Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mette Louise Rilstoft
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FS: Hvad vil det sige at leve i grænselandet
Titel 2 1. Ligestilling mellem kønnene i Danmark? (GF)
Titel 3 2. Demokrati og medier
Titel 4 3. Ulighedens mange ansigter
Titel 5 4. Integrationspolitik og diskurser om indvandrere
Titel 6 5. Integration og identitetsdannelse
Titel 7 6. EU og europa-parlamentsvalg (del 1)
Titel 8 7. USA - et demokrati i krise? del I
Titel 9 6.b Skotland efter Brexit
Titel 10 7. USA - et demokrati i krise? del II
Titel 11 8.Det internationale politiske system i forandring
Titel 12 9. Dansk udenrigspolitik i en forandret verden
Titel 13 10. Dansk økonomi i en globaliseret verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 1. Ligestilling mellem kønnene i Danmark? (GF)

Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en evig aktuel tematik og konflikt, som strækker sig langt tilbage i historien. Ligestillingsspørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på relationerne mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politologiske briller. Og det er lige, hvad vi vil gøre i dette grundforløb til samfundsfag C-niveau. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, introduceres eleverne til de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget. Herunder skal de arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema.

De tre fagområder i grundforløbet ”Ligestilling mellem kønnene i Danmark?”

Økonomi: Eleverne vil i forløbet blive introduceret kort til, hvad økonomi handler om, hvad økonomiske sammenhænge er for noget, herunder hvad det økonomiske kredsløb handler om. Der er betydelige økonomiske forskelle og uligheder mellem mænd og kvinder i det danske samfund - særligt i forhold til størrelsen af de to køns formuer, hvilket vil træde frem for eleverne. I forløbet vil eleverne også blive introduceret til centrale økonomiske begreber som marked, udbud, efterspørgsel, markedsmekanisme, prisdannelse osv. I forbindelse med elevernes arbejde med det økonomiske stof vil de skulle arbejde med enkle modeller og mere overskueligt talmateriale, fx tal over udviklingen i indkomst- og formueforskelle mellem kønnene. I arbejdet med det økonomiske stof introduceres eleverne til en række kvantitative data.

Politik: I forbindelse med det politiske stof i grundforløbet er fokus her på dels kønnenes forskellige repræsentation i det politiske (Folketinget, kommunalbestyrelser osv.), men også på andelen af kvinder og mænd i forskellige magtfulde positioner i samfundet. I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt der skal gøres noget ved de forskelle og uligheder, som kan identificeres, introduceres eleverne til, hvad en politisk ideologi er, hvad forskellen er på henholdsvis liberalisme, konservatisme og socialisme. Ideologierne introduceres sammen med arbejdet med forskellige aktører, der udtaler sig om, hvorvidt de er tilhængere eller modstandere af at lave særlige tiltag (fx kvoter), der kan sikre, at flere kvinder vil få plads i virksomhedsbestyrelser, i politik osv. Vi kigger også kort på, hvordan henholdsvis mænd og kvinder placerer deres politiske stemme (hvilke partier de stemmer på).

Sociologi: I forbindelse med sociologien sættes der fokus på, hvad socialisering er, herunder begreber som formelle og uformelle normer, sociale arenaer, sociale roller og rollekonflikter, sanktioner osv. Eleverne skal i den forbindelse arbejde med begrebet kønsrolle og forskellige statistikker, der viser noget om, hvordan der i Danmark fortsat synes at være forskelle på, hvilke typer arbejde mænd og kvinder laver i og uden for hjemmet. Der vil undervejs være en kort introduktion til Judith Butlers teori om kønnet som en social konstruktion i forløbet.

OBS: forløbet er grundforløbet, og derfor kan der vare variationer i hvad de enkelte elever har gennemgået.


Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave, Columbus; sider: 10-25, 29-37, 100-120, 167-179
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2. Demokrati og medier

Dette forløb omhandler demokrati, mediernes rolle og den demokratiske samtale.
Vi starter forløbet med at se nærmere på demokratiet som styreform, for derefter at undersøge hvad der kendetegner det danske demokrati i praksis. I denne forbindelse skal vi se på den parlamentariske styringskæde, samt hvordan beslutningerne træffes. I anden del af forløbet fokuserer vi på mediernes rolle og den demokratiske samtale. Vi ser på mediernes rolle i det danske demokrati, samt den politiske deltagelse og debat på sociale medier. Afslutningsvis diskuterer vi om medierne er nødvendige for demokratiet.

- Politik og politiske styreformer
- Hvad er et demokrati?
- Demokratiopfattelser:Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt, herunder Eastons model.
- Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
- Lovgivningsprocessen
- Medierne - den fjerde statsmagt?
- Medieret kommunikation og medialisering
- Danskernes brug af forskellige medier
- Kampen om den politiske dagsorden
- Politisk deltagelse og debat på sociale medier
- Er medierne nødvendige for demokratiet?
- Mediernes rolle i det danske demokrati


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3. Ulighedens mange ansigter

I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med temaet ulighed og social ulighed med fokus på både teoretiske begreber, empiriske undersøgelser og normative vurderinger. Ulighed spiller en central rolle i mange politiske og økonomiske debatter – både i Danmark og internationalt – og en forståelse af fænomenet er afgørende for at kunne analysere samfundsstrukturer og forskelle i livsmuligheder.

Forløbet begyndte med en introduktion til begreberne ulighed og social ulighed, herunder forskellige lighedsbegreber samt forskellen på strukturelle og individuelle forklaringer på ulighed. Der blev også arbejdet med sondringen mellem "gammel" og "ny" ulighed, bl.a. gennem indikatorer som Gini-koefficienten, den maksimale udjævningsprocent, 80/20-ulighedsmålet og Lars Olsens teori om nøgleressourcer.

Dernæst blev eleverne introduceret til spørgsmålet om fattigdom i Danmark og, hvordan relativ fattigdom opgøres. Herefter blev den økonomiske uligheds udvikling i Danmark behandlet, med fokus på bl.a. formuefordelingens betydning for den generelle ulighed.

Et vigtigt element i forløbet var forholdet mellem ulighed og ideologi. Eleverne arbejdede med, hvordan forskellige politiske ideologier forholder sig til ulighed og diskuterede, hvorvidt ulighed kan siges at være retfærdig. I forlængelse heraf blev velfærdsstatens rolle inddraget: Hvad er en velfærdsstat, og hvilken betydning har valget af velfærdsmodel for ulighed? Her arbejdede eleverne komparativt med eksempler fra Danmark, Tyskland, USA og Storbritannien.

Teoretisk blev ulighed også belyst gennem Pierre Bourdieus begreber om kapitalformer og habitus, og hvordan disse bidrager til at forstå og forklare social ulighed og dens reproduktion i samfundet.

Endelig arbejdede eleverne med konsekvenserne af ulighed – både for individ og samfund – herunder spørgsmålet om klassestrukturer i dagens Danmark og ulighedens betydning for samfundets sammenhængskraft. Forløbet afsluttedes med en diskussion af mulige løsninger på ulighed og social ulighed, herunder hvordan man politisk og strukturelt kan forsøge at bekæmpe chanceulighed og ulighed i bredere forstand.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4. Integrationspolitik og diskurser om indvandrere

I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med temaet indvandring og integration som et centralt og omdiskuteret emne i dansk politik. Forløbet har taget udgangspunkt i den politiske dagsorden, hvor spørgsmål om indvandring og integration i de senere år har fyldt markant – både i den parlamentariske debat, i mediebilledet og i den offentlige samtale. Eleverne har undersøgt de politiske aspekter af temaet ud fra tre overordnede perspektiver: vælgerne, politikerne og medierne.

Forløbet har blandt andet taget afsæt i spørgsmålet om, hvad integration indebærer, og hvem der forventes at skulle integreres i det danske samfund. Eleverne har arbejdet med, hvordan indvandrings- og integrationspolitikken har skabt vælgermæssige og værdipolitiske skillelinjer, som i stigende grad har præget det politiske landskab i Danmark. I den forbindelse har der været særligt fokus på, hvordan forskellige vælgergrupper forholder sig til indvandringsspørgsmålet, og hvordan dette afspejles i partiernes politik og strategier.

Et centralt element i forløbet har været analysen af, hvordan politiske partier – især Socialdemokratiet – har positioneret sig i forhold til integrationspolitikken, herunder partiets bevægelse mod en mere restriktiv linje. Der er desuden blevet arbejdet med indvandrere og efterkommeres rolle som demokratiske medborgere i det danske samfund og med spørgsmål om politisk deltagelse og repræsentation.

Endelig har eleverne analyseret mediernes rolle og den betydning, mediedækningen har for den politiske og folkelige forståelse af indvandring og integration. Her har der været fokus på, hvordan medierne prioriterer og vinkler nyhedsdækningen, og hvordan dette bidrager til at forme den offentlige debat. Eleverne har også arbejdet med diskursanalyse for at undersøge, hvilke sproglige og ideologiske strategier forskellige partier anvender til at italesætte indvandrings- og integrationsspørgsmålet.


Fordelingspolitik
Værdipolitik (Ingelhart)
Politiske skillelinjer (Rokkan)
Højre-Venstre skalaen
Vælgernes politiske dagsorden
Issuevoting (nærheds- og retningsmodellen)
Indvandring og integration som skillelinje (uddannelse), og Rational choice som forklaring
Medborger: rettigheder og pligter
Catch-all partier
Downs medianvælgerteori
Molins model
Partiernes strategiske manøvrerum
Mediernes diskurs
Diskursteori (Laclau og Mouffe)
Diskursanalyse (Nodalpunkt og ækvivalenskæde)


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5. Integration og identitetsdannelse

I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med integrationsprocessen for indvandrere og efterkommere i Danmark med et særligt fokus på sociologiske perspektiver. Integration er et emne, som i stigende grad har præget både den offentlige debat og danskernes hverdag gennem de seneste årtier. Spørgsmål om, hvor mange indvandrere Danmark bør modtage, og hvorvidt det er muligt at integrere mennesker med en anden kulturel baggrund, har ført til bredere overvejelser om socialisering, identitet og fællesskab i det danske samfund.

Forløbet har taget udgangspunkt i det senmoderne samfund, hvor eleverne har arbejdet med Anthony Giddens’ teori om identitet og refleksiv livsførelse. Dette har dannet grundlag for en forståelse af, hvordan individer – herunder indvandrere og efterkommere – formes i mødet med samfundets normer og forventninger. Eleverne har undersøgt, hvordan socialisering og identitetsdannelse foregår i det danske samfund, og hvordan forestillinger om "danskhed" og nationale fællesskaber (med udgangspunkt i Benedict Andersons begreb om forestillede fællesskaber) kan påvirke integrationsprocessen.

Et vigtigt tema i forløbet har været betydningen af stereotyper og fordomme. Her har eleverne arbejdet med Robert Rosenthals og Gordon Allports teorier om forventningers og kontaktens betydning for sociale relationer. Ligeledes har Axel Honneths anerkendelsesteori givet eleverne et begrebsapparat til at forstå, hvordan manglende anerkendelse kan påvirke individets identitetsdannelse og tilknytning til samfundet.

Med udgangspunkt i Pierre Bourdieus begreber om kapitalformer og social differentiering har eleverne diskuteret de sociale uligheder, som kan præge integrationsforløb, og hvordan nogle individer i højere grad end andre risikerer at bevæge sig fra medborgerskab mod modborgerskab.

Afslutningsvis har forløbet stillet spørgsmålet, om integrationen i Danmark kan betegnes som vellykket eller ej. Eleverne har også inddraget et komparativt perspektiv gennem arbejdet med kulturmøde og integration i Storbritannien i forbindelse med deres SRO-opgave. Dermed har de opnået en bredere forståelse af integrationsprocessen som et komplekst samspil mellem individ og samfund.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6. EU og europa-parlamentsvalg (del 1)

I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med EU-samarbejdet og dets udvikling i lyset af aktuelle begivenheder som coronakrisen og krigen i Ukraine. Forløbet har haft fokus på at skabe en dybere forståelse af EU som politisk system og aktør, samt på at gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekteret til den retning, EU bevæger sig i – særligt op til valget til Europa-Parlamentet.

Eleverne har undersøgt EU’s formål, herunder integration i bredden og dybden, fri bevægelighed og det indre marked samt Københavnerkriterierne. De har arbejdet med EU’s institutioner og beslutningsprocesser og analyseret forholdet mellem overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde. I denne forbindelse har eleverne opnået indsigt i, hvordan love og regler bliver til i EU – og hvilken betydning det har for medlemslandenes suverænitet, herunder Danmarks fire forbehold.

Et centralt spørgsmål i forløbet har været, hvorvidt EU bestemmer for meget, og hvordan EU-skepsis kommer til udtryk – både i form af hård og blød skepsis og i europæernes generelle holdninger til samarbejdet. Eleverne har desuden arbejdet med integrationsteorier som føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og multi-level governance, ligesom de har undersøgt begrebet differentieret integration og diskuteret mulige scenarier for EU’s fremtidige udvikling.

De store temaer i EU-samarbejdet har også været genstand for analyse, herunder asyl- og integrationspolitik, klimapolitik og spørgsmålet om sikkerhed i Europa – med særligt fokus på Ukraines potentielle optagelse i EU. I forbindelse med det forestående Europa-Parlamentsvalg har eleverne analyseret partiernes spidskandidater og diskuteret vælgernes dagsorden og prioriteringer.

Forløbet har desuden indeholdt et tværfagligt element i samarbejde med engelsk og har kulmineret i en studietur til Edinburgh med fokus på Skotland efter Brexit. Her har eleverne arbejdet med skotsk identitet og undersøgt Skotlands aktuelle politiske og samfundsmæssige udfordringer. De har analyseret Brexit-afstemningen i 2016 og den efterfølgende politiske udvikling, herunder vanskelighederne med at indgå en handelsaftale mellem EU og Storbritannien og de konsekvenser, Brexit har haft for Skotland. Et særligt fokuspunkt har været ønsket om skotsk uafhængighed, som eleverne har undersøgt gennem interviews med lokale under deres studietur. Forløbet er afsluttet med, at eleverne har skrevet en artikel baseret på deres samlede viden og deres egne interviewbaserede undersøgelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7. USA - et demokrati i krise? del I

Det politiske klima i USA er præget af dyb polarisering og faldende tillid til politikerne. Selvom landet bygger på stærke demokratiske idealer med omfattende frihedsrettigheder og et system af checks and balances, har de seneste årtiers kriser og politiske strømninger uddybet kløften mellem befolkning og politikere. Samtidig begrænser magtbalancen i systemet præsidentens handlemuligheder, især hvis Kongressen er splittet. Polariseringen mellem Demokraterne og Republikanerne er ikke kun politisk, men også social og kulturel – partivalg hænger ofte sammen med identitet, fx religion, race og livsstil. Mange amerikanere lever i “bobler”, hvor virkelighedsopfattelsen afhænger af medieforbrug og omgangskreds. Den aktuelle valgkamp mellem Donald Trump og Kamala Harris afspejler den skarpe polarisering og bliver af mange set som et opgør mellem to helt forskellige visioner for USA. Det rejser spørgsmålet, om det amerikanske demokrati stadig er sundt – eller under pres?

”Hvordan er demokratiet i USA i disse år udfordret, og hvorvidt vil Præsidentvalget i 2024 bidrage til en forværring eller en forbedring af tilstanden i verdens ældste liberale demokrati?”

Vi skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer,
aktører og processer i amerikansk politik:
- De politiske strukturer (styreformen, demokratiet og forskellige demokratiopfattelser, adskillelse af magt (checks & balances), præsidenten, Kongressen, domstolene, valgmetoder m.m.)
- De politiske aktører (politiske partier, vælgere, lobbyister og medier)
- De politiske processer (den politiske beslutningsproces, de politiske valg som præsidentvalg og kongresvalg, valgkampe, kampagner, organisation og penge).      

Centrale begreber/teorier:
• Føderation
• Præsidentielt system
• Eastons model
• Konkurrencedemokrati vs. Deltagelsesdemokrati
• Magtens tredeling: checks and balances
• Den amerikanske beslutningsproces
• Lobbyisme
• Topartisystemet
• Flertalsvalg i enkeltmandskredse: Winner takes it all
• Udemokratiske elementer i det amerikanske samfund: Gerrymandering og stemmerettigheder
• De to politiske partiers holdninger og værdier – liberalisme og konservatisme
• Præsidentvalg
• Sikrestater og svingstater
• Organisation og penge
• Politisk polarisering, negative voting og polariseringens logik
• Medierne og politisk kommunikation i USA
• Vælgertyper: Kernevælgere og Marginalvælgere/svingvælgere (swing voters) og issue-voter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 6.b Skotland efter Brexit

EU og europa-parlamentsvalg (del 2)

I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med EU-samarbejdet og dets udvikling i lyset af aktuelle begivenheder som coronakrisen og krigen i Ukraine. Forløbet har haft fokus på at skabe en dybere forståelse af EU som politisk system og aktør, samt på at gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekteret til den retning, EU bevæger sig i – særligt op til valget til Europa-Parlamentet.

Eleverne har undersøgt EU’s formål, herunder integration i bredden og dybden, fri bevægelighed og det indre marked samt Københavnerkriterierne. De har arbejdet med EU’s institutioner og beslutningsprocesser og analyseret forholdet mellem overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde. I denne forbindelse har eleverne opnået indsigt i, hvordan love og regler bliver til i EU – og hvilken betydning det har for medlemslandenes suverænitet, herunder Danmarks fire forbehold.

Et centralt spørgsmål i forløbet har været, hvorvidt EU bestemmer for meget, og hvordan EU-skepsis kommer til udtryk – både i form af hård og blød skepsis og i europæernes generelle holdninger til samarbejdet. Eleverne har desuden arbejdet med integrationsteorier som føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og multi-level governance, ligesom de har undersøgt begrebet differentieret integration og diskuteret mulige scenarier for EU’s fremtidige udvikling.

De store temaer i EU-samarbejdet har også været genstand for analyse, herunder asyl- og integrationspolitik, klimapolitik og spørgsmålet om sikkerhed i Europa – med særligt fokus på Ukraines potentielle optagelse i EU. I forbindelse med det forestående Europa-Parlamentsvalg har eleverne analyseret partiernes spidskandidater og diskuteret vælgernes dagsorden og prioriteringer.

Forløbet har desuden indeholdt et tværfagligt element i samarbejde med engelsk og har kulmineret i en studietur til Edinburgh med fokus på Skotland efter Brexit. Her har eleverne arbejdet med skotsk identitet og undersøgt Skotlands aktuelle politiske og samfundsmæssige udfordringer. De har analyseret Brexit-afstemningen i 2016 og den efterfølgende politiske udvikling, herunder vanskelighederne med at indgå en handelsaftale mellem EU og Storbritannien og de konsekvenser, Brexit har haft for Skotland. Et særligt fokuspunkt har været ønsket om skotsk uafhængighed, som eleverne har undersøgt gennem interviews med lokale under deres studietur. Forløbet er afsluttet med, at eleverne har skrevet en artikel baseret på deres samlede viden og deres egne interviewbaserede undersøgelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 8.Det internationale politiske system i forandring

I dette forløb har eleverne arbejdet med international politik med fokus på de mange aktører, begivenheder og processer, der præger verdenssamfundet. Gennem forløbet har eleverne fået indsigt i centrale teorier og synsvinkler inden for international politik, som hjælper med at skabe struktur og forståelse for, hvordan det internationale system er opbygget, og hvordan stater og andre aktører handler – både i konflikt- og samarbejdssituationer.

Der er arbejdet med de vigtigste teoridannelser inden for international politik, herunder klassisk realisme, neorealisme og liberalisme. Teorierne er blevet anvendt analytisk i arbejdet med konkrete cases, som fx spørgsmålet om, hvorfor Rusland angreb Ukraine, og den aktuelle konflikt og stormagtsrivalisering mellem USA og Kina. Forløbet har desuden omfattet en introduktion til teoriudviklingen inden for international politik.

Et væsentligt fokusområde har været det internationale politiske system under forandring. Her har eleverne undersøgt, hvordan systemet har udviklet sig historisk, hvem der er de centrale aktører i dag, og hvilke magtressourcer de råder over. Der er også blevet arbejdet med scenarier for fremtidens verdensorden, herunder om USA fortsat er den dominerende supermagt i et unipolært system, om verden er på vej mod et bipolært system med USA og Kina som modsætninger – eller om vi bevæger os mod en multipolær verdensorden.

Afslutningsvis har eleverne beskæftiget sig med internationalt samarbejde. Her har de arbejdet med forskellige typer af mellemstatslige organisationer (IGO’er) og analyseret dem ud fra teoretiske synsvinkler. Der har været særligt fokus på FN som den mest centrale globale organisation samt de økonomiske IGO’er som IMF, Verdensbanken, GATT og WTO, og hvordan disse organisationer har understøttet den amerikanske verdensorden.

Kernestof: aktører, magt, sikkerhed, konflikter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 9. Dansk udenrigspolitik i en forandret verden

I dette forløb har eleverne arbejdet med dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med særligt fokus på, hvilke rammer, mål og midler en småstat som Danmark har i en international kontekst. Forløbet har belyst, hvordan Danmarks udenrigspolitik historisk har udviklet sig fra en tilbageholdende og forsigtig kurs til en mere aktivistisk tilgang – særligt i relation til militære operationer og internationale missioner.

Et centralt tema i forløbet har været Danmarks rolle i sikkerhedspolitikken siden Den Kolde Krigs afslutning. Eleverne har undersøgt, hvordan Danmark fra 1990 og frem har engageret sig militært i en række internationale konflikter, og hvordan denne udvikling hænger sammen med overordnede strategiske og politiske mål. Samtidig er der blevet sat fokus på det paradoks, at Danmark har ført sig aktivt frem i forhold til NATO og USA, mens landet har været mere tilbageholdende i forhold til det europæiske samarbejde – herunder i forhold til overstatslige EU-integrationsprojekter.

Eleverne har arbejdet med aktuelle og fremtidige udfordringer for dansk udenrigspolitik. Dette inkluderer både stormagtsrivalisering og Danmarks strategiske placering i Arktis – med særligt fokus på casen om Trump og Grønland – samt spørgsmålet om, hvilken rolle Danmark skal spille i fremtidens internationale samfund.

Undervejs i forløbet har eleverne beskæftiget sig med begrebet "pragmatisk idealisme" som en måde at forstå og analysere den danske udenrigspolitiks blanding af værdibaseret engagement og realpolitiske hensyn.

Forløbet skal ses i sammenhæng med det øvrige forløb om International politik.  
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 10. Dansk økonomi i en globaliseret verden

I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med Danmarks økonomi med særligt fokus på velstand, vækst og de udfordringer, der knytter sig til den moderne velfærdsstat i en globaliseret verden. Formålet har været at give eleverne en grundlæggende forståelse af centrale økonomiske begreber og mekanismer samt at styrke deres evne til at analysere og vurdere økonomisk-politiske problemstillinger – både nationalt og internationalt.

Forløbet har taget udgangspunkt i de overordnede økonomiske mål og det økonomiske kredsløb som ramme for forståelsen af samfundsøkonomien. Eleverne har arbejdet med konjunkturforløb og analyseret, hvordan økonomiske op- og nedture påvirker samfundet. De har desuden opnået indsigt i den offentlige sektors rolle og forskellige former for økonomisk politik – herunder finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik. I forbindelse med strukturpolitik har der været særligt fokus på arbejdsmarkedspolitik og det danske flexicurity-system.

Derudover har eleverne arbejdet med begreberne økonomisk vækst og velstand og sat disse i relation til nationalregnskabet. Dette har skabt et udgangspunkt for at forstå og diskutere velfærdsstatens aktuelle og fremtidige udfordringer. For at styrke elevernes forståelse af markedskræfterne har forløbet også inddraget markedsmekanismen med fokus på udbud, efterspørgsel og prisdannelse.

Teoretisk har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige økonomiske skoler – særligt keynesianisme og monetarisme – og de har diskuteret, hvordan disse tilgange adskiller sig i forhold til synet på statens rolle i økonomien. Derudover har eleverne arbejdet med Danmarks placering i den globale økonomi og analyseret begreber som konkurrenceevne og økonomisk globalisering.

Som led i dette har de også undersøgt teorier om udenrigshandel med fokus på Adam Smiths teori om absolutte fordele og David Ricardos teori om komparative fordele. Afslutningsvis har eleverne diskuteret nutidige tendenser i verdenshandlen, herunder spændingsforholdet mellem globalister og skeptikere samt aktuelle eksempler på protektionisme og handelskrige. Forløbet har samlet set givet eleverne et solidt grundlag for at forstå og diskutere Danmarks økonomiske situation og handlemuligheder i en globaliseret verden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer