til begrebet impressionisme (i forbindelse med læsning af Bang)
- "Slaget ved Dybbøl 18. april 1864", danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-ved-dybboel-18-april-1864/
- Begreber, der er lagt vægt på i forbindelse med billedanalyse: det denotative og konnotative niveau, non-verbale koder, perspektiv, det gyldne snit, lys og skygge, komposition (forgrund, mellemgrund, baggrund), dybde, linjer i billeder (fx lodrette, vandrette, diagonale, kælkede samt trekanten som geometrisk figur & farver (varme og kolde).
- Video: "Grundregler for sabotører under Anden Verdenskrig", Nationalmuseet: https://www.youtube.com/watch?v=ChDhEIu2HRE



Materiale vedr. skriftlighed:
- Oversigt over taksonomiske niveauer (OneNote)
- Lærerproduceret eksempel på den gode indledning til en akademisk opgavetype (OneNote). Alle grupper havde til Opgave 4 lov til at kopiere denne indledning over i egen opgave.
- Dokumentet "Redegørelse", kopieret fra iBogen "Tal og Skriv!" (Systime)
- Kort forklaring af begrebet "Vurdering" og "Diskussion" i den akademiske opgavetype samt forslag til gode formuleringer og sætningskoblere (OneNote)
- Lærerproduceret dokument: Skabelon til den akademiske opgave (OneNote)
- Forklaring af artikelgenren på HF - herunder den analyserende artikel - som det fremgår af alle eksamenssæt til Dansk A på HF
- Dokument: "Indledning og afslutning", kopieret fra "Skriveøvelser til dansk" (Gymnasielærerforeningens Forlag/Systime) - Fokus er den analyserende artikels indledning opbygget ved hjælp af tragt-formen
- Eksempel på indledning til analyserende artikel + tragtens tredeling (OneNote)




SKRIFTLIGE AFLEVERINGER I FORLØBET:
- Opgave 4: Hvidsten Gruppen. Fordybelsestid: 6 timer. Dette er en gruppeaflevering, der træner den akademiske opgaves opbygning (som skriftlighedsforløb, der forbereder til skrivning af Historieopgaven). Samtidig er opgaven en fordybelse i værklæsningen af spillefilmen Hvidsten Gruppen. Følgende problemformulering/Oneliner blev udleveret: Hvordan skildres en del af Danmarks besættelsestid under 2. Verdenskrig i fiktionsfilmen Hvidsten Gruppen, og hvilke begrænsninger og/eller muligheder har fiktive tekster, når det kommer til at lære det danske folk noget om dets egen historie? Der skulle laves en kort redegørelse for den danske modstandsgruppe "Hvidstengruppen" og i forlængelse heraf de konkrete regler, man måtte overholde, hvis man som sabotør var en del af en modstandsgruppe. Herefter skulle der laves en analyse og fortolkning af filmen Hvidsten Gruppen instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis (2012) med fokus på personkarakteristik af Familien Fiil som familie samt spændingsopbygning og filmiske virkemidler. Til slut skulle der være en en kort vurdering af, hvad der gør, at Hvidsten Gruppen er fiktion og dermed ikke forpligtet på at gengive virkeligheden, idet den kun er "baseret" på virkelige hændelser. I forlængelse heraf skulle grupperne kort diskutere, om man kan lære noget om Danmarkshistorien ved at se en spillefilm baseret på virkelige hændelser, eller om fiktion kun er til for underholdningens skyld. Opgaven forventes at være ca. 4 sider. Der blev - udover fordybelsestiden - sat en del moduler af i undervisningen til gruppernes arbejde med opgaven.



- Opgave 5: "Krig, stolthed og nationalisme" (analyserende artikel med et mediemæssigt fokus). Fordybelsestid: 5 timer. Opgaven er den første træning til den analyserende artikels opgaveformulering. Analyseteksten er første afsnit af Ole Bornedals tv-serie "1864", og analysen lavede vi i fællesskab på klassen. Træningen var således afkodning og forståelse af opgaveformulering, inddeling i relevante afsnit samt formidling med fokus på den analyserende artikels krav. Analytisk var fokus skildringen af centrale karakterer og deres forhold til krig, gerne med inddragelse af begrebet "foreshadowing". Ligeledes var fokus en analyse af, hvordan Bornedal lægger vægt på tidens nationalisme og stolthed samt selvfølgelig en inddragelse af filmiske virkemidler.



- Opgave 6: "Kreativ bearbejdning af virkeligheden" (analyserende artikel med mediemæssigt fokus). Analyseteksten var dokumentarfilmen "Armadillo", og opgaven skal således ses i forlængelse af værklæsningen af denne. Fordybelsestid: 6 timer. Der skulle - udover en indledning og en afslutning - være en karakteristik af fremstillingen af de fremtrædende soldater som gruppe og deres opfattelse af fjenden "Taleban". Ligeledes skulle der være en analyse og fortolkning af filmens generelle anvendelse af filmiske virkemidler med fokus på en næranalyse af sekvensen med åben kamp mod talibanerne (01:08:45 - 01:13:48). Slutteligt skulle genretræk vurderes i relation til autenticitetsmarkører samt hvorvidt "Armadillo" overholder faktakontrakten. Det var et krav her at komme ind på dokumentarfilmtyper og fiktionskoder. Størstedelen af analysen til denne opgave har vi arbejdet med i fællesskab i undervisningen, hvormed fokus var at skrive struktureret på den analyserende artikels præmisser.



FAGLIGE MÅL (jf. læreplan 2017, Dansk A, HF):
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (fokus er skriftlig formidling)
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber (fokus er kravene til skriftlighed i både den analyserende artikel og den akademiske opgavetype)
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF (jf. læreplan 2017, Dansk A, HF):
- VÆRKLÆSNING #1 (Hvidsten Gruppen)
- VÆRKLÆSNING #1 (Dokumentarfilmen "Armadillo")
- Litterært perspektiv: Skønlitterære tekster (tematisk læsning). Tekster fra realisme og (Bang og Nexø)
- Dansk litteraturs kanon: Herman Bang og Martin Andersen Nexø
- Metodisk arbejde med det litterære perspektiv: litteraturanalyse og -fortolkning
- Mediemæssigt perspektiv: dokumentartekster, fiktionstekster og visuelle udtryksformer
- Metodisk arbejde med det mediemæssige perspektiv: medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 26,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den gode tale (Retorik og argumentation)

Når man holder en god tale, skal man være god til at argumentere. Argumentation handler om at overbevise andre om noget. Har man noget på hjerte, og ønsker man måske at ændre noget til det bedre, må man have styr på, hvordan man fremfører et godt og solidt argument. Argumentation findes overalt, og der findes mange typer af argumenter. Disse suppleres ofte med appelformer, som hører til retorikken. Retorik handler om, hvordan man taler mest hensigtsmæssigt og troværdigt.


Vi kigger i dette forløb på argumentation og retorik i taler:
• Hvad er et retorisk pentagram?
• Hvad skal der til for at holde en god tale?
• Hvad vil afsender med talen?
• Hvordan kender vi logos, etos og patos?
• Hvilke forskellige talegenrer findes der?
• Hvad er Toulmins argumentationsmodel?
• Hvordan analyserer man en tale med brug af argumentationsteori?
• Hvordan analyserer man en tale vha. viden om sproglige billeder og sproglige figurer?

Alt dette beskæftiger vi os med i dette sproglige forløb, der har titlen "Den gode tale".


ANTAL MODULER: 15 moduler á 60-65 minutter
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 40 sider


FORLØBETS OVERSKRIFTER (som de fremgår i klassenotesbogen i OneNote):
Introduktion
1. Retorik
2. Greta Thunberg
3. Sproglige billeder
4. Toulmins argumentationsmodel
5. Anvend begreber på Thunbergs tale
6. Karl Ove Knausgårds klimatale
7. Argumenttyper
8. Jens Stoltenbergs tale



MATERIALE

Taler:
- Greta Thunbergs tale ved United Nations Climate Action Summit i New York, 23. september 2019.
- Karl Ove Knausgård: "Fienden er følelsen av maktesløshet" (Oslo, 2017)
- Jens Stoltenbergs tale i Oslo Domkirke efter terrorangrebet på Utøya i juli 2011
- Mette Frederiksens 1. maj-tale i 2021 (Skriftlig aflevering, Opgave 7)
- Hendes Majestæt Dronningens tale om corona-situationen, 17. marts 2020 (Skriftlig aflevering, Opgave 7)



Baggrundslæsning fra Håndbog til dansk (Systime)
- Afsnittet "4.9. Retorik" s. 150-155
- Afsnittet "4.2. Sproglige billeder" s. 112-122
- Afsnittet "4.3. Sproglige figurer", s. 123-126 (Bemærk: begreberne fremgår af elevernes begrebskort til sprog i klassenotesbogen som en del af studietekniktræning i forbindelse med noter og overblik over fagligt stof)
- Afsnittet "4.10 Argumentation" s. 157-167 (lærergennemgang af stoffet via PowerPoint-slides i klassenotesbogen i OneNote, der opsummerer det centrale fra baggrundslæsningen vedr. Toulmins argumentationsmodel samt udfyldt begrebskort til sprog vedr. argumenttyper og argumentationskneb).



Andet:
- Lærerproduceret PowerPoint om sproglige billeder (udleveret i begrebskortet til sprog i OneNote)
- Steen, Christian Borrisholt: "Juridisk kønsskifte er det rene nonsens", Kristeligt Dagblad (2016): https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/maerkelig-lov.-juridisk-koensskifte-er-det-rene-nonsens



SKRIFTLIGE AFLEVERINGER:
- Opgave 7: Taler i krisetider (Fordybelsestid 6 timer). Opgaven er en analyserende artikel med danskfagets sproglige perspektiv. Alt, hvad vi hidtil har arbejdet med i forløbet, skal skriftliggøres i en selvstændig og sammenlignende analyse af to taler, som vi ikke har gennemgået i fællesskab forinden.


FAGLIGE MÅL (jf. læreplan til Dansk A, HF, 2017):
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber (fokus har været anvendelsen af stilistiske grundbegreber)
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster (i dette forløb har vi arbejdet med ikke-fiktive tekster)
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF (jf. læreplan Dansk A, HF, 2017)
- sprogligt perspektiv
- tekster på norsk (Knausgård)
- argumenterende tekster og taler
- metodisk arbejde: sproglig analyse, fortolkning og vurdering (fokus var her de stilistiske grundbegreber knyttet til sproglige billeder og sproglige figurer samt positivt/negativt ladede ord (denotation/konnotation)
- metodisk arbejde: retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Natursyn

Velkommen til forløbet "Natursyn", der har et litterært og litteraturhistorisk fokus. Vi kommer både omkring middelalderens folkeviser og folkeeventyr samt romantikken. Vi vil se på, hvordan naturen både opfattes som noget farligt (natur som drift) og som noget idyllisk og guddommeligt (romantikken).

ANTAL MODULER: 12 moduler á 60-65 minutter
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 45 sider


FORLØBETS OVERSKRIFTER (som de fremgår af klassenotesbogen i OneNote):
Forløbsbeskrivelse
1. Natur som drift - Folkeviser
2. Folkeeventyr som genre
3. Natur som drift - Den lille rødhætte
4. Introduktion til romantikken
5. Hvordan analyserer man lyrik?
6. Nationalromantik - Danmarks trøst
7. Adam Oehlenschläger - Guldhornene
8. H.C. Andersen - Klokken
9. Nyplatonismen - Staffeldt


MATERIALE

Videoklip fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime, iBog) "Videointroduktion til middelalderen" (eleverne har ikke selv adgang)


Folkevise:
- ”Jomfruen og Dværgekongen”, kopieret fra "Falkenstjerne: Dansk litteratur 1 - Fra Oldtiden til Aarestrup", s. 137-140


Folkeeventyr:
- Charles Perrault: "Den lille Rødhætte", udgivet allerede i 1695 og er dermed den første udgave af det kendte eventyr
- Brødrene Grimm: "Den lille Rødhætte", udgivet mellem 1812-15


Sammensat kompendium om redskaber til analyse af eventyr (kopieret fra Textanalyse, Systime):
- Aktantmodellen
- Kronologi
- Kontraktmodellen
- Harmonimodellen
- Eventyrets fortælleregler
- Eventyrets funktion (historisk dokument, belærende og opdragende eller fortælling om almengyldige eksistentielle forhold


Kapitlet "3. Strukturalisme", Danskfagets metoder (L&R Uddannelse, 2013), s. 78-87 (siderne er udleveret, men ikke læst. Udvalgte dele er gennemgået af SJ på tavlen, hvor fokus var forskellige læsninger med brug af aktantmodellen)


Lyrik:
- N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820)
- Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1802)
- Schack von Staffeldt: "Indvielsen", Digte (1804)


Kunsteventyr:
- H.C. Andersen: ”Klokken” (1845)


Billede:
- Julie Nord: Red Ridinghood: https://julienord.dk/udvalgtevaerker2007.html


Baggrundslæsning fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime):
- "Folkeviser", s. 25-30
- "Folkeeventyr", s. 30-33


Baggrundslæsning fra Litteraturens Veje (udleveret kopi):
- Uddrag fra afsnittet ”Romantikken” i Litteraturens Veje (iBog). Med udgangspunkt i baggrundslæsningen laves "begrebsspil" med følgende (løsningsarket er efterfølgende udleveret i OneNote):

1. Adam Oehlenschläger
2. Geniet
3. Romantikken er…
4. 1800-1870
5. Romantikken handler om….
6. Dualisme
7. Romantikernes dyrker…
8. Friedrich von Schelling
9. Organismetanken
10. Panteisme
11. Monisme
12. Romantikkens grundmodsætning er…
13. Universalromantikken
14. Nationalromantikken
15. Poetisk realisme
16. Henrich Steffens
17. Anelse, intuition og fantasi
18. H.C. Ørsted
19. Guldalderen
20. Stedet, hvor geniet/kunstneren kan ane den store sammenhæng


Andet:
- Pocahontas: "Vindens farver" (Disney) - Eksempel på universalromantisk tankegang: https://www.youtube.com/watch?v=BEedBuld76E
- ”Kunsteventyr”, udleveret dokument i OneNote kopieret fra Dansk på ny (Læreplan 2017), Systime
- Lærerproduceret PowerPoint om nyplatonismen (fokus her var Platons hulelignelse med ideernes verden overfor fænomenernes verden, begrebet "længsel" & dualisme vs. monisme)
- Ordforklaringer til Staffeldt via ordnet.dk/ddo ("pynt", "sund", "strengeleg", "muse", "lue", "gestalt")
- Tegning lavet af SJ, der illustrerer de helt grundlæggende tanker inden for romantikken (udleveret i OneNote)
- Udleveret dokument i OneNote: "Rim og rimmønstre", kopieret fra Textanalyse (Systime)
- Introduktion til grundlæggende begreber anvendt ved analyse af lyrik: semantiske felter, strofer og vers, lyrisk digt vs. episk digt. bunden og ubunden form (herunder rim og rytme i form af antal stavelser pr. vers) samt indre og ydre komposition. Begrebsforklaringerne ligger i OneNote.


FAGLIGE MÅL (jf. læreplan 2017, Dansk A, HF):
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber (fokus er anvendelsen af stilistiske grundbegreber som sproglige billeder)
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster (fiktive tekster)
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder



KERNESTOF (jf. læreplan 2017, Dansk A, HF):
- Det sproglige perspektiv: Litterære tekster, hvor der metodisk arbejdes med sproglige analyse og fortolkning (sproglige billeder samt semantik)
- Litterært perspektiv: Tematisk læsning (Natursyn) samt historisk læsning (litteraturhistorie)
- Tekster fra romantik (litterært perspektiv)
- Mindst én folkevise
- Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig & H.C. Andersen
- Der arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning samt litteraturhistorisk perspektivering og tekster gennem kreative arbejdsprocesser (visuel øvelse ved læsning af "Danmarks trøst", hvor strofernes modsætningsforhold var illustreret af billeder, der skulle matches)
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nyhedsformidling - Coronakrisen

BESKRIVELSE:

I forløbet beskæftiger vi os med nyhedsformidling med fokus på Corona-pandemien. Vi skal se på, hvordan pandemien blev formidlet og vinklet i de klassiske medier (aviser og nyhedsudsendelser) men også på de sociale medier. Forløbet introducerer således (kort) til avisen som genre, og der arbejdes med avisens indre komposition i form af nyhedskriterier og nyhedstrekanten.

Undervejs i forløbet skriver eleverne, i grupper, en nyhedsartikel fra Vejen Gymnasium og HF (aflevering). Formålet er at træne og forstå nyhedsartiklens ydre og indre komposition.

Sidst i forløbet introduceres eleverne desuden til den debatterende artikel som skrivegenre, idet de skal tage stilling til Danmarks håndtering af Corona-pandemien. Vi repeterer i den forbindelse også Toulmins argumentationsmodel.


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- stifter bekendtskab med nyhedsformidling, herunder den klassiske avis, nyhedsudsendelse (TV-avisen) og nyhedsformidling via SoMe.
- kan genkende de fem nyhedskriterier og analysere en artikel ved hjælp af nyhedstrekanten.
- kan reflektere over, hvilken rolle avismediet spiller i dag samt hvilke fordele/ulemper, der er ved digital nyhedsformidling.
- kan forholde sig kritisk til journalisternes vinkling og brug af kilder.
- får kendskab til begrebet "Public Service" og DR's ansvar i forbindelse med nyhedsformidling.
- bliver opmærksom på, hvad der fordrer en god demokratisk samtale - i nyhederne og på de sociale medier.  
- får øvet den debatterende artikel som skrivegenre - herunder at indgå i en god og saglig diskussion.


LITTERATUR:

- Kapitlet "Offentlig og privat programvirksomhed" i; Henning Olsson og Henrik Poulsen: "Ryd forsiden! - Om nyhedsformidling", Dansklærerforeningen (2004).
- Mads Ingemann: "Stor undersøgelse slår fast: Børn er ensomme under corona", www.TV2Fyn.dk, 28. april 2020  
- Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk” (2016), Systime,  2. udgave
• Side 198-200 - Aviser og avistyper
• Side 203-204 - De fem nyhedskriterier
• Side 205-206 - Ydre komposition
• Side 207-208 - Kilder
- Per Matthiesen: "Regeringens plan: 17-årige må køre bil alene", Ekstrabladet.dk, 21. august 2024:
- Ritzau: "Er du 100 procent fortrolig med nyhedstrekanten?": https://ritzau.com/nyhedstrekanten/ (Besøgt d. 9. september 2024)
- Svend Brinkmanns opslag om mundbind på Facebook, 22/8-2020
- Sundhedsstyrelsen: "Mundbind skal nu anvendes langt oftere", 29/10-2020
- TV-Avisen, DR, mandag d. 26/8-2024 kl. 18:30: https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-by-i-chok_473673


ØVRIGT MATERIALE:

- Statistik over medievaner: "Danskernes brug af nyhedsmedier 2016 og 2017",  RUC, s. 41-42


ANTAL LÆSTE SIDER:
Ca. 30 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1; Nyheder fra Vejen Gymnasium & HF 03-09-2024
Opgave 2: Corona-restriktioner 01-10-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Lyrik - Coronakrisen (VÆRK)

BESKRIVELSE:

I forrige forløb havde vi fokus på mediedækningen af Corona-krisen, og vi fortsætter med samme tema. Hvor medierne skulle repræsentere samfundet og den brede vinkel på emnet, skal vi nu prøve at zoome ind på den personlige vinkel, idet vi skal læse Caspar Erics digtsamling: "Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19" (2020). Digtsamlingen er en personlig beretning fra en ung digter - skrevet dag for dag, mens pandemien stod på.

Eleverne læser hele digtsamlingen og inddeles herefter i grupper. Hver gruppe tildeles tre digte, som de skal analysere og fortolke. Gruppernes arbejde skal formidles skriftligt, og AK sammensætter til sidst gruppernes tekster til én samlet tekst. Vi gennemgår det skriftlige produkt i plenum og skriver en fælles indledning og afslutning, der samler op på det, der kendetegner digtsamlingen som helhed. Vi slutter forløbet af med at læse en anmeldelse, som vi sammenligner med elevernes analyse og fortolkning.


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- kan analysere og fortolke enkeltstående digte for til sidst at lave en samlet fortolkning af et lyrisk værk
- får repeteret og trænet de faglige termer og metoder, som anvendes til analyse af digte.
- får trænet deres evne til at formidle en analyse og fortolkning skriftligt med inddragelse af PEEL-modellen.
- bliver dygtigere til at skabe sammenhæng i deres skriftlige arbejde
- bliver dygtigere til at skrive en fængende indledning og en nuanceret afslutning i deres opgaver


LITTERATUR:

- Caspar Eric: "Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19" (2020), Gyldendal  (VÆRK)
- Eric Skyum-Nielsen: "Caspar Erics nye digte er så genkendelige som en bon fra Netto", Information 6. november 2020


ØVRIGE MATERIALER:
- skriftlig klasseanalyse af digtsamlingen, delt i klassenotesbogen i OneNote.


ANTAL LÆSTE SIDER:
195 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Køn og kærlighed i litteraturen

BESKRIVELSE:

Et temabaseret forløb, hvor vi træner analyse og fortolkning af primært litterære tekster. Fokus vil være rettet mod køn og kærlighed i samtiden; hvordan henholdsvis mand og kvinde er blevet fremstillet gennem tiden, hvilke roller mænd og kvinder er blevet tilskrevet og tildelt samt hvordan kærlighed er blevet skildret gennem tiden. Her tænkes der både på kærlighed i familiær forstand og i parforholdet.

I forløbet vil vi altså fokusere på en litteraturhistorisk læsning og dermed dykke ned i nogle litterære perioder. Nogle af perioderne er repetition for eleverne mens andre vil være nye.

Vi skal i forløbet læse et digt, et uddrag fra et skuespil (drama) og en række noveller/romanuddrag. Vi skal se nærmere på romantikken, det moderne gennembrud, naturalismen og modernismen. Sidst men ikke mindst skal vi repetere minimalismen og kigge på den nyeste litteratur i Danmark.


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- får repeteret, hvad der kendetegner romantikken som litterær periode (overordnet)
- får et indgående kendskab til det moderne gennembrud med fokus på, at litteraturen skulle sætte problemer under debat - herunder de tre k'er, impressionisme og realisme
- Får kendskab til naturalismen som litterær strømning
- får repeteret 00'ernes litteratur og minimalismen som genre
- får indblik i nutidig litteratur med fokus på emnet og skrivestilen
- får indblik i, hvordan synet på køn og kærlighed har ændret sig gennem tiden - fra romantikken og frem til i dag.
- kan lave en dybdegående analyse og fortolkning af en given tekst
- kan inddrage litteraturhistorisk viden i deres analyse og fortolkning
- udvikler deres skriftlige kompetencer indenfor den analyserende artikel
- får kendskab til forskellige litterære metoder i danskfaget (gennem en metodisk læsning af Karen Blixens novelle "Ringen")


LITTERATUR:

- Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”, Systime, 4. udgave, s. 87-99 (Litterære metoder)
- Berthelsen m.fl.: "Litteraturhistorien - På langs og på tværs", Systime (onlineversionen). Følgende kapitler er læst:
○ "Romantikken" (introduktionen)
○ "Det moderne gennembrud" (herunder "Det moderne gennembruds samfund", "Skrivestil og sprog", "Det moderne gennembruds genrer" og "Det moderne gennembruds temaer")
- Britta Riis Langdahl: "Anmeldelse: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet: Manifest", litteratursiden.dk, 30. sep. 2022:
https://litteratursiden.dk/anmeldelser/jeg-anerkender-ikke-laengere-jeres-autoritet-manifest

Romantikken:
○ N.F.S. Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad" (1855)

Det moderne gennembrud:
○ Herman Bang: "Den sidste Aften" (1880)
○ Henrik Pontoppidan: "Lykke-Per" (1998) - kort uddrag, hvor Pers far holder en "prædiken" ved spisebordet om den synd, Per har begået ved at stjæle æbler fra naboens have.
○ Amalie Skram: "Constance Ring" (1885) - kort uddrag, hvor Constance har en dialog med præsten, fordi hun ønsker skilsmisse.
○ Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879) - slutscenen.

Naturalisme:
○ J.P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe" (1876) - Uddrag, hvor Marie Grubbe går ud i haven og lader tankerne flyve - herunder scenen med rosenbladene.

Modernisme / 1900-tallet
○ Karen Blixen: "Ringen" (1958)

00'ernes litteratur
○ Helle Helle: "En stol for lidt" (1996)

Nyere litteratur / musik
○ Glenn Bech: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022) s. 157-161, 195-196 og 228-229. Uddrag, hvor fortælleren sætter fokus på queer-identitet og det at være homoseksuel og feminin mand i 2022.
○ Tobias Rahim: "Når Mænd de græder" (2022)
○ Disney: "Rigtige mænd" fra Disney-filmen "Mulan" (1998)8)


LYD- /VIDEOMATERIALE:

- "Julehjertets hemmelighed", DR1, 2022, afsnit 9: 6:34 - 8:45 - Klip fra julekalenderen, hvor Rasmus må afvise Marie-Louise, fordi konsekvenserne for hans familie ville blive for store.
- Videointroduktion til Romantikken fra i-bogen "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", Systime: https://litthist.systime.dk/?id=124
- Søren Vrist Christensen: ”Romantikken og universalromantikken” – YouTube:
- https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=372s
- Søren Vrist Christensen: ”Det moderne gennembrud – dansk litteratur” – YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE&t
- Søren Vrist Christensen: "Minimalisme og Helle Helle - dansk litteratur", YouTube:
Minimalisme og Helle Helle - dansk litteratur
- Udsendelse fra DR: ”Øgendahl og de store forfattere – Herman Bang” (2019) https://www.dr.dk/skole/dansk/herman-bang
- 'DR webfeature: "Dansk litteraturhistorie": https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/litteraturhistorie


ANTAL LÆSTE SIDER:
Ca. 70 Sider
Indhold
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Klimadebat (Familier som vores)

BESKRIVELSE:

I dette miniforløb skal vi se nærmere på, hvordan klimaet er blevet et centralt debatemne i samfundet - i reklamer, tv-serier, avisartikler osv. I forløbet vil vi rette vores fokus mod 1. afsnit af tv-serien "Familier som vores" (2024). I analysen vil vi beskæftige os med miljø og krisefokus, personkarakteristik og intertekstuelle referencer til både Aarestrup og Blicher. Vi repeterer også en række filmiske virkemidler. Efterfølgende zoomer vi lidt ud og kigger på, hvordan vi som samfund kan skabe opmærksomhed på netop klimaet. Gøres det bedst ved hjælp af dystopiske tv-serier, humor eller optimisme? Og skal man appellere til folks følelser eller fornuft?..


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- får repeteret, hvordan man laver en klassisk miljø- og personkarakteristik.
- Kan analysere og fortolke filmiske virkemidler og deres effekt.
- Får indblik i, hvordan intertekstuelle referencer til romantikken kan bruges i en analyse og fortolkning af tv-seriens tema og budskab.
- kan indgå i en debat om, hvilken tilgang til klimakrisen, man bør anvende for at opnå størst mulig effekt med inddragelse af de tre appelformer.


MATERIALE:

- Thomas Vinterberg: Familier som vores (2024), TV2. Vi arbejder med 1. afsnit med titlen "Sig nærmer tiden".
- Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
- St. St. Blicher: "Sig nærmer tiden" (1838)
- Lone Nikolajsen: "Serien 'Familier som vores' er et rungende pøj pøj med klimakrisen' fra Vinterberg til os med privilegierne", Information, 18/10-2024
- Michael Rothenborg: "Vinterberg klimascenarie: Dommedagsagtigt eller en tiltrængt opsang?", ing.dk, 23/10-2024:
https://ing.dk/artikel/vinterbergs-klimascenarie-dommedagsagtigt-eller-en-tiltraengt-opsang


ANTAL LÆSTE SIDER:
Ca. 20 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Selvvalgt roman (VÆRK)


BESKRIVELSE:

Eleverne læser et skønlitterært værk, der knytter sig til deres fagpakke. Det er et krav, at værket er skønlitterært, og at det ikke er en børnebog. Eleverne har deltaget i en "Book date" på Vejen Bibliotek, hvor de er blevet introduceret til en række bøger, der indholdsmæssigt passer på deres fagpakke. Koblingen mellem værk og fagpakke er mere åbenlys i nogle af bøgerne end i andre.

Fagpakkerne er:
1. Sundhed, politi og forsvar
2. Handel og kommunikation
3. Pædagogik og undervisning


FAGLIGE MÅL:

At eleverne kan..
- læse et værk med et bestemt formål.
- Sætte deres fagpakke ind i en større sammenhæng og se, hvordan netop deres fagpakke spiller ind i den valgte roman og i hverdagslivet generelt.
- reflektere over, hvad et skønlitterært værk kan have af betydning for læseren


MATERIALE:

Selvvalgt, skønlitterært værk, der knytter sig til elevens fagpakke.
(Se liste over de læste værker under "Supplerende stof").


ANTAL LÆSTE SIDER:
Ca. 200 sider
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Holberg og komedien (VÆRK)

BESKRIVELSE:

Et litterært og sprogligt forløb, hvor vi arbejder med oplysningstiden og den genre, vi i danskfaget kalder for "drama". Her skal vi læse og analysere Ludvig Holbergs drama "Erasmus Montanus" (VÆRK). Eleverne vil via projektarbejde fokusere på hver deres tema i stykket, som de efterfølgende fremlægger for de andre i klassen.

I analysen/projektarbejdet vil grupperne beskæftige sig med følgende overskrifter:

- Videnskab og almen dannelse
- Personkarakteristik af Erasmus Montanus (Rasmus), Jakob, Nille, Jeppe og Per Degn.
- God og dårlig kommunikation
- Komedien i oplysningstiden
- Miljøet


FAGLIGE MÅL:
At eleverne..
- kan redegøre for oplysningstiden og dens kendetegn
- får indblik i forfatteren Ludvig Holberg og genren 'karakterkomedie'
- træner den nykritiske metode gennem analyse og fortolkning af dramaets personer og miljøskildring.
- træner retorisk analyse, argumentationsanalyse og kommunikationsanalyse i en skønlitterær sammenhæng.
- kan reflektere over, hvordan vi i dag anskuer uddannelse og læring sammenlignet med 1700-tallet.

LITTERATUR:

- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" (1723), dansklærerforeningen 2010, 7. oplæg.
- Barbara Kjær-Hansen m.fl.: "Litteraturhistorien - På langs og på tværs", Systime (i-bog). Følgende kapitler er læst:
○ "Drama"
○ "1720-1800: Oplysningstiden"
- Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”, Systime, 4. udgave. Følgende kapitler er læst:
○ "Tid og miljø", s. 42-43
○ "Personkarakteristik", s. 44-46
○ "Retorik" - "Ciceros pentagram", s. 151-153
○ "Argumentation", s. 157-159
○ "Kommunikationsanalyse" - "Kommunikationssituationen", s. 176-177
○ "Høflighedsprincippet", s. 187-188
- Jens Ejsing: "Søren Pind: Alle studerende skal til eksamen i filosofikum", Berlingske d. 30. januar 2017:
https://www.berlingske.dk/samfund/soeren-pind-alle-studerende-skal-til-eksamen-i-filosofikum?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0b16gWySJLWxl8CMn-2tCwWvkSK05eRpQWZxYF7RQ86zGodc8FWxjxvEc_aem_NsPtUDdGfHm5iH6Yh3zPqQ
- Københavns Universitet: "Bevidste sprogholdninger" og "underbevidste sproghandlinger", dialekt.ku.dk (besøgt d. 9/5-2025):
https://dialekt.ku.dk/sprogholdninger/underbevidste_sprogholdninger/


ØVRIGE MATERIALER

- Video fra Aarhus Teater: "Skuespillerne Lars Brygmann og Andreas Jebro om 'Erasmus Montanus'" (2017), Aarhusteater.dk
https://video.aarhusteater.dk/skuespillerne-lars-brygmann-og-andreas-jebro-om
- Video fra Aarhus Teater: "Instruktør Christian Lollike om 'Erasmus Montanus'" (2017) Aarhusteater.dk:
https://video.aarhusteater.dk/instruktor-christian-lollike-om-erasmus-montanus


ANTAL LÆSTE SIDER:
Ca. 180 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Rejselitteratur

BESKRIVELSE:

I dette forløb skal vi kigge på rejsen som litterært motiv. Særligt togrejsen kan danne ramme om både små og store begivenheder, og den kan ofte ses som et spejl for både en fysisk og en psykisk rejse og som et billede på eksistens, sociale kår og identitet.

Under forløbet skal vi arbejde med forskellige tekster fra 1900-tallet (med en enkelt nyere tekst af Rifbjerg). Vi kommer således omkring nogle af de strømninger, der kendetegner det 20. århundrede: symbolisme, ekspressionisme, efterkrigsmodernisme, 60'er-modernisme og eksistentialisme. Eksistentialismen løber som en rød tråd gennem hele forløbet, idet vi netop har læst rejsemotivet som et billede på menneskets eksistens og på de valg, vi skal træffe gennem livet.  


FAGLIGE MÅL:
At eleverne..
- kan skelne mellem realistisk og modernistisk litteratur
- Kan læse rejsemotivet ind i en tekst og bruge det som et greb til analyse og fortolkning med inddragelse af eksistentialisme.
- kan adskille de forskellige realistiske og modernistiske strømninger nogenlunde fra hinanden og fremhæve deres særegne træk.
- får trænet deres analytiske færdigheder indenfor både lyriske og episke tekster. Vi fokuserer på personkarakteristik, miljø og sprog.
- får styrket deres litteraturhistoriske overblik gennem små repetitionsøvelser og perspektiveringer undervejs.


BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Barbara Kjær-Hansen m.fl.: "Litteraturhistorien - På langs og på tværs", Systime 2012.  Følgende kapitler er læst eller gennemgået via PowerPoint:
○ "Det moderne samfund", s. 112-113"
○ "1900-tallets stilretninger", 113-115
○ "Tidlig modernisme (1890-1945)", herunder symbolisme og ekspressionisme, s. 116-125
○ "Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)", s. 126-130
○ "Efterkrigs-modernisme (1945-1960)", herunder Heretica-modernisme og eksistentialisme, s. 131-136
○ "60'er-modernisme (1960-1970)", herunder konfrontationsmodernisme og eksistentialisme, s. 131-141


LITTERATUR
- Johannes V. Jensen: "På Memphis Station" (1906) - Tidlig modernisme/Symbolisme
- Tom Kristensen: "Rio Janeiro" (1914)  - Tidlig modernisme/Ekspressionisme
- Pär Lagerkvist: "Far och jag" (1924) - Tidlig modernisme/Ekspressionisme
- Martin Andersen Nexø: "De tomme pladsers passagerer"(1921) - Socialrealisme
- M. A. Hansen: "Soldaten og pigen" (1947) - Efterkrigsmodernisme
- Seeberg: "Rejsen til Ribe" (1990) - Brugt som et senere eksempel på eksistentialisme
- Klaus Rifbjerg: "I spisevognen" (2014) - brugt som et senere eksempel på konfrontationsmodernisme.


ØVRIGE MATERIALER:
- Søren Vrist Christensen: ”Konfrontationsmodernisme” – YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM


ANTAL LÆSTE SIDER:
Ca. 50 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 8: Humor 18-03-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Min mor siger (VÆRK)

BESKRIVELSE:

Forløbet tager udgangspunkt i en værklæsning af Stine Pilgaards roman Min mor siger (2012). Romanen læses løbende, og eleverne arbejder i faste grupper under hele forløbet. Hver anden lektion vil have fokus på et bestemt tema/område, som alle grupper udarbejder noter/fremlæggelse til. Sidst i timen vil én af grupperne få besked på at fremlægge deres analyse for de andre i næste dansktime. I de timer, hvor eleverne fremlægger, arbejdes der efterfølgende med en anden fremstillingsform, hvor der vil være fokus på visualisering.

Følgende områder vil blive behandlet:
• Stine Pilgaard (forfatterinfo)
• Miljøkarakteristik
• Personkarakteristik (Jeg-fortælleren, Mulle, mor, far, lægen og ekskæresten)
• Den skæve dialog - med inddragelse af Toulmins argumentationsmodel, Ciceros pentagram og høflighedsprincippet
• Kapitlerne "Monologer fra en søhest" med fokus på den mere lyriske skrivestil og billedsprog
• Romanens fokus på barok samt intertekstuelle referencer.
• Komposition med fokus på romanens opbygning samt hovedpersonens udvikling


FAGLIGE MÅL:

At eleverne..
- kan lave en dybdegående analyse og fortolkning af en roman med fokus på personkarakteristik, miljø, sprog, komposition mm.
- kan anvende deres faglige viden om retorik og argumentation - også når det viser sig i skønlitteratur.
- får kendskab til barokken som litterær periode.
- kan præsentere deres analyse og fortolkning mundtligt med gode og relevante tekstnedslag


MATERIALE:
- Stine Pilgaard: "Min mor siger", Samleren, 2012
- Video: "Stine Pilgaard fortæller om sine bøger",
YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=HJW4EwLqqZA&t=5s
- Klasse-padlet om romanens forskellige karakterer:
https://padlet.com/annakd90/personerne-i-min-mor-siger-3xs7glvdzro23p0d
- Visuelle fremstillinger af kapitlerne "Monologer fra en søhest" og romanens intertekstuelle referencer
(ligger i samarbejdsområdet i klassenotesbogen).


ANTAL LÆSTE SIDER:
Ca. 170 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 10: Min mor siger 07-05-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer