Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Marie Flygge Juul
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne - Hvem er jeg?
Titel 2 Velfærdsstaten under pres
Titel 3 Politiske ideologier
Titel 4 Politiske skillelinjer & parti- og vælgeradfærd
Titel 5 Ulighed i Danmark og USA samt kulturelle forskelle
Titel 6 Økonomi
Titel 7 Demokrati & magt
Titel 8 Medier & politisk kommunikation
Titel 9 Det politiske system & demokratiopfattelser
Titel 10 EU
Titel 11 International Politik & dansk udenrigspolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne - Hvem er jeg?


Undervisningsmateriale brugt i dette forløb er:
Grundbøger:
Samf på B kapitel 2
Luk Samfundet Op! af Peter Brøndum og Thor B. Hansen, Forlaget Columbus 2010, kapitel 4


I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med begreberne identitet, social rolle, social gruppe, socialisation, normer og værdier, generaliserede anden, refleksivitet, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum, risikosamfund, formbarhed, individualisering, institutionaliseret individualisering, kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering og potensering samt begynde at kunne bruge disse faglige begreber til at forklare sociale forhold i samfundet.

Derudover skal de kende forskel på de tre forskellige samfundstyper: Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund samt de sociologer, der har beskæftiget sig med de respektive samfund. Den tyske sociolog Ferdinand Tönnies teori om det moderne samfund, den engelske sociolog Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund, de tyske sociologer Thomas Ziehe og Ulrich Becks teori om det senmoderne samfund. De skal kunne bruge teorien til at forklare hvad der kendetegner det samfund, som vi lever i i dag, og hvilken betydning det har på os mennesker, at vi lever i denne samfundstype.


Kernestoffet fra lærerplanen som behandles i dette undervisningsforløb er;   
- Identitetsdannelse og socialisation

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Velfærdsstaten under pres

I forløbet "Velfærdsstaten under pres" arbejdes der med udgangspunkt i spørgsmål såsom:

- Hvad kendetegner en velfærdsstat?
- Hvilke velfærdsstatsmodeller skelnes der mellem, og har det betydning for den sociale ulighed i et samfund, hvilken velfærdsstatsmodel man benytter?
- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor og hvordan håndteres udfordringerne?
- Er den universelle velfærdsstat ved at ændre sig til en konkurrencestat, og hvad er en konkurrencestat?
- Vil konkurrencestaten få indflydelse på omfanget af social ulighed i det danske samfund?

I dette forløb har der været fokus på de forskellige typer af velfærdstater, herunder den universelle-, den selektive- og den residuale velfærdmodel. Det primære fokus har været på den universelle velfærdsmodel og de interne og eksterne udfordringer, som Danmark står overfor i de kommende år samt begrebet konkurrencestat.

Materiale:
Ulighedens mange ansigter - perspektiver på social ulighed af Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum, forlaget Columbus, 2014, kapitel 9 (s. 193-223).
Samf på B kapitel
Forløbet er desuden suppleret med diverse artikler og videoklip, se de enkelte undervisningsgange i Lectio.

Kernestof
- (...) Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked (...)


Ikke udtømmende begrebsliste:
Velstand vs. velfærd, Erik Allardts tre velfærdsbehov, velfærdstrekanten og de tre samfundsarenaer (markedet, staten og civilsamfundet), velfærdsstatens funktioner, offentlig service, indkomstoverførelser, den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel, interne og eksterne udfordringer herunder demografi,
forventningspres for borgerne, flexicurity-modellen, globalisering, outsourcing, immigration, nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi, omprioriteringsstrategi, udvidelse af arbejdsstyrken, konkurrencestatens fire karakteristika, herunder konkurrencestatsvinderen og -taberen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave - Individets ansvar 22-02-2023
EU-projekt 30-03-2023
EU-projekt 30-03-2023
Sammenligning 1 25-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politiske ideologier

Undervisningsmateriale anvendt i dette forløb  
Politikbogen kapitel 1, 2, 3, 4 og 6

Foruden klassisk lærebogsmateriale, så har eleverne arbejdet med de respektive politiske partiers principprogrammer.  

I dette forløb skal eleverne introduceres til de klassiske politiske ideologier og de forgreninger eller knopskud, som vi har set gennem tiderne. I forbindelse med dette forløb er det ambitionen, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse for hvad en politiske ideologi er, og hvordan den kan bruges (hvilke funktioner ideologier kan have).
Derudover skal de få en grundlæggende forståelse for hvad konservatismen handler om samt dennes forgrening ud i henholdsvis neokonservatisme og socialkonservatisme. En forståelse for, hvad Liberalisme handler om samt dennes forgrening ud i henholdsvis neoliberalisme og social liberalisme , og en grundlæggende forståelse for hvad socialismen handler om samt dennes forgrening ud i henholdsvis socialdemokratisme og kommunisme.
Forløbet har også haft fokus på det politologiske (politiske) felt omhandlende politiske skillelinjer samt partiers- og vælgeres adfærd. I forløbet stilles en række spørgsmål til disse politiske områder. Hvad er en politisk skillelinje, og hvorfor opstår der politiske skillelinjer i et samfund? Er der forskellige politiske skillelinjer? Hvad er forskellen på henholdsvis fordelings- og værdipolitik og hvorledes placerer de danske politiske partier sig i forhold til disse to politiske akser? Hvad kendetegner et politisk parti? Hvad har indflydelse på politiske partiers adfærd? Hvilke forskellige typer af vælgere ser vi i det politiske landskab? Hvad kan forklare vælgernes adfærd og hvorfor kan det være vanskeligt at forklare vælgernes adfærd?




Kernestof
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Velfærdsstatens fremtid 12-05-2023
Velfærdsstatens fremtid - podcast 12-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politiske skillelinjer & parti- og vælgeradfærd

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve - Ideologier 31-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ulighed i Danmark og USA samt kulturelle forskelle

Undervisningsmateriale anvendt i forløbet:  
Ulighedens mange ansigter - perspektiver på social ulighed kapitel 1,2 og 5
Samf på B kapitel 3
Ærkedansker perkerdansker afsnit 3.3

Dette undervisningsforløb omhandler fattigdom og ulighed i det danske samfund.


Kernestof
– Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
- Kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opstil hypoteser 12-01-2024
Redegørelse 26-01-2024
Redegørelse 26-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomi

Undervisningsmateriale anvendt i dette forløb:
ØkonomiNu - en grundbog til samfundsøkonomi kapitel 1,2 og 18
Samf på B kapitel 7

Formålet med dette forløb er, at eleverne introduceres til det økonomiske fagområde. I forbindelse med dette introduceres eleverne for hvad økonomi er, hvilke forskellige typer af økonomier vi fokuserer på (planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi), hvorledes vi undersøger tilstanden i dansk økonomi via de økonomiske mål, hvad det økonomiske kredsløb er for noget, hvad en konjunkturcyklus fortæller noget om, og hvad forskellen er på forskellige typer af økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik).
Derudover skal eleverne arbejde med, hvordan lande kan skabe vækst? Hvorfor lande handler med hinanden? Hvordan kan globaliseringen anskues med økonomiske briller? Hvad er konkurrenceevne og hvordan styrkes denne? Og hvad er forskellen på de økonomiske skoler.  

Kernestof:
-økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
- makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 EU

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delopgave C: Demokratiet under pres opgave 2 31-10-2024
Terminsprøve 30-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 International Politik & dansk udenrigspolitik

En ny verdensorden?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser om holdning til EU's flygtningepolitik 20-02-2025
Delopgave A: Hvor skal EU hen? 06-03-2025
Hvad kan der udledes - lineær regression 20-03-2025
Hvad kan der udledes - statistisk usikkerhed 27-03-2025
Delopgave A - Hvor skal EU hen. Diskussion 22-04-2025
Sammenligning 07-05-2025
Notat 12-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer