Holdet 3v ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2026/27
Institution Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Henriette Højlund, Morten Bech, Rikke Amalie Vind Plomion
Hold 2024 ks/v (1v ks-Hi, 2v ks-Hi, 3v ks-Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden (HISTORIE)
Titel 2 Imperialismen (HISTORIE)
Titel 3 Ideologiernes kamp I (HISTORIE)
Titel 4 Folkedrabets århundrede (HISTORIE)
Titel 5 Den danske besættelse (HISTORIE)
Titel 6 Kulturmødet (HISTORIE)
Titel 7 Ideologiernes kamp II (HISTORIE)
Titel 8 Demokratiets udvikling 1 (HISTORIE)
Titel 9 Demokratiets udvikling 2 (HISTORIE)
Titel 10 Det gode samfund (HISTORIE)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden (HISTORIE)

Fokus:
1) Hvad kendetegnede samfundsstruktur og kongemagt i vikingetiden?
2) Hvad var baggrunden for kristningen i Danmark?
3) Hvad var forudsætningerne for vikingetogterne, og hvilke konsekvenser har de haft?
4) Hvordan er vikingetiden blevet tolket og brugt i nutiden?

Kernestof:
Dansk historie og identitet.
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Historiefaglige metoder.
Historiebrug.



Forløbets omfang: 40 ns.

Kilder:

1. Rigs vandring (o. 1300)
2. Widukind om Haralds overgang til kristendommen (900-tallet)
3. Sven Tveskægs erobring af England (1002-1011)
4. Ibn Fadlan om vikingernes skikke (ca. 922)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Imperialismen (HISTORIE)

Fokus:
1) Hvad var forudsætningerne for imperialismen?
2) Hvilke motiver lå til grund for imperialismen?
3) Hvad kendetegnede europæernes syn på ikke-europæere?
4) Hvorfor fratog man Kong Leopold Fristaten Congo?
5) Hvilke konsekvenser fik imperialismen for de erobrede folkeslag?
6) Bør Danmark give grønlænderne en undskyldning?
7) Hvordan tolkes imperialismen og dens konsekvenser i nutiden?


Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
Natur, teknologi og produktions betydning for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.
Holocaust og andre folkedrab.
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.
Historiefaglige metoder.
Historiebrug.

Forløbets omfang: 50 ns.

Kilder:

1. Cecil Rhodes: Jeg påstår vi er det bedste folk i verden (ca. 1890)
2. Karikaturtegning: Omklamret af gummislangen (1906)
3. R. Kipling: The White Man's Burden (1899)
4. Niall Ferguson om imperialismen (2004)
5. Kwame Nkrumah: Jeg taler om frihed (1961)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologiernes kamp I (HISTORIE)

Fokus:

1) Hvilke konsekvenser fik udfaldet af 1. Verdenskrig og Versaillestraktaten for Tyskland?
2) Hvad var baggrunden for tilslutningen til nazismen?
3) Hvad kendetegnede den nazistiske ideologi?
4) Hvad var årsagerne til den nazistiske magtovertagelse i 1933?

Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Historiefaglige metoder.
Historiebrug.

Forløbets omfang: 45 ns.

Kilder:

1. Clemenceau: Regnskabets time (1919)
2. Grev  Brockdorff- Rantzau: Tysklands skyld? (1919)
3. Wilson og hans 14 punkter. Blæksprutten (1922)
4. Partiprogrammet "De 25 punkter" (1920)
5. De nazistiske førerskoler (1937)
6. Bemyndigelsesloven (1933)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkedrabets århundrede (HISTORIE)

Fokus:
1) Hvordan definerer man folkedrab?
2) Hvad kendetegnede den tyske racelære?
3) Hvad var formålet med Nürnberglovene?
4) Hvilke konsekvenser fik nazisternes magtovertagelse for jøderne?
4) Hvordan foregik udryddelsen af Europas jøder og andre i følge nazisterne uønskede befolkningsgrupper?
5) Hvilke eksempler er der på moderne folkedrab, og kan man forebygge folkedrab?

Kernestof:
• Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
• Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv.
• Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
• Holocaust og andre folkedrab.
• Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• Historiefaglige metoder.
• Historiebrug.

Kilder:

1. "Women of Mizocz" (1942)
2. Viktor Klemperer fortæller om jødestjernen (1941)
3. Nürnberglovene (1935)
4. Kurt Gerstein: SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – Gerstein-rapporten (1942)
5. Sam Itzkowitz describes the gas chambers in Auschwitz (1991)

Forløbets omfang: 35 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den danske besættelse (HISTORIE)

Fokus:
1) Hvilke politiske konsekvenser fik 1930´ernes krise i henholdsvis Tyskland og Danmark?
2) Hvad kendetegnede de antidemokratiske bevægelser i Danmark?
3) Hvad kendetegnede samarbejdspolitikken?
4) Hvilke holdninger var der blandt danske politikere til modstandskampen?
5) Hvilke eksempler på forskellige typer af historiebrug er der i eftertiden?
6) Hvilke modeller kan vi bruge til analyse af erindringssteder?
7) Hvilket syn er der på samarbejdspolitikken og modstandskampen i dag?

Kernestof:
Dansk historie og identitet.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Historiefaglige metoder.
Historiebrug.

Som afslutning på forløbet skriver eleverne historieopgave om den danske samarbejdspolitik under besættelsen.

Kilder:


1) Morten Nielsen: Digtet "Skæbne" (1943)
2) Erik Scavenius: "Tiltrædelsestale" (8. juli 1940)
3) Vilhelm Buhl: Antisabotagetale (2. september 1942)
4) John Christmas Møller: Sabotagetale (6. september 1942)
5) Anders Foghs tale om samarbejdspolitikken (29. august 2003)

Forløbets omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmødet (HISTORIE)

Fokus:
Hvad kendetegnede den tidlige indvandring til Danmark fra ca. 1600-1900?
Hvad var baggrunden for den øgede indvandring i 1960'erne?
Hvordan forholdt danskerne sig til den nye arbejdskraft fra 3. verdenslande?
Hvad kendetegnede udlændingelovgivningen fra 1950-1973?
Hvordan udviklede indvandrerdebatten sig fra 1970-1990'erne?
Hvad kendetegnede udlændingelovgivningen fra 1983 til 2002?
Hvad karakteriserer nutidens syn på indvandring?

Kernestof:
Dansk historie og identitet.
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Historiefaglige metoder.
Historiebrug.

Kilder:

1) Erik Lund: "Fremmedarbejderen - en konkurrent" (10.2. 1970)
2) Jens Fisker: "Velkommen Mustafa" (1970)
3) Per Madsen om indvandrerne i Ishøj (1976)
4)Leder i Dagbladet Information: Om Fremskridtspartiet. (21.11.1979)
5) Helge Dohrmann: "Om Danmark som flygtningeland" (1984)


Forløbets omfang: 30 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologiernes kamp II (HISTORIE)

Fokus:

1) Hvilke grundlæggende forhold skulle bane vej for freden efter 2. verdenskrig?
2) Hvilke uenigheder er der blandt de tidligere allierede om Europas og Tysklands fremtid efter 2. verdenskrig?
3) Hvorfor og hvordan blev Tyskland delt?
4) Hvad karakteriserede den nye udenrigspolitiske kurs i USA, og hvordan så Sovjetunionen på det?
5) Hvordan udviklede den kolde krig sig?
6) Hvordan sluttede den kolde krig?


Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Historiefaglige metoder.
Historiebrug.

Kilder:
1) Jalta-aftalen (11. februar 1945)
2) Potsdamaftalen (1. august 1945)
3) Fotografi: Mødet mellem amerikanske og sovjetiske soldater i byen Trogau
ved Elben (april 1945)
4 )Winston Churchil: "Jerntæppet i Europa" (6. marts 1946)
5) Josef Stalin: "Sovjetunionens sikkerhed" (16. marts 1946)
6) Truman-doktrinen (12. marts 1947)
7) Marshall om genopretningen af Europa (5. juni 1947)
8) Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinsky: "USA's politiske pression" (september 1947)

Forløbets omfang: 28 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Demokratiets udvikling 1 (HISTORIE)

Forløbet fortsættes i 3.HF

Fokus:
1) Hordan har demokratibegrebet udviklet sig fra antikken til i dag?
2) Hvorfor har vi ikke direkte demokrati i dag?
3) Hvordan blev demokratibegrebet opfattet og udformet i oldtidens latin?
4) Hvilken holdning havde athenerne til demokratiet og deltagelse i det politiske liv?

Kernestof:
Dansk historie og identitet.
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Historiefaglige metoder.

Kilder:

1) "Perikles' gravtale" (431-430 f.v.t.)

Forløbets omfang: 48 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokratiets udvikling 2 (HISTORIE)

Fotsættelse af forløbet fra 2. HF

Fokus:

1) Hvordan udviklede demokratibegrebet sig efter antikken?
2) Hvad kendetegnede oplysningstiden?
3) Hvordan forløb den franske revolution?
4) Hvordan ses oplysningstidens tanker i "Den franske menneskerettighedserklæring"?
5) Hvordan blev 5. juni -grundloven til?
6) Indførte den nye grundlov demokrati i Danmark?
7) Hvad karakteriserede kampen for kvindelig valgret i Danmark?
8) Hvilke holdninger var der til kvindelig valgret?

Kernestof:
Dansk historie og identitet.
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Historiefaglige metoder.

Kilder:

1) "Den franske menneskerettighedserklæring"  (26. august 1789).
2) Eugene Delacroix: "Friheden fører folket"  (1830).
3) Blæksprutten: "Kvindemødet i 1895" (1895)
4) Elna Munchs argumenter for kvindelig valgret i 1813 (1813)
5) Blæksprutten: "Kvindetoget" (1915)


Forløbets omfang: 48 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det gode samfund (HISTORIE)

Fællesfaglig problemformulering: Hvad kendetegner det gode samfund og er velfærdsstaten svaret?

Fokus:
1) Hvad fortæller Godhavnssagen om velfærdsstaten?
2)  Hvordan har velfærdsstaten udviklet sig fra 1848 til i dag?
3) Hvad er skøns- og retsprincippet?
4) Hvad kendetegner den universelle velfærdsstat?
5) Hvad karakteriserede det danske samfund efter 2. verdenskrig?
5) Hvordan så familielivet i 1950'erne ud?
6) Hvilke udfordringer står velfærdsstaten over for?


Kernestof:
Dansk historie og identitet.
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Historiefaglige metoder.

Kilder:
1) Jakob Knudsen: "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" (1908)
2) K.K. Steincke: "En demokratisk forsørgelseslovgivning" (1915)
3) Danmarks statistik: Tabel 2. forbruget af udvalgte varer og tjenesteydelser 1945-2000. (2001)
4) Fremskridtspartiets valgbrochure. (6. oktober 1972)



Forløbets omfang: 45 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer