Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anette Johansen, Dennis Grønvall, Karim Azizi
Hold 2024 nf/p (1p nf-bi, 1p nf-ge, 1p nf-ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er naturen bygget af? (kemi)
Titel 2 Hvad er naturen bygget af? (biologi)
Titel 3 Kort og kortprojektion (geografi)
Titel 4 Hvad er naturen bygget af? (geografi)
Titel 5 Hvor kommer energien fra? (biologi)
Titel 6 Hvor kommer energien fra? (Geografi)
Titel 7 Hvor kommer energien fra? (kemi)
Titel 8 Kan det gode liv måles? (biologi)
Titel 9 Kan det gode liv måles? (Geografi)
Titel 10 Kan det gode liv måles (kemi)
Titel 11 Er der mad nok til alle? (biologi)
Titel 12 Er der mad nok til alle? (geografi)
Titel 13 Er der mad nok til alle? (kemi)
Titel 14 Forberedelse til intern prøve

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er naturen bygget af? (kemi)

Under emner:
Atomers opbygning
Det periodiske system
Inddeling af stoffer herunder homogene og heterogene blandinger.
Ædelgasreglen
Opbygning og navngivning af ionforbindelser
Opskrivning af formler for ionforbindelser
Ionforbindelsers opløselighed
Afstemning af reaktionsskemaer
Fældningsreaktioner

Forsøg:
Byg molekylmodeller
Rense urent kaliumnitrat ved omkrystallisation
Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kort og kortprojektion (geografi)


Hvad er topografiske kort?
Projektioner: At gøre en kugle flad
Jorden som koordinatsystem med længde- og breddegrade
Projektions typer
korsignatur og forskellige kortstørrelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er naturen bygget af? (geografi)

Hvad er naturen bygget af? (Hvad jorden består af Plade tektonik og Vulkanisme)
Hvorfor fokuserer forskningen på processerne i Jordens indre?
Årsagen til den pladetektoniske aktivitet.
Konsekvenserne af jordskælv.
Det er vigtigt at vide noget om vulkanske aktivitet,
Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til den geologiske aktivitet i et område?
At have kendskab til forskellige bjergarter.
Bæredygtigt forbrug af Jordens ressourcer.
Pladernes bevæge og dannelse af vulkaner
Jordskælv og Tsunmai i forbindelse med pladetektonik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geo: densitetbestemmelse 27-09-2024
Pladetektonik og Vulkanisme 25-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvor kommer energien fra? (Geografi)

Hvorfor er anvendelsen af fossile energikilder ikke et bæredygtigt forbrug?
Hvordan kan et land både være klimaneutralt og opretholde forsyningssikkerheden?
Hvorfor er gas og olie en begrænset ressource?
Hvilken betydning får solenergi for den danske og globale energiproduktion?
Hvorfor er det problematisk at producere energi fra vandkraftværker?
Hvordan kan vi producere mere vindenergi i Danmark?
Hvorfor ønsker vi at anvende geotermisk energi i Danmark, når vi producerer energi fra vind og sol?
Hvorfor er det problematisk at anvende biomasse i form af træ til energiproduktionen?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Energi: CO2 fra Vandflaske 15-11-2024
afl. Energi geo 06-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18,77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvor kommer energien fra? (kemi)

Underemner:
Organiske stoffer og deres bindingsforhold – herunder ædelgasreglen og elektronparbindinger
Molekylers opbygning herunder molekyleformler og strukturformler
Opbygning og navngivning af carbonhydrider med fokus på alkaner
Opbygning af alkoholer
Egenskaber for alkaner og alkoholer – opløselighed og forbrændingsreaktioner
Mængdeberegning – densitet, masse, stofmængde, molar masse, ækvivalente mængder og udbytteprocent
Bioethanol som CO2-neutralt brændsel
Destillation

Udsendelse fra Discovery Channel: Innovation Nation - Biobrændstof fra 2013
Udsendelsen handler om Hvordan kommer fremtiden til at se ud, og hvem opfinder den? Få et indgående og visuelt imponerende indblik i de videnskabelige landevindinger, der former vores planet og fremtid.

Forsøg:
Øvelser med densitet
Alkoholgæring og bestemmelse af ethanol-indholdet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kan det gode liv måles? (biologi)

Lærebogsmateriale
- Biologi til tiden s. 29-30, 36-44
- Mennesket og Naturvidenskaben s. 109-112

Øvelser
- Dissektion af svinehjerte
- Blodtryksøvelse
- Måling af fedtprocent
- Osmoseforsøg
- Gensplejsning af bakterie


Emner
- Hjerte, kredsløb og lunger, fedme, diabetes, genteknologi (gensplejsning, elektroforese, PCR)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kan det gode liv måles? (Geografi)

Kan det gode liv måles? (Produktion, naturgrundlag og befolkning)

Menneskets afhængighed af naturen har ændret sig. Ændringerne har betydet udvikling af ny teknologi og anderledes organisering af produktionen af varer. Mennesket kunne nu selv producere fødevarer fx ved at dyrke korn og holde husdyr. Produktionen var lavteknologisk.
Fødevareproduktionen blev sikret ved nøje at overvåge naturens skift over året. Herved blev landbrugssystemerne tilpasset naturgrundlaget.
Med introduktionen af landbrug blev fødevareforsyningen mere ensartet og stabil.
Den teknologiske udvikling kom til udtryk i brugen af kunstvanding og forbedring af de bestående dyrkningssystemer.
Landbrugets teknologiske udvikling er fortsat helt op til vore dage. Udviklingen af teknologi kulminerede i løbet af 1700- tallet, med den industrielle revolution.
Den teknologiske udvikling har resulteret i metoder der muliggør en mere effektiv udnyttelse af naturgrundlaget. Denne udvikling kan dog være risikabel, fordi naturgrundlaget forandres. En kraftig udnyttelse kan medføre, at naturgrundlaget slides ned.
Mønstrene og forskellene inden for produktion og teknologi samt befolkningssundhed og udvikling bliver gennemgået i dette kapitel og bliver sat i forhold til naturgrundlaget på forskellige lokaliteter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kan det gode liv måles (kemi)

Underemner:
Opbygning af kostens energigivende næringsstoffer
Særligt fokus på triglycerider herunder (mættede og umættede fedtsyrer, omegafedtsyrer, opbygningens betydning for om fedtstoffet er fast eller flydende)
Homogene og heterogene blandinger
Emulgatorer og emulsioner – hvorfor kan fedt og vand ikke blandes?
Polære og upolære stoffer
Opbygning af fedtstoffer - eksempel på et organisk molekyle
Fedtstoffers egenskaber her under blandbarhed, polaritet og smeltepunkt

Forsøg:
To øvelser med fedtstoffer
Ens opløser ens
Alkoholers blandbarhed med vand (øvelsen er først lavet d. 25/4 25)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Er der mad nok til alle? (kemi)

Underemner
Plantenæringsstoffer
Ionforbindelsers opbygning og opløselighed
Udvaskning af næringsstoffer fra jorden
Stofmængdekoncentration
Masseprocent
Kort om kemiske egenskaber for syre og baser samt syre-base reaktioner
Korresponderende syre-base par
Opløsningers surhedsgrad, pH-skalaen og måling af pH-værdien

Forsøg:
Sodavand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forberedelse til intern prøve

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer