Holdet 2022 DA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sandra Otto Chronych
Hold 2022 DA/e (1e DA, 1e DHO, 2e DA, 3e DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Værklæsning: Mount København
Titel 2 Litterære metoder og eventyr
Titel 3 Litteraturhistorie, skriftlighedsforløb, DHO
Titel 4 Diskurs
Titel 5 Mytemotiver: Græske myter
Titel 6 Krig
Titel 7 Nyhedsformidling
Titel 8 Dokumentar og fortællende journalistik
Titel 9 3.g Litteraturhistorie
Titel 10 Ekspressionisme
Titel 11 Syndefaldet og døden
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Værklæsning: Mount København

Enkelte fortællinger er læst individuelt med fokus på litterær analyse. Andre fortællinger er læst i klassen og behandlet kollektivt med debat i plenum og andre gange i kraft af Lyn-litteratur-spillet. Eleverne har enkeltvis lavet en skriftlig anmeldelse af værket.

Forløbet har fokus på:
Genretræk
Form og indhold
Miljø- og personkarakteristik
Fortællerinstans
Synsvinkel
Fremstillingsformer
Motiv
Tema
Fortolkning

Læst:
"Mount København fortællinger" af Kaspar Colling Nielsen, Gyldendal 2010
"Et helt igennem realistisk bjerg" af Karen Syberg den 23. april 2010.
”Håndbog til dansk” (uddrag), Systime 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Litterære metoder og eventyr

Forløbet er todelt med fokus på læsestrategier/-metoder samt eventyrgenren.  
Eleverne arbejder med et bredt spektrum af forskellige analysetilgange, som man kan anvende i sin eventyrlige læsning; biografisk, nykritisk, strukturalistisk, ideologikritisk, psykoanalytisk, læserorienteret, postkolonial, kønskritisk. Eleverne har afprøvet læsningerne på novelle fra nyere tid samt folke- og kunsteventyr. Forløbet indebærer genrekendskab til folke- og kunsteventyr; herunder en perspektivering til både samtidens og nutidens syn på og forventninger til genren. Motiv, tema og billedsprog er også trænet undervejs.

Som afrunding er eleverne introduceret til argumentationsteori (Toulmin) samt dele af den debatterende artikel mhp. at diskutere datidens og nutidens forventninger til eventyr i en skriftlig aflevering ud fra de to artikler:
”Tager hun mig ikke, så tager jeg hende alligevel!” af Camilla Kaj Paulsen, Information lørdag den 2. september 2017
”Eventyr handler ikke om seksuel krænkelse” af Erik Lyng, Information tirsdag den 5. september 2017

Teoretisk afsæt i:
”Litteraturens veje” af Johannes Fibiger m.fl. fra 2010, Systime
”Faglige forbindelser” af Lisbeth Nyborg m.fl. fra 2005, Dansklærerforeningens Forlag
”Håndbog til dansk” af Ole Schultz Larsen fra 2017, Systime


Analyserede og perspektiverende tekster:
“Thepotten” af H. C. Andersen, 1862
"Kvinden i baren" af Naja Marie Aidt, 2006
”De tre gaver” af ukendt forfatter
”Anmeldelser af Eventyr, fortalte for Børn” fra 1835
”Klods-Hans” af H. C. Andersen, 1855
”Afsnit 16: Klods-Hans” fra podcastserien ”Ind i sjælen – ud i verden” (uddrag)
”Boyle er eventyret om den grimme kælling” Skrevet af Per Theil, Politiken den 30. maj 2009
”Hvordan det videre gik med den grimme ælling” af Jannik Hastrup, 1982  
”Girls just wanna have fundamental human rights” af Jessica Hallbäck 2020 (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Litteraturhistorie, skriftlighedsforløb, DHO

Med udgangspunkt i relationer som overordnet rammesætning har eleverne arbejdet med tekster, som omhandler familie, ægteskab og seksualitet. Litteraturhistoriske nedslag er romantikken; herunder nationalromantik, poetisk realisme og biedermeierkultur, det moderne gennembrud; herunder sædelighedsfejden samt nedslag i perioden 1950-1970.

Litterær novelle- og lyrikanalyse er trænet mhp. person- og miljøkarakteristik, billedsprog, semantiske felter/skemaer, fortællerinstans, motiv, tema og budskab.


Alle læste tekster er perspektiveret til nutidige aspekter, hvorpå eleverne har arbejdet multimodalt med forskellige mediemæssige og selvproducerede fortolkninger.
”Danmarks trøst” af Grundtvig – perspektiveret til valgplakat og valgvideo fra Dansk Folkeparti (nationalromantik)
”Den lille Karen” af Thomasine Gyllembourg – perspektiveret til uddrag af ”Far til fire på Bornholm” (poetisk realisme + biedermeierkultur) samt profiler på sociale medier.
”Præludium” af St. St. Blicher – perspektiveret til ”En dag tilbage” og ”Kommer igen” af Nik & Jay (poetisk realisme)

”Det røde gardin” og uddrag af ”Lucie” af Amalie Skram samt ”Kvinden” af Illa Christensen og ”Støv” af Olivia Levison + ”Vorherrebevares” af Tove Ditlevsen samt Vita Andersens tre digte ”Hvad tror du jeg tror”, ”Fredag, lørdag og søndag”, ”Lænken om min hals” er perspektiveret til #MeeToo (det moderne gennembrud/sædelighedsfejden)

Skriftlighedsforløbet indebærer træning i korrekt skiftlighed, kohærens og kohæsion, semantiske skemaer/felter og billedsprog. Som optakt til Dansk-historie-opgaven har eleverne også arbejdet med formalia og citatteknik.

Teori og litteraturhistorisk udgangspunkt i uddrag fra:
”Litteraturhistorien – På langs og på tværs” fra Systime 2014
”Håndbog til dansk” fra Systime 2017
”Det moderne gennembrud #MeToo” fra Gyldendal 2019
”Husmorens storhed og fald” dokumentarserie fra DRTV
”DHO – en skriveguide” fra Gyldendal 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Diskurs

Inden for diskurs har eleverne arbejdet med begreberne nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, flydende betegnere, antagonisme og hegemoni samt argumentationsanalyse der også er berørt. Billedanalyse er anskuet ud fra teori om de tre niveauer; denotative, konnotative og tekstlige.

Diskursanalysens begrebsanvendelse er trænet på overemnet sundhed; herunder rygning, kost og positioner i forhold til kød og landbrug.


Læst:
”Så tager vi ja-hatten på”, feature trykt i Ud&Se
”Temaafsnit: Sundhed og identiet”, introduktion i ”Diskursanalyse i dansk -Sprog, magt og identitet, Systime 2014  
”Madeliten svigter underklassen” af Signe Wenneberg
”Smøger er de unges fredagsslik”, forside på magasinet Samvirke, 2007
Uddrag af ”Pesticider?! Det fik vi også i går” trykt i Samvirke 2017

Set:
Uddrag fra programmet ”Sprog og magt, Kampen om sproget – Magtens sprog” (4:5), sendt den 17. april 2011 på DR
”Debatten – et grønnere landbrug”, sendt den 19. oktober 2017 på DR2


Skriftlig opgave/debatterende artikel kobler sig til forløbet med fokus på diskurs om pesticider i fødevarer og dansk landbrug.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskopgave 1 13-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Mytemotiver: Græske myter

Myter er konstante på den måde, at de behandler almenmenneskelige grundvilkår, som er nemme at genkende. Enten fra andre eller fra os selv. Udover at fokusere på litterære teksters mytemotiv, analyse og fortolkning samt træne de faglige mål er en refleksiv tilgang til myternes aktuelle gyldighed også implementeret i forløbet. Filmiske virkemidler dramaturgiske principper ligeledes trænes hos eleverne.

Teoretisk baggrund:
"Mytemotiver i dansk litteratur" af Ove Benn og Jørn Jacobsen, 2. udgave, Systime 2008 med fokus på myterne om Ødipus, Ikaros og Theseus.

Læste litterære tekster med mytiske allusioner:
"Såret" af Klaus Rifbjerg
"Latter” og ”Som englene flyver" af Naja Marie Aidt
”Den tolvte rytter” (uddrag) af Ib Michael


Sete produktioner med mytiske allusioner:
”Vilde sind” instrueret af Hannah Elbke
”Natsværmer” instrueret af Anders Walter
”Shorta” instrueret af Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid (værk)

”Scenens kokain” interview med instruktørerne bag ”Shorta” fra ”EKKO#86”
Biografanmeldelse af ”Shorta”, skrevet af Niels Jakob Kyhl Jørgensen på sitet EKKO.dk  

Skriftlig opgave/analyserende artikel kobler sig til forløbet med fokus på mytemotiv fra antikken i en nutidig fortælling. Eleverne har set og analyseret kortfilmen ”Vilde sind”, der udkom i 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Krig

Krig bliver anskuet og behandlet fra fagets tre stofområder (sproglige, litterære, mediemæssige), og i forløbet har eleverne arbejdet med forskellige skriftlige udtryksformer såvel som audio og -visuelle; herunder multimodalitet. Udover de litterære genrer lyrik og novelle, er den fortællende journalistiks karakteristika også introduceret.

Læst:
”Krig” (uddrag) af Sine Dalsgaard Christensens m.fl. (findes i ”Litteraturens huse”).
”Til mine forældre” af Gustaf Munch-Petersen fra 1932
”Iranske missiler rammer luftbase i Irak, Information 8. januar 2020
”Det er en konstant tanke hos dig, at du kan blive slået ihjel” af Carsten Andersen, Politiken 28. juni 2014
”Så efterlades alt flæskende” (uddrag) af Mikkel Brixvold fra 2014
”Tis og Kugler” Kronik af Mikkel Brixvold, Information den 19. januar 2012
”Velkommen hjem” af Suspekt og Shaka Loveless, 2017
Flagdagstale (uddrag) af statsminister Mette Frederiksen, den 5. september 2019
Flagdagstale af statsminister Mette Frederiksen, den 5. september 2020
”Mikael” (uddrag) af Dy Plambeck, 2014
”Hvor solen græder” af Puk Damsgaard, 2017
”Branden” (uddrag) er Herman Bang, 1884

Baggrundsstof fra:
” Hjemvendt fra krig” (uddrag) af Ann-Katrine Schmidt Nielsen, Dansklærerforeningens Forlag, 2022
”Perspektiver i dansk - Grundbog” (uddrag) af Mads Rangvid og Mimi Sørensen, Dansklærerforeningen, 2018
”DOX” (uddrag) af Granild og Wolfhagen, 2016
”Håndbog til dansk” af Ole Schultz Larsen, 4. udgave 2017

Set:
”Våbenbrødre”, animeret kortfilm fra 2004 instrueret af Cav Bøgelund
”Sensei” kortfilm fra EKKO, 2024, instrueret af Theis Holmstrup


Hørt:
”Gennemtjekket og gennemhullet”, radiodrama sendt på P1 den 24. august 2017.


I forbindelse med skriftlige afleveringer:
Debatterende artikel om krigslyrik - ”Han vil bygge et nyt sprog for krig”, interview med Mikkel Brixvold, skrevet af Jannie Schjødt Kold, trykt i Information den 25. april 2014.

Valgfri opgavegenre om forsvar og hjemmeværn
”Det vi passer på, er det hele værd”, kampagnefilm af Forsvaret fra 2024
”Regeringen vil have værnepligt for kvinder. Det var på tide, lyder det fra kasernen”, af Louis Dohlmann Langen, Politiken den 14. marts 2024
”Piger i trøjen, mænd på barsel” af Ditte Giese, Politiken den 16. marts 2024
”Et civiliseret land sender ikke kvinder i krig” af Marie Høgh, Jyllands-Posten den 23. marts 2024
”Ingen kære mor, kampagnefilm af Forsvaret fra 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nyhedsformidling

Nyhedsforløbet tager udgangspunkt i forrige (krigs)forløb og bygger således videre på elevernes viden om og kendskab til dokumentarisme og fortællende journalistik.

I dette forløb har eleverne primært arbejdet med skriftlig nyhedsformidling (både trykt og på nettet).
Fokus er rettet mod de klassiske nyhedskriterier, avisgenrer, ydre og indre komposition, vinkling, clickbait og nyhedskriterier på sociale medier samt en introduktion til begreber såsom Gutenberg- og google-galaksen samt relationelle medier. Selvvalgte artikler og omtale af den aktuelle brand på Børsen i april måned udgør desuden omdrejningspunkt for elevernes træning i at kunne skelne mellem avistyper, stofområder, nyhedskriterier, layout, kilder, vinkling, click bait.

Læst:
”Branden” (uddrag) er Herman Bang, 1884
Artikler og omtale af branden på Børsen den 16. april 2024 (selvvalgt)

Baggrundsstof fra:
”Håndbog til dansk” af Ole Schultz Larsen, 4. udgave 2017

Set:
Uddrag af ”TV!TV!TV!” om tv-nyhedernes opbygning på DR2 sendt den 5. december 2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dokumentar og fortællende journalistik

Forløbet bygger videre på forløbet om nyhedsformidling i 2.g. Den fortællende journalistik er introduceret og analyseret med udgangspunkt i den skriftlige feature samt dokumentargenrer og herunder explainer-formatet. Genreforhold, autenticitetsmarkører og brug af skønlitterære og fiktionsprægede virkemidler har været omdrejningspunkt.

Explainer-formatet er desuden behandlet fra flere vinkler, idet eleverne har produceret vidensformidlende videoer på deres studierejse til Napoli, der havde fortidsspor som overemne. Begrebet henleder tankerne på, hvordan den unge italiener fra/i Napoli forholder sig til aspekter i nutiden, som trækker tråde til fortiden. Disse kan fx berøre natur, kultur, oldtid og/eller klima. Med unge menes 15-24 år.


Teoretisk afsæt i:
”Håndbog til dansk” af Ole Schultz Larsen, 4. udgave 2017
”EXPLAINER – vidensformidling med video”, Systime 2023

Set:
”Naturens uorden” instr. Christian Sønderby Jepsen, 2015
”Hvad er prisen for vores tøjforbrug?”, Explainer på DR, 2023

Læst:
”Bruderov” af Hanne Mølby Henriksen, bragt i Weekendavisen 2005
Anmeldelse af ”Naturens Uorden” i Ekko af Rasmus Stenbæk Iversen, 2015
Interview med Jakob Nossell ”Jeg er den sidste af min slags” i Ekko af Anne Hjelm Sørensen, 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 3.g Litteraturhistorie

Litteraturhistoriske nedslag fra folkeviserne i middelalderen, oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud og til det folkelige gennembrud.

Eleverne har arbejdet med litterær og sproglig analyse af folkeviserne med fokus på en skelnen mellem ridderviserne og tryllevisernes genretræk.

Oplysningstid og dramagenre er introduceret med udgangspunkt i værklæsning af komedien ”Jeppe på bjerget”, hvor eleverne gruppevis har remedieret en af de fem akter til en klassisk nyhedshistorie.

Romantikkens strømninger er gennemgået med fokus på universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeierkultur, poetisk realisme og romantisme. Det moderne gennembrud med inddragelse af sædelighedsfejde, naturalisme samt realisme, der også gør sig gældende i det folkelige gennembrud.

Eleverne har arbejdet med forskellige litterære genrer og udtryksformer ligesom forskellige analyseredskaber er anvendt. Alle tre stofområder er repræsenteret.

Teoretisk afsæt i ved uddrag fra:
”Håndbog til dansk”, Systime 2017
”Litteraturhistorien - på langs og på tværs”, Systime 2012
”Litteraturens veje”, Systime 2011
”Det moderne gennembrud #MeeToo”, Gyldendal 2019
”Litterære ismer” af Niels Martinov

Læst:
Ridderviserne ”Ebbe Skammelsen” og ”Torbens datter”
Trylleviserne ”Elverskud” og ”Harpens kraft”
”Hvad er oplysning” (uddrag) af Immanuel Kant, 1784
”Jeppe på bjerget eller Den forvandlede bonde” af Ludvig Holberg, 1723

”Indvielsen” af Staffeldt, 1804
”Simon Peder” af Oehlenschläger, 1805
“Skriftestolen” af Christian Winther, 1843
”De tre gaver” (folkeeventyr), ukendt forfatter
"Hyrdinden og skorstensfejeren” af H. C. Andersen, 1845  
”Angst” af Emil Aarestrup, 1838
”Fjerboldtspillet” af Emil Aarestrup, 1838
”Til en veninde” af Emil Aarestrup, 1838
”I en landsbykirke” af Emil Aarestrup, 1838
”Kvinden” af Illa Christensen, 1884
”Støv” af Olivia Levinson, 1885
”Nådsensbrød” af Henrik Pontoppidan, 1885
”Irene Holm” af Herman Bang, 1890
”Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø, 1900
”Bo´l” af Johannes V. Jensen, 1901
”Vorherrebevares” af Tove Ditlevsen, 1948


Set:
”Be Right Back” episode 1, sæson 2 fra antologiserien ”Black Mirror”på Netflix
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ekspressionisme

Værklæsning af lyrik.
Forløbet har fokus på mellemkrigstid, ekspressionisme og lyrikanalyse.
Svensk tekst er læst.  

Læst:
Uddrag fra ”Realismer, modernismer” af Steffen Auring og Erik Svendsen (Systime 2010)
Uddrag fra "Litteraturens veje" af Fibiger m.fl. (Systime 2010)
”Det blomstrende slagsmål” af Tom Kristensen (1920)
”BLOD” af Broby-Johansen (1922)
”Forsvarstale for BLOD” af Broby-Johansen (1923)
”Ångest, ångest er min Arvedel” af Pär Lagerkvist (1916)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Syndefaldet og døden

Syndefaldsmyten indgår som centralt motiv i kunst og litteratur – selv i reklamebranchen! Dette hænger sammen med mytens særlige kendetegn, da den omhandler almenmenneskelige grundvilkår, som er nemme at genkende. Udover at træne mytens allusioner i form af litterær analyse og fortolkning inkluderer forløbet en norsk tekst samt repetition af billedanalysens niveauer; det denotative, det konnotative, det tekstlige, det kontekstuelle og det non-verbale ud fra forskellige reklamer, der alluderer syndefaldet.
Ud fra et fokus på hhv. seksualitet og døden som konkret og abstrakt størrelse har eleverne også arbejdet med forskellige tekster, der forholder sig til dette almenmenneskelige vilkår. Eleverne har løbende trænet begreber og analyseværktøjer, der knytter sig til både det litterære, det mediemæssige og det sproglige stofområde.


Teoretisk afsæt i:
”Døden, fra sagatid til senmodernitet” af Ramus Hyllested og Mimi Olsen, Dansklærerforeningens forlag 2018, uddrag.
”Hvorfor krydderurter og dødningehoveder dukker op på kirkegården” af Torben Sangild.

Læst:
”Første Mosebog” (uddrag)
”Monomanie” af J. P. Jacobsen

"Paradisets have" af Johan Borgen (norsk)
”Engang” af Klaus Rifbjerg
”Den tolvte rytter” (uddrag) af Ib Michael
”Ringen” af Karen Blixen

Set:
”9 meter” instr. af Anders Walter
”Helium” instr. af Anders Walter

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Repetition

”Alt er iscenesat” i uddrag af Claus Christensen, EKKO#91, 2022
“Hvordan er livet i Rusland?” af Matilde Kimer, sæson 2022: episode 22, (nyhedsformidling, dokumentarisme, fortællende journalistik, explainer-formatet)
”Germand Gladensvend” af ukendt (folkeviser)
”Nej til stormoskeer i Danmark. Folkeafstemning NU” Kampagne fra DF, 2009 (diskurs og billedanalyse)
”Frelseren fra Hvidovre” i uddrag, 2021, (nyeste litteratur, magisk realisme)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer