Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Kappel Clausen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 1a Hi DHO, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid og middelalder
Titel 2 DHO: Familieliv og køn
Titel 3 Opdagelserne
Titel 4 Enevælde og borgerlige revolutioner
Titel 5 Danmark som kolonimagt: Grønland
Titel 6 Verdenskrig og Holocaust
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Kina i det 20århundrede
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Forløb#2
Titel 11 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid og middelalder

I forløbet arbejder vi med de historiske perioder vikingetiden ca. 800-1050 og middelalder ca. 500-1050.
Derudover introduceres eleverne til historiebevidsthed og historie som videnskab.

I perioden har vi fokus  på:
Vikingetiden som overgangsperiode, fra hedensk høvdingesamfund til kristen kongedømme i middelalderen
Hvad definerer perioderne, hvorfor denne periodisering?
Hvilket materiale bygger vi vores viden om vikingetiden på?
Vikingetiden som begreb, hvordan er vikingen blev brugt i en national sammenhæng fra 1800tallet til i dag. Hvordan har synet ændret sig?
Kristendommen og kirkens betydning
Konflikten mellem kejser/kongemagt og kirken
Feudalisme
Pesten

Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorien
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
– hovedlinjerne i Danmarks, Europa og verdenshistorien
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
-styreformer
-Brud og kontinuitet i dansk og europæisk historie
-Historiebrug og formidling

Materiale:
S. 2-30 i Vikingetiden ca.800-1050 fra danmarkshistorien.dk
S. 129-138 i Vikinger- Indsigt og udsyn, systime, 2006
S.69-71 s.74-86 90-93 97-100 Verden før 1914, systime, 2014
s.10-16 Fra fortid til Historie, Columbus, 2013

DRs dokumentar om Vikingetiden: Historien om Danmark
DRs dokumentar om Tidlig middelalder: Historien om Danmark
Dokumentar: Pest over Europa(De første angreb), DRK, 2011
Uddrag fra Den angelsaksiske krønike om vikingeangreb 789-872 fra danmarkshistorien.dk
”Oprøret mod Harald” af Adam af Bremen taget fra Verden før 1914, Systime
”Sværdslag på kranium beviser, at kvinder var krigere i vikingetiden”, Kristeligt Dagblad, 2019
”Ofringerne i Uppsala”, Uddrag af Adam af Bremens Krønike
”Om vikingerne” uddrag af  John af Wallingfords krønike
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922
"Biskop Fulbert om vasallens pligter" fra Verden før 1914, Systime

Uddrag af AD Jørgensen ”40 fortællinger af fædrelandets historie” om vikingetiden fra Danmarkshistorie mellem glemsel og erindring, Columbus
"Thyra Danebod- Rigets modige forsvarer" maleri af Lorenz Fröhlich taget fra Danmarkshistorien.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO: Familieliv og køn

Forløbet har fokus på familieliv og køn i Danmark fra industrialiseringen i dag med særligt henblik på 1950erne, 60erne og 70erne.
Her skal i også producere jeres egne kilder.
Faglige mål:

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-Litteratur og informationssøgning

Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
-politiske ideologier
- historiefaglige teorier og metoder.

Materialer

s.79-86+ s.107-115 i Dansk historie og litteratur, Nyrup Madsen mfl, systime.
Uddrag af "Økonomisk vækst og velfærdsstaten- Efterkrigstiden 1945-1975 https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/oekonomisk-vaekst-og-velfaerdsstaten

Historien om Danmark: Grundlov, Folket og magten, DR. 2017
Historien om Danmark: Det svære demokrati, DR, 2017
Kære Tove ( 2 ), DR, 2020
I forbindelse med forløbet besøgte vi Arbejdermuseet, hvor vi så på udstillingen "Kold krig og kiksekage" om 1950erne


Kilder:
"Fordelingen af medhjælpere på nogle hovederhverv",Svend Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, Bind 1, s.246
"Uddrag af en ufaglært kvindes erindringer" fra Løkke mfl., Familieliv i Danmark, s.215.
"Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876", danmarkshistorien.dk s. 1-7
Uddrag af Danmark for folket 1937, https://www.youtube.com/watch?v=jPmXvZP8YTk

Kilder til 1950erne:
"Ungdom med penge mellem hænderne", ungdomsforbrug 1957.
Fotoreportage fra 7. august 1957 om Jens Otto Krag og Helle Virkners bryllup
Købmandsbutik og selvbetjeningsbutik fra Silkeborg socialdemokrat 1949 og Samvirke 1957.
Gallup 1956: Er hovedrengøring gammeldags?
Gallup 1949: Skal børn have klø?
Tulles erindring, om fosterfordrivelse, https://www.youtube.com/watch?v=-tY7k1143y0
Statistikker fra Danmarks statistik, førstegangsviede 1958-1980, Skilsmisser pr. 1000 gifte 1901-2014, Fertilitet 1902-2014, Født uden for ægteskab 1901-2014.
Tre reklamer fra 1950erne, "Thor-vasken letter arbejdet",  "Nygift og lykkelig- et ord til bruden- Richs, "Før en uren hud- nu en yndig brud"- Valderma
Alle taget fra danmarkshistorien.dk.

Mogens Glistrup i Focus 1971 https://www.dr.dk/bonanza/serie/353/diverse/55436/mogens-glistrup-i-focus

Poul Møller: ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften”. (1956)

"Ti bud for kvinder", i Kvinden og Samfundet maj 1974, f
”En kvindes dag": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975
"En kvindes dag anno 2013": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 2013
Alle tre fra danmarkshistorien.dk
"Fri abort - tvungen abort. Et indlæg fra Kvindehusets Abortgruppe ved Tove Gottlieb", i Kvinder, nr. 1., 1975.(Rødstrømpebevægelsen) fra kvindekilder.dk
"Rygtet om familiens død er stærkt overdrevet", Arno Victor Nilesen, Berlingske tidende,  2000. taget fra  s. 118-120 i Dansk historie og litteratur, Nyrup Madsen mfl, systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Opdagelserne

I forløbet har vi fokus på:
Årsagerne til europæernes erobring af Amerika
Europæernes syn på "Det fremmede"(fremmedbilleder)
Eurocentrisme
Konsekvenserne af "opdagelserne"


Faglige mål:

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-globalisering

Materiale:
s.15-6+s.28-60 i Vores Verdenshistorie 2, Frederiksen, Columbus
s.46-51 i "Opdagelserne: Kulturmøder eller Kultursammenstød?, Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen, Gyldendal
Fremmedbilleder s. 20-21 i Kulturmøder i dansk kulturhistorie, Rostgaard og Schou, Gyldendal

Kilde 4 Manuel den 1s brev til Ferdinand og Isabella
Udvikling i verdenskort
Kilde 6 Columbus´logbog
Kilde 7: ”Columbus om mødet med de ”vilde”
Kilde 8: ”Columbus om mødet med det fremmede”
Kilde 9: ”De spanske krav til den indianske befolkning”
Kilde 10: "Bernal Del Castillo om spaniernes møde med Tenochtitlan"
Kilde 11: "Sahagun om mødet med spanierne"
Kilde 15: Bartolome De Las Casas om indianernes karakter
Kilde 16: Juan Gines de Sepulveda om indianernes karakter
Kilde 18: Thomas Mun om udenrigshandelens betydning
Kilderne 12, 13 og 14 er ikke behandlet
Alle ovenstående er fra Vores Verdenshistorie 2, Columbus

Indianske billeder af spaniernes erobring, Opdagelserne, Gyldendal
"Columbusdag blev fejret og modfejret i USA", Religion.dk, 13/10 2015
Fremstillinger af Christoffer Columbus:
"Leo & Layla meet Christopher Columbus" PragerU kids https://www.youtube.com/watch?v=ux54IJ06uHg
Christopher Columbus One word- Native Americans
https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Enevælde og borgerlige revolutioner

I dette forløb har vi set på enevælde og de borgerlige revolutioner, med særligt fokus på Den franske revolution.
Hvad definerer Enevælden og årsager til denne styreform.
Vi har i den forbindelse set på forklaringsmodeller for revolutionen, dens forløb og betydning.
Idealistiske og materialistiske årsagsforklaringer.
Progressivt, regressivt og cirkulært historiesyn

som en del af fokusset på enevælde har klassen været ude at se på, hvordan dette manifesterer sig i Københavns bygninger(Kancellibygningen,Kastellets kongeport,Kongens Nytorv,Christiansborgs ridebane, Rosenborg, Amalienborg slotsplads og Børsen.


Faglige mål

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling

Materialer:
s.64-72, 93-106 i Vores Verdenshistorie 2, Columbus
s.34-38, Fokus 2, Gyldendal om Oplysniningstiden
Den franske revolutions forløb fra Den Franske Revolution - Wikipedia, den frie encyklopædi
Dokumentar: Napoleon: Historiens største helte, DRK 2010

Kilder:
Kilde 19: Gud skaber konger, Jacques Bossuets
Kilde 21: Kongens brevspioner, Louis de Rouroy
Kilde 29: Lovenes ånd
Kilde 30: Uddrag af Menneskerettighedserklæringen

Stændernes klagebreve (cahiers des doléances), 1789 I Holten, Friisberg Fra Oplysningstid til imperialisme s. 76-77, Gyldendal 2007.
Tabel 1 'Den procentdel af indkomsten, som parisiske arbejdere i 1789 anvendte til brød' fra Niels Høffding: Den store revolution 1789-99, Gyldendal 1987.
Uddrag fra undervisningsbogen Europas vej fra 1994, skrevet af Hans-Kurt Gade (m.fl.), udgivet af Gyldendal.
Uddrag fra Edmund Burke (1728-1797) Tanker om Den franske revolution I Holten, Friisberg Fra Oplysningstid til imperialisme s. 77-78, Gyldendal 2007.
Uddrag af Kongeloven af 1665, Verden før 1914, Bryld, Gyldendal

Overordnet gennemgang af følgende kilder:
Kilde 31: Vi bønfalder deres majestæt
Kilde 32: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder
Kilde 33: Rousseau om kvinden
Kilde 34: Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Danmark som kolonimagt: Grønland

Forløb omkring Grønland og deres forhold til Danmark

I forløbet har vi haft fokus på Danmark og Grønlands fælles fortid
Vi har behandlet følgende temaer:
Postkolonialisme
Uafhængighed og synet på Danmark
Synet på Grønland(fremmedbilleder)
Grønlandsk identitet
Historiebrug

Faglige mål
- gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie,
Europas historie og verdenshistorien
- opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk
perspektiv
- gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske
samfund
- opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som
skriftligt
- anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk
materiale herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv centrale
kulturmøder i europæisk historie


Fremstillingsmateriale:

s.29-41, 43-45, 48-57   ”Undskyld?- Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid”, Færk, Winnie, Columbus

DR explainer Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark? (youtube.com)

Historien om Grønland og Danmark: Det nye Grønland 1960-1979 DR.dk Del 4

Fremmedbilleder s. 20-21 i Kulturmøder i dansk kulturhistorie, Rostgaard og Schou, Gyldendal

Historiebrugsbegreber taget fra s.138-139 i Dansk Vestindien, Halberg og Coley, Frydenlund

Besøg på Nationalmuseet, hvor vi besøgte Arktisk samling(Etnografisk samling), Stemmer fra Kolonierne og Nordborummet i Dansk Middelalder.

Kilder:

Klip fra Qivitoq(1956) Qivitoq (1956) - Grønland (youtube.com)
Qivitoq (Fjeldgængeren) Trailer [1956] (youtube.com)

Uddrag af instruxen (kolonistyrets ’grundlov’)1782 fra his2rie.dk

”De ægte grønlændere og de nye grønlændere” digt af Jonathan Petersen(1910-20) taget fra ”Undskyld?- Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid”, Færk, Winnie, Columbus

LP-Cover fra SUMES første LP, Træsnit af Aron fra Kangeq taget fra Levendegronland.dk

Trailer til dokumentar om SUME, SUME - LYDEN AF EN REVOLUTION - TRAILER (youtube.com)

Om Eksperimentbørnene Statsministeren undskylder dansk behandling af 22 grønlandske børn - TV 2

Om Spiralkampagnen Det føltes som et overgreb': Naja og tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral af danske myndigheder (dr.dk)

Forsoningskommissionens anbefalinger, KNR 5.09.2020 Her er Forsoningskommissionens syv anbefalinger | KNR

Typer af historiebrug  om Forsoningskommissionen 2014-2017
-Uddrag fra tidligere landsstyreformand Aleqa Hammonds nytårstale 2014 om Forsoningskommissionen
-Uddrag fra artikel af psykolog Niels Peter Agger, Information 10.12.2013
-Kommentar fra Josef Motzfeldt grønlandsk politiker, Information 24.02. 2014

”De koloniseredes efterkommere er blevet vækket…” Politiken, 13.05.2023 »De koloniseredes efterkommere er blevet vækket«: Her er, hvad Aki-Matilda Høegh-Dam sagde på dansk - politiken.dk
”Aki Mathilda Høegh- Dam fordrejer virkeligheden…”, Emil Chemnitz, Altinget.dk, 2.06.2021Replik: Aki-Matilda Høegh-Dam fordrejer virkeligheden i forsøget på fremme sin egen politik - Altinget: Arktis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Verdenskrig og Holocaust

Fokus:
Ideologiernes kamp
Årsager til nazismens fremvækst i Tyskland
Aktør og strukturforklaringer
Nazismen
Holocaust og historiebrug
Typer af gerningsmænd og spørgsmålet om skyld(partikularisme eller universalisme)
2. verdenskrig

Faglige mål
- gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
- opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
Gøre rede for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de fomidlingsmæssige valg.

- anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk
materiale

Kernestof
- Hovedlinjer i Europas historie og verdenshistorien
- Styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser
- Ideologiernes kamp i det 20. Århundrede
-Nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
-Holocaust

Materialer og kilder
"Verden efter 1914", Bryld, s.82-84, 94-108+ 131-143
"Den umulige fred"(1) 1918-24, DRK, 2018
"Anden verdenskrig i farver" episode 1, DRK, 2010
Holocaust og gerningsmænd fra Folkedrab.dk
Tysklands erindring af Holocaust fra Folkedrab.dk

Kilder:
”75 forbud mod jøder” udvalg af love mod jøder herunder ”Nürnberglovene”
Fra Folkedrab.dk

Stantons 10 folkedrabsstadier fra https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier

Menneskerettighedserklæringen 26. August 1789.
Deutsche Arbeiterpartei/NSDAPs program 1920
Taget fra "Verden før og efter 1914", Bryld, systime

Klip fra Triumph des Willens https://www.youtube.com/watch?v=_6uVrO5d6KU

Holocaust
"Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka" fra folkedrab.dk
"Karl Frenzels forsvar for sine gerninger" fra holocaustuddannelse.dk
"Øjenvidneberetning fra pogromen i Kaunas, Litauen, den 27. juni 1941" "Beretning om massakren ved Babij Jar, Kiev 29-30 sept. 1941 af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a"
begge fra Holocaust(his2rie.dk)
"Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, den 12. juli 1941" fra holocaustuddannelse.dk
"Uddrag Heinrich Himmlers tale til SS-Gruppenführer i Posen(Poznan), 4. oktober 1943"
"Walter Grabs erindringer om jødeforfølgelser i Wien, marts 1938"
begge fra holocaust(his2rie.dk)

Eksempler på historiebrug af Holocaust i uddrag:
Israels Premierminister Benjamin Netanyahu 6. maj 2024 ved Holocaust mindedag, Times of Israel
Brasiliens præsident Lula Da Silva 18. februar 2024, Kristeligt Dagblad
”Dansk jøde: Krigen i Gaza kan sammenlignes med Holocaust”, 24. april 2014, BT.dk
Klip fra Goebbels tale om Den Totale krig 18. februar 1943 https://www.youtube.com/watch?v=DRmHOSnehTk


Hitler om det tyske folks behov for Livsrum” uddrag fra Mein Kampf(1925)
"Stormagternes hære i Europa 1938-39", Statistik fra  Norman Lowe- ”Mastering Modern World History”(1997),
"Arbejder med hovedet, arbejder med næven. Stem på frontsoldaten Hitler" Nazistisk valgplakat 1932  fra Verden efter 1914,Bryld, systime
”Historieforskningen om Anden Verdenskrig” fra Lennart Berntson- ”Europas historie”(2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den kolde krig

I dette forløb har vi set på årsager til den kolde krig og dens faser, tolkninger af dens afslutning og perioden efter den kolde krigs afslutning.
Fokus:
Det sovjetiske samfund under Josef Stalin særligt i 1930erne med henblik på andre folkedrab
Årsagerne til den kolde krig
Faser i den kolde krig
Tolkninger af den kolde krig og dens afslutning.
Det verdenspolitiske system efter 1991

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper


̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie


̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ politiske og sociale revolutioner

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ globalisering

̶ historiebrug og -formidling

-Andre folkedrab

Kilder og fremstillinger:

-Om marxisme, leninisme og stalinisme fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/kommunisme-propaganda-stalins-terrormaskine-7

-Dokumentarserie om Stalin:”Den revolutionære”,”Despoten” del 1 og 2, DRK, 2010
-Dokumentar: Nedtælling til 1961 -Opførelsen af Berlinmuren, 2019, DRDk
-Om 90året for Holodomor: https://www.dr.dk/nyheder/udland/90-aaret-holodomor-i-ukraine-vaekker-minder-de-forsoegte-ramme-os-med-sult-nu-er-det
-Verden i Nyeste tid, Bonne Larsen og Smitt s.7-35
-Skoler indenfor den kolde krigs afslutning fra Den store danske encyklopædi(Traditionalisme, Revisionisme og postrevisionisme)
-Tolkninger af den kolde krigs afslutning fra Verden i nyeste tid, Bonne Larsen og Smitt
-Om Berlinmuren uddrag fra Faktalink, 2018 URL: https://faktalink.dk/titelliste/berlinmuren
-Om Stasi uddrag fra Den store danske encyklopædi

Kilder:
-Uddrag af Præsident Trumans tale i Kongressen: Trumandoktrinen, 12 marts 1947 Verden efter 1914, Bryld
-Uddrag af Zdjanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, september 1947, Verden efter 1914, Bryld
-Den vesttyske skolebog om Berlinmurens opførelse. Geschichtliche Weltkunde bd. 3, Diesterweg 1976 s. 210-212.
-Den østtyske skolebog om Berlinmurens opførelse. Geschichte - Lehrbuch fur 10. klasse. Volk und Wissen Volkseigener Verlag, Berlin 1980 (1977) s. 160-163.
Tolkning af Den Kolde Krig:
- Uddrag af Melvyn P. Leffler om baggrunden for Den Kolde Krig, 1994 (Post-revisionist).
-Uddrag af Winstons Churchills Jerntæppetale 1946
-Uddrag af Josef Stalins svar til Churchill i Pravda 1946
begge fra Verden efter 1914, Bryld
-Uddrag Francis Fukuyama: Historien er slut(1989) fra Verden efter 1914, Bryld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina i det 20århundrede

I dette forløb har vi primært haft fokus på Kina fra folkerepublikkens grundlæggelse fra 1949 og frem.

Fokus:
Perioden før Folkerepublikkens indførsel med opløsning og forsøg på modernisering.(100 års ydmygelse)
Maoisme
Moderniseringskampagnerne under Mao
Deng Xiaoping og "socialisme med kinesiske træk"
Tianamen 89.
Det kinesiske kommunistisk partis selvforståelse og brug af Mao og historien til at legitimere deres nuværende politik igennem årene og i dag.
Kinas rolle i dag

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
europæiske og globale udvikling
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse
problemer i nutiden
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til
elevernes/kursisternes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
-Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
-Styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdenshistorie
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Politiske ideologier
Fremstillinger:

s. 234-250+  s.108-109 Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021
s.123-128  Kina- Temaer i moderne kinesisk historie, systime 2022
Maostalgi (Kina mellem triumf og kaos 2, DR-dokumentar, 2012
Why is Japan’s Yasukuni Shrine so controversial?, 17.10.2023, South China Morning post Why is Japan’s Yasukuni Shrine so controversial? (youtube.com)
What does the future hold for China-Japan relations?, 16.08.2022, ABC News Australia What does the future hold for China-Japan relations? | ABC News - YouTube
”Xi Jiping og kulturrevolutionen”, Kampen om Historien, 23.5.2023, DR Kampen om historien | Xi Jinping og kulturrevolutionen | DR LYD
”Her er historien, som Kina vil have Hongkong til at glemme”, P3 Essensen, 24.01.2022 Her er historien, som Kina vil have Hongkong til at glemme (youtube.com)


Kilder:
Kildeuddrag fra Vores verdenshistorie 3 vi har arbejdet med indgående:
Mao om ”Det nye Kina” kilde 55, s.238
Kulturrevolutionen " De 23 forbud", Kilde 56 s. 240
"Rødgardist under kulturrevolutionen", kilde 57, 241
Jiang Zemin om ”Kinas socialistiske modernisering” kilde 59, s.248)

Kilder fra "Kildesamling til Kinas historie", Otto Leholt:
Uddrag af Maos tale ’Om folkets demokratiske diktatur’ – 1949
Uddrag af "Hungersnøden i AnHui"
Uddrag af Deng Xiaopings tale om ”At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk”, 1984

Graf over væksten i Kinas og USA’s BNP 1980-2008 fra https://friisberg.wordpress.com/2010/12/20/hvornar-overhaler-kinas-bnp-usas/  
Kinas præsident Xi fejrer sit parti med trussel til verden: Undertrykkere vil banke hovedet mod kinesisk mur, dr.dk 1. juli 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Romerriget

I dette forløb har vi haft fokus på det antikke Rom og hvordan det udvikler sig til det romerske imperium.

Fokus:
Romerriget og dets overordnede udvikling fra republikken ca. 509 fkr. til det vestromerske riges sammenbrud i 476 ekr.
Styreformer under republikken og kejserdømmet
Årsager til republikkens fald
Det romerske samfund: Patriciere, plebejere, nobilitet, patron og klient
Årsager til Romerrigets succes og fald
Den romerske selvforståelse
Pax Romana
Historiebrug


Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv.
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Kernestof
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-Historiebrug og formidling
-Historiefaglige begreber
- styreformer, herunder demokrati
-Forløb før 500

Materiale

Fremstillinger

s.37-66 i Verden før 1914, Bryld, Systime, 2016
Kongerækken: Antikkens Rom Broder mord og voldtægt- skabelsesmyter og metoo banede vejen for republikken, Politiken historie, 2018”Antikkens Rom #1: Brodermord og voldtægt - skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken”
Kongerækken: Antikkens Rom: Forfatningskamp og borgerkrig – indre splid havde nær taget livet af Rom, Politiken historie, 2018, Antikkens Rom #3: Forfatningskamp og borgerkrig – indre splid havde nær taget livet af Rom - politikenhistorie.dk
Kongerækken: Antikkens Rom: Rom lever videre overalt i nutiden, Politiken historie, 2018, Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden - politikenhistorie.dk
” Ancient Rome and italian fascist archaeology”(Mussolini og det fascistiske partis brug af Romerriget) https://www.youtube.com/watch?v=3GwFq_SUh90
Historiebrugsbegreber fra s.138-139 i Dansk Vestindien, Halberg og Coley, Frydenlund(his2rie.dk)

”Antikkens storbyer(2), DRK, 2019 Antikkens storbyer ( 2 ) - mitCFU.dk
Klip med mordet på Julius Cæsar fra Rome(2005-2007), The murder of Julius Caesar all scenes HD (youtube.com)
Klip om Benito Mussolini og skabelsen af et nyt fascistisk romerrige  Mussolini Strives for a New Roman Empire (youtube.com)
Romerrigets storhed blev holdt oppe af kraften fra forpinte muskler, Information.dk, 8 juli 2023 Romerrigets storhed blev holdt oppe af kraften fra forpinte muskler | Information
Historiebrugsbegreber fra Dansk Vestindien(s.138-139), Halberg og Coley, Frydenlund
Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden, ”, Kongerækken- Politiken-historie, 25. maj, 2019, Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden - politikenhistorie.dk

Kilder
Suetons beskrivelse af Augustus(Octavian) uddrag fra God Latin-Augustus 1. bind, Susanne Høeg, 2019 s. 34-37

Uddrag af Dio Cassius om mordet på Julius Cæsar fra http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/cassiusdio/44.htm
Polyb om Roms forfatning(uddrag) 144 f.kr. fra Center for historieformidling: Polybios: Om styreformernes kredsløb og Roms forfatning
Mordet på Julius Cæsar. Maleri af Vincenzo Camuccini(1805), Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019
Billede af Ara Pacis 9 f.kr., Wikipedia.org, Ara Pacis – Wikipedia
Gennemgang af fortolkninger af Romerrigets undergang af Knud Helles taget fra ”Romerriget”, Columbus, 1987.

Materiale til historiebrug:
”Elon Musk and the roman salute” (uddrag), the conversation.com, 23.januar 2015 Elon Musk and the history of the ‘Roman salute’
”Mussolinifrisen i EURbyen” Oplev Mussolinis fascistiske bydel EUR i det sydlige Rom (forzaitalia.dk)
Trailer fra ”The Gladiator 2”(2024), Paramount pictures,  Gladiator II | Official Trailer (2024 Movie) - Paul Mescal, Pedro Pascal, Denzel Washington
”Der findes fire historiske epoker, som minder skræmmende meget om vores nutid – Romerrigets fald er den anden”, information.dk, 18. mar. 2017
”Lad os tage Romerriget tilbage”- udklip fra forside, Information 16. august 2024
”Danmark ender som romerriget”(uddrag), 1. dec.2011, jp.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer