Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
N. Zahles Gymnasieskole
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Malene Louise Meine
|
|
Hold
|
2022 DA/d (1d DA, 1d DHO, 2d DA, 3d DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Minimalisme og introduktion til litterær analyse
Omfang:
Ca. 20 lektioner
Indhold:
Forløbet introducerer eleverne til danskfaglig metode og centrale analysebegreber gennem arbejdet med minimalistisk prosa. Helle Helles forfatterskab danner det primære afsæt, og eleverne arbejder både med litterær analyse, kommunikationsanalyse og formidling. Forløbet indeholder også introduktion til begreber som personkarakteristik, miljø, fortæller, fremstillingsformer, komposition og tema. Der indgår desuden en skriftlig aflevering og et formidlingsprojekt.
Centrale begreber til minimalismen: tomme pladser, isbjergsteknikken, løse sociale relationer, fremmedgørelse, kommunikation mellem mennesker, syntaks, scenisk fremstillingsform, fortællerens rolle,
Primære tekster:
Helle Helle: "En stol for lidt"
Helle Helle: "Mere kaffe?"
Helle Helle: "Fasaner"
Helle Helle: "Køreplaner"
Herman Bang: "Den sidste balkjole"
Teori og supplerende materiale:
Uddrag fra Krydsfelt om minimalisme (s. 56-58, 126-127)
Kommunikationsmodel (klassisk afsender-modtager-model)
Teorimaterialer fra Handbog til Dansk (personkarakteristik, miljø, fortæller, fremstillingsformer, komposition)
Litteraturens veje: Impressionisme (supplerende til perspektivering)
Faglige mål:
Anvende danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af litteratur
Demonstrere viden om væsentlige genrer og strømninger i dansk litteratur
Foretage analytiske og metodiske valg i mundtlig og skriftlig fremstilling
Demonstrere viden om sproglige virkemidler og kommunikative forhold
Perspektivere tekster historisk og tematisk
Præsentere og formidle danskfagligt stof
Kernestof:
Skønlitteratur (noveller)
Litterære perioder og strømninger (minimalisme og impressionisme)
Kommunikationsanalyse
Litterære analysebegreber: fortæller, komposition, tema, fremstillingsformer, miljø, karakteristik
Skriftlig fremstilling og mundtlig formidling
Arbejdsformer:
Klasseundervisning og fælles tekstgennemgange
Makker- og gruppearbejde
Nærlæsning og CL-øvelser
Skriftlig aflevering
Formidlingsprojekt med elevfremlæggelser
Brug af nøgleord og arbejdsark til begrebsindlæring
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kognitive metaforer og metaforer i litteratur
Omfang:
Ca. 6-8 lektioner
Indhold:
Forløbet introducerer eleverne til den kognitive metaforteori, som bygger på forståelsen af, at metaforer ikke kun er sproglige billeder, men grundlæggende strukturerer, hvordan vi tænker og forstår verden. Eleverne arbejder med centrale begreber fra teorien og anvender dem i analyser af både sagprosatekster (et tidligere eksamenssæt) og lyrik.
Kernebegreber fra forløbet:
Kognitiv metafor
Kildeområde og målområde
Prototyper
Konventionelle vs. kreative metaforer
Orienteringsmetaforer
Metaforer i politisk kommunikation
Lakoff & Johnsons teori: hverdagens metaforer (overordnet pointe for forløbet)
Litterære metaforer i poetiske tekster
Primære materialer:
Indledende kapitel fra "Kort og godt om metaforer"
Fokusspørgsmål til teorien
Uddrag fra tidligere eksamenssæt: analyse af metaforer i politisk tale af Lars Løkke Rasmussen
Digte: "Du er som brød", "Landsbykirke"
Oversigt og nøgleord til litterære metaforer
Faglige mål:
Analysere og fortolke sprog og stilistiske virkemidler
Demonstrere viden om sprogets betydning for erkendelse og verdensopfattelse
Anvende relevant danskfaglig terminologi og metode
Perspektivere og sammenligne sproglige udtryk i forskellige teksttyper
Kernestof:
Sproglige og stilistiske virkemidler (især metaforik)
Sprog og betydning i sagprosa og lyrik
Kognitive og litterære metaforer
Sammenhæng mellem sprog, tanke og kultur
Arbejdsformer:
Klassegennemgang af teori med nøglebegreber
Gruppearbejde med analyseopgaver
Induktiv begrebsafklaring ud fra tekstarbejde
Markeringsøvelser og fælles fortolkning
Arbejde med eksamensspørgsmål og begrebsanvendelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Litterære metoder
Omfang:
Ca. 4-6 lektioner
Indhold:
Forløbet introducerer centrale litterære fortolkningsmetoder, som anvendes i danskfaget. Eleverne arbejder både teoretisk og praktisk med at forstå og anvende følgende metoder i arbejdet med en konkret novelle:
Nykritisk metode (fokus på tekstens form og enhed)
Ideologikritisk metode (fokus på samfundsforhold og magtstrukturer)
Psykoanalytisk metode (fokus på det ubevidste og psykologiske motiver)
Læserorienteret metode (fokus på læserens oplevelse og fortolkning)
Strukturalistisk metode (fokus på strukturer og binære oppositioner)
Biografisk metode (fokus på forfatterens liv og erfaring)
Eleverne arbejder med at identificere, forstå og afprøve metoderne i grupper og fremlægger deres analyser i matrixgrupper.
Primære tekst:
Naja Marie Aidt: "Som englene flyver"
Teori og supplerende materiale:
Kapitel fra Handbog til Dansk om litterære metoder
Faglige mål:
Anvende danskfaglige metoder og begreber i analyse og fortolkning
Reflektere over fortolkningsmuligheder og metodiske tilgange
Perspektivere tekster og identificere forskellige analytiske vinkler
Kernestof:
Litterære fortolkningsmetoder og -strategier
Litterær analyse af nyere dansk prosa
Arbejdsformer:
Klasseundervisning med gennemgang af metoder
Gruppearbejde med anvendelse af metode på tekst
Matrixgrupper med elevfremlæggelser og opsamling
Lektielæsning og diskussion af metodevalg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
DHO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Argumentation, kommunikation, retorik
Omfang:
Ca. 10-12 lektioner
Indhold:
Forløbet introducerer og træner elevernes evne til at analysere og producere ikke-fiktive tekster med fokus på retoriske og argumentatoriske virkemidler. Eleverne tilegner sig centrale begreber inden for kommunikationsanalyse, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, sproglige figurer og diskursteori, og anvender disse på forskellige teksttyper (bl.a. debatindlæg, artikler og politiske taler). Forløbet munder ud i selvstændig skriftlig fremstilling af en kronik.
Faglige mål:
Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster med fokus på sprog, form og indhold
Anvende relevante retoriske og argumentatoriske begreber
Perspektivere tekster til samfundsmæssige og kulturelle kontekster
Udtrykke sig klart og nuanceret i mundtlig og skriftlig form
Demonstrere viden om sprogets rolle i samfundsmæssige diskurser
Kernestof:
Kommunikationsanalyse: afsender, modtager, formål, situation
Toulmins model: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør
Argumenttyper (fakta-, værdifortolkende og autoritetsargumenter m.fl.)
Sproglige figurer (fx anafor, retorisk spørgsmål, ironi, eufemisme m.fl.)
Diskursteori og begreber som: nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni
Primære materialer:
Tre artikler om chatgpt læses med fokus på forholdet mellem argumentation, ordvalg, og afsender-/modtagerforhold
"Vi er alle techkapitalismens velopdragne børn", af filosof Thomas Telving, Politiken februar 2023
"Når lærerne kunne klare corona, kan de også klare en chabot", af Gymnasieelev Oliver Gabrielsen, Politiken februar 2023
"ChatGPT viser os en fremtid bygget på tyveri", af journalist Jacob Christian Eriksen, Politiken februar 2023
Pia Kjærsgaards tale ved DF's årsmøde 2010 (fokus på diskurs)
Margrethe Vestagers tale ved Radikale Venstres Landsmøde 2010 (fokus på diskurs)
Kronikmateriale (egen skriftlig produktion)
Håndbog til Dansk, 4. udgave, systime:
Kommunikationsmodel og sproglige virkemidler
Argumentationsteori og -typer
Diskursanalyse og sproglige figurer
Arbejdsformer:
Induktiv begrebstilegnelse via tekstarbejde
Klassegennemgang og fælles begrebsliste
Gruppearbejde med analyse og fremlæggelse
Skabelonbaseret analyse (Toulmin og diskurs)
Skriftlig kroniktræning og peer-feedback
Evaluering og progression:
Eleverne afleverer en skriftlig kronik som led i forløbet, hvor de demonstrerer anvendelse af begreber og metode
De træner mundtlig præsentation af analyser (fx argumentations- eller diskursanalyse)
Fokus på udvikling fra 1.g’s mere intuitive tekstlæsning til 2.g’s analytiske og begrebsbaserede tilgang
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Reklamer og innovation
Omfang:
Ca. 10-12 lektioner
Indhold:
Forløbet fokuserer på analyse og produktion af reklamer med særligt fokus på kommunikation, virkemidler, målgruppetænkning, opmærksomhedsøkonomi og diskurser. Eleverne arbejder analytisk med forskellige typer reklamer (både trykte og filmiske) og producerer egne kampagner med vægt på innovative løsninger og overbevisende formidling. Forløbet lægger vægt på den dobbelte kommunikationssituation og opbygger forståelsen af reklamer som kulturelle og kommercielle ytringer.
Faglige mål (fra læreplanen):
Analysere og fortolke ikke-fiktive multimodale tekster med fokus på sprog, komposition og visuelle virkemidler
Forstå og anvende centrale begreber om reklame, formål, medie og målgruppe
Perspektivere reklamer til kulturelle og samfundsmæssige kontekster (fx bæredygtighed, branding, innovation)
Producere egne tekster og visuelle udtryk med bevidst formål og kommunikationsstrategi
Demonstrere forståelse for sprogets rolle i opmærksomhedsøkonomi og diskursiv konstruktion
Kernestof:
Kommunikationsanalyse og målgruppetilpasning
Visuelle og sproglige virkemidler i reklamer
Komposition og æstetik i reklamefilm
Innovation og branding
Opmærksomhedsøkonomi (transitiv opmærksomhed, autenticitet, virkemættethed)
Diskursteori i reklamesammenhæng (fx bæredygtighedsdiskurs, livsstilsdiskurs)
Primære materialer:
Kia- og Nupo-reklamer (busskur)
Bomæ-reklame
Zlatan/Volvo-reklamer
Analyseøvelser og kampagneproduktion (Produktion af reklamer, 2d.docx)
“Fra Like” (opmærksomhedsøkonomi)
Reklamefilm og bilanmeldelser (YouTube: BMW, Audi)
Danish Crown / 7-Eleven / offentlige rum-eksempler
Håndbog til Dansk:
Reklametyper og analyse (s. 270-271)
Sproglige og visuelle virkemidler
Arbejdsformer:
Analyse af print- og filmreklamer
Gruppearbejde: Udvikling og fremlæggelse af reklamekampagner
Rollespil (virksomhedspræsentationer)
Klassegennemgang og diskussioner
Skriftlig opgave: Debatterende artikel om reklamer, innovation og/eller bæredygtighed
Elevproduktion og peer feedback
Evaluering og progression:
Mundtlig fremlæggelse af reklamekampagne med fokus på dobbelte kommunikationssituation
Skriftlig aflevering: Debatterende artikel om reklamekultur og værdier
Øget kompleksitet i analyser fra konkrete virkemidler til diskursive og kulturelle perspektiver
Træning i multimodal produktion og mundtlig formidling af egne tekster
Mulig tværfaglighed:
Samfundsfag (forbrug, bæredygtighed, medier)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dokumentarfilm med værklæsning
Omfang:
Ca. 6-8 lektioner
Indhold:
Forløbet introducerer dokumentargenren og dens særlige karakteristika som kreativ bearbejdning af virkeligheden. Gennem både korte dokumentaruddrag og værklæsning af "Flugt" (instr. Jonas Poher Rasmussen) arbejder eleverne med dokumentarens filmiske virkemidler, tematikker og genreforståelse. Forløbet lægger vægt på den analytiske tilgang til dokumentarfilm som formidlende, subjektiv og virkningsorienteret kommunikation.
Faglige mål (fra læreplanen):
Analysere og fortolke filmiske tekster med fokus på virkemidler og komposition
Perspektivere værker til kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge
Forstå dokumentargenren og dens position mellem fakta og fiktion
Anvende relevante fagbegreber til analyse af multimodale tekster
Reflektere over æstetik, stemmeføring og subjektivitet i dokumentarfilm
Kernestof:
Filmiske virkemidler (kamera, klipning, lyd, animation, interviews)
Dokumentargenren og dens undergenrer (klassisk dokumentar, poetisk, observerende, deltagende m.m.)
Kreativ dokumentar og hybrider mellem fakta og fiktion
Tematikker som identitet, flugt, trauma, asyl og erindring
Analyse og værklæsning med afsæt i “Flugt”
Primære materialer:
Håndbog til Dansk, 4. udgave: s. 228-235 (dokumentarfilm)
Nøgleord til dokumentarfilm (2d.docx)
Uddrag: De usårlige betjente
Flugt (DRTV) – hel værklæsning og scenearbejde
Gruppearbejde: Flugt (Gruppearbejde om dokumentaren Flugt 2d.docx)
Arbejdsformer:
Klassegennemgang og samtale
Gruppearbejde og diskussion af udvalgte sekvenser
Filmanalyse med fokus på form, stemme og virkning
Værklæsning: Samlet fortolkning og vurdering af “Flugt” som dokumentar og kunstnerisk udtryk
Refleksion over grænsen mellem fakta og fiktion
Evaluering og progression:
Mundtlig fremlæggelse og diskussion af analyser i grupper
Refleksion over dokumentarens kommunikation og virkemidler
Udbygning af elevernes forståelse for multimodale teksters kompleksitet
Træning i at kombinere tekstnær analyse og tematisk fortolkning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Vrede i litteraturen
Forløbet undersøger, hvordan vrede over uretfærdighed eller krænkelser kommer til udtryk i litteraturen. Teksterne har været Yahya Hassans "BARNDOM", Caspar Eric "Jeg er til (fest med techno)" samt Michael Strunges "Coma".
Vi har taget udgangspunkt litterær analyse kombineret med affektteori, som siger, at digte ofte vil være en genre, hvor vreden kommer til udtryk. Det skyldes, at det lyriske jegs følelser er i centrum i digtet. Vi har arbejdet med, hvordan vrede kan vise sig ved brug af store bogstaver eller hurtigt tempo (den sproglige figur parallel), men også i metaforer og sammenligninger som i "Coma", hvor danskerne og det danske samfund er en syg patient, der ligger i koma. Det kan også komme til udtryk i modsat rettede semantiske felter som fx det semantiske felt "familie", der kombineres med det semantiske felt "vold" i "BARNDOM".
Begreber: Semantiske felter, positivt og negativt ladede ord, denotation og konnotation, den sproglige figur modsætning (fx oppe-nede, kultur-natur), metafor, metonym (se den tilhørende powerpoint "Vrede unge digtere Zahle".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Journalistik
Omfang:
Ca. 10-12 lektioner
Indhold:
Forløbet giver en indføring i journalistiske genrer og centrale fagbegreber knyttet til avisjournalistik, nyhedsformidling og opinionsdannelse. Der arbejdes med kommunikationsmodellen, offentlighedsteori (Habermas) og journalistiske nyhedskriterier. Forløbet inddrager desuden fortællende journalistik, med nedslag i Herman Bangs berømte reportage Branden. I slutningen af forløbet behandles aktuel klimajournalistik og satire som metakommentar til mediedækningen.
Faglige mål (fra læreplanen):
Anvende faglige begreber til analyse af journalistiske tekster
Forstå og analysere kommunikationssituationen i massemedier
Skelne mellem forskellige former for journalistisk formidling (nyhed, opinion, fortælling)
Perspektivere journalistik i en historisk og samfundsmæssig kontekst
Udvikle kritisk bevidsthed om mediedækning og nyhedsformidling
Kernestof:
Kommunikationsmodel og retoriske grundbegreber
Nyhedskriterier og vinkling
Offentlighedsmodellen (Habermas)
Genrer i journalistikken:
Nyhedsartikler
Opinionsgenrer (leder, kronik, debatindlæg)
Fortællende journalistik/reportage
Fortællende journalistiks oprindelse: Herman Bangs reportage
Satire og metajournalistik (fx Tæt på sandheden)
Primære materialer:
Håndbog til Dansk, 4. udgave: s. 198–222
Katrine Blauenfeldt: Punktummer er for passivt aggressive mennesker, der ikke kan vise følelser (Information)
Kommunikationsmodel – skema og anvendelse
Branden, reportage af Herman Bang (uddrag og opgaver)
Rognerok, artikel fra Weekendavisen af Laura Hattens (opinoinsartikel)
Nyhedsformidling i sagen om Nordic Waste, fokus på nyhedskriterier, sprog og afsender-/modtagerforhold:
"Miliadærfamilie i flyverskjul", artikel fra eb.dk af Andreas Munk, 10. januar 2024
"Jordskred tvinger Nordic Waste til at rive bygninger ned: Kommunen følger situationen tæt", artikel fra Randers amtsavis af Jeppe Bjerre 12. december 2023
Satire: Tæt på sandheden med Jonatan Spang (DRTV), klip med fokus på Nordic Waste, sæson 12
Tekster til debatterende artikel om, hvordan klimaforandringer dækkes bedst journalistisk:
Øjvind Hesselager: Bla bla bothsidesism, fra kommunikationsforum.dk, 19. januar 2022
Jesper Termansen: Lytternes og seernes redaktør – Halvårsrapport for andet halvår 2019 (uddrag)
Arbejdsformer:
Lektielæsning og opsamling i klassen
Tekstanalyse i grupper og plenum
Skriftlig aflevering med fokus på journalistisk genreforståelse og kildebrug
Samtale og diskussion af journalistisk etik, virkemidler og virkning
Sammenligning af nyhedsformidling og fortællende journalistik
Evaluering og progression:
Fokus på selvstændig brug af fagbegreber i analyse og diskussion
Skriftlig aflevering om klimajournalistik (med anvendelse af teoristof)
Forståelse af genreforskelle og bevidsthed om journalistisk vinkling
Refleksion over mediernes rolle og funktion i et demokratisk samfund
Mulig tværfaglighed:
Samfundsfag (medier, magt, offentlighed, miljø og klima)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Karen Blixen - adaption - værklæsning
Titel: Karen Blixen – adaption og værklæsning
Omfang:
Ca. 8–10 lektioner
Indhold:
I dette forløb arbejder vi med Karen Blixen som forfatter, hendes forfatterskab og fortællestil, samt adaption og remediering af litteratur til film. Forløbet har fokus på værklæsning, med hovedvægt på Babettes gæstebud, både som litterær fortælling og som film. Undervejs inddrages også den kortere fortælling Det ubeskrevne blad og en dokumentar om Blixen. Der arbejdes med nærlæsning, tematikker, symbolik og forskelle mellem fortælling og film, herunder brug af teori om filmadaption.
Faglige mål (fra læreplanen):
Læse og analysere litterære tekster med inddragelse af centrale litterære begreber
Perspektivere litterære tekster til kontekst og genre
Gennemføre sammenlignende analyse mellem værk og adaption
Opnå forståelse for remediering og fortælletekniske virkemidler på tværs af medier
Reflektere over æstetiske virkemidler og betydningsskabelse
Kernestof:
Litterær analyse (tema, komposition, fortællerforhold, symbolik)
Karen Blixens forfatterskab
Litterær modernisme og eksistentialisme
Adaption og remediering
Filmiske virkemidler (med afsæt i Den fortællende film af Schepelern)
Primære materialer:
Babettes gæstebud (novelle og film)
Det ubeskrevne blad (novelle)
Dokumentar om Karen Blixen (CFU)
Litteraturens veje – afsnit om Blixen
Peter Schepelern: Filmatisering (uddrag af Den fortællende film)
Arbejdsspørgsmål og nærlæsningsopgaver
Elevernes egne citater til næranalyse
Centrale begreber og metoder:
Litterær nærlæsning
Fortælleteknik (synsvinkel, komposition, narrator)
Tematikker i Karens Blixens forfatterskab som beskrevet i Litteraturens veje
Adaption: hvad sker der, når en tekst remedieres til film?
Æstetik og virkemidler i film og litteratur
Arbejdsformer:
Læsning og analyse i fællesskab og grupper
Filmvisning og sammenlignende analyse
Nærlæsning af udvalgte citater
Teorigennemgang og anvendelse (Schepelern)
Diskuterende og refleksiv undervisning
Evaluering og progression:
Træning i nærlæsning og tekstforståelse
Skelnen mellem litterær og filmisk fortælling
Øget genrebevidsthed og forståelse af remediering
Evne til at udlede og forklare æstetiske og fortælletekniske valg
Klar progression frem mod eksamensforberedelse med fokus på værklæsning og adaption
Perspektiveringsmuligheder:
Moderne adaptioner (film og serier af klassisk litteratur)
Fortællingens rolle i forskellige medier
Karen Blixens position i dansk og international litteraturhistorie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Performativ biografisme
Omfang: ca. 8 lektioner
Materialer:
Uddrag fra Yahya Hassan (2013)
Tv-udsendelse om performativ biografisme (DR/CFU)
Uddrag af Håndbog til dansk: side om digte (ca. s. 80–81)
"Filmiske virkemidler" (pdf)
Skriveøvelser og genrevejledning: Den analyserende artikel (eksamensgenre)
Skriv dig frem: Om indledning og afslutning (pdf)
Kort beskrivelse:
I dette afsluttende forløb arbejdede vi med den litterære tendens performativ biografisme, hvor grænsen mellem fakta og fiktion udviskes. Vi tog afsæt i Yahya Hassans digte og diskuterede, hvordan forfatteren iscenesætter sit liv som en del af det poetiske udtryk. Gennem nærlæsning af digte og tv-udsendelse om genren diskuterede vi, hvordan den litterære tekst bliver et performativt rum, hvor forfatteren både fremstår som subjekt og konstruktion.
Vi arbejdede samtidig med de filmiske virkemidler og skriftlig fremstilling frem mod eksamen, herunder den analyserende artikel med fokus på at skrive introduktion og skabe en tydelig selvstændig vinkel. Forløbet bandt således litterær analyse, medieteori og skriftlig formidling sammen.
Faglige mål:
Analysere og fortolke litterære tekster, herunder nyere dansk poesi
Forstå og diskutere forholdet mellem fakta og fiktion i moderne litteratur
Identificere og anvende centrale filmiske og litterære virkemidler
Producere analyserende artikler med afsæt i faglige begreber og genrekrav
Centrale begreber:
Performativ biografisme, fakta og fiktion, identitet, iscenesættelse, lyrik, digtets genretræk, fortællerposition, virkemidler, analyserende artikel, mediemæssig formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Performativ biografisme og værklæsning
Materialer:
Yahya Hassan: Yahya Hassan (2013) – hele digtsamlingen
Elias Sadaq: Djinn (2022) – udvalgte digte
Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022) – udvalgte digte
Tobias Rahim: uddrag fra Drømmene maler virkeligheden (2023)
Introduktion til den reflekterende artikel
Arbejdsdokumenter om analyse, formidling og litterære kvaliteter
Kort beskrivelse:
I dette overgangsforløb fra 2.g til 3.g arbejdede vi med repetition og opsamling samt introduktion til den sidste skriftlige eksamensgenre: den reflekterende artikel. Vi genbesøgte centrale begreber og metoder fra tidligere forløb og anvendte dem i arbejdet med nyere dansk litteratur, bl.a. Yahya Hassans digte og tekster af Elias Sadaq, Haidar Ansari og Tobias Rahim. Gennem sammenlignende analyser og diskussioner kredsede vi om begrebet litterære kvaliteter og forholdet mellem form, indhold og samfundsrelevans.
Forløbet havde også fokus på elevernes mundtlige formidling og skriftlige refleksion. Eleverne fremlagde analyser i grupper og skrev individuelle tekster med afsæt i reflekterende skriveformer. Perspektiverende spørgsmål og begreber som autenticitet, opmærksomhedsøkonomi og fiktionalisering blev brugt til at diskutere, hvad der gør litteratur meningsfuld og relevant i samtiden.
Faglige mål:
Repetere og anvende danskfaglige metoder og begreber
Foretage sammenlignende analyser af nyere dansk lyrik
Reflektere over litterære kvaliteter og forholdet mellem form og indhold
Skrive i den reflekterende genre med brug af tekstnedslag og faglig perspektivering
Forberede sig mundtligt og skriftligt til eksamen
Centrale begreber:
Reflekterende artikel, litterære kvaliteter, autenticitet, performativitet, opmærksomhedsøkonomi, fakta og fiktion, samtidslitteratur, lyrik, fortællerposition, danskfaglig metode
Paratekst
Faktakoder
Identitet
Det fortalte jeg
Performance
Masker
Samfundsdebat
Medialiseret virkelighed
Iscenesættelse
Etik
Fiktionskoder
Det fortællende jeg
Autenticitetsmarkører
Leg med læseren
Opmærksomhed
Grimhedens æstetik
Forfatterens levede liv
Lyrik
Kunstnerisk frihed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Danskfaglige refleksioner
Forløbet indeholder en introduktion til de reflekterende artikel og en reflekterende artikel om den personlige stemme.
Desuden reflekterer vi over:
Sproget som magt- og positioneringsmiddel med udgangspunkt i scene 2 og 3 i akt 3 af Ludvig Holbergs Erasmus Montanus
Identifikationskriteriets dominans i (sports-)journalistikken med udgangspunkt i artikel fra Weekendavisen om hulkejournalistik
Den personlige stemme med udgangspunkt i hhv. en beskrivelse fra EMU og et blogindlæg med overskriften "Subletråde og pjaskelege".
Anglicismer: er det sprogligt dovenskab?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Folkeviser og folkeeventyr
Omfang: ca. 10 lektioner
Materialer:
Germand Gladensvend (tryllevise)
Ebbe Skammelsøn (riddervise)
Kong Lindorm (folkeeventyr)
Fibiger/Lutken: Litteraturens veje, s. 68–74
Introducerende materiale: Folkeviserne.pdf, Nøgleord til folkeviser
Spørgsmål til Germand Gladensvend og Litteraturens veje
Kreative opgaver og remedieringsøvelser
Kort beskrivelse:
I dette forløb blev eleverne introduceret til middelalderens mundtlige litteraturformer i form af folkeviser og folkeeventyr. Gennem nærlæsning og diskussion af centrale tekster som Germand Gladensvend, Ebbe Skammelsøn og Kong Lindorm arbejdede vi med genrekendetegn, narrative mønstre og kulturelle forestillinger i den ældre litteratur.
Vi undersøgte, hvordan folkeviserne afspejler værdier og normer i middelalderen, herunder ære, blodskam, overnaturlige kræfter og kønsroller. Forløbet lagde vægt på både faglig analyse og kreativ fordybelse, bl.a. gennem remediering af Ebbe Skammelsøn og perspektivering af Kong Lindorm til nutidige tematikker som køn, identitet og samfundets overgangsritualer.
Eleverne blev desuden introduceret til litteraturhistorisk metode og brugte uddrag fra Litteraturens veje til at koble teksterne til periodens kultur, syn på kunst og mundtlighedens betydning. Der blev arbejdet med både individuelle og gruppebaserede opgaver.
Faglige mål:
Analysere folkeviser og folkeeventyr med fokus på genretræk og virkemidler
Anvende litteraturhistorisk metode og begreber
Perspektivere ældre tekster til samtiden
Udvikle skriftlig og kreativ refleksion gennem remediering og vurdering af ældre litteraturs relevans i dag
Centrale begreber:
Riddervise, tryllevise, folkeeventyr, mundtlighed, intertekstualitet, overnaturlige motiver, kønsroller, æresbegreber, remediering, overgang fra barn til voksen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Det moderne gennembrud med værklæsning
Forløbsbeskrivelse
I dette forløb arbejdede eleverne med litteraturen i Det moderne gennembrud med særligt fokus på de tre centrale retninger: realisme, naturalisme og impressionisme.Forløbet bygger videre på elevernes viden om perioden fra 1. g, hvor vi læste tekster af Herman Bang. Gennem læsning og analyse af danske og nordiske hovedværker fik eleverne nu indsigt i de tematiske, stilistiske og ideologiske strømninger, der prægede perioden 1870–1890, og de diskuterede litteraturens samfundsforandrende rolle.
Forløbet tog udgangspunkt i Georg Brandes' programerklæring om, at litteraturen skulle "sætte problemer under debat". Eleverne arbejdede med forskellige litterære og analytiske tilgange – blandt andet nykritisk og ideologikritisk metode – og blev trænet i nærlæsning, tekstforståelse og perspektivering.
Materiale
Georg Brandes: Udvalgte citater fra Hovedstrømninger (retorisk analyse)
Engelske socialister af Holger Drachmann (ideologikritisk og nykritisk læsning)
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød (realisme og naturalisme, ironi som virkemiddel)
J. P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (æstetisk naturalisme)
Herman Bang: En lille replik (åbent brev til Erik skram om impressionismen)
Herman Bang: Ved vejen (impressionisme – værklæsning)
Amalie Skram: Lucie (norsk naturalisme)
August Strindberg: Den Starkara (svensk dramatik og kønskritik - værklæsning)
Fibiger/Lutken: Litteraturens veje, s. 213–218, 230–232, 556–557
Centrale begreber
Realisme
Naturalisme (biologisk determinisme, arve- og miljøtænkning)
Impressionisme
Ideologikritik
Nykritik
Determinisme
Indirekte karakteristik
"At sætte problemer under debat" (Brandes’ program)
Faglige mål
Analysere og fortolke litterære tekster fra Det moderne gennembrud med anvendelse af relevant faglig terminologi
Forstå og anvende forskellige litteraturanalytiske metoder (nykritik og ideologikritik)
Perspektivere litterære tekster til deres samtid og aktuelle problemstillinger
Opnå indblik i nordisk litteratur og sprogvariation (norsk og svensk)
Arbejde med formidling og litteraturens samfundsmæssige rolle
Arbejdsformer
Nærlæsning i plenum og grupper
Eksamenstræning med fokus på Nådsensbrød
Gruppearbejde og peer feedback
Værklæsning (Ved vejen) med individuelt læseansvar og samtaler
Tværnordisk læsning af norsk og svensk tekst med dansk kontekstualisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Repetition og de skriftlige eksamensgenrer
Dette korte forløb fungerede som repetition og forberedelse til den skriftlige terminsprøve i dansk. Eleverne genopfriskede centrale begreber og genrer fra 2.g, herunder retorik, argumentation og journalistik samt de tre skrivehandlinger i skriftlig dansk: analyserende, debatterende og reflekterende.
Forløbet var praksisorienteret med fokus på genrebevidsthed og skriveformål. Eleverne arbejdede aktivt med tidligere eksamensmateriale og fik træning i at afkode opgavetyper og tilrettelægge deres skriftlige besvarelser. Der blev også lagt vægt på at træne formidling og opgavestruktur. Statsministerens nytårstale blev brugt som træning i retorisk analyse, med blik for både sprog og fremførsel.
Materiale
Tre eksamensopgaver med forskellige skrivehandlinger (analyse, debat, refleksion) Fokus på den personlige stemme i analyse, debat om værklæsning og refleksion over brain rot, litteratur og opmærksomhedsøkonomi.
I den forbindelse læste eleverne fire artikler fra Weekendavisen:
"Årets ord" om brain rot af Anne Sophia Hermansen, d. 27. december 2024
"Tilbage til det eksistentielle ubehag" af Lasse Winther Jensen d. 27. december 2024
"Et lille ja" kommentar af Morten Høi Jensen d. 3. januar 2025
"De taler til os gennem tiden" af Klaus Rothstein d. 20. december 2024
Håndbog til dansk (genretræk og metoder)
Statsministerens nytårstale (tekst og video, 2025)
Artikel: "Thea blev kræftfri, men mistede jobbet på grund af alvorlige senfølger"
Egne noter og materialer fra 2.g (retorik og argumentation)
Centrale begreber
Etos, logos, patos
Retorisk situation og analyse (pentagrammet)
Appelformer og sproglige virkemidler
Argumentationsanalyse (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse)
Skrivehandlinger: analyserende, debatterende, reflekterende
Nyhedsgenrer og journalistiske kriterier
Faglige mål
Demonstrere kendskab til og anvende faglige begreber inden for retorik og argumentation
Analysere og vurdere teksters formål, virkemidler og effekt
Skelne mellem og arbejde målrettet med forskellige skrivehandlinger i skriftligt dansk
Skrive opgavetyper i overensstemmelse med genrekrav og krav til formidling
Anvende og perspektivere viden om aktuelle samfundsforhold i analyse og refleksion
Arbejdsformer
Klassebaseret repetition og genreøvelser
Gruppearbejde med eksamensnære opgaver
Skriftlige pointer og dispositioner som forberedelse til skriftlig prøve
Retorisk analyse af mundtlig og skriftlig tekst (nytårstalen)
Individuelt arbejde og peer feedback
Forberedelse og refleksion over egne skriftlige strategier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Romantikken
I dette forløb arbejdede vi med romantikken og dens forskellige retninger og efterfølgende understrømninger. Forløbet havde til formål at give eleverne en forståelse af, hvordan idealistiske, filosofiske og æstetiske strømninger prægede litteraturen i begyndelsen af 1800-tallet og dannede grundlag for senere bevægelser som nationalromantik, romantisme og poetisk realisme.
Vi arbejdede med teoretiske begreber som nyplatonisme, universalromantik og nationalromantik, og koblede dem til konkrete forfatterskaber som Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og St. St. Blicher. Forløbet mundede ud i et tværæstetisk besøg på Statens Museum for Kunst, hvor eleverne sammenlignede romantiske malerier med værker fra det moderne gennembrud. Besøget skabte en visuel og analytisk bro til næste forløb om forholdet mellem form og indhold i kunst og litteratur i det 20. århundrede.
Materiale
Teoriark: Romantikken, Universalromantik, Grundtvig og nationalromantik
Schack Staffeldt: Indvielsen (nyplatonisme) (1804)
Adam Oehlenschläger: Morgen-Vandring (1805) (universalromantik)
H.C. Andersen: Klokken (1845) (universalromantik)
N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (nationalromantik)
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (uddrag, fokus på fortæller og poetisk realisme)
Vi repeterede biederneierstrømingen fra 1. g, hvor vi læste et uddrag af Ægtestand af Thomasine Gyllembourg.
Artikler og citatmateriale fra Litteraturens Veje
Oversigt: Romantikkens ismer
Kunstværker: Romantikkens ikoniske malerier + malerier fra det moderne gennembrud (SMK)
Billedanalysemodel fra Håndbog til Dansk
Centrale begreber
Romantikkens hovedretninger: nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik
Romantismens splittelse og poetisk realisme (Blicher)
Form og indhold i både litteratur og billedkunst
Litteraturhistorisk kontekstualisering og strømningernes ideologiske baggrund
Sammenhæng mellem romantisk verdensbillede og kunstnerisk udtryk
Faglige mål
Redegøre for og analysere romantikkens idegrundlag og æstetik
Analysere og fortolke litterære tekster med blik for deres form, indhold og idéhistoriske kontekst
Kende og anvende faglige begreber om litterære perioder og ismer
Perspektivere tekster til andre æstetiske udtryksformer, især billedkunst
Reflektere over forholdet mellem kunstens form og indhold – med blik på overgange i kunst- og kulturhistorien
Arbejdsformer
Klassegennemgang og fokuserede læseopgaver
Gruppearbejde med analyse og fremlæggelser
Individuel skriftlig aflevering med valgfri tekst og genre
Tværæstetisk analyse på SMK: billedsamtale og analyseøvelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Realisme og modernisme
Dette forløb byggede videre på arbejdet med romantikken og fokuserede på de kunstneriske og litterære strømninger, som voksede frem i takt med samfundets modernisering fra midten af 1800-tallet og frem til det 20. århundrede. Centralt stod spørgsmålet om forholdet mellem kunst og virkelighed, og hvordan det udtrykkes forskelligt i realismer og modernismer.
Eleverne arbejdede både teoretisk og analytisk med begrebspar som realisme vs. modernisme, mimesis vs. ekspression, og folkelighed vs. fremmedgørelse. Forløbet blev indledt med en billedanalytisk tilgang gennem et besøg på Statens Museum for Kunst og efterfulgt af læsning og analyse af centrale tekster fra det folkelige gennembrud og ekspressionismen.
Materiale
Kompendium: Realisme og modernisme (uddrag)
Fokusspørgsmål og nøgleordsskemaer
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900)
Johannes V. Jensen: Bol
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
Rudolf Broby-Johansen: Foråret kommer til cafeen
Litteraturens veje – afsnit om ekspressionisme
Citat til perspektivering: Friedrich Nietzsche: "Man muss noch Chaos in sich haben um einen tanzenden Stern gebären zu können." (det er nødvendigt at have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne)
Centrale begreber
Realisme: Det moderne gennembrud, folkelighed, samfundskritik, naturalisme
Modernisme: Fragmentering, subjektivitet, ekspressionisme, fremmedgørelse
Det folkelige gennembrud: Sprog, virkelighedssyn og æstetik i overgangsperioden
Ekspressionisme: Stemningsbåret og indre virkelighed, kunst som protest
Forholdet mellem form og indhold: Realismens gennemsigtighed vs. modernismens bevidste formeksperimenter
Faglige mål
Redegøre for og analysere realisme og modernisme som litterære og æstetiske strømninger i det 20. århundrede.
Undersøge forholdet mellem sprog, virkelighed og kunstnerisk udtryk
Fortolke og perspektivere tekster med blik for idehistorisk og samfundsmæssig kontekst
Perspektivere litterære tekster til andre kunstformer, særligt billedkunst
Arbejdsformer
Individuel læsning med fokusspørgsmål og noteproduktion
Klassegennemgang
Museumsbesøg og tværæstetisk analyse (billedkunst og litteratur)
Gruppearbejde og diskussioner
Eksamensspørgsmål og træning i sammenhængende litteraturhistorisk perspektivering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56025328250",
"T": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56025328250",
"H": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56025328250"
}