Holdet 2022 id/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Filip Pascal Fabricius Oehlenschläger, Marc Andersen Borg
Hold 2022 id/d (1d id, 2d id, 3d id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Teenvolley
Titel 2 Musik og bevægelse incl. opvarmningsprogrammer
Titel 3 Pickleball
Titel 4 Ultimate
Titel 5 Atletik
Titel 6 Bevægelse og udtryk
Titel 7 Træningsprojekt
Titel 8 Badminton
Titel 9 Basketball
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Teenvolley

Se dokumentet om Teenvolley (under 'Forløbsmaterialet') for en nærmere beskrivelse af forløbets indhold og faglige mål.

Forløbet er afviklet i grundforløbet.

Færdighedsområde: Boldspil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ultimate

I forløbet ultimate, der tilhører færdighedsområdet "boldspil", skal I arbejde med grundlæggende tekniske
færdigheder, og afprøve forskellige deløvelser og småspil knyttet til spillets grundlæggende principper. I skal
opnå forståelse for det færdige spil, herunder kende til simple angrebs- og forsvarsteknikker, samt kende og udvise forståelse for den spiritånd og de fairplay-principper, der kendetegner det færdige spil. Forløbet vil blive af sluttet med en mindre turnering, hvor stamholdene kommer til at møde andre stamhold.

Læringsmålene med forløbet:
• Beherske centrale tekniske og taktiske færdigheder indenfor spillet ultimate.
• Forståelse for baghåndskastet og have kendskab til forhåndskastet.
• Beherske pandekagegribning og tohåndgribning.
• Kunne pivotere og aflevere discen under pres.
• Kunne udføre et cut og efterfølgende modtage discen.
• Kende og forstå spillets centrale regler, således at man kan være en aktiv deltager i forskellige spilsituationer.
• Opnå bedre kropsforståelse.
• Kunne reflektere over roller og fairplays betydning for spillet.
• Have evnen til at indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer i spillet.

Beskrivelse af forløbet (metode, didaktik m.m.):
I forløbet ultimate vil der blive lagt vægt på grundlæggende tekniske færdigheder ift. aflevering (bag- og forhåndsaflevering), modtagning (pandekage- og tohåndsgribning), pivotering og opdækning. Der vil blive arbejdet med elementerne i isolerede og sammensatte øvelser, hvor eksempelvis cuts (retningsskift) vil spille en central rolle.
Arealet, der er til rådighed i undervisningen, varierer- ligesom vejret og underlaget - en del i afviklingen af forløbet. Meget af undervisningen vil derfor tage udgangspunkt i spilsekvenser og deløvelser, der ikke kræver store afstande. I forløbet har der været fokus på, hvordan man gør sig spilbar i en angrebssituation, samt hvordan man taktisk forsvarer sig mand-til-mand.
Som afslutning på forløbet vil der blive afholdt en mindre turnering, hvor alle elever får mulighed for at spille det færdige spil på en rektangulær bane med målzoner i enderne. I denne forbindelse vil eleverne i praksis også stifte bekendtskab med spiritcirklen og scorekort, som afslutning på de enkelte kampe.

Produkt :
Der skal udarbejdes en drejebog for forløbet ultimate. Drejebogen skal indeholde 4-5 sekvenser, hvoraf det fremgår, hvad gruppen i en eksamenssituat on vil fremvise fra forløbet . Sekvenserne skal beskrives med ord (og evt. illustrationer), således at det fremgår hvilke øvelser, hvilke fokuspunkter, hvilket tidsaspekt og med hvilken begrundelse sekvensen er medtaget. Grupperne dannes på stamholdet og består af 3-4 personer. Drejebogen må gerne udarbejdes i hånden. Husk at uploade et læsbart billede af drejebogen under opgaver.

I vurderes på:
• Tekniske færdigheder: Kunne aflevere og pivotere med discen under pres og kunne kontrollere discen ved modtagelse, herunder kunne foretage et cut for at gøre sig spilbar.
• Spilbarhed og opdækning: Gennem placering og bevægelse på banen bringe sig i positioner, hvor discen kan modtages eller modstanderen kan forhindres i at modtage.
• Taktiske færdigheder: Forståelse for spillets regler i praksis, kunne træffe korrekte valg i spilsituationer (både individuelt og ift. med- og modspillere), kommunikerer taktisk med holdkammerater samt med læreropbakning kunne efterleve spillets fairplayprincipper.

Pensum:
Teorimateriale fra DSFU https://dfsu.dk/ultimate-i-skolen/gymnasie/teori/ (indsat i kompendium)
Udvalgte videoer om teknik og øvelser fra DSFU https://www.youtube.com/user/DFSUdk/videos (direkte links indsat i kompendium)

I fohold til bedømmelsen skal du:
- Kunne redegøre for spillets grundlæggende regler.
- Kunne beskrive 'spirit of the game'.
- Kunne beskrive, hvordan man som forsvarsspiller taktisk vil kunne "lukke" et område.
- Kunne diskutere fordele og ulemper ved, at ultimate spilles uden dommer og der både kåres en spirit- og en turneringsvinder, når der er stævner.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Atletik

I forløbet Atletik, der tilhører færdighedsområdet 'nye og klassiske idrætter' vil I blive præsenteret for springdisciplinerne højdespring og længdespring samt de korte løbediscipliner 100m, 400m og 4x100m stafet.

OBS:Atletik belaster led og muskulatur, så sørg f or altid at være ordentlig varm inden du udfører disciplinen.

Læringsmålene med forløbet:
• Kunne skelne mellem forskellige faser i udførelsen af den enkelte disciplin
• Overførelse af kraft mellem disciplinens faser (f.eks. fra underlag til fremdrift og fra tilløb til afsæt)
• Kendskab til de tekniske krav i den enkelte disciplin
• Kropsbeherskelse - kunne koordinere kroppens bevægelser (teknikken i den udførte praksis)
• Øget kropsbevidsthed
• Forståelse for egen rolle ift. andre atletikudøvere - god stadionadfærd (f.eks. give andre elever mulighed for koncentration, give plads, assistere hvor der er behov)
• Kunne fokusere og koncentrere sig i afgørende korte momenter
• Kende og efterleve krav og sikkerhedsforanstaltninger

Beskrivelse af forløbet (metode, didaktik m.m.):
I atletik arbejder vi høj grad fra enkeltdel til helhed. Vi bryder disciplinerne ned i enkeltdele og arbejder på at sammensætte tekniske elementer og faser til den færdige udførelse.
Selvom atletik er en individuel idrætsgren, så vil vi undervejs arbejde med sparring og feedback i mindre grupper. Vi har et stort fokus på den lille detalje i den enkelte disciplin, og der vil indgå snakke om sikkerhed, fysiologiske forudsætninger og atletiske idealer.
Der vil være meget tid undervejs, hvor den enkelte elev arbejder selvstændigt og med mange gentagelser.

Produkt:
Eleverne skal i løbet af undervisningen filme sig selv i de to spring og i deres afsæt i startblok. Herefter udvælges tre stilbilleder (screenshot) til både højdespringet, længdespringet og sprintstarten (film starten og de efterfølgende 15 meter). De tre stilbilleder skal være fra forskellige elementer af springet/ starten. Kommentér på to ting, der fungerer og to ting, der kunne arbejdes videre med ift. eget færdighedsniveau i hver af de tre situationer. Besvarelsen inkl. stilbilleder og kommentarer uploades under opgaver på Lectio.

I vurderes på:
• Stadionadfærd
• Teknisk indsigt - hvad kræves der i disciplinen?
• Højdespring: At I kan tilpasse tilløbet, lave et stemskridt, koordinere arme og ben i overgangen fra stemskridt til svævefase, være rygvendt, kunne svaje henover snoren og lande på øverste del af ryggen
• Længdespring: At I kan tilpasse tilløbet, lave et afsæt, opnå en svævefase og lande med benene fremme i sandet
• Løb: At I kan lave en korrekt start i 100m ("på pladserne" - "færdige" - "løb"), har styr på accelerationsfasen, anvender hensigtsmæssig skridtlængde og armtræk i de enkelte løbedistancer, kan overlevere og modtage en depeche.

Pensum:
Idræt C- teori i praksis, Estrup et al, 2005, s. 49-56 & Grundbog i idræt C- praksis og teori, Van EE etal, 2018, s.87-91,
sprintstart https:ljwww.voutube.com/watch?v=PH-3cHxXAKO
samt supplerende øvelsesvideoer: https:ljdrive.google.com/drive/folders/1acWFboG-66Rt5cq4-kP8WMUZzwZFS0Qr?usp=sharing

I forhold til deømmelse skal du:
- Kunne beskrive hvorfor det er svært at tillære nye bevægelser.
- Kunne redegøre kort for atletikkens historie.
- Kunne redegøre for de fire faser i hhv. 100-meter løb og længdespring.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Bevægelse og udtryk

I forløbet "Bevægelse og udtryk", der hører under færdighedsområdet "Musik og bevægelse" skal I arbejde med forskellig former for bevægelse og udtryk til musik. I undervisningen vil der være fokus på at arbejde med improvisation og kreativitet i forhold til både frie og koreograferede bevægelse til musik. Den praktiske undervisning bliver koblet med teori om Labans BESS-koncept/bevægelseslære.

Læringsmålene for forløbet:
• Skabe kropslig erfaring med kreativ bevægelse og dans
• Arbejde med bevægelseskvalitet og øget kropsbevidsthed i frie og koreograferede bevægelser
• Arbejde med improvisation alene, parvis og i gruppe
• Kunne skabe sammenhæng ("den rød tråd") i frie og koreograferede bevægelser
• Anvende udvalgte dele af Labans BESS- koncept/bevægelseslære til udvikling og analyse af bevægelsesudtryk og
-kvalitet i dans og bevægelse
• Arbejde med rytme og musikalitet
• Indgå i samarbejde om udvikling af bevægelse og koreografi
• Udvikle og fremvise gruppekoreografi med afsæt i elementer fra undervisningen og Labans BESS-koncept

Beskrivelse af forløbet (forløb og metode):
Forløbet tager afsæt i at skabe oplevelse og erfaring med at bruge egne kropslige færdigheder til at arbejde med bevægelse til musik og herigennem skabe sammenhængende dans, bevægelse og koreografi.
I den første del af forløbet arbejdes der både med koreograferede bevægelse/dans og med åbne opgaver, hvor I skal arbejde med egne bevægelser. I skal arbejde både individuelt, parvis og med forskellig gruppestørrelse. I den anden del af forløbet bliver I inddelt i koreografigrupper, som skal arbejde med at udvikle en gruppekoreografi.
Teorien om Labans bevægelære vil blive inddraget i den praktisk undervisning, der vil være fokus på de elementer der fremgår af skemaet med Labans BESS-koncept. I skal anvende teorien til både at udvikle bevægelse og beskrive egne og andres dans og bevægelse.

Produkt:
I skal i grupper af 3-5 elever udarbejde en gruppekoreografi på 11⁄2- 2 min.
Koreografien skal indeholde elementer fra undervisningen og I skal bruge skemaet med Labans BESS-koncept. I skal anvende et af de udvalgte stykker musik og I skal arbejde med rytmen, stemningen og udtrykket i musikken i jeres koreografi. Til fremvisningen skal I aflevere ca. 1 side (håndskrevet) med jeres overvejelser om valg af musik, jeres kreative proces samt hvordan I bruger teorien om Labans bevægelseslære.

I vurderes på:
• Jeres bevægelseskvalitet i forhold til at udtrykke bevægelse og skabe sammenhængende bevægelse
• Jeres arbejde med bevægelseskvalitet (rum, tid, vægt og flow) i frie og koreograferede bevægelser
• Jeres evne til at arbejde med rytme, udtryk, energi og kvaliteter i forskelligartede musik
• Jeres evne til at analysere og beskrive bevægelse og dans ud fra Labans BESS-koncept
• Kobling mellem teori og praksis i selvproduceret gruppekoreografi, herunder jeres evne til at bruge rummet, arbejde i niveauer, arbejde med tempo, arbejde med relationer samt hvordan I formår at veksle mellem forskellige bevægelseskvaliteter
• Gruppens kreative proces frem mod det færdige produkt
• Det skriftlige produkt omkring jeres koreografi

Pensum:
• Performanceguide til gymnasiet af Helle Winther (forkortet version)
• Labans bevægelseskvaliteter af John Friis (bragt i Focus Idræt, 2001)
• Skema over Labans bevægelseslære BESS-koncept

I forhold til bedømmelsen skal du:
- Kunne redegøre for principperne i Labans bevægelseslære med udgangspunkt i skemaet
- Kunne beskrive hvordan I har arbejdet med jeres koreografi (processen).
- Kunne diskutere hvordan du kan udvikle koreografi med udgangspunkt i Labans BESS-koncept.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer