Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Filip Pascal Fabricius Oehlenschläger
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler
Titel 2 Overblik og sammenhæng
Titel 3 FS Dansk og historie
Titel 4 Myteforløb
Titel 5 Diskursanalyse
Titel 6 Normkritik
Titel 7 Reflekterende artikel
Titel 8 At læse litteratur
Titel 9 Litterær metode basis
Titel 10 Dokumentarfilm_CPHDOX
Titel 11 Statistik i kommunikation_et kritisk blik
Titel 12 Litterær metode
Titel 13 Journalistik
Titel 14 Eksistens og mening
Titel 15 Poesiens stemmer
Titel 16 Repetition og eksamenstræning
Titel 17 Grundforløb 1.g

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler

Et forløb om hvordan man overbeviser sine modtagere i en tale

Eleverne får erfaring med at:
- bygge en tale op
- argumentere
- overbevise ved hjælp af retoriske virkemidler
- anvende 'den personlige' fortælling som virkemiddel
- afholde en tale for klassen af to minutters varighed
- lytte til andre og give konstruktiv feedback

Centrale begreber
Toulmins argumentationsmodel: Påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør
Evidentia: Beskrivende adjektiver, fortællinger om mennesker, sanser og billedsprog
Stilfigurer: Anafor, triade, antitese, retoriske spørgsmål, allitteration, dramatisk pause og anekdote
Topik, indledning, og afslutning

Læste tekster: Statsministerens nytårstale 2024
Fra materialet til nordisk talefest: Lisas tale om karaktersystemet, Timbuktus tal - ord för ord, Maj My Humaidans nytårstale, Anna Bjerre Johansen - Summer days
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Overblik og sammenhæng

En litteraturhistorisk raptus fra Oldtid til 1980'erne, med tilstræbt fokus på emnerne familie, seksualitet og køn

Eleverne lærer at:
- Der er et dialektisk forhold mellem litteratur og historisk samtid
- Litteraturen udvikler sig sideløbende med idéhistorien
- Se sammenhæng og udvikling af litteraturen hen over tid
- De temaer litteraturen tager op manifesterer sig somme tider i samfundsnormen flere hundrede år senere
- Formidle litteraturhistorie og tilrettelægge undervisning i en given periode
- Læse tekster nyhistorisk

Perioder, begreber og tekster:
Centralt begreb for forløbet: Dialektisk forhold mellem tekst og samtid

Oldtid: æt og ære, hævn.
Tekster: Ravnkel Frøjsgods saga.

Middelalderen: Forholdet mellem slægt og individ, kristendommens indførelse, flere kan læse og skrive.  
Tekster: Ebbe Skammelsøn

Barokken: Forfængelighed og forgængelighed, fokus på det verdsliges fordærv sammenlignet med himlens evighed
Tekster: Ked af verden, kær af himlen(1681) af Thomas Kingo

Oplysningstiden: Rationalisme og sekularisering. Individets rettigheder samt liberalismen var i fokus. Fornuft over følelse.
Tekster: Uddrag af Jeppe på bjerget(1722) og Uddrag af Niels Klims underjordiske rejse (1741) begge af Ludvig Holberg   

Romantikken: Universalromantik, romantisme og Biedermeier. Hvad ud ad tabes skal indad vindes. Fokus på en besjælet/åndelig natur og landets fortid. Nyplatonisme. Digteren som geni.
Tekster: Paa sneen (1838) af Emil Aarestrup, Nattergalen af H.C. Andersen, Guldhornene af Adam Oehlenschläger

Det moderne gennembrud: Problemerne til debat. Brud med romantikken, idet de fattiges kummerlige forhold blev sat i fokus. Kritisk realisme. Fokus på de tre k’er: Kirke, klasse og køn
Tekster: Historien om den lille rødhætte af Georg Brandes, Uddrag af Constances Ring af Amalie Skram og Foran Alteret (1880) af Herman Bang  

Hjemstavn og modernitet/Folkelige gennembrud: Landbefolkningens problemer blev sat til debat, af romantisering af landet på livet. Industrialisme. Modernitet og modernismens fremkomst. Livet ses og forstås mere fragmenteret.
Tekster: Lønningsdag og Ulven og fårene begge af Nexø

Avantgarde: Ny tænkning af fremtiden, dykke ned i det vrøvlede og mærkelige. Futurisme, ekspressionisme, kubisme og dadaisme.
Tekster: Aarhundredet af Emil Bønnelycke og Foråret kommer til caféen (1922) af Broby Johansen   

Besættelsestiden og Eksistentialisme: Kritik af samarbejdspolitik, tvivl om eksistens efter krigens ødelæggelser, kritik af teknologisk fremskridt,  Heretica (1948-1953), eksistentialistisk tidsskrift, afstand fra ideologier og magt, platform for forfattere, Vindrosen som modsætning (ikke religiøs)
Forfattere: Halfdan Rasmussen, Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Morten Nielsen
Tekster: Efter Bikini

Konfrontation og velfærdsstaten: Konfrontationsmodernisme, velfærdsstaten, kunst skal være folkeligt, forbrugssamfundet, interesse for det seksuelle der ellers er skjult,
Forfatter: Klaus Rifbjerg, Tove Ditlevsen
Tekster: Jern

Systemdigtning og samfundskritik: Form fremfor indhold og i opposition - konkrete tekster om samfundet og bagsiden af dette
Forfatter: Per Højholts, Inger Christensen
Tekster: Turbo, Sommerfugledalen

Firserpoesi og postmodernisme: De store fortællinger er døde og verden er blot et mix af indtryk uden nogle konkrete ting
Forfatter: Pia Tafdrup, Michael Strunge
Tekster: Sommerfugl, Berlin, mit hoved
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FS Dansk og historie

Forløbet er et samarbejde mellem dansk og historie. Formålet med forløbet er at klæde eleverne grundigt på til deres DHO. I forløbet arbejdes der med det at skrive en stor tværfaglig opgave.

Eleverne lærer at:
- udvælge en opgaveformulering og omskrive denne til en problemformulering
- arbejde tværfagligt
- finde kilder, primærlitteratur og sekundærlitteratur
- lave en indledning, redegørelse, analyse og perspektivering
- samarbejde i skriveprocessen, herunder at give feedback på udkast til forskellige dele af opgaven
- anvende citater og parafraser
- bruge en arbejdsdisposition i opgaveprocessen
- strukturere en større skriftlig opgave med et klart fokus, god formidling, metasprog, sammenhæng mellem afsnit og med en konklusion, der svarer på problemformuleringen
- lave en indholdsfortegnelse
- lave en litteraturliste
- anvende bilag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Myteforløb

Vi læser myterne om syndefaldet, Ikaros, Pygmalion, Narcissus og Ødipus, og undersøger hvordan moderne litteratur alluderer til myterne.
Der er en aflevering og en fremlæggelse i tilknytning til forløbet.

Centrale begreber:

Myte: en grundfortælling, der forklarer menneskelige grundvilkår og eksistentielle konflikter.

Allusion: når en tekst henviser til en anden kendt tekst eller myte. Myter bruges stadig i moderne tekster, fordi de behandler almene temaer.

Syndefaldet: fristelse, skyld, skam, erkendelse og tab af uskyld. Vigtige begreber: spaltning mellem godt og ondt, mand og kvinde, liv og død. Myten er både en faldmyte og en overgangsmyte. Reklamer og Det tabte Paradis bruger myten til at diskutere begær, seksualitet og normer.

Ikaros: hybris og nemesis, flyvemotiv, eskapisme, frihedstrang og fald. Myten handler om menneskets ønske om at overskride sine grænser. Den tolvte rytter, Vinger og Som englene flyver kan læses som allusioner til Ikarosmyten.

Pygmalion: idealisering, perfektion, skuffelse og forholdet mellem ideal og virkelighed. Myten viser menneskets stræben efter at skabe det perfekte. Pretty Pictures alluderer til myten ved at vise fascination af det smukke og skuffelsen, når virkeligheden ikke lever op til idealet.

Narcissus og Echo: selvforelskelse, identitet, spejlbillede, ekko, narcissisme, præstationsangst og angst for at engagere sig. Myten handler om forskellen mellem at kende sig selv og forstå sig selv. Echo kan ses som et billede på at miste sin egen stemme.

Ødipus: skæbne, skyld, sandhed, blindhed og erkendelse. Myten viser, at mennesket ikke kan undslippe sin skæbne, og at erkendelse kan være smertefuld
Filmiske virkemidler: anslag, kameravinkel, beskæring, lys, lyd, musik, klipning og symbolik. Bruges i analysen af Vilde sind til at vise, hvordan filmen alluderer til en myte

Tekster og forfattere

Syndefaldet
-Sophus Claussen: Det tabte Paradis,
-Reklame for FKNY parfume
-Reklame for Pibble sodavand
-Reklame for Doritos

Ikaros
-Karen Blixen: Vinger
-Ib Michael: Den tolvte rytter
-Naja Mare Aidt: Som englene flyver

Pygmalion
-Klaus Rifbjerg: Pretty Pictures
Narcissus og Ekko
-Villy Sørensen: Historien om Narcissos

Ødipus og Elektra
-Hanna Elbke: Vilde Sind
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Diskursanalyse

Et forløb om diskurser og analyse heraf i forskellige teksttyper

Eleverne lærer at:
- undersøge tekster for diskurser og lave grundlæggende diskursanalyse
- at sætte teksten og diskursen i kontekst ved brug af Faircloughs tredimensionelle model
- at anvende Habermas' begreb 'den herredømmefri samtale' til at vurdere samtalen eller diskursen i en tekst


Begreber
Diskurs, hegemoni, antagonistiske diskurser, antagonismepar, nodalpunkt, ækvivalenskæde, konnotationer, flydende betegnere, tekstens egen dimension
Faircloughs dimensioner: Den diskursive praksis, Den sociale praksis, Diskurs som dialektisk forhold til samfundet
Habermas’ teori: Habermas’ gyldighedskrav til den herredømmefrie samtale, systemet, livsverdenen, systemets kolonisering af livsverdenen, spin, instrumentel handlen, kommunikativ handlen

Grundbog: Diskursanalyse i dansk

Tekster: Eksempeltekster fra grundbogen + Den trefoldige Diez-krise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Normkritik

Et forløb der, i forlængelse af forløbet om diskursanalyse, undersøger normer i samfundet baseret på opfattelser af forskellige befolkningsgrupper.

Forløbet tager udgangspunkt i grundbogen 'Fuck normen' og dikotomierne mand/kvinde, sort/hvid, hetero/queer og crip/'ikke-handicappet'.

Formålet med forløbet er at skabe opmærksomhed hos eleverne om de normer, forestillinger og fordomme der eksisterer.

Eleverne lærer:
- om normer i tilknytning til de nævnte dikotomier
- at få øje på ytringer, der bunder i fordomme om eller stigmatiserer visse befolkningsgrupper
- at få et sprog til at beskrive det problematiske ved stigmatiserende normer

Begreber:
Normalitet, kropsfænomenologien, socialkonstruktivismen, dikotomi

Normkritik – Sort/Hvid: Internaliseret racisme, negativt selvbillede, hvidhedens hegemoni

Normkritik – Mand/Kvinde: Det seksualiserede blik som norm, det maskuline/det feminine (s. 29 ’Fuck normen’)

Normkritik – Hetero/Queer: Det binære kønssystem, det performative køn, Sex/Gender, heteronormativiteten, queering (Queer som litterær metode)

Normkritik – Normal/Crip: Stigmatisering, impairment, disability, det arbejdende menneske som norm

Tekst: Diverse teksteksempler fra grundbogen + Always | Run like a Girl | Fight like a Girl | Woman Empowerment | #Always LikeAGirl com-mercial (31/10 3. Modul)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 At læse litteratur

'At læse litteratur' er et kort forløb, der har fokus på grundlæggende litterær analyse.

Forløbet fungerer som en foreløber for et længere og mere teoretisk tungt forløb om litterær metode.

Forløbet tager udgangspunkt i elevernes kompetencer fra grundskolen, men skal samtidig udvikle deres selvstændige stillingtagen til hvad der er relevant at analysere på. Der arbejdes bl.a. med:

- grundlæggende perspektiver på hvad litteratur er, og hvilke positioner analytikeren kan indtage
- genrekendskab, og forståelse af forskellene mellem de tre overordnede litterære genrer: Epik, lyrik og drama
- grundbegreber i tilknytning til analyse af de enkelte genrer  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Litterær metode basis

'Litterær metode basis' er en kort indføring i nogle af de mest almindelige litterære læsemetoder. Forløbet tager udgangspunkt i grundbogen 'Håndbog til dansk'.

Eleverne skal i forløbet opnå overordnet kendskab til metoderne:
- biografisk metode
- strukturalistisk metode
- nykritisk metode
- den psykoanalytiske metode
- den socialhistoriske metode
- den ideologikritiske metode

Under hele forløbet arbejder vi med teksten 'Som englene flyver'. Formålet med at arbejde med samme tekst gennem hele forløbet er at synliggøre hvordan analytikerens valg af metode åbner forskellige aspekter af en tekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentarfilm_CPHDOX

'Dokumentarfilm_CPHDOX' er en opfølgning på grundforløbet, hvor eleverne havde om dokumentarfilm

Eleverne skal kunne
- grundlæggende kunne karakterisere og definere dokumentarfilm som overordnet genre
- kende til en række undergenrer til dokumentarfilm
- kunne anvende begreber om filmiske virkemidler til at forklare hvordan en given sag præsenteres i en dokumentarfilm

Undervejs i forløbet ser vi filmen 'Min fantastiske familie' der er en del af filmfestivallen CPHDOX
- som et led i arbejdet med 'Min fantastiske familie' har vi særligt fokus på 'Den personlige dokumentar'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Litterær metode

Forløbet i litterær metode skal give erfaring med og viden om:
- at litteratur læses med et udgangspunkt, og at det udgangspunkt kan analytikeren bevidst vælge
- at man ved at vælge en bestemt teoretisk analytisk vinkel åbner for unikke perspektiver i litteraturen
- psykoanalytisk læsning, både freudiansk og jungiansk
- litteratur med mærkelige personer, skæv adfærd, personer i ubalance, personer i livskrise, undertrykt seksualitet, undertrykte aggressioner
- ideologikritisk læsning, særligt postkolonial læsning
- samfundskritisk litteratur, subtil undertrykkelse af folkefærd, internaliseret racisme, falsk bevidsthed, dialektisk forhold mellem litteratur og samtid

Biografisk metode: Litteratur er tæt koblet til forfatteren og skal ses som et produkt af forfatterens livserfaringer.
Tekst: 'Som englene flyver', Aidt

Nykritik: Et værk skal forstås og læses autonomt. Det står i sin egen ret og læsningen skal ikke påvirkes af kendskab til samtid og forfatter. Kun ved den autonome læsning får vi et objektivt indblik i værket. Læsemetoden afkræver en grundig nærlæsning med fokus på sproglige detaljer.
Tekst: 'Som englene flyver', Aidt

Strukturalistisk metode: Vores forståelse af verden hænger tæt sammen med vores sprog. Vi forstår det vi har sprog for (fx hvad ser vi, når vi kigger på et givent træ: barn; træ, voksen; bøg, gran, æble, skovrider; ædelgran, blågran). Der er et arbitrært forhold mellem tegn og betegnet (mellem et fænomen og den sproglige betegnelse heraf), hvilket beviser, at sproget og den sproglige struktur er menneskeskabt. For at forstå og rumme verden er sproget bygget op af strukturer, og grundstenene i de strukturer er modsætninger. Fx ses en mand og kvinde som modsætninger, selvom fænomenerne 'mand' og 'kvinde' har flere fællesnævnere end forskelle. Manden defineres ud fra kvinden og omvendt. De sproglige strukturer viser sig også i litteraturen, der ligeledes er kendetegnet ved helt bestemte strukturer. Vi ordner vores verden gennem vores sprogliggørelse af den. Som litterær metode bruges den til at vise teksters struktur og bekræfte metodens teoretiske grundlag. Modeller som 'hjem-ude-hjem', 'berettermodellen' og 'aktantmodellen' knyttes til metoden.
Tekst: 'Som englene flyver', Aidt

Psykoanalytisk metode: Baserer sig på Freuds teorier om menneskets psyke og påstanden om at vi dybest set er dyr styret af drifter. Anvendes især til at forstå litterære karakterers til tider aparte adfærd, karakterers mærkelige drømme mv.
Begreber: Freuds personlighedsmodel: super-ego/over-jeg, ego/jeg, id/det, fortrængning, drømme, det ubevidste
Tekster: 'Elses Bryllup', J.V. Jensen, 'Vorherrebevares', T. Ditlevsen, 'Peter Plys', Rifbjerg, 'Kød, kartofler, noget grønt', J. Butschkow, 'Skyggen', H.C. Andersen

Ideologikritisk metode/postkolonialistisk metode: Har sit udspring i marxismen. Litteratur understøtter eller udfordrer magthavernes ideologier. Vi/de undertrykte i litteraturen ser det ikke, da vi/de lever i falsk bevidsthed. Marx spørger: 'Hvem er egentlig 'arbejdsgiver' og 'arbejdstager'? Ideologikritikken har flere metodiske efterkommere, fx 'postfeminisme' og 'postkolonialisme'.

Begreber:
Marx: De herskendes tanker er de herskende tanke, falsk bevidsthed, Baumann: turister og vagabonder, glokalisering
Tre reaktioner for de kolonialiserede: Mime majoritetskulturen (mimicry), dyrke en modkultur/parallelkultur (fx rap-/gangsterkultur), rette en vrede mod majoritetskulturens dominansmarkører - de forhold der gør, at man føler sig andet-gjort

Tekster:
Kirsten Thorup_Tilfældets gud
Af Min afrikanske farm
Kim Leine interview + uddrag af ’Kalak’
Dokumentaren ’Lykkelænder’
Af ’Isbjørnen’, Pontoppidan

Læserorienteret metode: Læserens egen verdensforståelse i fokus. Det interessante i teksten er det der er vedkommende for læseren, og det er læserens egen forståelse der er den rigtige. Metodens relevans er baseret på at læseren gør sig bevidst om sit eget perspektiv, og dermed forholder sig til hvorfor det valgt analytiske fokus er interessant for læseren. Dermed bliver metoden en form for møde med læseren selv gennem tekstlæsningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Journalistik

Et basisforløb om journalistik

Eleverne skal lære:
- overordnede journalistiske genrer
- nyhedskriterier
- at kunne beskrive hvordan et TV-nyhedsprogram typisk opbygges (PKP-modellen)
- udover PKP-modellen stifter eleverne bekendtskab med andre kompositionsmodeller som f.eks. AIDA
- karakteristika for fortællende journalistik
- analyse af fysiske aviser med fokus på formidling til bestemte modtagere (segmentværktøjet Gallup Kompas)
- analyse af reklamer og kampagner, igen med fokus på hvordan der formidles til forskellige modtagergrupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistens og mening

I forløbet stifter eleverne bekendtskab med eksistentialistiske tænker som Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Camus og sociologen Giddens

Vores fokus er på at anvende de teorier og tanker eksistentialisterne er kendt for i vores arbejde med tekster af enhver art, dog primært litterære tekster

Eleverne lærer:
- en række begreber i tilknytning til eksistentialisme overordnet og de enkelte tænkere specifikt, nedenstående er et udpluk
- eksistens, mening, ansvar og tro
- Kierkegaards begreb 'angest' og Kierkegaards stadielære
- Nietzsches begreber 'nihilisme', 'slavemoral' og 'herremoral'
- Sartres begreber 'eksistens før essens' og 'fordømt til frihed'
- Camus begreber 'det absurde' og 'positiv nihilisme'

I forløbet arbejder vi med Karen Blixens 'Sorg Agre' som et værk

Søren Kierkegaard (1813-1855)
Spidsborgeren – lever en bedøvet tilværelse, tager ikke stilling til sig selv eller tilværelsen.
Lever i eksistentiel forstand ikke (er død)
man gør det man nu gør
Æstetikeren – En hedonist (en der søger nydelsen). Ikke bedøvet, men tager hele tiden et aktivt tilvalg.
Etikeren – Vælger aktivt sin eksistens, tager tilværelsen på sig. Lever ansvarligvis og følger samfundets normer. Udefra kan man ikke se forskel på etikeren og spidsborgen
De tager sig selv alvorligt
Lever efter normerne
Religiøs B – Troens ridder, et inderligt passioneret forhold mellem individet og gud, udenfor kirken.
Ifølge Kirkegaard har disse mennesker virkelig mening med livet
Tager springet fra fornuften til troen
Selvstændig tro, uden kirkens indblanding.
Religiøs A – En spidsborgeres måde at være kristen på. Kulturkristen

Angsten: Angsten er noget alle (udover spidsborgeren) har oplevet.
Angsten er ikke det samme som frygt. Frygten er for det specifikke, hvor angsten er det ukendte
Angstens objekt er derfor 'intet'

Overgang:
Man bliver bevidst om sin angst’.
Man kan godt gå fra spidsborger til etiker. Men man kan ikke blive etiker uden at have oplevet angsten og set den i øjnene.



Friedrich Nietzsche (1844-1900)
Kritik af: Platon, Videnskab, Religion, Sprog
- det er bare krykker for at vi kan blive til dem vi egentlig er
Inspirerede bl.a. Albert Camus og Jean-Paul Sartre
Hans filosofi fokuserer på:
- Individets ansvar
- Frihed
- Skabelsen af mening i en meningsløs verden
- Nihilismen:  Nihilisme betyder: ”intet” -  Verdenssyn der fornægter faste værdier og objektiv mening
- Udgangspunkt ”Gud er død”
- Gud har aldrig eksisteret, han er en menneskelig konstruktion
- Religion er skabt for at give tryghed og skjule verdens meningsløshed
- Når Gud dør: Falder alle gamle sandheder og værdier til jorden, mennesket står i et tomrum, in-gen absolut sandhed findes længere
- Konsekvens: “Intet er sandt – alt er tilladt”
- Mennesket må selv: Skabe værdier, give livet mening, tage ansvar for sit liv og sin identitet
- Amor fati: At acceptere livet, som det er – også lidelse og modgang
- Ingen overordnet mening eller guddommelig plan ”elsk din skæbne”
- Mennesket må selv: Give lidelsen mening og tage ansvar for sit liv
- Eks Sisyfosmyten
- Moralens 3 epoker: Viljen til magt: Før kristendommen: Herremoral, Under kristen-dommen: slavemoral og Efter kristendommen: overmennesket
- Det mest grundlæggende instinkt hos mennesket, over dyriske behov.
- -> Handler om udfolde sit potentiale og blive herre over sit eget liv
- Viljen til magt indebærer: At leve uden at lade sig styre af ydre autoriteter og at turde handle på egne værdier

Albert Camus (1913-1960)
Det absurde: dybt behov for mening, mennesker søger livets mening, får intet svar, verden uden for-klaringer (tavshed)
Nihilisme: oplevelse af at intet har værdi og livet ingen mening
3 udveje:
• Fysisk selvmord
• Filosofisk selvmord (spring i troen)
• Positiv nihilisme: afviser den desktruktive nihilisme, ingen mening = frit liv uden illusioner, er-kendelsen af meningsløsheden skal bruges som grundlag for at skabe et meningsfuldt liv
Sisyfos-myten: Arbejdet er meningsløst og har intet mål, dog kan Sisyfos anses som en lykkelig mand, hvis han har accepreret hans skæbne og går imod meningsløsheden
Patienten af Peter Seeberg


Jean-Paul Sartre (1905-1980)
Mennesket er dømt til frihed. Mennesket er kastet (kastedhed) ind i verden.
Eksistens før essens – Vi har ingen bestemt mening når vi kommer ind i verden, ingen bestemt funkti-on.
Væren for sig – bevidsthed om sig selv, fri, mennesket er ikke fastlåst, men defineres gennem valg og handlinger
Essens før eksistens – Har en essens inden de bliver til (dyr, objekter...)
Væren i sig – Fuldstændig, uforanderlig, En sten er en sten. Den har ikke friheden til at ændre sin natur/eksistens
Meningsløshed: Verden er meningsløs og Gud er død. Tanker efter 1 og 2 verdenskrig, med så meget død og ødelæggelse.
Ansvar og Angsten: Friheden medfører ansvar, hvilket kan være angstfuldt. At stå foran mange valg og muligheder kan være overvældende. For at undgå ansvaret og angsten, falder mange i ond tro
Ond tro: Selvbedrag, mennesket fortæller sig selv, at man ikke har noget valg. Ifølge Sarte har man altid et valg
Autencitet: Hvis man handler i ond tro, lever man u-autentisk.

Erving Goffman (1922-1982) Senmodernitet
Han beskæftiger sig med to hovedområder:
1) Menneskets handlinger i dagligdagen
- Hvordan vi opfører os overfor hinanden i konkrete sociale situationer
- Hvordan normer styrer vores adfærd
2) Selvet og identiteten  
Hvordan vi opfatter os selv og hvordan vi præsenterer os for andre.
-> Spænding mellem: (det indre selv og det ydre billede andre får)

indtryksstyring - mennesker forsøger at kontrollere det indtryk, andre får af dem, for at opnå anerken-delse og bevare positivt selvbillede
Midler: påklædning, sprogbrug, kropssprog, genstande
Selviscenesættelse og teatermoralen: Det sociale liv kan sammenlignes med et teater (mennesker er skuespillere)
Frontstage: Det offentlige rum hvor man optræder for andre
Kendetegn: Kontrolleret adfærd, rolleopførsel med fokus på normer og forventninger
Består af: Kulisser ( hjem, kontor),  Rekvisitter (tøj, mobiltelefon, bil, statussymboler) og skuespillere (den rolle man spiller i situationen)
Backstage: Det private rum uden publikum
funktion: Afslapning, ægthed, pause fra roller
Kendetegn: Masken kan tages af, følelser og usikkerhed kan vises + forberedelse til næste optræden

Joshua Meyrowitz (1949–): Videreudvikler Goffman med fokus på medier:
Middlestage: Privatliv vises offentligt, Stadig iscenesat
Fx reality-tv og sociale medier
Forefront region: Ekstra poleret offentlig fremtræden
Deep backstage: Fuldt privat rum uden indblik
Mediernes konsekvenser
Grænser bliver gennemsigtige, normalitet indsnævres og konstant selviscenesættelse


Anthony Giddens (1938-) senmodernitet
I senmoderniteten er identitet ikke længere fastlagt af traditioner men individet må selv skabe det gennem valg. Livet bliver et refleksivt projekt hvor man konstant skal forholde sig til, hvem man er, og hvem man vil være
Det moderne samfund er præget af globalisering og hurtige forandringer som løsriver mennesker fra traditionelle fællesskaber.

Begreber som Giddens mener fremhæver det moderne samfund:
Adskillelse af tid og rum: beskriver at sociale relationer ikke afhængig af fysisk nærvær. Mulig kom-munikation på tværs af afstande pga internet
Sociale systemers udlejring: institutioner overtager funktioner som før lå i familien/lokalsamfundet, fx pasning af børn
Øget refleksivitet: viden ændres hele tiden pga. nye undersøgelser -> udfordrer tidligere sandheder. Medfølger tvivl for det moderne menneske -> de bedste til at navigere har ontologisk sikkerhed
Ontologisk sikkerhed: basal sikkerhed og tryghed som udvikles i barndommen og giver en styrke til at håndtere forandringer
Kerneidentitet og delidentiteter: identiteten bliver sammensat af mange forskellige roller og fællesska-ber (online, venner, familie)
intimitetens forandring: parforhold bygger ikke på traditioner men ”det rene forhold” (aftale mellem ligeværdige og frie individer)
Plastisk seksualitet: seksualitet er ik bare reproduktion men en stor del af selvet og identiteten -> mere eksperimentelt og plastikkirurgi
Ikke væren: Det falske selv: Når individet lever efter andres forventninger eller sociale roller uden at føle sig autentisk
Væren: Det sande selv: Når individet lever autentisk og handler i overensstemmelse med egne værdier og ønsker

Tekster:
Et lykkeligt mennesket af Benny Andersen
Hullet af Peter Seeberg
Patienten af Peter Seeberg
Efter bikini af Halfdan Rasmussen
Sorg Agre af Karen Blixen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Poesiens stemmer

I forløbet arbejder vi med lyrik som genre

Vi har fokus på:
- grundlæggende analyse af lyriske tekster
- sammenhæng mellem form og indhold
- temaet 'natur' i lyrik
- temaet 'oprør' i lyrik

Vi læser værket 'Bag bakkerne, kysten' af Woetmann


Lyrik?
• Stemnings/øjeblik/tankeforløb i fokus, oftest ikke en fasthandling.
• Sproglige og musiske virkemidler, mundtligt udført
• Poesi, det kunstneriske sprogbrug
• Oftest skrevet i vers, strofer, og kortere end som andre litterære genre.
• Stærkt præget af subjektivitet, følelser og stemninger.

Lyrikanalyse
• Præsentation af facts: Ophavsmand, Hvornår er digtet fra?, Hvilket medium er det hentet fra?,
• Genrebestemmelse (Episk digt, Dramatisk digt, Lyrisk digt, Knækprosa)
• Den initiale determinant
• Digtets opbygning: skift i rytme?, tone?, stof?, vendepunkter? Fast eller fri form?
• Det lyriske jeg
• Sprog og stil: Ord, der konnoterer positivt/negativt, Høj stil, Normal stil, Lav stil, Sætnings-struktur, Paratakse: Mange hovedsætninger -> opremsning, stereotypi, Hypotakse: Både hoved- og ledsætninger -> variation + kohærens/kohæsion
• Billedsprog: Metafor, Sammenligning, Besjæling, Personifikation
• Symbol
• Rim: Enderim, Vokalrim, Bogstavrim (alliteration)
• Skandering: Metrik: Versemål, system for fordeling af stavelser i digte, lyrik, fordeling af tryk-svage( ◡ ), trykstærke( - ). Hænger indhold + metrik sammen?
• Rytme: Vekslen mellem tryksvage og trykstærke stavelser: Ældre lyrik, oftest stærkt bundet rytme, Nyere lyrik, oftest tættere bundet til indholdet, sætninger, spænding.
• Er der skift i rytmen, eksemplificeres noget? Brud? Ujævn rytme = tumult, usikkerhed?
• Fast metrik, fast rimtype, fast rytme -> Tro på orden
• Digtets tema
• Digtets hensigt

Tekster:
• ”Jeg har sat mig her ved det bageste bord”, fra Rystet spejl, Søren Ulrik Thomsen, 2011
• ”Kun Gud (som ikke fik samme skæbne)”, fra Det skabtes vaklen, Søren Ulrik Thomsen, 1996
• "Far, verden, far vel", Thomas Kingo, 1681

Tema: Naturens lyrik
• Repræsenterer ofte noget, der er større
o kalder på ydmyghed og taknemmelighed
o i nyere tid: sorg over vores egen ødelæggende adfærd.
• Artikel fra information, spg. man bør stille til et digt
o Hvilken slags natur? lille/stor, vild/haveagtig, nær/fjern
o Hvad står naturen i modsætning til/forbindelse med?
o Hvilke værdiforestillinger lægger digtet ind i/ned over naturen?
o Hvilke billedregistre leverer naturen, og hvilke trækker den omvendt til sig fra alt det, som ikke er natur?
o Hvilke retoriske positioner og strategier kalder naturen frem, altså hvor tales der fra, og hvem/hvad tales der til?
o Hvordan begynder, forløber og ender i digtet dets mellemværende digtning/natur?
o Kan vi indkredse tekstens/digterens hele natursyn, evt. udstrække det til at gælde en tids-alder eller periode?
• Natursyn:
o Antropocentrisk natursyn: Mennesket i centrum
o Zoocentrisk natursyn: Dyrene i centrum
o Økocentrisk: Naturens udvikling på egne præmisser
• Religiøst natursyn: Gud som giver af naturen, Natursyn afhænger af religion (ofte noget helligt)

Tekster:
"Nu falmer skoven trindt om land", N.F. S. Grundtvig, 1844
• "Jern", fra Konfrontation, Klaus Rifbjerg, 1960
• "Den tydelige solsort", Per Højholt, 1966
• "Jorden og Lyset", Johannes V. Jensen, 1935
• "Græs", fra Verdslige Sange, Tom Kristensen, 1927
• "Ozonlaget", Epimetheus. Miljødigte 1980-90, Thorkild Bjørnvig, 1990
• "Regn", Tilbage til unaturen, Rasmus Nikolajsen, 2016
• "I nat", fra Digte 2014, Theis Ørntoft, 2014



Tema: Oprørslyrik
• Følelser, stemninger.
• Fast struktur, fri struktur. Mulighed for oprør?
• Normkritik (Tessa, Okay), Marxistisk litteraturkritik (Aakjær, Jens Vejmand).
Tessa: Opgør mod en mandsdomineret rap-kultur, samt strukturelt opgør.
Aakjær: Jens Vejmand følger reglerne, Aakjær følger reglerne, Vejmand dør og får ingen gravsten.
• ”Bag bakkerne, kysten” P. C. Woetmann, 2017.
Tydeligt skift i struktur, jeg-fortæller -> fælles jeg, ansvar?
• Råbere og versalstilen: Udelukkende store bogstaver, versaler.
• Betegner at der råbes, pga. blandt andet:
- Vrede
- Undertrykkelse af en herskende magt
- Desperation, meningsløshed.
• "JETLAGFORMØRKELSE”, Yayha Hassan, 2013.
Mandligt besmittende og voldtagende, forhud, sur på sig selv?
• ”FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN”, R. Broby Johansen, 1922.
Brutaliteten, efter 1. verdenskrig, ødelæggelsen af det smukke, dadaisme, opgør med sproget.

Tekster:
”Okay”, Tessa, 2019
• ”Jens Vejmand", Jeppe Aakjær, 1905
• ”Bag bakkerne, kysten” Peter-Clement Woetmann, 2017
• "JETLAGFORMØRKELSE”, Yayha Hassan, 2013
• ”FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN”, R. Broby Johansen, 1922
• ”REBEL”, Michael Strunge, 1980
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Grundforløb 1.g

2025 DA/t

Titel Grundforløb: Dokumentar

I grundforløbet arbejder vi med dokumentargenren. I forløbet vil eleven:
- Opnå kendskab til dokumentargenren og en række undergenrer
- Opnå kendskab til og træne brugen af grundlæggende begreber i tilknytning til dokumentargenren
- Arbejde med analyse af dokumentarfilm
- Få basal erfaring med selv at lave dokumentarfilm

Genrekendetegn:
”Kreativ bearbejdning af virkeligheden” – John Grierson

Fakta-genre og paraply-genre

Overlap med realitygenren
(Menneskelige vilkår)


Begreber:
• Fakta- og fiktionskontrakt: seerens forventninger til indholdets udspring (virkelighed eller fiktion)
• Autenticitetsmarkører gennem virkemidler understøtter faktakontrakten
• Fiktionalisering gennem virkemidler understøtter fiktionskontrakten
• Dramatisering

Virkemidler:
• Billedbeskæring:
Supertotal->total->halvtotal->halvnær->nærbillede->ultranær
• Perspektiv: Normal-, fugle-, frøpersepktiv
• Kamerabevægelse:
Håndholdt vs. Stativ, Panorering, Tilt, Kamerakørsel, (travelling eller tracking), Zoom
• Lyd: Synkron lyd (original fra optaglserne), asynkron lyd (tillagt i redigeringsfasen: musik, fortæller-stemme)
• Klipning: Kontinuitetsklipning, montageklip, elliptisk klipning, krydskliping, m.m.

Deltagende dokumentar:
• Nærvær: at være ærlig og personlog foran kamera, skabe autencitet.
• Distance: se sig selv som karakter, tænke i fortælling og struktur.
Bill Nicoles har defineret seks dokumentar-undergenre:
1. Autoritativ (klassisk) dokumentar:
- Dybdegående formidling, alvidende fortæller, billedsiden som belæg, appel til fornuft/værdier, po-tentielt argument i debat eller propaganda.
2. Observerende dokumentar:
- Tilbagetrukken instruktør, fortælleren er implicit, fravær af asynkron, minimalistisk (rå), kan være etisk problematisk. fx: indgriben af filmholdet.
3. Poetiske dokumentar:
- Vil beskrive og vise frem for at overbevise og forklare, ikke tydelig dramaturgi, fokus på æstetik, sansninger og stemninger, mange nær- og ultranærbilleder, lys og farver, underlægningsmusik, slowmotion og fastmotion, montager, formidler stemninger.
4. Refleksive dokumentar
- Sjælden som ren genre, vil bevidstgøre tilskueren om, at den er en konstruktion og ikke lig med virkeligheden, problematisere og tematisere selve det at lave en dokumentar: Hvordan kan man overhovedet fortælle om og gengive virkeligheden? Brug af metalag: tydelige rekonstruktioner, m.m.
5. Performative dokumentar:
- Skal vise virkelighedens kompleksitet (det oplevede, følte), formidles med minder, personlige op-levelser, kropslige erfaringer, brug af fiktionalisering (iscenesættelse, genopførsel, animation), vir-kemidler: point of view, flashbacks, musik.
6. Deltagende (interaktive/personlige) dokumentar:
Instruktør deltager aktivt som karakter (skal balancere nærvær og distance), omhandler ofte en personlig og/eller politiks fortælling, giver indblik i tilblivelsesproces (metalag), virkemidler: interviews, skjult ka-mera, arkivmateriale, direkte henvendelse til publikummet.  

Dokumentarfilm vi har arbejdet med:
”En Fantastisk Familie” af Nicoline Skotte
– Personlig fortælling, reflekterende, instruktør er synligt deltagende, metalag, interviews.


”Flugt” af Jonas Poher Rasmusen
– Personlige oplevelse, minder, kropslige erfaringer, animation, musik, point of view, flashbacks.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer