|
Titel
3
|
Opdagelserne
Forløbet ”opdagelserne” tager sit udspring i de store opdagelser, der fandt sted omkring år 1500, som indledte europæernes direkte kontakt med den øvrige verden. Opdagelserne er karakteriseret ved en stigende europæisk indflydelse på ikke-europæiske områder, som var de første skridt på vejen i den europæiske ekspansion og kolonisering af store dele af verden, samt imperialismen. I dette forløb omkring de store opdagelser er hovedvægten lagt på verdensbilleder, forestillinger og menneskesyn.
Som intro til forløbet arbejder vi først kort med baggrunden for opdagelserne og europæernes forestillinger omkring verden. Hvad drev opdagelsesrejsende til at drage ud og udforske fremmede egne af kloden? Hvordan troede de verden så ud? Hvor stammede de tanker fra? Hvordan ændrede opdagelsen af Amerika på europæernes forestillinger?
Dernæst arbejder vi mere dybdegående med datidens menneskesyn, bl.a. ud fra Edward Saids tanker om Eurocentrisme. I denne forbindelse undersøger vi blandt andet hvilke diskussioner mødet med den ikke-europæiske befolkning førte til blandt europæerne. Undervejs udføres et rollespil over Processen i Valladolid, hvor eleverne ud fra kildemateriale får til opgave at sætte sig ind i fortidige aktørers tankegang. Forløbet ”opdagelserne” tager sit udspring i de store opdagelser, der fandt sted omkring år 1500, som indledte europæernes direkte kontakt med den øvrige verden. Opdagelserne er karakteriseret ved en stigende europæisk indflydelse på ikke-europæiske områder, som var de første skridt på vejen i den europæiske ekspansion og kolonisering af store dele af verden, samt imperialismen. I dette forløb omkring de store opdagelser er hovedvægten lagt på verdensbilleder, forestillinger og menneskesyn.
Som intro til forløbet arbejder vi først kort med baggrunden for opdagelserne og europæernes forestillinger omkring verden. Hvad drev opdagelsesrejsende til at drage ud og udforske fremmede egne af kloden? Hvordan troede de verden så ud? Hvor stammede de tanker fra? Hvordan ændrede opdagelsen af Amerika på europæernes forestillinger?
Dernæst arbejder vi mere dybdegående med datidens menneskesyn, bl.a. ud fra Edward Saids tanker om Eurocentrisme. I denne forbindelse undersøger vi blandt andet hvilke diskussioner mødet med den ikke-europæiske befolkning førte til blandt europæerne. Undervejs udføres et rollespil over Processen i Valladolid, hvor eleverne ud fra kildemateriale får til opgave at sætte sig ind i fortidige aktørers tankegang. Vi kigger herefter på Hernan Cortez og Aztekterne, og den økonomiske udvikling og magt i Europa som følge af de spanske erobringer. Som afslutning arbejder vi med perspektiveringer til Charles Darwin, FN´s menneskerettigheder, samt udvalgte politiske citater, som illustrerer Edward Saids eurocentrisme og et ”os-og dem”-syn i dagens Danmark.
Bøger:
-Madsen, Flemming Kiilsgaard og Nielsen, Henrik Skovgaard: Opdagelserne – Kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard 1997. side. 12-16, 23-27, 32-40 og 52-55.
-Hassing, Anders og Vollmond, Christian: "Fra fortid til historie - Historiefagets identitet og metoder". Columbus, 2013. side 79 til 80.
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, side 52-61
Kilder:
(Alle nedenstående kilder er taget fra Madsen, Flemming Kiilsgaard og Nielsen, Henrik Skovgaard: Opdagelserne – Kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard 1997.)
- Nurembergkrøniken-kortet fra 1493
- Ebstorfkortet fra ca. 1250
- Schedelkortet fra 1493
- Bibelen: 1. mosebog kap. 9 og 10
- Nicolo di Conti: "India recognita" (Det genopdagede Indien) fra 1492 (Uddrag).
- Billeder af verden uden for Europa - Billederne er fra bogen "almindelige mennesker" i Tyskland og blev
udgivet i 1492, den udkom senere i en dansk udgave.
- Columbus brev til det Spanske hof- Santangelbrevet.
- Francisco de Jeréz´ beretning..
- Kilder fra Juan Ginés Sepulveda og Bartolemeus de la Vega omkring Processen i Valladolid.
- Charles Darwin: Arternes oprindelse, 1859. (Uddrag).
- FN’s menneskerettighedskonvention, 1948
(Alle nedenstående citater er brugt, som en perspektivering til Eurocentrisme i Danmark):
Brian Mikkelsen, tidl. Kulturminister og nuværende Erhvervsminister. Konservativt årsmøde 24/9 – 2005
Mogens Camre: Fra ”Knus tyrannerne. Erindringer”, maj 2011
Martin Henriksen: martinhenriksen.dk, uge 44; citeret i Politiken, 2.12.2005.
Marie Krarup: Opslag på Facebook, 11.4.2013
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
|