Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
N. Zahles Gymnasieskole
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Marc Andersen Borg
|
Hold
|
2022 id/c (1c id, 2c id, 3c id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Teenvolley
Forløbet er afviklet i grundforløbet.
Teenvolley, C-niveau – læringsmål & bedømmelse
I grundforløbet, teenvolley, der tilhører færdighedsområdet ’boldspil’, vil I opnå spilforståelse og boldmæssige færdigheder, således at det er muligt at få spildueller på teenvolleyniveau.
Teenvolley spilles på en badmintonbane med 2-3 spillere på banen fra hvert hold. I teenvolley 1 må anden-bolden gribes, hvorfor der skal spilles tre gange. I teenvolley 2 må bolden ikke gribes – til gengæld er det tilladt at spille bolden over nettet efter en enkelt eller to berøringer.
Undervisningen fokuserer på en korrekt teknisk udførelse af grundslagene, placering på banen samt spilforståelse. Det teoretiske aspekt af undervisningen består i den korrekte beskrivelse af slagenes fokuspunkter samt inddragelse af spilhjulet
Læringsmålene med forløbet:
• Kunne indgå i en spilsituation med et grundslag, således at bolden holdes i spil.
• I simple isolerede øvelser kunne kontrollere et baggerslag/fingerslag, således at øvelsen kan holdes i gang
• Kropsbeherskelse – kunne koordinere kroppens bevægelser (teknikken i den udførte praksis)
• At kunne redegøre for de vigtigste fokuspunkter i de grundlæggende slag (bagger – og fingerslag samt underhåndsserv)
• Øget kropsbevidsthed
• Forståelse for egen rolle ift. andre spillere på holdet
• Kunne fokusere og koncentrere sig i afgørende korte momenter, f.eks. i forbindelse med serven
• Kende regel- og pointsystemet for teenvolley, herunder være i stand til at kunne rotere og tælle point i en kampsituation
• Kende udviklingen i volleyballs historie frem til konstruktionen af spillet teenvolley
• Kunne anvende spilhjulet til at kvalificere en samtale om de ændringer der er foretaget i konstruktionen af teenvolley
Beskrivelse af forløbet (metode, didaktik m.m.):
Forløbet har et stort fokus på korrekt teknisk udførelse af baggerslag, fingerslag og underhåndsserv, da de tre slag er afgørende for at bolden kan holdes i spil. Teenvolley bliver dog først rigtigt sjovt, når man også er i stand til at angribe. I vil derfor også blive introduceret til de tekniske aspekter af overhåndsserv, smash og smashtilløb.
Spilmæssigt kommer der til at være fokus på holdets placering og den enkeltes rolle i en forsvars- vs. angrebssituation. Der vil være spilsekvenser med det færdige spil alle undervisningsgangene, men en del af undervisningen vil også gå med mere tekniske øvelser alene, parvis eller flere på et mindre eller større område.
I vurderes på:
• Den tekniske udførelse af fingerslag, baggerslag og underhåndserv i isolerede øvelser såvel som åbent spil (Fingerslag: spiller bolden i en bue, hænder danner trekant, spilles over panden. Baggerslag: bold spilles i bue, strakte arme, arme danner plade, ”SKF”. Underhåndsserv: Strakt arm, knyttet hånd, bold rammer indenfor banens streger)
• Ens spilmæssige forståelse og ageren i hhv. en angrebs- og forsvarssituation (Angreb: gør sig spilbar, kalder på bolden, spiller bolden over på modstanderens side. Forsvar: står i ready-position, siger ”jeg har”, holder bolden på egen banehalvdel)
• At man tør tage ansvar i spilsituationer (kommunikere med sine medspillere og tager de bolde, der kommer på ens banehalvdel)
• At man er bevidst om sin rolle på holdet og kan træffe beslutninger i spilsituationer, der er til gavn for holdet (hæver vs. angrebs- eller forsvarsspiller, kunne vælge et hensigtsmæssigt slag på en given bold)
• Kendskab til overhåndsserv, smash og smashtilløb (F.eks. at bolden slås med ”stor” hånd, afsæt på to ben i tilløb uden at røre nettet)
• At man kan tælle point og rotere i en kampsituation
• At man kan indgå i en samtale om teenvolley og slagenes udførelse.
Produktkrav:
Gruppevis udarbejdelse af drejebog.
Pensum:
Volleyballs udvikling i Danmark (dokument af idrætslærerne).
Van Ee, Kristiansen & Wolf (2018), Idræt C – Praksis og Teori, Gyldendal, s. 50-54.
Spilhjulet (figur).
Videoer fra Volleyball Danmark – Bredde Udvikling (https://www.youtube.com/watch?v=h_xqw1lbYF4):
- Baggerslag Kids og Teenvolley
- Fingerslag Kids og Teenvolley
- Stående serv Kids og Teenvolley
- Forsvar Kids og Teenvolley
- Angreb Kids og Teenvolley
I forhold til bedømmelsen skal du:
- Kunne redegøre for reglerne og opstillingsprincipperne i teenvolley 1 og teenvolley 2.
- Kunne beskrive spilhjulet.
- Kunne beskrive teknikken bag grundslagene.
- Kunne diskutere hvordan spilhjulpet kan bidrage til at sætte forskellige tekniske og taktiske elementer i fokus?
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Rytmisk opvarmning
Overordnet formålsbeskrivelse:
At opnå kvalitet i sammenhængen mellem musik og bevægelse i rytmisk opvarmning samt at opnå bevægelseskvalitet i målrettede sammensatte bevægelser og funktionelle helkropsøvelser. At beherske takttælling.
Faglige mål
At koble relevant idrætsfaglig teori til opvarmningsprogrammet.
At beherske udvalgte øvelser
• Gang & løb
• Sving
• Hop
• Styrke
• Udstrækning
Læringsmålene med forløbet:
• Opnå en forståelse af de fysiologiske og psykiske fordele ved opvarmning
• Udvikle rytmisk forståelse og evne til at bevæge sig til i takt til musik
• Kunne tælle takter i et musikstykke
Eleverne skal demonstrere, at de behersker udvalgte øvelser ved at konstruere- og afvikle et rytmisk opvarmningsprogram.
Teori:
Lærerskrevet dokument om almen opvarmning.
I forhold til bedømmelsen skal du:
- Kunne redegøre for vigtigheden af opvarmning
- Kunne beskrive musikkens betydning for de enkelte sekvenser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Pickleball
Faglige mål:
- Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig med dette at opnå nedenstående tekniske og taktiske delmål.
Tekniske delmål:
- I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
Taktiske delmål:
- I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.
Teoretisk kobles forløbet til den nyere idrætshistorie med forskellige 'bølger' indenfor idrætsgrene.
I forhold til bedømmelsen skal du:
- Kunne redegøre for spillets særregler og pointsystem.
- Kunne beskrive hvorfor det taktisk er hensigtsmæssigt at dominere ved nettet.
- Kunne beskrive de fire bølger indenfor idrætten.
- Kunne diskutere med udgangspunkt i de fire bølger, hvorfor sportsgrene som pickleball vinder frem i Danmark (og har succes i USA)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Ultimate
I forløbet ultimate, der tilhører færdighedsområdet "boldspil", skal I arbejde med grundlæggende tekniske
færdigheder, og afprøve forskellige deløvelser og småspil knyttet til spillets grundlæggende principper. I skal
opnå forståelse for det færdige spil, herunder kende til simple angrebs- og forsvarsteknikker, samt kende og udvise forståelse for den spiritånd og de fairplay-principper, der kendetegner det færdige spil. Forløbet vil blive af sluttet med en mindre turnering, hvor stamholdene kommer til at møde andre stamhold.
Læringsmålene med forløbet:
• Beherske centrale tekniske og taktiske færdigheder indenfor spillet ultimate.
• Forståelse for baghåndskastet og have kendskab til forhåndskastet.
• Beherske pandekagegribning og tohåndgribning.
• Kunne pivotere og aflevere discen under pres.
• Kunne udføre et cut og efterfølgende modtage discen.
• Kende og forstå spillets centrale regler, således at man kan være en aktiv deltager i forskellige spilsituationer.
• Opnå bedre kropsforståelse.
• Kunne reflektere over roller og fairplays betydning for spillet.
• Have evnen til at indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer i spillet.
Beskrivelse af forløbet (metode, didaktik m.m.):
I forløbet ultimate vil der blive lagt vægt på grundlæggende tekniske færdigheder ift. aflevering (bag- og forhåndsaflevering), modtagning (pandekage- og tohåndsgribning), pivotering og opdækning. Der vil blive arbejdet med elementerne i isolerede og sammensatte øvelser, hvor eksempelvis cuts (retningsskift) vil spille en central rolle.
Arealet, der er til rådighed i undervisningen, varierer- ligesom vejret og underlaget - en del i afviklingen af forløbet. Meget af undervisningen vil derfor tage udgangspunkt i spilsekvenser og deløvelser, der ikke kræver store afstande. I forløbet har der været fokus på, hvordan man gør sig spilbar i en angrebssituation, samt hvordan man taktisk forsvarer sig mand-til-mand.
Som afslutning på forløbet vil der blive afholdt en mindre turnering, hvor alle elever får mulighed for at spille det færdige spil på en rektangulær bane med målzoner i enderne. I denne forbindelse vil eleverne i praksis også stifte bekendtskab med spiritcirklen og scorekort, som afslutning på de enkelte kampe.
Produkt :
Der skal udarbejdes en drejebog for forløbet ultimate. Drejebogen skal indeholde 4-5 sekvenser, hvoraf det fremgår, hvad gruppen i en eksamenssituat on vil fremvise fra forløbet . Sekvenserne skal beskrives med ord (og evt. illustrationer), således at det fremgår hvilke øvelser, hvilke fokuspunkter, hvilket tidsaspekt og med hvilken begrundelse sekvensen er medtaget. Grupperne dannes på stamholdet og består af 3-4 personer. Drejebogen må gerne udarbejdes i hånden. Husk at uploade et læsbart billede af drejebogen under opgaver.
I vurderes på:
• Tekniske færdigheder: Kunne aflevere og pivotere med discen under pres og kunne kontrollere discen ved modtagelse, herunder kunne foretage et cut for at gøre sig spilbar.
• Spilbarhed og opdækning: Gennem placering og bevægelse på banen bringe sig i positioner, hvor discen kan modtages eller modstanderen kan forhindres i at modtage.
• Taktiske færdigheder: Forståelse for spillets regler i praksis, kunne træffe korrekte valg i spilsituationer (både individuelt og ift. med- og modspillere), kommunikerer taktisk med holdkammerater samt med læreropbakning kunne efterleve spillets fairplayprincipper.
Pensum:
Teorimateriale fra DSFU https://dfsu.dk/ultimate-i-skolen/gymnasie/teori/ (indsat i kompendium)
Udvalgte videoer om teknik og øvelser fra DSFU https://www.youtube.com/user/DFSUdk/videos (direkte links indsat i kompendium)
I fohold til bedømmelsen skal du:
- Kunne redegøre for spillets grundlæggende regler.
- Kunne beskrive 'spirit of the game'.
- Kunne beskrive, hvordan man som forsvarsspiller taktisk vil kunne "lukke" et område.
- Kunne diskutere fordele og ulemper ved, at ultimate spilles uden dommer og der både kåres en spirit- og en turneringsvinder, når der er stævner.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
64 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Atletik
Opgives ikke til eksamen.
I forløbet Atletik, der tilhører færdighedsområdet 'nye og klassiske idrætter' vil I blive præsenteret for springdisciplinerne højdespring og længdespring samt de korte løbediscipliner 100m, 400m og 4x100m stafet.
OBS:Atletik belaster led og muskulatur, så sørg f or altid at være ordentlig varm inden du udfører disciplinen.
Læringsmålene med forløbet:
• Kunne skelne mellem forskellige faser i udførelsen af den enkelte disciplin
• Overførelse af kraft mellem disciplinens faser (f.eks. fra underlag til fremdrift og fra tilløb til afsæt)
• Kendskab til de tekniske krav i den enkelte disciplin
• Kropsbeherskelse - kunne koordinere kroppens bevægelser (teknikken i den udførte praksis)
• Øget kropsbevidsthed
• Forståelse for egen rolle ift. andre atletikudøvere - god stadionadfærd (f.eks. give andre elever mulighed for koncentration, give plads, assistere hvor der er behov)
• Kunne fokusere og koncentrere sig i afgørende korte momenter
• Kende og efterleve krav og sikkerhedsforanstaltninger
Beskrivelse af forløbet (metode, didaktik m.m.):
I atletik arbejder vi høj grad fra enkeltdel til helhed. Vi bryder disciplinerne ned i enkeltdele og arbejder på at sammensætte tekniske elementer og faser til den færdige udførelse.
Selvom atletik er en individuel idrætsgren, så vil vi undervejs arbejde med sparring og feedback i mindre grupper. Vi har et stort fokus på den lille detalje i den enkelte disciplin, og der vil indgå snakke om sikkerhed, fysiologiske forudsætninger og atletiske idealer.
Der vil være meget tid undervejs, hvor den enkelte elev arbejder selvstændigt og med mange gentagelser.
Produkt:
Eleverne skal i løbet af undervisningen filme sig selv i de to spring og i deres afsæt i startblok. Herefter udvælges tre stilbilleder (screenshot) til både højdespringet, længdespringet og sprintstarten (film starten og de efterfølgende 15 meter). De tre stilbilleder skal være fra forskellige elementer af springet/ starten. Kommentér på to ting, der fungerer og to ting, der kunne arbejdes videre med ift. eget færdighedsniveau i hver af de tre situationer. Besvarelsen inkl. stilbilleder og kommentarer uploades under opgaver på Lectio.
I vurderes på:
• Stadionadfærd
• Teknisk indsigt - hvad kræves der i disciplinen?
• Højdespring: At I kan tilpasse tilløbet, lave et stemskridt, koordinere arme og ben i overgangen fra stemskridt til svævefase, være rygvendt, kunne svaje henover snoren og lande på øverste del af ryggen
• Længdespring: At I kan tilpasse tilløbet, lave et afsæt, opnå en svævefase og lande med benene fremme i sandet
• Løb: At I kan lave en korrekt start i 100m ("på pladserne" - "færdige" - "løb"), har styr på accelerationsfasen, anvender hensigtsmæssig skridtlængde og armtræk i de enkelte løbedistancer, kan overlevere og modtage en depeche.
Pensum:
Idræt C- teori i praksis, Estrup et al, 2005, s. 49-56 & Grundbog i idræt C- praksis og teori, Van EE etal, 2018, s.87-91,
sprintstart https:ljwww.voutube.com/watch?v=PH-3cHxXAKO
samt supplerende øvelsesvideoer: https:ljdrive.google.com/drive/folders/1acWFboG-66Rt5cq4-kP8WMUZzwZFS0Qr?usp=sharing
I forhold til deømmelse skal du:
- Kunne beskrive hvorfor det er svært at tillære nye bevægelser.
- Kunne redegøre kort for atletikkens historie.
- Kunne redegøre for de fire faser i hhv. 100-meter løb og længdespring
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
64 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Bevægelse og udtryk
I forløbet "Bevægelse og udtryk", der hører under færdighedsområdet "Musik og bevægelse" skal I arbejde med forskellig former for bevægelse og udtryk til musik. I undervisningen vil der være fokus på at arbejde med improvisation og kreativitet i forhold til både frie og koreograferede bevægelse til musik. Den praktiske undervisning bliver koblet med teori om Labans BESS-koncept/bevægelseslære.
Læringsmålene for forløbet:
• Skabe kropslig erfaring med kreativ bevægelse og dans
• Arbejde med bevægelseskvalitet og øget kropsbevidsthed i frie og koreograferede bevægelser
• Arbejde med improvisation alene, parvis og i gruppe
• Kunne skabe sammenhæng ("den rød tråd") i frie og koreograferede bevægelser
• Anvende udvalgte dele af Labans BESS- koncept/bevægelseslære til udvikling og analyse af bevægelsesudtryk og
-kvalitet i dans og bevægelse
• Arbejde med rytme og musikalitet
• Indgå i samarbejde om udvikling af bevægelse og koreografi
• Udvikle og fremvise gruppekoreografi med afsæt i elementer fra undervisningen og Labans BESS-koncept
Beskrivelse af forløbet (forløb og metode):
Forløbet tager afsæt i at skabe oplevelse og erfaring med at bruge egne kropslige færdigheder til at arbejde med bevægelse til musik og herigennem skabe sammenhængende dans, bevægelse og koreografi.
I den første del af forløbet arbejdes der både med koreograferede bevægelse/dans og med åbne opgaver, hvor I skal arbejde med egne bevægelser. I skal arbejde både individuelt, parvis og med forskellig gruppestørrelse. I den anden del af forløbet bliver I inddelt i koreografigrupper, som skal arbejde med at udvikle en gruppekoreografi.
Teorien om Labans bevægelære vil blive inddraget i den praktisk undervisning, der vil være fokus på de elementer der fremgår af skemaet med Labans BESS-koncept. I skal anvende teorien til både at udvikle bevægelse og beskrive egne og andres dans og bevægelse.
Produkt:
I skal i grupper af 3-5 elever udarbejde en gruppekoreografi på 11⁄2- 2 min.
Koreografien skal indeholde elementer fra undervisningen og I skal bruge skemaet med Labans BESS-koncept. I skal anvende et af de udvalgte stykker musik og I skal arbejde med rytmen, stemningen og udtrykket i musikken i jeres koreografi. Til fremvisningen skal I aflevere ca. 1 side (håndskrevet) med jeres overvejelser om valg af musik, jeres kreative proces samt hvordan I bruger teorien om Labans bevægelseslære.
I vurderes på:
• Jeres bevægelseskvalitet i forhold til at udtrykke bevægelse og skabe sammenhængende bevægelse
• Jeres arbejde med bevægelseskvalitet (rum, tid, vægt og flow) i frie og koreograferede bevægelser
• Jeres evne til at arbejde med rytme, udtryk, energi og kvaliteter i forskelligartede musik
• Jeres evne til at analysere og beskrive bevægelse og dans ud fra Labans BESS-koncept
• Kobling mellem teori og praksis i selvproduceret gruppekoreografi, herunder jeres evne til at bruge rummet, arbejde i niveauer, arbejde med tempo, arbejde med relationer samt hvordan I formår at veksle mellem forskellige bevægelseskvaliteter
• Gruppens kreative proces frem mod det færdige produkt
• Det skriftlige produkt omkring jeres koreografi
Pensum:
• Performanceguide til gymnasiet af Helle Winther (forkortet version)
• Labans bevægelseskvaliteter af John Friis (bragt i Focus Idræt, 2001)
• Skema over Labans bevægelseslære BESS-koncept
I forhold til bedømmelsen skal du:
- Kunne redegøre for principperne i Labans bevægelseslære med udgangspunkt i skemaet
- Kunne beskrive hvordan I har arbejdet med jeres koreografi (processen).
- Kunne diskutere hvordan du kan udvikle koreografi med udgangspunkt i Labans BESS-koncept.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
64 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Tr.projekt
Opgives ikke til eksamen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Kickboksning
Kickboksning – grundlæggende teknikker og bevægelsesmønstre
I dette forløb har eleverne arbejdet med basale teknikker inden for kickboksning, med fokus på både slag, spark, bevægelse og forsvar. Gennem praktisk træning og videoinstruktion har eleverne tilegnet sig færdigheder inden for korrekt kampstilling – herunder fodstilling, parathed og guard (håndposition) – som danner udgangspunktet for al bevægelse, angreb og forsvar.
Eleverne har trænet basale forflytninger – frem, tilbage og til siderne – som er essentielle for at bevare balance og afstand i kamp. De har arbejdet med parader og fokus på at holde hænderne oppe til forsvar. Af slagteknikker har de lært jab, kryds og hook (krogslag) og brugt dem i enkle kombinationer. Af spark har de primært trænet frontspark og sidespark, men de er også kort blevet introduceret til cirkelspark mod kroppen.
Undervisningen har desuden haft fokus på serier og tempo – eleverne har arbejdet med rytme og bevægelsesmønstre i kombinationer af slag og spark, både individuelt og i makkerøvelser.
Som supplement har eleverne set syv teknikvideoer (ca. 25 minutter i alt) af den professionelle kickbokser Gabriel Varga, hvor de får instruktion i korrekt udførelse af de centrale teknikker.
Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende forståelse for kampidrættens tekniske og taktiske elementer, samtidig med at de udvikler koordination, styrke, reaktionsevne og kropskontrol.
Læringsmål:
Eleverne kan demonstrere korrekt kampstilling, parathed og guard.
Eleverne kan udføre basale forflytninger med balance og kontrol.
Eleverne kan udføre grundlæggende slag (jab, kryds og hook) samt kombinere dem i serier.
Eleverne kan udføre frontspark og sidespark med hensigtsmæssig teknik.
Eleverne kender til teknikken knyttet til cirkelspark.
Eleverne kan anvende teknikkerne i små samarbejdsøvelser og let kontakttræning med fokus på præcision, timing og rytme.
Eleverne opnår forståelse for kickboksning som kampidræt og reflekterer over de krav, den stiller til fysisk og teknisk kunnen.
I forhold til bedømmelsen skal du:
- Kunne forklare de de forskellige slag, spark og udgangspositioner i forløbet kickboksning.
- Kunne diskutere (med udgangspunkt i den læste artikel), hvorfor kampsport vinder frem i Danmark.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Basketball
Opgives ikke til eksamen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Hiphop
Opgives ikke til eksamen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56039675031",
"T": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56039675031",
"H": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56039675031"
}