Holdet 2024 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Dennis Grønvall, Frank Løvschall Søndergaard, Karim Azizi
Hold 2024 nf/r (1r nf-bi, 1r nf-ge, 1r nf-ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er naturen bygget af? (biologi)
Titel 2 Naturens byggesten
Titel 3 Kort og kortprojektion
Titel 4 Hvad jorden består af Plade tektonik og Vulkanisme
Titel 5 Hvor kommer energien fra? (biologi)
Titel 6 Energi (geo)
Titel 7 Hvor kommer energien fra?
Titel 8 Kan det gode liv måles? (biologi)
Titel 9 Produktion, naturgrundlag og befolkning
Titel 10 Kan det gode liv måles?
Titel 11 Er der mad nok til alle? (biologi)
Titel 12 Klima og Vejr
Titel 13 Er der mad nok til alle?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Naturens byggesten

Underemner:
Atomers opbygning
Det periodiske system
Inddeling af stoffer herunder homogene og heterogene blandinger.
Ædelgasreglen
Opbygning og navngivning af ionforbindelser
Opskrivning af formler for ionforbindelser
Afstemning af reaktionsskemaer
Ionforbindelsers opløselighed
Fældningsreaktioner

Eksperimenter:
Fældningsreaktioner
Rense urent kaliumnitrat ved omkrystallisation
Øvelse med molekylemodeller
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mikroskopi af celler 02-09-2024
Fældningsreaktioner 18-09-2024
Isolering af DNA 23-09-2024
Omkrystallisation af kaliumnitrat 10-10-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 61,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kort og kortprojektion

Hvad er topografiske kort?
Projektioner: At gøre en kugle flad
Jorden som koordinatsystem med længde- og breddegrade
Projektionstyper og forskellige kortstørrelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 18,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad jorden består af Plade tektonik og Vulkanisme

Hvorfor fokuserer forskningen på processerne i Jordens indre?
Årsagen til den pladetektoniske aktivitet.
Konsekvenserne af jordskælv.
Det er vigtigt at vide noget om vulkanske aktivitet,
Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til den geologiske aktivitet i et område?
At have kendskab til forskellige bjergarter.
Bæredygtigt forbrug af Jordens ressourcer.
Pladernes bevæge og dannelse af vulkaner
Jordskælv og Tsunmai i forbindelse med pladetektonik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mikroskopi af celler 02-09-2024
Geo: Densitetbestemmelse 27-09-2024
Pladetektonik og Vulkanisme 25-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvor kommer energien fra? (biologi)

Lærebogsmateriale
- Biologi til tiden s. 22-28, 36, 117-125

Øvelser
- Fotosyntese og respiration
- Enzymforsøg


Emner
- Fotosyntese, respiration, fordøjelse, økosystemer, producenter og konsumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Energi (geo)

Hvorfor er anvendelsen af fossile energikilder ikke et bæredygtigt forbrug?
Hvordan kan et land både være klimaneutralt og opretholde forsyningssikkerheden?
Hvorfor er gas og olie en begrænset ressource?
Hvilken betydning får solenergi for den danske og globale energiproduktion?
Hvorfor er det problematisk at producere energi fra vandkraftværker?
Hvordan kan vi producere mere vindenergi i Danmark?
Hvorfor ønsker vi at anvende geotermisk energi i Danmark, når vi producerer energi fra vind og sol?
Hvorfor er det problematisk at anvende biomasse i form af træ til energiproduktionen?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stamtavle 23-10-2024
Energi CO2 fra vandflaske journal 15-11-2024
afl. Energi geo 13-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvor kommer energien fra?

Underemner:

Organiske stoffer og deres bindingsforhold – herunder ædelgasreglen og elektronparbindinger
Molekylers opbygning herunder molekyleformler og strukturformler
Opbygning og navngivning af carbonhydrider med fokus på alkaner
Opbygning af alkoholer
Egenskaber for alkaner og alkoholer – opløselighed og forbrændingsreaktioner
Mængdeberegning – densitet, masse, stofmængde, molar masse, ækvivalente mængder og udbytteprocent
Bioethanol som CO2-neutralt brændsel
Destillation

Forsøg:
Kemiske reaktioner med carbonhydrider
Fremstilling af bioethanol
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stamtavle 23-10-2024
Fotosynteseforsøg 13-11-2024
Reaktioner med carbonhydrider 04-12-2024
Synopsis 09-12-2024
Bioethanol 28-01-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 53,54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Produktion, naturgrundlag og befolkning

Menneskets afhængighed af naturen har ændret sig. Ændringerne har betydet udvikling af ny teknologi og anderledes organisering af produktionen af varer. Mennesket kunne nu selv producere fødevarer fx ved at dyrke korn og holde husdyr. Produktionen var lavteknologisk.
Fødevareproduktionen blev sikret ved nøje at overvåge naturens skift over året. Herved blev landbrugssystemerne tilpasset naturgrundlaget.
Med introduktionen af landbrug blev fødevareforsyningen mere ensartet og stabil.
Den teknologiske udvikling kom til udtryk i brugen af kunstvanding og forbedring af de bestående dyrkningssystemer.
Landbrugets teknologiske udvikling er fortsat helt op til vore dage. Udviklingen af teknologi kulminerede i løbet af 1700- tallet, med den industrielle revolution.
Den teknologiske udvikling har resulteret i metoder der muliggør en mere effektiv udnyttelse af naturgrundlaget. Denne udvikling kan dog være risikabel, fordi naturgrundlaget forandres. En kraftig udnyttelse kan medføre, at naturgrundlaget slides ned.
Mønstrene og forskellene inden for produktion og teknologi samt befolkningssundhed og udvikling bliver gennemgået i dette kapitel og bliver sat i forhold til naturgrundlaget på forskellige lokaliteter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis 09-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 23,77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kan det gode liv måles?

Underemner:
Opbygning af kostens energigivende næringsstoffer
Homogene og heterogene blandinger
Emulgatorer og emulsioner – hvorfor kan fedt og vand ikke blandes?
Polære og upolære stoffer
Opbygning af fedtstoffer - eksempel på et organisk molekyle
Fedtstoffers egenskaber her under blandbarhed og polaritet

Forsøg:
Den mest umættede olie
Ens opløser ens
Fremstilling af mayonaise
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gensplejsning 06-02-2025
Ens opløser ens 28-03-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 37,77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Er der mad nok til alle? (biologi)

Lærebogsmateriale
- Biologi til tiden s. 126-140, 163-172

Øvelser
- Makrofaunaindex undersøgelse af Vejen Å


Emner
- Energikredsløb, C's kredsløb, Planters næringsstofbehov, N´s kredsløb, åen som økosystem, dyrs tilpasning, vandløbsforurening, søen som økosystem, næringsrige og -fattige søer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Klima og Vejr

Vi skal arbejde med  temperatur, tryk, nedbør og vind på et givent tidspunkt og sted på Jordens overflade. Med begrebet klima beskriver og forklarer vi disse forhold for Jorden og dens atmosfære som helhed og over længere tid.
Klima og vejr lærer os om Solens indstråling som drivkraft i dannelsen af forskelle i temperaturer og atmosfærisk tryk og cirkulationen og  hvordan disse forskelle skaber forskelle i vind og nedbør og dermed livsvilkår for os på jorden. Den lærer også om Jorden bevægelse omkring solen og skabelse af  forskellige klima i forskellige zoner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opmåling af fugtighed 25-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Er der mad nok til alle?

Underemner:

Plantenæringsstoffer
Ionforbindelsers opbygning og opløselighed
Udvaskning af næringsstoffer
Stofmængdekoncentration
Masseprocent
Kort om kemiske egenskaber for syre og baser samt syre-base reaktioner
Opløsningers surhedsgrad og pH-skalaen

Forsøg:
Bestemmelse af indhold af nitrat i drikkevand
Kan dine tænder tåle cola?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af nitrat i drikkevand 07-05-2025
1r nf skr. prøve 12-05-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 32,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer