|
Titel
2
|
Vand og Vejr
Klimaændringer påvirker vejret i form af mere intensive nedbørsmængder og tørke, og det kan give udfordringer for produktionen af fødevarer. Vi kan begrænse klimaændringer ved at udlede færre drivhusgasser. Flere steder er ferskvandsressourcen begrænset, og derfor er der behov for innovative løsninger, hvor spildevand bliver renset, så det kan indgå i vandforsyningen.
Grundvandet i Danmark er udfordret ved vores brug af pesticider og PFAS, som forurener grundvandet med svært nedbrydelige og miljøfremmede stoffer.
Flere lavbundsjorde skal i Danmark omlægges til naturlige arealer, da det kan mindske Danmarks udledning af drivhusgasser og forbedre vandmiljøet. Vi kan dog risikere at udlede endnu flere drivhusgasser, hvis vi vælger den forkerte naturgenopretning.
Det er en væsentlig pointe at adskille vejr og klimavariationer. Vejret har store årlige variationer som skybrud, storme og orkaner. En stigende hyppighed af skybrud vil dog kunne tilskrives et forandret klima. Klimaforandringer påvirker monsunnedbøren, men monsunen er også påvirket af La Niña, der giver større variationer i nedbørsmængden.
|