Holdet 2022 DA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Snorre Marstrand Enevoldsen
Hold 2022 DA/b (1b DA, 1b DHO, 2b DA, 3b DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation/retorik - efterfulgt af DHO
Titel 2 Dokumentar - se Dansk i tiden
Titel 3 Storytelling - se Dansk i tiden for hele forløbet
Titel 4 Nyhedsformidling
Titel 5 Littererær periodelæsning (se Dansk i tiden)
Titel 6 Værklæsning: Kalak af Kim Leine (2007)
Titel 7 Kalak film (2023)
Titel 8 Værklæsning: 7/11 af Caspar Eric (2014)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation/retorik - efterfulgt af DHO

I dette forløb har eleverne arbejdet med argumentation, retorik og argumentation

Vi har brugt de relevante sider fra Håndbog til dansk samt forløbet Tidens taler, som det fremgår i grundbogen Dansk i tiden. Her følger også en længere undervisningsbeskrivelse


Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Tidens taler, kan de:

Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau.
Analysere, fortolke og perspektivere danske og norske taler.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
Vise genrekendskab og kendskab til talegenren i forskellige tider.
Producere egne taler og skrive andre analytiske og kreative opgaver.
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Kernestof
Med Tidens taler arbejdes der metodisk med taleanalyse af dansksprogede taler med inddragelse af norske taler på originalsproget. Kernestoffet behandles primært fra et sprogligt perspektiv, herunder sprog-stilistisk analyse, retorisk analyse, diskursanalyse og argumentationsanalyse. I forløbet undersøges taler fra forskellige tider: 1700-tallet, 1900-tallet og 2000-tallet. Derudover arbejdes der med kanonforfatteren Ludvig Holberg.

Forløbsplan


FORLØBSMODULER
(90 minutter)
FOKUS OPGAVER FORBEREDELSE TEKSTER
1.
Talegenren og det
retoriske pentagram
Introduktion til talegenren og
Ciceros retoriske pentagram.
Opgaver
• Redegør for handlingen i filmklippet fra Royal Blues (38:35-43:38)
instrueret af Lotte Svendsen.
•Analyser filmklippet ud fra Ciceros retoriske pentagram.
•Analyser filmklippet med fokus på fagbegreberne det verbale, det
nonverbale og det ekstraverbale.
•Vurder talen ved hjælp af Ciceros retoriske pentagram.
• Lav en fælles opsamling i klassen.
Grundbogstekster
• Forløbsintroduktionen.
•Talegenren og det retoriske
pentagram.
Filmklip
• Royal Blues instrueret af Lotte
Svendsen (filmklip: 38:35-43:38).
2.
Sprog skaber
verden
Om sprog, stil, appelformer og
komposition.
Opgaver
• Analyser statsminister Mette Frederiksens tale ved arrangement for
Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn d. 13. august 2019.
•Analyser talen ud fra den teoretiske model Ciceros retoriske pentagram
med særligt fokus på sprog, stil og appelformer.
•Lav en fælles opsamling i klassen.
•Analyser videooptagelsen af  Mette Frederiksen, der holder talen til
Godhavnsdrengene med fokus på det nonverbale og det ekstraverbale.
Inddrag desuden appelformerne.
•Diskuter i klassen, om Mette Frederiksens tale er troværdig.
Grundbogstekster
• Sprog skaber verden.
Tale
•Tale ved arrangement for
Godhavnsdrengene og andre
børnehjemsbørn d. 13. august
2019 af Mette Frederiksen (tale).
3.
Taler om Utøya
Talens undergenrer og
taleskrivning, hvor forløbets
fagbegreber anvendes i
produktion af egne taler.
Opgaver
•Læs i grupper Jens Stoltensbergs tale på Rådhuspladsen i Oslo d. 25. juli
2011 ved mindeceremonien for ofrene for massakren på Utøya.
•Genrebestem Jens Stoltenbergs tale ud fra jeres viden om talens tre
undergenrer.
•Læs om Utøya-massakren i Norge i 2011 på Faktalink og på Gyldendals
Den store danske.
Grundbogstekster
• Taler om Utøya.
Tale
• Tale på Rådhuspladsen i Oslo
d. 25. juli 2011 ved
mindeceremonien for ofrene
for massakren på Utøya af Jens
Stoltenberg (tale).
Tale
• Tale ved arrangement for
Godhavnsdrengene og andre
børnehjemsbørn d. 13. august
2019 af Mette Frederiksen (tale).
Skriftlig aflevering
• Omskriv Belinda Hansens tale til en juridisk tale i form af et forsvar for
Henning.
Skriftlig opgave
• Skriv tre forskellige versioner af en tale i grupper à tre.
Skriftlig opgave
• Skriv en tale om Utøya-massakren i grupper à tre.
4.
Fremfør jeres taler
Fremførelse af taler.
Opgaver
• Lav fælles i klassen en oversigt over, hvad man skal kunne for at være
en god taler. Giv jeres oversigt titlen: 10 tips til den gode taler.
• Brainstorm fælles i klassen over, hvad der skal til for at være en god
lytter/tilhører.
• Inddel jer i de grupper, som I var i, da I skrev jeres tale i modul 3 og
beslut hvem af jer, der skal holde talen. Det kan være en af jer, to af jer
eller alle tre.
• Diskuter i gruppen, hvordan talen skal holdes ud fra 10 tips til den gode
taler.
• Optag en video på jeres smartphone, hvor I holder jeres tale første gang
i gruppen. Se videoen igennem og tal om, hvordan I kan forbedre
fremførelsen af jeres tale. Brug igen 10 tips til den gode taler som
tjekliste. Hold jeres tale i gruppen anden gang med de forbedringer, I
har besluttet jer for.
• Hold jeres taler for hinanden i klassen.
• Efter hver fremførelse summer I i par over, hvad det bedste ved talen og
fremførelsen af talen var.
• To summepar giver deres bud på det bedste ved talen og dens
fremførelse, og jeres lærer supplerer med at fremhæve det bedste rent
danskfagligt, inden den næste taler går på podiet.
• NB: Øvelsen kan udvides med, at de grupper, der har valgt en politisk
eller juridisk tale, forbereder debatspørgsmål, som kan diskuteres i
plenum efter fremførelserne.
Skriftlig aflevering
• Upload jeres øvevideo.
• Fremfør jeres taler.
5.
Argumenter og
diskurser i
(oplysnings)tiden
Argumentationsanalyse og
diskursanalyse.
Opgaver
• Lyt til jeres lærers oplæsning og løbende oversættelse til nudansk af
uddraget fra Holbergs "Epistel 395" om censur.
• Lav i par en argumentationsanalyse af hovedsynspunkterne, hvor I
anvender begreberne: påstand, belæg og hjemmel.
• Diskuter Holbergs synspunkter i klassen.
• Redegør fælles i klassen for indholdet af Holbergs essay "Om end ikke
ved tvang, men ved kloge ord".
• Lav i par en diskursanalyse af essayet, hvor I anvender begreberne
nodalpunkter og ækvivalenskæder.
• Lav herefter en argumentationsanalyse af de vigtigste
hovedsynspunkter, hvor I anvender begreberne: påstand, belæg og
hjemmel.
• Gennemgå jeres analyser i klassen.
Skriftlig aflevering
• Skriv en eksamenslignende reflekterende artikel.
Grundbogstekster
• Argumenter og diskurser
i (oplysnings)tiden.
Essay
• "Om end ikke ved tvang
men ved kloge ord" af
Ludvig Holberg.
Epistel
• "Epistel 395" om censur af
Ludvig Holberg (episteluddrag).
6.
Tidens taler - repetition
Repetition af fagbegreber.
Opgaver
• Repeter forløbets fagbegreber.
Skriftlig aflevering
• Lav en digital mappe eller platform, hvor du samler alle produkter,
skriftlige afleveringer og noter m.v. fra forløbet Tidens taler.
Grundbogstekster
• Tidens taler - repetition.

Til DHO-forløbet

>Christian Kampmann - Roller
Leif Panduro - Uro i Forstæderne
Klaus Rifbjerg  - Såret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dokumentar - se Dansk i tiden

Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Dokumentar, har de trænet (dele af) disse faglige mål:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Kernestof
Dokumentar er et forløb, der overvejende har et mediemæssigt perspektiv på kernestoffet. Der analyseres to værker, hvoraf det ene er en dokumentarfilm og det andet en dokumentarpodcast.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Forløbsplan

FORLØBSMODULER
(90 minutter)
FOKUS OPGAVER FORBEREDELSE TEKSTER
1.
Om dokumentaren
Introduktion til dokumentaren
som genre: Forskellige definitioner
af dokumentargenren, analyse af
dokumentaruddrag,
sammenlignende analyse af
virkelighedens og fiktionens
fortællinger.
Opgaver
• Hvad er en dokumentar?
• Serier om unge i fakta og fiktion.
•Næranalyse af serieanslag.
• Tjek genredefinitionen!
Grundbogstekster
• Forløbsintroduktionen.
• Fra Begrebsguiden: Fakta,
fiktion, autenticitet og
fiktionalisering;
introduktionen til Fakta- og
fiktionskontrakter samt om
autenticitetsmarkører;
målgrupper og segmenter.
Filmklip fra dr.dk
•Filmklip fra "SKAM" og
"Prinsesser fra blokken".
2.
Dokumentarens
undergenrer
Introduktion til dokumentarens
undergenrer. Analyse af konkrete
dokumentareksempler og
produktion af mikrodokumentar.
Opgaver
• Prøv kræfter med dokumentarens undergenrer.
•Lav selv mikrodokumentarer!
Grundbogstekster
• Fra Begrebsguiden:
Dokumentarens undergenrer;
Genre - introduktion.
Filmklip fra dr.dk
• "Limbo - når sabbatår er
fucked" (2019).
• "Ung, nøgen og udstillet" (2016).
• "Drengene på kanten" (2015).
• "Historien bag historien: De
perfekte piger" (2015).
• "Prinsesser fra blokken" (2016).
3.
Filmiske virkemidler i
dokumentaren
Introduktion til analyse af de
filmiske virkemidler. Analyse af
konkrete dokumentareksempler.
Opgaver
•Kort opvarmningsøvelse i par.
•Filmisk næranalyse af dokumentaruddrag.
Grundbogstekster
• Fra Begrebsguiden: Filmiske
virkemidler.
Filmklip
• Samme filmklip som i
forbindelse med modul 2.
Filmklip fra filmcentralen.dk
• "Eskimo Diva" (2015).
4-5.
Lyden af dokumentar -podcast
Introduktion til analyse af
podcast. Værkanalyse af
dokumentarfortællingen "I et
forhold med..." (2013),
produceret af Third Ear.
Opgaver Grundbogstekster
• Fra Begrebsguiden: Podcast
samt analysemodellen til
Podcast.
Podcast fra thirdear.dk
• "I et forhold med..." (2013).
6-7.
Analyse af remediering
fra podcast til
dokumentar
Grundbogstekster
• Fra Begrebsguiden:
Remediering samt
analysemodellen til
Remediering.
8.
Vis, hvad I kan!
Opsamling af forløbet om
dokumentar.
Opgaver Grundbogstekster
•Repetition af alle begreber
fra Begrebsguiden, der er
læst i forbindelse med
forløbet, jf. ovenfor.
Film fra filmcentralen.dk
• "En fremmed flytter ind" (2017).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Storytelling - se Dansk i tiden for hele forløbet

Teksterne fra Dansk i tiden

+

Ebbe Skammelsøn


Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Storytelling, kan de:

Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau. Vi arbejder både med litterære og sproglige vinkler.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
Vise genrekendskab og kendskab til storytelling i forskellige tider med fokus på middelalderen og nutiden.
Producere tekster i form af analytiske og kreative opgaver.
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder ved blandt andet at kunne sætte den universitære, analytiske metode op mod måder at arbejde med litteratur på, der har fokus på oplevelse. Derudover vise, at de kan reflektere over forskellen på fakulteter med fokus på humanvidenskab og naturvidenskab.
Kernestof
Storytelling er et forløb med et primært litterært perspektiv med crossovers til det sproglige perspektiv. Der arbejdes i forløbet metodisk med litteraturanalyse og
-fortolkning, relevante litterære metoder, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer samt tekster gennem kreative arbejdsprocesser. I forløbet undersøges primært skønlitterære tekster fra tiden før 1700 og tekster fra
2000-tallet. Eleverne inddrager sproglig analyse i analyser af storytelling, hvor der arbejdes med det udvidede tekstbegreb.

Forløbsplan

FORLØBSMODULER
(90 minutter)
FOKUS OPGAVER FORBEREDELSE TEKSTER
1.
Om storytelling
Introduktion til storytelling:
Fortællingen og dens vigtigste
kvaliteter, derudover
humanvidenskab og
naturvidenskab.
Opgaver Grundbogstekster Artikel og video
• ”The brain science of
storytelling” af Paul Zak m.fl.
(video).
• "Genkendelsen ligger i marven"
af Mathilde Clark (artikel).
2.
Storytelling  –narrative virkemidler
Om narrative virkemidler i
storytelling og ”Begæret efter
den gode historie”.
Opgaver
• Redegør for artiklen ”Begæret efter den gode historie” af Dorthe
Futtrup.
• Analysér og diskuter Peter Bastians video ”Jeg synes også, det er to
fabelagtige bøger”.
Skriftlig opgave
• Skriv en historie.
Inspiration
• I kan finde inspiration i Ny Læring på Litteraturportalens forløb
om Spoken word: ny-litteraturportalen.gyldendal.dk/ny_laering.
Grundbogstekster
• Storytelling – narrative
virkemidler.
Artikel
• ”Begæret efter den gode
historie” af Dorte
Futtrup.
Artikel og video
•
•
”Begæret efter den gode
historie” af Dorte Futtrup
(artikel).
”Jeg synes også, det er to
fabelagtige bøger” af Peter
Bastian (video).
3.
Storytelling, shared
reading, oplevelse og
analyse
Hermeneutik, shared reading,
oplevelseslitteratur og
danskfaglig analyse.
Opgaver
• Lav shared reading med digtet ”BARNDOM” af Yahya Hassan.
• Analyser og fortolk digtet ”DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR”
af Yahya Hassan.
• Diskuter forskellen på den mundtlige og den skriftlige fortælling.
• Reflekter over universitær metode og oplevelseslitteratur.
Skriftlig opgave
• Skriv en eksamenslignende analyserende artikel.
Grundbogstekster
• Storytelling, shared reading,
oplevelse og analyse.
Digte
• ”BARNDOM” af Yahya
Hassan.
• ”DU KOMMER I HELVEDE
MIN BROR” af Yahya
Hassan.
Digte
•
•
”BARNDOM” af Yahya
Hassan (digt).
”DU KOMMER I HELVEDE
MIN BROR” af Yahya Hassan
(digt).
4.
Storytelling i
middelalderen  – del 1
Middelalderens storytelling og
folkeventyret.
Opgaver
• Redegør, analysér og fortolk folkeeventyret Tornerose.
Skriftlig aflevering
• PowerPoint præsentation med narrativ voice-over.
Grundbogstekster
•Storytelling i middelalderen–del 1.
Folkeventyr
• Tornerose (anonym forfatter,
folkeeventyr).
Folkeventyr
• Tornerose (anonym
forfatter, folkeeventyr).
• "Genkendelsen ligger i marven"
af Mathilde Clark.
• Forløbsintroduktionen.
•Om storytelling.  
Artikel
• Redegørelse for samt analyse og diskussion af videoen "The Brain Science
of Storytelling" af Paul Zak og artiklen "Genkendelsen ligger i marven" af
Mathilde Clark.
• Fortæl din egen historie.
Skriftlig aflevering
• Remedier din mundtlige fortælling til en skriftlig fortælling.
5.
Storytelling i
middelalderen  – del 2
6.
Storytelling  – repetition
Middelalderens storytelling og
folkeeventyret.
Repetition af fagbegreber.
Opgaver
• Redegør, analyser og fortolk folkeeventyret Kong Lindorm.
• Arbejd med oplæsning.
Skriftlig aflevering
• Skriv en eksamenslignende analyserende artikel.
Opgaver
• Repeter forløbets fagbegreber.
• Test dig selv i Begrebsquizzen.
Skriftlig aflevering
• Lav en digital mappe eller platform, hvor du samler alle
produkter, skriftlige afleveringer og noter m.v. fra forløbet
Storytelling i tiden.
Grundbogstekster
• Storytelling i middelalderen– del 2.
Folkeventyr
• Kong Lindorm (anonym
forfatter, folkeeventyr).
Grundbogstekster
• Storytelling  –repetition.
Folkeventyr
• Kong Lindorm (anonym
forfatter, folkeeventyr)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Nyhedsformidling


Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Nyhedsformidling, kan de:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Kernestof
Forløbet Nyhedsformidling har overordnet et medieperspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer – særligt i det analytiske arbejde med journalistiske tekster. Fokus er særligt på argumentation, da argumentationsanalyse er gennemgående for forløbets måde at analysere journalistikken på. For gennem argumentationen kan eleverne undersøge, om der i den journalistiske tekst er tale om vinkling eller holdning.

I forløbet arbejder eleverne med den tilstræbte objektivitet som et gennemgående spor. Med det begreb og med et analytisk fokus på argumentation bliver eleverne i stand til at genkende dels forskellige journalistiske genrer, men får også øvet deres analytisk-kritiske bevidsthed til at kunne begå sig i nyhedsformidling på sociale medier og vurdere, hvornår der er tale om vinkling, og hvornår der er tale om holdning.

Forløbsplan
'
FORLØBSMODULER
(90 minutter)
FOKUS OPGAVER FORBEREDELSE TEKSTER
1.
Om den klassiske
nyhedsartikel
Introduktion til den klassiske
nyhedsartikel som genre.
Opgaver
• Analyse af nyhedsartiklen "Høje indkomster i Nordsjælland
gør flere boligområder til ghettoer" af Julie Dalgas, 2019.
Grundbogstekster Artikel
• "Høje indkomster i
Nordsjælland gør flere
boligområder til ghettoer" af
Julie Dalgas, Berlingske
Tidende d. 13. oktober 2019.
2.
Tilstræbt objektivitet og
vinkling
Introduktion til begrebet
'tilstræbt objektivitet', som er et
gennemgående begreb i forløbet.
Desuden skal eleverne lære at
adskille holdning fra vinkling og
se, at man i journalistik anvender
forskellige typer af 'hunde' i
vinklingen.
Opgaver
• Analyse af "Julie og Tobias mister tilskud til privat børnepasning
på grund af ghetto-adresse" af Amalie Tarp Borup, 2019.
Grundbogstekster Artikel
• "Julie og Tobias mister tilskud
til privat børnepasning på grund
af ghetto-adresse" af Amalie
Tarp Borup, Beboerbladet d. 4.
september 2019.
3.
Færdigskriv din nyhed
og giv feedback
Eleverne skal omsætte teori
i egen nyhedsartikel og få styr
på både sprog og argumentation.
Skriftlig aflevering
•Egen artikel.
Grundbogstekster
• Færdigskriv din nyhed og giv
feedback.
Skriftlig aflevering
• Opstart af egen artikel.
• Tilstræbt objektivitet og
vinkling.
•Argumentation (begreber)
Artikel
• "Julie og Tobias mister tilskud til
privat børnepasning på grund af
ghetto-adresse" af Amalie Tarp
Borup, Beboerbladet d. 4.
september 2019.
• Introduktion.
•Om den klassiske nyhedsartikel.
• Informationsgenrer
(nyhedsgenrer).
•Nyhedskriterier (begreber).
•Argumentation (begreber).
Artikel
• "Høje indkomster i
Nordsjælland gør flere
boligområder til ghettoer" af Julie
Dalgas, Berlingske Tidende
d.13. oktober 2019.
4.
Reportagen
Introduktion til reportagen
som genre.
Opgaver
• Analyse af "Rosenhøj ved Aarhus er gået fra ghettoliste til venteliste"
af Jonas Vester, 2018.
Grundbogstekster
• Reportagen, del 1.
• Informationsgenrer
(nyhedsgenrer).
• Nyhedskriterier (begreber).
• Reportagen (genrer).
• Fortællertyper (begreber).
• Komposition (begreber).
Artikel
• "Rosenhøj ved Aarhus er gået
fra ghettoliste til venteliste" af
Jonas Vester, Berlingske
Tidende d. 7. januar 2018.
Artikel
• "Rosenhøj ved Aarhus er gået
fra ghettoliste til venteliste" af
Jonas Vester, Berlingske
Tidende d. 7. januar 2018.
5.
Reportagen - skriv selv
Opgaver
Eleverne skal omsætte deres
teoretiske viden om reportagen
til egen tekst ved at remediere en
tv-reportage til ord.
• Skriveøvelse med 'show it - don't tell it'.
Skriftlig aflevering
• Omskriv nyhedsindslag fra dr.dk til en skriftlig reportage.
Grundbogstekster
• Reportagen, del 2.
• Remediering (begreber).
6.
Dansk mediehistorie - og
historien om objektiviteten
Opgaver
• Historisk nyhedsformidling.
Den tilstræbte objektivitet er et
journalistisk princip, som ikke
altid har været en del af aviserne
og nyheder. Dette bliver eleverne
introduceret til i et historisk
overblik over
nyhedsformidlingens udvikling.
Grundbogstekster
• Dansk mediehistorie - og
historien om objektivitet.
Artikler
• Eksempler på
nyhedsformidling med fokus på
nyhedsformidlingens udvikling.
Artikler
• Eksempler på nyhedsformidling
med fokus på
nyhedsformidlingens udvikling.
7.
Nyheder på nettet
Opgaver
Med internettet dukker nye
muligheder for at lave journalistik
op. Fokus i dette modul er
webdok'en.
• Analyse af "Gellerup - Utopien der nægter at dø" af Thomas Bech
Hansen og Betina Garcia.
Grundbogstekster
• Nyheder på nettet.
Webdok
• "Gellerup - Utopien der
nægter at dø" af Thomas Bech
Hansen og Betina Garcia, 2020.
Webdok
• "Gellerup - Utopien der
nægter at dø" af Thomas Bech
Hansen og Betina Garcia,
2020.
8.
Nye nyhedssites dukker op
og udfordrer den klassiske
nyhedsjournalistik
Den tilstræbte objektivitet bliver
udfordret i en række nye
journalistiske hybridgenrer, der
blander klassisk informerende
journalistisk genre med opinion.
Opgaver
• Analyse af "Nedrivning af ghettoer forhindrer ikke islamiseringen"
og "Muslimerne stormede til valglokalerne, lyder det - men i forhold
til både 2007 og 2011 er valgdeltagelsen i ghettoerne faldet" af Poul
Erik Andersen, 2019.
Grundbogstekster
• Nye nyhedssites dukker op og
udfordrer den klassiske
nyhedsjournalistik.
• Fakta og fiktion (begreber).
• Argumentation (begreber).
Artikler fra denkorteavis.dk
• "Nedrivning af ghettoer
forhindrer ikke islamiseringen" af
Poul Erik Andersen, Den korte
avis marts 2019.
• "Muslimerne stormede til
valglokalerne, lyder det - men i
forhold til både 2007 og 2011 er
valgdeltagelsen i ghettoerne faldet"
af Poul Erik Andersen, Den korte
avis 2019.
Artikler fra denkorteavis.dk
• "Nedrivning af ghettoer
forhindrer ikke
islamiseringen" af Poul Erik
Andersen, Den korte avis
marts 2019.
• "Muslimerne stormede til
valglokalerne, lyder det -
men i forhold til både 2007
og 2011 er valgdeltagelsen i
ghettoerne faldet" af Poul
Erik Andersen, Den korte
avis 2019.
9.
Opponerende og
manipulerende
nyhedsartikler
Skriftlig aflevering
Også i forbindelse med de nye
hybridgenrer skal eleverne prøve
at skrive i dem selv for at styrke
deres forståelse og mulige
genkendelse af hybridgenrerne.
• Skriv egen opponerende eller manipulerende artikel på baggrund af
data.
Grundbogstekster
• Opponerende og manipulerende
nyhedsartikler.
• Fakta og fiktion (begreber).
• Argumentation (begreber).
• Sprog (begreber).
10.
Tv-journalistik
Opgaver
I forløbets sidste del
undersøges den tilstræbte
objektivitet i tv-journalistik.
• Analyse af nyhedsindslaget "Brabrand - arbejdsløse flytter fra
ghetto" fra 18.30-nyhederne, Danmarks Radio d. 9. november 2019.
Grundbogstekster
• Tv-journalistik.
• Filmiske virkemidler (begreber).
• Argumentation (begreber).
Klip fra dr.dk
• "Brabrand - arbejdsløse flytter
fra ghetto" fra 18.30-nyhederne,
Danmarks Radio d. 9. november
2019.
Klip fra dr.dk
• "Brabrand - arbejdsløse flytter
fra ghetto" fra 18.30-nyhederne,
Danmarks Radio d. 9.
november 2019.
11.
Vis, hvad I kan!
Skriftlig aflevering
• Refleksion over problemstillinger knyttet til journalistik.
Opsamlingsmodulet sætter fokus
på, at eleverne bruger de tekster,
der er analyseret i forløbet, til at
reflektere over forskellige
problemstillinger knyttet til
journalistik.
• Kan afleveres som podcast eller som skriftlig aflevering.
Grundbogstekster
• Vis, hvad I kan!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Littererær periodelæsning (se Dansk i tiden)


Litteraturhistorie (alle relevante sider i Litteraturens veje er opgivet - derudover er et betydeligt antal tekster lagt til: se listen nedenfor)

A: OPLYSNINGSTIDEN

1-Ludvig Holberg:

- Epistel 28
- Erasmus Montanus

B: ROMANTIKKEN

2-Adam Oehlenschläger:
- Guldhornene
- Fædrelandssand (nationalsangen)

3-HC Andersen
- Danmark, mit fædreland
- Den lille Karen
4-NFS Grundtvig
- Er lyset for de lærde blot

5-Emil Aarestrup
- Morgenvandring
- Paa Sneen

6-Christian Winther
- Flugten til Amerika

C: DET MODERNE GENNEMBRUD

7-Herman Bang
- Foran Alteret
- Den sidste balkjole

8-Henrik Ibsen
- Et dukkehjem

9-Henrik Pontoppidan
- Muldskud
10-JP Jacobsen
- To Verdener


D: KRIGS OG MELLEMKRIGSTID

11-Martin Andersen Nexø (minder om foregående periode)
- Lønningsdag

12-Tom Kristensen
- Det blomstrende slagsmål
- Nat i Berlin

13-Johannes V. Jensen
- På Memphis Station

E: DET MODERNE

14-Anders Bodelsen
- Bliver vi ensrettet af velfærdsstaten?

15-Klaus Rifbjerg
- Såret


16-Leif Panduro
- Uro i forstæderne

17-Christian Kampmann
- Roller


F: DET SENMODERNE

18-Dan Turell
- Livet i Istedgade

19-Michael Strunge
- Ligeglad
- Forstadsnat
- Natmaskinen

20-Benny Holst
- Sangen om merværdi

21-Yahya Hassan
- BARNDOM
- DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR

VÆRKER (også fra det senmoderne)

22-Kim Leine
- Kalak

23-Caspar Eric
- 7/11


Derudover er følgende kapitler og afsnit fra Litteraturens Veje opgivet:

Litteraturens veje – opgivet pensum

Oplysningstiden – hele kapitlet

Romantikken – hele kapitlet

Fra kapitlet Romantisme
- Emil Aarestrup
-

Det moderne gennembrud  - hele kapitlet

Fra kapitlet Det folkelige gennembrud:
- En ny realisme
- Johannes V. Jensen

Fra kapitlet Mellemkrigstid:
- Ekspressionisme
- Tom Kristensen

Fra kapitlet 1960-70 Modernisme og Virkelidhed
- Vinden vender
- Klaus Rifbjerg


Fra kapitlet 1970’erne fra Woodstock til Vietnam
- The summer of love
- En karma cowboy

Fra kapitlet 1980’erne: storby og modernitet
- No future-generationen
- Et forkomment englebarn: Michael Strunge
- Fra modernisme til postmodernisme





Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Hvem er lyset for?, kan de:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden.
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Kernestof
Forløbet Hvem er lyset for? har overordnet et litterært perspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer knyttet til det analytiske arbejde med tekster. I forløbet indgår fiktive og ikke-fiktive tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder, og en række kanonforfattere er inddraget i forløbet.

Forløbet giver et litteraturhistorisk overblik, og det er oplagt at bruge mere tid på en enkelt periode, end der er lagt op til i forløbsoversigten, så man får læst en periode ind i forløbet og ikke blot bruger det som et oversigtsforløb over litteraturhistorien.

Forløbsplan

FORLØBSMODULER
(90 minutter)
FOKUS OPGAVER FORBEREDELSE TEKSTER
1.
Oplysningstiden 1720-1800 -Lyset tændes, men hvem
lyser det på?
Introduktion til litteraturhistorien
som fortælling, oplysningstidens
projekt med det frisatte menneske
og etableringen af borgerskabet.
Opgaver Grundbogstekster
2.
Oplysningstiden 1720-1800 -Holbergs drama
Sammenholde oplysningstiden
med i dag. Hvad ligner? Hvad
adskiller?
Opgaver
• Analyse og fortolkning af Erasmus Montanus 2. akt, scene 2 af Ludvig
Holberg (1723).
Grundbogstekster
• Oplysningstiden 1720-1800 - Holbergs drama.
•Drama (genrer).
•Transaktionsanalyse (begreber).
Drama
•Erasmus Montanus 2. akt, scene
2 af Ludvig Holberg
(1723).
3.
Romantikken 1800-1870 -Er lyset for de lærde blot?
Nationalromantikken
Nationalromantikkens fokus på
folket.
Opgaver Grundbogstekster
• Romantikken 1800-1870 - Er
lyset for de lærde blot?
Nationalromantikken.
•Sprog (begreber).
Essay
• "Moralske tanker, epigram
41" af Ludvig Holberg (1744).
Drama
• Erasmus Montanus 2. akt,
scene 2 af Ludvig Holberg
(1723).
Digte og sangtekst
• "Guldhornene" af Adam
Oehlenschläger (1820).
• "Fædrelandssang" af Adam
Oehlenschläger (1819).
• "Danmark mit fædreland" af
H.C. Andersen (1851).
• "Gi' mig Danmark tilbage" af
Natasja (2007).
• Analyse og fortolkning af "Moralske tanker, epigram 41" af       
Ludvig Holberg (1744).
Skriftlig aflevering
• Skriv et modsvar til Holbergs essay.
• Introduktion.
•Oplysningstiden 1720-1800 - Lyset tændes, men hvem
lyser det på?
•Argumentation (begreber).
• Sprog (begreber).
Essay
• "Moralske tanker, epigram 41"
af Ludvig Holberg (1744).
Skriveøvelse
• Refleksion over forskel på oplysningstid og nutid.
Tekster fra biblioteket
• "Guldhornene" af Adam
Oehlenschläger (1820).
• "Fædrelandssang" af Adam
Oehlenschläger (1819).
• "Danmark mit fædreland" af
H.C. Andersen (1851).
• "Gi' mig Danmark tilbage" af
Natasja (2007).
4.
Romantikken 1800-1870 -Er lyset for de lærde blot?
Højskolerne
Borgerskabets frisættelse med
Grundloven og højskolernes fokus
på bønder.
Opgaver
•Analyse og fortolkning af "Er lyset for de lærde blot?" af N.F.S. Grundtvig
(1839).
Skriveøvelse
• Skriv en sang over Grundtvigs salme.
•Refleksion over relevansen af Grundtvigs læringssyn i dag.
Grundbogstekster
•Romantikken 1800-1870 - Er
lyset for de lærde blot?
Højskolerne.
• Sprog (begreber).
•Lyrik (genrer).
Salme
• "Er lyset for de lærde blot?"
af N.F.S. Grundtvig (1839).
Salme
• "Er lyset for de lærde blot?"
af N.F.S. Grundtvig (1839).
Skriveøvelse
• Skriv et nationalromantisk digt.
• Analyse af et af følgende digte:
"Guldhornene" af Adam Oehlenschläger (1820),
"Fædrelandssang" af Adam Oehlenschläger (1819),
"Danmark mit fædreland" af H.C. Andersen (1851).
• Find billeder, der svarer til digtets indhold.
•Perspektiver til "Gi' mig Danmark tilbage" af Natasja (2007).
5.
Det moderne gennembrud
1870-1900- Er lyset for mændene blot?
Opgaver
Forfattere i Det moderne
gennembrud sætter fokus på
kvindernes manglende frisættelse.
Feminismens første bølge.
• Analyse og fortolkning af "Foran Alteret" af Herman Bang (1880)
og uddrag af Et dukkehjem af Henrik Ibsen (1879).
Skriveøvelse
• Instagram-post med opsamling.
Grundbogstekster
• Det moderne gennembrud
1870-1900 - Er lyset for
mændene blot?
• Komposition (begreber).
• Tekstens rum.
• Transaktionsanalyse.
Novelle og drama
• "Foran Alteret" af Herman
Bang (1880).
• Uddrag af Et dukkehjem af
Henrik Ibsen (1879).
Novelle og drama
• "Foran Alteret" af Herman
Bang (1880).
• Uddrag af Et dukkehjem af
Henrik Ibsen (1879).
6.
Krig og mellemkrigstid
1900-1945- Arbejderklassens mørke
Opgaver
Nye befolkningsgrupper sætter
med socialrealisme fokus på
arbejdere og fattiges forhold.
• Analyse af "Lønningsdag" af Martin Andersen Nexø (1900),
uddrag af Barndommens gade af Tove Ditlevsen (1943) eller
"En plads i verden" af Hans Kirk (1931).
Grundbogstekster
• Krig og mellemkrigstid
1900-1945 - Arbejderklassens
mørke.
• Tekstens rum (begreber).
• Sprog (begreber).
Novelle og roman
• "Lønningsdag" af Martin
Andersen Nexø (1900).
• Uddrag af Barndommens gade
af Tove Ditlevsen (1943).
• "En plads i verden" af Hans
Kirk (1931).
Novelle og roman
• "Lønningsdag" af Martin
Andersen Nexø (1900).
• Uddrag af Barndommens gade
af Tove Ditlevsen (1943).
• "En plads i verden" af Hans Kirk
(1931).
7.
Krig og mellemkrigstid
1900-1945 - Lyset ses andre steder end
i borgerskabet
Opgaver
Nogle forfattere modsætter sig det
borgerlige liv. Individualiteten og
frisættelse fra samfundets normer
tager til.
• Analyse af "På Memphis Station" af Johannes V. Jensen (1907) og
"Nat i Berlin" af Tom Kristensen (1927).
• Sammenlignende analyse af "Til mine forældre" af Gustaf
Munch-Petersen (1932) og "Moralske tanker, epigram 41" af
Ludvig Holberg (1744).
Grundbogstekster
• Krig og mellemkrigstid
1900-1945 - Lyset ses andre steder
end i borgerskabet.
• Tekstens rum (begreber).
• Sprog (begreber).
Digte og essay
• "På Memphis Station" af
Johannes V. Jensen (1907).
• "Nat i Berlin" af Tom
Kristensen (1927).
• "Til mine forældre" af Gustaf
Munch-Petersen (1932).
• "Moralske tanker, epigram 41"
af Ludvig Holberg (1744).
Digte og epistel
• "På Memphis Station" af
Johannes V. Jensen (1907).
• "Nat i Berlin" af Tom Kristensen
(1927).
• "Til mine forældre" af Gustaf
Munch-Petersen (1932).
8.
Det moderne 1945-1970-Det litterære lys
virkeliggøres
Velfærdsstaten etableres og
muliggør oplysningstidens projekt
om det moderne menneske.
Opgaver
• "Bliver vi ensrettet af velfærdsstaten?" af Anders Bodelsen (1959).
Grundbogstekster
• Det moderne 1945-1970 - Det litterære lys virkeliggøres.
Artikel
• "Bliver vi ensrettet af
velfærdsstaten?" af Anders
Bodelsen (1959).
9.
Det senmoderne 1970-2000 -Lyset under omvæltning.
Frisættelse og fristeder
Endnu en gang gør man op med
samfundets normer i et ønske om
at opnå frisættelse fra dem.
Feminismens anden bølge.
Opgaver
•Analyse og fortolkning af "Livet i Istedgade" af Dan Turèll (1977),
"LIGEGLAD" af Michael Strunge (1978), "FORSTADSNAT" af Michael
Strunge (1978) og "Sang om merværdi" af Benny Holst (1971).
Grundbogstekster Digte og sangtekst
• "Livet i Istedgade" af Dan Turèll
(1977).
• "LIGEGLAD" af Michael
Strunge (1978).
• "FORSTADSNAT" af Michael
Strunge (1978).
• "Sang om merværdi" af Benny
Holst (1971).
• Det senmoderne 1970-2000 -Lyset under omvæltning.
Frisættelse og fristeder.
• Tekstens rum (begreber).
• Sprog (begreber).
Digte og sangtekst
• "Livet i Istedgade" af Dan
Turèll (1977).
• "LIGEGLAD" af Michael
Strunge (1978).
• "FORSTADSNAT" af Michael
Strunge (1978).
• "Sang om merværdi" af Benny
Holst (1971).
10.
Årtusindeskiftet til nyeste
tid 2000-2020-Er lyset for de blonde blot?
Nye stemmer kræver frisættelse.
Autofiktion, socialrealisme og køn.
Feminismens fjerde bølge.
Opgaver
•Analyse af uddrag af Det er et jeg der taler - regnskabets time af Lone
Aburas (2017), "BARNDOM" af Yahya Hassan (2013), "DU KOMMER
I HELVEDE MIN BROR" af Yahya Hassan (2013), "P.E.R.K.E.R." af
Marwan (2007) og uddrag af Dansker af Halfdan Pisket (2016).
Grundbogstekster Agitprop, digte, rap, grafisk roman
•Uddrag af Det er et jeg der taler - regnskabets time af Lone
Aburas (2017).
• "BARNDOM" af Yahya Hassan
(2013).
• "DU KOMMER I HELVEDE
MIN BROR" af Yahya Hassan
(2013).
• "P.E.R.K.E.R." af Marwan
(2007).
•Uddrag af Dansker af Halfdan
Pisket (2016).
11.
Vis, hvad I kan!
Opsamling - faglig fortælling om
litteraturhistorien på baggrund
af perioder og tekster.
Opgaver Grundbogstekster
• Vis, hvad I kan!
Skriftlig aflevering
• Debat af Anders Bodelsens synspunkter. •Argumentation (begreber).
Artikel
• "Bliver vi ensrettet af
velfærdsstaten?" af Anders
Bodelsen (1959).
•Skab litteraturhistorisk fortælling på baggrund af tekster og viden
om litteraturhistorie.
Skriveøvelse
•Refleksion over udvikling i tekster fra 1900-tallet til i dag.
• Årtusindeskiftet til nyeste tid
2000-2020 - Er lyset for de blonde
blot?
• Tekstens rum (begreber).
• Sprog (begreber).
Agitprop, digte, rap, grafisk roman
(2017).
• "BARNDOM" af Yahya Hassan
(2013).
• "DU KOMMER I HELVEDE
MIN BROR" af Yahya Hassan (2013).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 74 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Værklæsning: Kalak af Kim Leine (2007)

Her læste vi Kim Leines roman Kalak (2007)


Vi lagde særligt vægt på karakteren Kims forhold til Grønland og Danmark.


Vi undersøgte den psykologiske dimension i karakteren Kims Liv og undersøgte, hvordan hans tidlige oplevelser påvirkede hans handlemønstre senere i livet.

Vi diskuterede romanen i forlængelse af den periode (Det senmoderne) den er skrevet i.

Vi diskuterede, hvorvidt Kalak har et budskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer