Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Klinge Termansen
Hold 2022 HI/f (1f HI, 1f Hi DHO, 2f HI, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nationalisme og national identitet
Titel 2 DHO-forløb - Familie, kønsroller og boligformer
Titel 3 Middelalder, renæssance og Opdagelserne
Titel 4 Dansk Vestindien
Titel 5 Det britiske Imperium
Titel 6 Det 3. Rige
Titel 7 Kinas Historie
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nationalisme og national identitet

Indhold
Vi starter forløbet med at se på 1864 og Genforeningen. I denne forbindelse introduceres I til erindringshistorie med dertil knyttede begreber. Fra jeres samfundsfagsundervisning benytter vi også Hostedes løgmodel.

Vi ser på tre forskellige teoretiske tilgange til nationer og nationalisme:
Primordialisme, konstruktivisme og etno-symbolisme.

Vi ser på hvordan sproget, historien og territoriet blev brugt i forhold til nation og folk fra slutningen af 1700-tallet og frem. I denne forbindelse analyserer vi malerier, sange og andre kilder.
Vi ser på hvordan Dannebrog er blevet brugt som erindringssted og på hvordan "Vikingetiden" blev brugt til at konstruere en national identitet og følger hvordan "Vikingen" er blevet tolket og omfortolket frem til i dag.

Som en perspektivering til den danske case, ser vi på den ukrainske case. Hvordan forstås ukrainsk national identitet? Hvilke symboler præger den og hvordan bruges historien? (Hvad er f.eks. holodomor?)

Materiale:
Fremstillinger:
Adriansen, Inge: Fokus 2, s. 89-94
Iversen, Kristian m.fl.: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus 2020, s. 19-20 (erindringsfeltsmodellen) og s. 98-117.
Iversen, Kristian: Nationer og nationalisme, Columbus 2017, s. 23-32 (hvorfor opstår nationalisme)

Kilder:
1) Jellingstenen
2) Ove Malling (uddrag): Store og gode handlinger af Danske, Norske og Holstenere (1777)
3) C.A. Lorentzen: Dannebrogs fald fra himlen (1809)
4) Nicolai Habbe: Reservesoldater fra 1848 på marchen (1851)
5) Niels Simonsen: Kirsten Svendsdatter finder guldhornet (1859)
6) Kilder til at belyse Dannebrog som erindringssted
7) Erindringsstedet Dybbøl Banke
8) Uddrag af Frede Boisens politiske erindringer (udgviet 1963)
9) DRTV: Historien om Danmark - Vikingetiden (2017)
10) Kilder om Vikinger (citater af Worsaae, nazistisk plakat, Stryhn's logo, Jim Lyngvilds billeder og Rasmussens Melodi Grand Prix-sang)
11) Bitre Barndomsminder (Ukrainsk statue til minde om Holodomor)
12) Interview med Olya Malyuchenko (2022)

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO-forløb - Familie, kønsroller og boligformer


Indhold:

I dette forløb, der skal munde ud, at I skriver jeres DHO, beskæftiger vi os med familielivet i Danmark med fokus på tiden fra 1950-erne til 1970-erne. Vi skal se på forskelle mellem idealer og virkelighed.
Vi starter med at se på familien i borgerskabet og arbejderklassen i perioden fra ca 1850 til 1950.
Herefter ser vi nærmere på det opbrud i familie- og samlivsformer, der prægede de tre årtier 1950-erne, 60-erne og 70-erne. Men ud over bruddene, der sker i perioden, ser vi også på den kontinuitet, der også gjorde sig gældende hvad angik familie- og samlivsformerne. Dette finder sted i den periode hvor velfærdsstaten blev voldsomt udbygget og staten påtog sig flere og flere opgaver i samfundet.


I forløbet beskæftiger vi os med forskellige kildetyper fotografier (private familiebilleder, reportagebilleder, reklamebilleder), reklamer, sange, betænkninger, oplysningsmateriale, læserbreve.



Materiale
Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2.udgave). Danmark: Columbus, 2020, s. 196-216.
Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke. Familieliv i Danmark 1550 - 2000. Danmark: Systime, 2008, s. 95 - 118
Nielsen, Geert Alex: Familiebilleder, Samfundslitteratur  2017, s. 94-104
Rasmussen, Martin Clemann m.fl.: Danmarkshistorie - tilblivelse og forandring. Lindhardt og Ringhof 2014, s. 254-264.

Kilder:
1) Det hirschsprungske famiiliebillede
2) Emma Gad: uddrag af Takt og tone (om børneopdragelse) (1918)
3) Oskar Hansen: Et københavnsk arbejderhjem (1949)
4) Reportage i Billedbladet: Så meget tjener en gennemsnitshusmoder (1951)
5) Læserbrev: Små hverdagsproblemer
6) Billeder fra 1950-erne
7) Reinau, Birthe: "Herlev-sangen" (1962)
7) Steppeulvene: Til Nashet (1967)
8) Keld Heick: Vi skal gå hånd i hånd (1968)
9) Betænkning om kvinders stilling i familielivet.
10) Seksualvejledning i folkeskolen (1961) og (1971)
11) Historien om Danmark - Velfærd og kold krig.
12) Kaos i kollektivet. DR-dokumentar (Erindringer fra børn og voksne i kollektiver)
13) Statsministeriet: "Hvis krigen kommer" (1962)
14) Kløvedal Reich, Ebbe og Prins, Henning: Langelandsmanifestet (uddrag) (1972/1976)

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalder, renæssance og Opdagelserne

Indhold:
I dette forløb beskæftiger vi os med Middelalderen som periode og vi ser på hvordan Renæssancen voksede frem som en strømning henimod periodens afslutning.
Hovedfokuset i forløbet lægges på europæernes ændrede verdensopfattelse i forbindelse med de store opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet.  
Vi ser på hvordan brugen af forskellige autoriteter ændrede sig i perioden (religionen og videnskaben), men også på hvordan religionen ikke mistede sin plads i verdensopfattelsen.
Vi laver et projekt om europæernes opfattelse af de mennesker de mødte på den anden side af Atlanten. Afslutningsvis ser vi på forskellige fortolkninger af opdagelserne.

Materiale:
Fremstillinger:
Danielsen, Kim Beck: "Middelalder og renæssance", i En bedre verden, Gyldendal 2013, s. 57-73
Madsen, Flemming Kiilsgaard: m.fl.: Opdagelserne, Munksgaard, s. 23-55.

Kilder:
1) En engel låser døren til Paradis. Billede i Henri de Bois' salmebog
2) Johannes af Salisbury: Om livet som komedie og tragedie (1159)
3) Pico della Mirandola: Tale om menneskets værdighed (1488)
5) Renæssance-portrætter (i Danielsen s. 71)
6) Kort fra Ebsdorf (ca. 1250)
7) Middelalderligt kosmos, Nurenberg Krøniken (1493)
8) Kort af Hartman Schedel (1493)
9) Kort af Diego Ribeiro (1529)
10) Uddrag af Bibelen (Noahs sønner).
11) Rejseberetning af Nicolo di Conti (trykt 1492)
12) Billeder af fabelvæsner solgt på markeder (1492)
13) Columbus' Santangel brev (1492).
14) Uddrag af brev fra Amerigo Vespuzzi (1500)
15) Francisco De Jerez (Om Pizarro og Atahualpa)
16) Tegninger af Poma di Ayala (ca 1600)
17)Tegning kannibalisme blandt indianere af Theodor de Bry (ca 1600)
18) Indianermassakren af Las Casas (1532)
19) Tekst vendt mod Las Casas af Juan Gines de Sepulveda (ukendt årstal)
20) Bartolomeus de la Vega: protokol fra processen i Valladolid (1551)
21) Theodor de Bry, Columbus' landgang (1592)
22) Statue af Columbus i Barcelona (1888)
23) Macnutt, F.A. : Letters of Cotes (1908)
24) Tegning af Castelao (1922)
25) Anmeldelse af bogen Dogs of God (2006)

Kernestof
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Globalisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk Vestindien

Indhold

I dette forløb beskæftiger vi os med Danmarks historie som kolonimagt og slavenation eksemplificeret ved Dansk Vestindien. Vi ser på trekantshandlen, det europæiske syn på afrikanerne, livet på øerne, modstand og oprør, tiltag til afvikling af slaveriet, slaveriets endeligt og tiden efter 1848.
Udover at undersøge forholdene for de slavegjorte i perioden fra 1672 til 1848, ser vi løbende på hvordan fortællingerne om fortiden har ændret sig over tid helt frem til i dag.
Vi afslutter forløbet med at se på undskyldningsdebatten og på forskellige former for historiebrug. Her ser vi også den historiske fiktionsfilm Viften.

Materiale:
Fremstilliner:
Halberg, Rikke Lie og Rex Coley, Bertha: Dansk Vestindien, Frydenlund,  s. 9-16, 21-31,35-53, 60-67, 69-72,  81-97, 123-128

Læste kilder:
1) Uddrag af Christian 5.'s Danske Lov (1683)
2) Linné om Europæeren og afrikaneren i Systema Naturae (1758)
3) Joseph Wrigth, An Experiment on a Bird in the Air Pump (maleri 1768)
4) Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733 (Trykt på his2rie.dk).
5) Oprøret på St. Jan i 1733 set fra et nutidigt US Virgin Islands’ perspektiv (1983) (Trykt på his2rie.dk).
6) Sophie Petersen om oprøret på St. Jan i 1733 (1946) (Trykt på his2rie.dk).
7) Forordning anlangende Overdaadigheds Indskrænkning i Bondestanden, 12. marts 1783 (efter danmarkshistorien.dk)
8) Uddrag af Haagensen: Beskrivelse over Eyelandet St. Croix i America i Vest-Indien (1758) (Trykt i Coley og Hallberg, s. 40)
9) Uddrag af brev af Paul Isert (1787) (Trykt i Coley og Hallberg, s. 42).
10) Udrag af Sophie Petersen: Danmarks gamle Tropekolonier (1946) (Trykt i Coley og Hallberg, s. 43).
11) Salmonsens Konversationsleksikon opslaget "Africa" (1893). (Trykt i Coley og Hallberg, s. 49)
12) Maleri af Fredrik von Scholten: "Vask af småting nær West End" (1844)
(Trykt i Coley og Hallberg, s. 53).
13) Maleri (ukendt maler) af slavegjorte, der arbejder på Plantage (ca 1840)
(Trykt i Coley og Hallberg, s. 55).
14) Udskrift af Christiansteds Politi Journal (1837).  (Trykt i Coley og Hallberg, s. 64)
15) Tværsnit af et slaveskib (ca 1790)  (Trykt i Coley og Hallberg, s. 85)
16) Tryk af James Gilroy (1791) (Trykt i Coley og Hallberg, s. 87)
17) Glasskål med tekst (1791). (Trykt i Coley og Hallberg, s. 87)
18) Ernst Schimmelmanns brev om slavehandelen, 18. juni 1791
19) Christian 7.’s Forordning om Neger-Handelen (1792)
Slaveriet afskaffes i de franske kolonier. Maleri af Auguste François Biard 1849.
20) Tofte, Ulla: "Historiker: Humanisme er kun en parentes i Danmarks historie" (2016)
21)To uddrag fra rejseannoncer :Stjernegaard-Rejser 2017 og Risskov Rejser (2016):
22) Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day Transfer Day[1], St. Croix[2], 31. marts 2017 (dansk oversættelse)
23) Interview med Le Vaughn Belle inklusiv billeder af Chaney-kunstværk (2017)
24) Viften (Spillefilm fra 2023)


Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det britiske Imperium


Indhold:
I dette forløb ser vi på Det britiske Imperium med fokus på perioden fra 1850-1914. Vi ser på industrialiseringen som forudsætning for den britiske dominans. Vi ser på den britiske selvforståelse og på de materielle forudsætninger for den britiske dominans i perioden.

I underviser hinanden i:
1) Den britiske flåde og flådekapløbet mellem Storbrittanien og Det tyske Kejserrige.
2) Verdensudstillingen
3) Indien og det britiske imperium med særligt fokus på Sepoy-oprøret i 1857
4) Kapløbet om Afrika

Materiale:
Fremstillinger:
Bryld, Carl Johan: Verden før 194Kap. 14: Imperialismen og stormagterne, s. 173-181.
Borch, Merete: "Det britiske imperium", lex.dk
Helmersen: "Det britiske Imperiums selvforståelse - og retfærdiggørelse". I FIbiger Bang, Peter: Imperier fra Oldtid til nutid. Columbus 2017. s. 163-166.
Husted, Martin: Globaliseringen - 1850 . 1914, Systime 2015, 38-41 og 45
Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739, Systime 2012, s. 31-38.
Munk, Morten H.: Afrikas historie, Systime, s. 60-63 og 65-67
Vollmond, Christian og Thorkil Smitt: Verdenshistorie 2, LR 2017, s. 60-61. (Industrialiseringsmodel)

Kilder:
1) Anmodning fra uldarbejderne i Leeds, (1786)
1) Avisartikel i The Morning Chronicle. "The great Exhibition - The Opening" (1851)
1) Maleri af den indiske udstilling på The great Exhibition (1851)
2) Illustration til britisk historiebog (1863)
3) Sir Charles Dilke: A Greater Britain (uddrag) (1868)
4) Mr. Eyre Crowes memorandum om Englands forhold til Tyskland (1907)
5) A. von Tirpitz om den tyske flådepolitik (1908)
6) T. Rice Holmes, A History of the Indian Mutiny, (1883)
7) V. D. Savarkar, The lndian War of lndependence of 1857, (1909)
8) Illustration fra britisk avis: Miss Wheeler forsvarer sig mod Sepoys
9) Rudd's rejsedagbog fra Matabeleland, (1888)
10) Rudd-koncessionen, (1888)
11) Lobengulas klage til dronning Victoria, (1889)
12) Dronning Victorias svar til Lobengula, (1889)
13) Reklame for Pears Soap (1890-erne)
14) Angell, Norman: Om det store bedrag (1911)
15) Dødsannonce Sir T. Hope (1915)
16) Wilfred Blunt: Imperialismens frugter, (1919)
17) Reklame for småkager (1951)
18) Diagram over andele af verdensøkonomien gennem 2000 år

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det 3. Rige


Indhold
I dette forløb ser vi på udviklingen i Tyskland fra 1. Verdenskrig, over Weimarrepublikken, den nazistiske magtovertagelse (var den egentlig demokratisk?), udviklingen i 1930-erne til 2. Verdenskrig. Vi beskæftiger os med den nazistiske ideologi og med jødeforfølgelserne og udryddelsen af Europas jøder under 2. Verdenskrig.
Vi placerer nazismen blandt det 20- århundredes andre ideologier (Marxisme/ kommunisme og det liberale demokrati) og i periodens udbredte racetænkning, der også prægede andre lande.
Vi beskæftiger os med begrebet Folkedrab, med Stantons stadieteori.og med forskellige typer af gerningspersoner.


Fremstillinger:
Iversen, Kristian: Derfor historie, Forlaget Columbus, s. 176-235
Det 20 århundredes tre politiske ideologier i Andersen, Lars: Fokus - Fra verdenskrig til velfærd, Nordisk Forlag 2007, s. 11, 14 og 17.
Om Stantons stadieteori på Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Thage, Ole og Stræde, Therkel: "Koncentrationslejr". lex.dk.

Kilder:

1) NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiter Partei) 25 punkt-program (1920)
2) Førerens autoritet. Uddrag af Mein Kampf (1925)
3) To andre uddrag af Mein Kampf
4) Goebbels essay bragt i Der Angriff (30. 4.1928) (Kilde 4.9)
5) Socialdemokratisk, nazistisk og kommunistisk valgplakat fra Weimarrepublikken
6) Plakat fra 1932: "Vi landmænd muger ud" (1932) (Kilde 4.5)
7) Kommunist eller nazist, Interview med Otto Kumm (1990-erne)
8) Bemyndigelsesloven (1933)
9) En tysk skolepiges syn på jøderne (1935)
10) Rigsborgerloven (1935)
11) Tysk reklame for KDF (1938)
12) Himmler om behandling af folkeslagene i Øst (1940)
13) Hitler: Det russiske rum er vort Indien (1941)
14) Øjenvidneberetning fra pogromen i Kaunas i 1941
15) Uddrag af Reinhard Heydrichs retningslinjer til de politiansvarlige i USSR, den 2. juli 1941
16) Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, den 12. juli 1941
17) Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a.
18) Uddrag af Wannsee-protokollen, 20. januar 1942
19) Heinrich Himmlers tale til SS-Gruppenfiihrer i Posen,
4. oktober 1943
20) Franz Suchomel om jødeudryddelsen. Interview (ca 1970)
21) Introscenen til filmen Sauls Søn

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kinas Historie

Indhold:

I dette forløb beskæftiger vi os med Kinas politiske, økonomiske og sociale udvikling i perioden fra 1644 til i dag med fokus på det 20. århundrede og de voldsomme begivenheder, der har præget kinesisk historie i denne periode. Vi ser på den vestlige imperialisme i Kina, på overgangen fra kejserdømme til republik og fra republik til folkerepublik. Der lægges særligt vægt på samspillet mellem kinesiske og udefra kommende idéstrømninger (konfucianisme, liberalisme, kommunisme og kapitalisme). Vi ser på, hvordan det kommunistiske parti brugte Den lange March som oprindelsesmyte. Vi ser på de store katastrofer efter 2. verdenskrig (Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen) og på Maos rolle. '
Herefter følger en klassisk kildekritisk undersøgelse af "Massakren på Den Himmelske Freds Plads" i 1989 med særligt fokus på begrebet modtendens.
Vi afslutter forløbet med at se på Kinas position i verden i det lange historiske perspektiv og på, hvordan Kina fremstår i dag, både set fra regimets synsvinkel og i omverdenens øjne (primært Danske)

Materiale:
Fremstillinger:
- Brødsgård, Kjeld Erik: "Xi Jinpeng", artikel på lex.dk.
-Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med kineserne, Pantheon 2011, s. 28-33 (konfucianisme) og s.120-128 (Den himmelske freds Plads)
- Noter om ideologier (uddrag af artikel fra lex.dk)
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie bind 2, Columbus 2019, 214-228.
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie bind 3, Columbus 2019, 232-250.
-- Petersen, Nikolaj og Bjørnson, Iben: "den kolde krig", artikel på lex.dk.
- Thelle, Hatla: "maoisme", artikel på lex.dk
Uddrag af artikel om Kinas historie fra Den Store Danske.
- Tidslinje over Kinas historie fra 1990 til i dag.
- 2000 Years of Economic History in one Chart

Læste kilder:
1. Den kinesiske kejsers brev til George 3- (1793)
2. Lin Zexus brev til dronning Victoria (1839)
3. Nanjing-traktaten (1842)
4. Beretning fra Den lange March (Yang Chenwu) (kilde 21: His2rie.dk)
5. Tale af Mao Zedong: "Det nye Kina" (1961)
6. Plakater af Luding Bridge 1961 og ukendt dato
7. Officielle plakater for Det Store Spring Fremad (1959)
8. Spurvejagt. Artikel fra Folkets Dagblad (1958) (kilde 27: His2rie.dk)
9. De 23 forbud (1966)
10. Uddrag af "16-punktsprogrammet" fra august 1966
11. Plakat udgivet september 1966
12. Uddrag af Deng Xiaopings selvkritik
13. En rødgardists beretning (His2rie.dk)
14. Citater om Kina fra Reich, Ebbe Kløvedal og Prins, Henning: Langelandsmanifestet (1972/76)
15. Deng Xiaopings tale til soldaterne den 9. juni 1989 (tekst 34: Ansigt til ansigt med kineserne)
16. Studenterlederen Chai Lings beretning om begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads (1989)
17. Uddrag af Amnesty International-rapport, (1990).
18. Jens Galschiøt "Skamstøtten". Statue opsat i Hong Kong i 1997
19) Jiang Zemins tale ved Dengs begravelse (1997)
20. Uddrag af Xi Jinpings tale ved 100 året for grundlæggelsen af det kinesiske kommunistparti (2021)

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug  og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romerriget

Indhold:

I dette forløb ser vi på det romerske imperium. Med udgangspunkt i Machiavellis forskellige herredømmestrategier, ser vi på hvordan Rom underlagde sig Middelhavsverdenen under republikken (ekspansion) og hvordan det lykkedes at opretholde dette imperium under kejserdømmet (konsolidering). Vi ser på imperiets politiske organisering, herunder hærens rolle og klient-patron-systemet.

Vi starter med at se på Antikkens samfund i store træk. Derefter fokuserer vi på Romerriget, hvor vi særligt ligger vægt på styreformen og overgangen fra Republikken til Kejserdømmet.
Vi ser på hvordan romerne brugte historien til at konstruere et idealbillede - den dydige feltherre - og på hvordan dette billede kan genfindes i en moderne Hollywood filmproduktion (Gladiator)

Materiale:
Fremsillinger:
Ørsted, Peter m.fl: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansionm Systime, s. 33-50.
Smitt og Vollmond: Verdenshistorie 1, Lindhard og Ringhof, s. 24-25 (Om Arminius)
Artikler fra Ribe Katedralskole:
"Consules": http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/rompolsystem/consules.htm
"Populus romanus": http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/rompolsystem/populusromanus.htm

Læste kilder:
1) De tolv tavlers lov (451 f.v.t.) (Trykt i Smitt og Vollmond, s. 58)
2) Inskription på Lucius Cornelius Scipio Barbatus (ca. 337 f.kr. – 270 f.kr.) gravmonument.
3) Uddrag af Polyb: Historier (mellem 167 og 119 f.kr.)
4) Cicero "Om pligterne" (44 f.kr.)
5) Uddrag af Livius’ bog Fra byens grundlæggelse (Skrevet kort efter 27 f.Kr.)  
6) To mønter med Augustus (ca 19-17 f. Kr.) plus Prima Porta-statuen af Augustus
7) Gravrelief for slagter fra 100-tallet e. kr.
8) Uddrag af Tacitus’ Agricola (98 e.Kr)
9) Aristides: "Tale til Rom" (150 e. Kr.)
10) Brev fra en rekrut: Apion (2. århundrede efter Kristi)
11) Relief på Marcus Aurelius' søjle  (193 e.Kr.)
12) Dokumentarfilm Civilisationernes storhed og fald; Afsnit 2: Byer og imperier (2021)
13) Hermannsdenkmal (1875)
14) Uddrag af filmen Gladiator (2000)


Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer