Holdet 2022 DA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christina Bramsnæs, Maria Berth Jensen, Marie Flygge Juul, Toke Stidsen
Hold 2022 DA/c (1c DA, 1c DHO, 2c DA, 3c DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fakta og fiktion
Titel 2 Litterære analysebegreber og DHO
Titel 3 Argumentation og retorik
Titel 4 Dokumentar
Titel 5 Litteraturhistorie 1
Titel 6 Vrede i litteraturen
Titel 7 Journalistik
Titel 8 Kortfilm, motiv og tema
Titel 9 Værklæsning - Bavian af Aidt
Titel 10 Litt.his. #2 Romantikken
Titel 11 Litt.his. #3: DMG
Titel 12 Litt.his. #4: Modernisme og realisme
Titel 13 Diskursanalyse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Litterære analysebegreber og DHO

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel 01-03-2023
DHO - disposition 15-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Argumentation og retorik

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til argumentation og retorik for at få en forståelse for, hvordan man kommer igennem med et budskab, og hvordan kan man få andre til at overtage ens gode argumenter. Formålet med forløbet er, at eleverne lærer at anvende forskellige, vigtige danskfaglige begreber med særligt fokus på det sproglige perspektiv i danskfaget: argumentationsanalyse og retorisk analyse.

I forløbet har eleverne arbejdet med Toulmins udvidede argumentationsmodel for at få en forståelse af, hvordan afsenderen sammensætter forskellige elementer i sin argumentation. Hertil har eleverne lavet konkrete øvelser og læst debatindlæggene "Juridisk kønsskifte er det rene nonsens" (2015) fra Kristeligt Dagblad samt "Organdonation: Min krop tilhører mine pårørende" (2016) fra Politiken.dk. Det sidste debatindlæg har eleverne skrevet et modsvar til, hvori de skulle indtænke samtlige seks elementer fra Toulmins udvidede model. Debatindlægget udgjorde også baggrundsstof til en debatterende artikel, som eleverne skulle skrive.

Derudover har eleverne arbejdet med talen som genre og med retorikken som virkemiddel, som de skal opnå viden om og kunne anvende. Her er Ciceros retoriske pentagram blevet inddraget, hvor eleverne specifikt har arbejdet med kommunikationssituationen. Hertil har eleverne arbejdet med Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads (2019), Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (2020) og Tessas nytårstale (2021).

Eleverne har arbejdet med begreberne:
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Argumenttyper
- Ciceros retoriske pentagram
- Kommunikationssituationen
- Talegenrer
- Disposition
- Appelformer
- Retoriske virkemidler

Teoretisk afsæt:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, herunder kapitlerne: "Retorik" og "Argumentation", Systime (2017)

Forløbet har overvejende et sprogligt perspektiv på danskfaget.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modsvar til debatindlæg 22-08-2023
Tre indledninger til en tale 17-09-2023
Danskaflevering 1 08-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dokumentar

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til dokumentaren og dens undergenrer for få en forståelse for de forskellige måder, virkeligheden bearbejdes på i levende billeder. Eleverne har derudover arbejdet med basale filmiske virkemidler til at kunne analysere dokumentarer og dermed få greb om den måde, genren skaber betydning på. Men dokumentaren har også et stærkt liv som lyd i form af podcasts, hvor virkelighedens fortællinger formidles ved hjælp af stemmer, lyde, musik og brug af stilhed. I forløbet har eleverne derfor også arbejdet med analyse af podcasts.

I forløbet har eleverne set og arbejdet med dokumentaren "Flugt" (2021) af Jonas Poher Rasmussen. I timerne har eleverne arbejdet med dokumentaren med fokus på filmiske virkemidler, genrebestemmelse, autenticitetsmarkører og fiktionskoder, intention, miljø og personkarakteristik samt overordnede tematikker. Eleverne har arbejdet særskilt med en sekvens fra dokumentaren og skrevet en analyserende artikel om den.

Derudover har eleverne lyttet til og arbejdet med dokumentarfortællingen "I et forhold med ..." (2013), som er produceret af Third Ear. Eleverne har lavet en værkanalyse af podcasten. Derefter har fokus været på remedieringen af Third Ears podcast til dokumentaren "En fremmed flytter ind" (2017) af Nicole N. Horanyi, hvor eleverne skulle blive klogere på, hvad remediering er, og konkret undersøge, hvad der sker med et værk i remedieringsprocessen.

Eleverne har arbejdet med begreberne:
- Fakta og fiktion
- Fakta- og fiktionskontrakter
- Autenticitet
- Den autoritative, observerende, deltagende, poetiske, refleksive og performative undergenre
- Fortælleforhold
- Filmiske virkemidler (billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, klipning, lys og farver)
- Remediering

Teoretisk afsæt:
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, herunder kapitlet "Dokumentar", Systime (2022)

Forløbet har overvejende et mediemæssigt perspektiv på danskfaget.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuelt modul: Podcast 01-12-2023
Danskaflevering 2 17-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Litteraturhistorie 1

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til første del af litteraturhistorien, hvor vi har gjort nedslag i folkeviser, folkeeventyr og oplysningstiden.

Eleverne har arbejdet med litterær og sproglig analyse af folkeviser med fokus på en skelnen mellem riddervisernes og tryllevisernes genretræk. I forlængelse af dette har eleverne skrevet en analyserende artikel om folkevisen "Elverskud".

Oplysningstid og dramagenre er introduceret med udgangspunkt i læsning af et uddrag af komedien ”Jeppe på bjerget”, hvor eleverne har undersøgt personkarakteristik, miljø, konflikter og køn. Afrundingsvis har eleverne læst en epistel, hvor de har undersøgt hvordan Holberg udfolder en tænkning, der repræsenterer oplysningstidens tanker og ideer.

Læst:
Folkevisen Ebbe Skammelsøn
Folkevisen Germand Gladensvend
Folkeeventyret Kong Lindorm
Ludvig Holberg: "Jeppe på bjerget" (1722) (uddrag)
Ludvig Holberg: "Epistel nr. 390" (1749)
Ludvig Holberg: "Epistel nr. 395" (1749)

Teoretisk afsæt:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, herunder kapitlerne "Middelalderen" og "Oplysningstiden", Systime (2012)
DR: "Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid" (2017)

Forløbet har overvejende et litterært perspektiv på danskfaget.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskaflevering 3 02-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Vrede i litteraturen

Forløbet undersøger, hvordan vrede over uretfærdighed eller krænkelser kommer til udtryk i litteraturen. Teksterne har været Yahya Hassans "BARNDOM", Caspar Eric "Jeg er til (fest med techno)" samt Michael Strunges "Coma".
Vi har taget udgangspunkt litterær analyse kombineret med affektteori, som siger, at digte ofte vil være en genre, hvor vreden kommer til udtryk. Det skyldes, at det lyriske jegs følelser er i centrum i digtet. Vi har arbejdet med, hvordan vrede kan vise sig ved brug af store bogstaver eller hurtigt tempo (den sproglige figur parallel), men også i metaforer og sammenligninger som i "Coma", hvor danskerne og det danske samfund er en syg patient, der ligger i koma. Det kan også komme til udtryk i modsat rettede semantiske felter som fx det semantiske felt "familie", der kombineres med det semantiske felt "vold" i "BARNDOM". Og sidst men ikke mindst siger affektteorien at det kan være den vrede der opstår i læseren, som er vigtigst. Altså jeget i digtet er ikke vred, men situationen i digtet kan være så forfærdelig at læseren bliver vred.
Begreber: Semantiske felter, positivt og negativt ladede ord, denotation og konnotation, den sproglige figur modsætning (fx oppe-nede, kultur-natur), metafor, metonym (se den tilhørende powerpoint "Vrede unge digtere Zahle".
VÆRKLÆSNING SAMT DE SENESTE FEM ÅRS LITTERATUR: 2c læser i tilknytning værket "Nye balancer" af Casper Eric, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kortfilm, motiv og tema

I denne forløb, tager vi udgangspunkt i kortfilm. Igennem kortfilmsanalyse, hvor vi bruger analysemodellerne, Berettermodellen og Parameter-modellen, kommer vi også ind på motiv vs. tema.

Vi undersøger skillelinjen mellem motiv og tema, og vi øver os i, at få øje på dem i både film og litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Værklæsning - Bavian af Aidt

I dette forløb laver vi en læsning af værket Bavian af Naja Marie Aidt.

Vi undersøger æstetisk oplevelse og shared reading. Arbejde i grupper med novellerne fordelt. Vi arbejder med postmodernisme, eksistentialisme, menneskelige relationer og identitet, samt underbegreber her til.

Vi arbejder med litteraturanalyse ud fra miljø/karakterer og konflikttyper, samt reflekterer over hermeneutik. Ydermere lægges der vægt på arven efter postmodernismen, hvor temaer som mangfoldighed, eksistens, identitet, fragmentering og relationer undersøges.

Forløbet indeholder også peerfeedback med fokus på anvendte begreber.

Værklæsningen munder ud i en skriftlig opgave, hvor en udvalgt novelles analyseres, og perspektiveres til en anden novelle i samme samling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg. 1, 3c: Bavian og postmodernisme 29-09-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Litt.his. #2 Romantikken

Områder: Periodeforståelse, universalromantik, nationalromantik, nyplatonisme, romantisme, lyrikanalyse, semantik, symbolik, tematik, fokuseret læsning, skriftlighed, retorik.

Materialer: Litteraturens Veje, videoer (Vrist), Kongerækken (podcast), egne arbejdsspørgsmål, ordkort og arbejdsark.

Centrale tekster og digte:

(Wagner: Valkyrieridtet)
Oehlenschäger: Fædrelandssang, Guldhornene
Staffeldt: De tvende Draaber, Liljen og Dugdraaben
Winther: Flyv Fugl, flyv
Grundtvig: Langt højere bjerge
Aakjær: Jeg er havren
Aarestrup: Til Nanna

Metoder:

• Lyrikanalyse (semantiske felter, symbolik, komposition)
• Fokus på digterens rolle og det lyriske jeg
• Intervalanalyse og fokuseret nærlæsning
• Periodisk perspektivering

Arbejdsmåder:

• Interviewøvelse (chatbot med Oehlenschläger)
• Peerfeedback
• Gruppearbejde, makkerøvelser, matrixgrupper, rollelæsning
• Kreativ skrivning (egne romantiske digte)

Skriftligt fokus:

• Skriveøvelse med fokus på romantikkens idealer og begreber
• Notatteknik: “lyt og notér”-øvelser til opsamling og fokuseret skrivning

Desuden:

Afrunding med præsentationer og quizzer.
Perspektivering til andre danskfaglige forløb.
Reflektion over kanonforfattere.
Undervisningsevaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Litt.his. #3: DMG

Dette forløb handler om Det Moderne Gennembrud, og ligger i direkte forlængelse af Romantikken.

Forløbet har behandlet Det Moderne Gennembrud med fokus på naturalisme, modernitet, impressionisme og periodisk kontekst. Vi har arbejdet med litterær analyse, retorik, argumentation og skriftlighed.

Materialerne har omfattet Litteraturens Veje, filmklip (bl.a. Søren Vrist), podcasts og egne arbejdsark.

Centrale tekster har været:

Amalie Skram: Karens Jul
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe
Herman Bang: Ved Vejen samt Den sidste Balkjole.

Vi har haft fokus på litterær metode som temalæsning, miljø- og personkarakteristik, "faglup" (overbliksværktøj) og fortolkningsøvelser.

I arbejdsformerne har eleverne:

Deltaget i fokuseret læsning, makkerarbejde, peerfeedback, matrixgrupper, AI-tutor-sessioner, samt kreative opgaver som pitch-træning (retorik) og udvikling af egne opgaveformuleringer (som afrunding på forløb). Retorikken blev repeteret særligt i forbindelse med argumentationsøvelsen “Pitch en strømning”, hvor fokus var på at bruge konkrete litterære kvaliteter som argumentation.

Skriftligheden har vi arbejdet med gennem udvikling af støtteark, struktureret noteoptagning, øvelser i formulering af egne synspunkter og planlægning af tekstproduktion. Forløbet blev afsluttet med eksamenstræning, fremlæggelser, opsamling på strømninger og udarbejdelse af eksamensnoter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Litt.his. #4: Modernisme og realisme

Dette forløb fokuserer på den litterære periode efter DMG (1870-1890), hvor litteraturen splittede sig to to stilretninger: Modernismen og realismen.

Områder: Tidlig modernisme, konfrontationsmodernisme, impressionisme, ekspressionisme, folkelig realisme, socialrealisme, 60'er-modernisme, eksistentialisme, skriftlighed.

Materialer:
Litteraturens Veje, Litteraturhistorien på langs og på tværs, filmklip, egne arbejdsark og noter.

Centrale tekster:

• Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station
• Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
• Tom Kristensen: Rio Janeiro
• Martin A. Hansen: Høstgildet
• Karen Blixen: Babettes Gæstebud
• Klaus Rifbjerg: Terminologi
• Peter Seeberg: Patienten

Metoder:

• Æstetisk oplevelse og personlig vurdering.
• Intervalanalyse og fokus på form, sprog og tematik
• Før- og efterlæsning, lyt og notér-teknik
• Repetitionsøvelser: modernisme vs. realisme

Arbejdsmåder:

Shared reading, makkerarbejde, matrixgrupper, rollelæsning, Lav din egen opgaveformulering.
Individuelle skriveøvelser, fremlæggelser, standpunktssamtaler,
Selvstændig anvendelse af analysevejledninger.
Fokus på karakteristik, fortolkning, perspektivering og eksamensforberedelse
Forforståelsesøvelser

Desuden:

Fokus på selvstændig anvendelse af analysemodeller og perspektivering til modernismens udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Diskursanalyse

Diskursanalyse.

I forløbet arbejdes der med centrale begreber og metoder inden for diskursanalyse, herunder diskurs, nodalpunkt, ækvivalens- og differenskæder, hegemoni, antagonisme og diskurstype. Eleverne lærer at identificere og analysere diskurser i samfundsdebatter og medier samt selv at producere tekster, der aktiverer bestemte diskurser.

Forløbet har både analytiske og produktive elementer. Der lægges vægt på kritisk refleksion, begrebsanvendelse og metodisk bevidsthed.


Værker og materialer:
Uddrag fra Håndbog til dansk
Kronik: Kære selvfedsdanskere.
Video: Søren Vrist om diskursanalyse
Selvproduktion.

Som afslutning på året har vi læst Kierkegaards "Enten eller" (uddrag).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer