Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
Lærer(e)
|
Karim Azizi
|
Hold
|
2022 Ng/3g (3g Ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Bæredygtighed og Cirkulær materialestrøm
Problemstillinger der vil blive berørt
Kapitlet vil belyse, hvordan vi kan sikre en bæredygtig udvikling ved at inddrage følgende problemstillinger:
Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til globale udfordringer?
Hvordan sikres en bæredygtig udvikling, og hvad gør Danmark for at sikre FN's verdensmål?
Hvordan arbejder Danmark med FN's verdensmål i udviklingsstrategien?
Hvorfor er lokale udviklingsprojekter vigtige?
Hvilke styrker og svagheder er der ved globaliseringen?
Hvorfor klarer nogle lavindkomstlande sig bedre end andre?
Hvorfor er der et forskelligt syn på samhandlen mellem lande?
Hvordan kan den cirkulære økonomi forbedre miljøet?
Hvordan kan den grønne omstilling blive en eksportsucces?
Hvilken betydning har innovation og kunstig intelligens for den fremtidige produktion?
og
Hvornår kan produktionskæder være en udfordring?
Hvilke udfordringer giver forurening på tværs af landegrænser?
Hvordan spredes forurening?
Hvorfor udgør generationsforureninger stadig et problem?
Hvordan kan jordforurening oprenses?
Hvilke udfordringer har lavindkomstlande i forhold til forurening
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Bæredygtighed opgaven
|
13-09-2024
|
Bæredygtighed
|
31-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Grøn energi
Hvilke udfordringer giver den grønne energiomstilling?
Hvorfor benytter vi stadig fossile energikilder?
Hvordan kan samfundet påvirke borgeren til et mere klimavenligt forbrug?
Hvordan kan opsamling af kuldioxid løse klimaudfordringen?
Hvorfor lagrer vi ikke overskud af sol- og vindenergi?
Hvilke udfordringer er der ved brugen af Power-to-X?
Hvordan kan vi lave en grøn energiomstilling i lokalområdet?
Hvordan kan vi sikre en mere stabil elproduktion?
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Den grønne enrgi journal
|
06-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Fremtidens energiproduktion
Kapitlet vil belyse energikilder til den grønne energiomstilling ved at inddrage følgende problemstillinger:
Hvilke energikilder og lagringsmuligheder skal Danmark satse på i fremtidens energiforsyning?
Hvordan kan vi udbygge produktionen af vindenergi, og hvordan kan energien lagres?
Hvilke fordele og udfordringer er der ved solenergi?
Hvordan kan geotermisk energi bidrage til den grønne energiomstilling?
Hvorfor er vandenergi ikke altid en bæredygtig løsning?
Hvorfor er vi ikke bedre til at udnytte energi fra havet?
Hvorfor benytter nogle lande atomkraft, mens andre lande fravælger energikilden?
Hvordan kan salt indgå i energiproduktionen?
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Olie journal
|
17-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Fødevare og Befolkning
Fødevaretilgængelighed og befolkningsforhold ved at inddrage følgende problemstillinger:
Hvorfor er der fødevaremangel?
Hvorfor er det vigtigt at analysere befolkningsstrukturen i forhold til ressourcebehovet?
Hvorfor er der et behov for befolkningsprognoser?
Hvordan kan vi anvende satellitdata bedst muligt?
Hvorfor er det bedre at producere fødevarer lokalt?
Hvorfor bidrager den danske fødevareproduktion indirekte til rydning af regnskov?
Hvordan er det muligt at undgå udpining af jordbunden og mindske klimapåvirkningen?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Klimaudfordringen
I dette kapitel kan du læse om den danske klimalovgivning og status på de internationale aftaler. Observationer af klimadata
Forskning i klimaet er vigtig, så vi kender for fremtidens klima. De anvendte klimamodeller bliver med tiden mere detaljerede og bedre til at inddrage klimaets feedback-mekanismer.
Blandt andet har de globale havstrømme og vejrforhold en gensidig påvirkning af klimaet.
Der vil opstå klimakonsekvenser, Det vil kræve store investeringer for at undgå lavtliggende områder i at blive oversvømmet. Andre konsekvenser vil være mangel på vand og fødevarer i flere lavindkomstlande.
IPCC og det danske klimaatlas er vigtige redskaber i fremtidens planlægning af veje, letbane eller metro, hvor oversvømmelser skal undgås.
Flere virksomheder arbejder på grønne klimaløsninger.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Geo densitet
|
07-02-2025
|
Geo: Klimaudfordringen
|
04-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Vand og vejr
Kapitlet vil belyse, hvilke forhold der påvirker vejret og vores vandressource ved at inddrage følgende problemstillinger:
Hvordan vil klimaforandringer påvirke de globale nedbørsmønstre?
Hvordan sikres et bæredygtigt forbrug af vandressourcen?
Hvorfor bliver vores grundvand stadig forurenet af miljøfremmede stoffer som PFAS og pesticider?
Hvordan vil klimaforandringer påvirke monsunen?
Hvordan vil fremtidens klima påvirke de tropiske orkaner?
Hvorfor er det vigtigt at kunne udarbejde langtidsprognoser for vejret i Danmark?
Hvorfor er El Niño og La Niña problematiske i forhold til fødevareproduktionen?
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Vand og Vejr
|
28-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Pladetektonik og Jordskælv
Hvordan kan vi blive bedre til at forudsige geologiske ændringer?
Hvorfor er det vigtigt at kende til lithosfærepladernes bevægelse?
Hvordan kan konsekvenserne af jordskælv mindskes?
Hvorfor er det væsentligt at have kendskab til forskellige vulkantyper?
Hvorfor er viden om bjergarter vigtige i en risikovurdering af vulkaner?
Vil der være tilstrækkeligt med råstoffer i fremtiden?
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Pladetejktonik
|
28-04-2025
|
Pladetektonik og Jordskælv
|
30-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/186/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73852059731",
"T": "/lectio/186/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73852059731",
"H": "/lectio/186/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73852059731"
}