Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sidse Helene Müller Hasle, Toke Stidsen
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Affektteori: Vredens udtryk
Titel 2 Minimalisme og sproghandlinger
Titel 3 Familieliv, ægteskab og seksualitet - DHO
Titel 4 Forberedelse til DHO-prøven
Titel 5 Afrunding på DHO
Titel 6 Folkeviser, eventyr og litterær analyse
Titel 7 Retorik og argumentation
Titel 8 Oplysningstiden
Titel 9 Diskursanalyse
Titel 10 Naturen og romantikken
Titel 11 Bavian og postmodernisme - Værklæsning
Titel 12 Køn & ulighed i DMG
Titel 13 Babettes gæstebud: Værklæsning
Titel 14 Modernisme & realisme
Titel 15 Fortællende journalistik
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Affektteori: Vredens udtryk

AFFEKTTEORI

Traditionelt forstås følelser (affekt) som noget, der står i modsætning til rationel, saglig tænkning. Fx forstås sammenblandingen af politik og følelser ofte som en uheldig brug af ”patos” eller som ”følelsesmanipulation”. Ikke desto mindre kan det politiske felt og den saglige debat måske bedst forstås, hvis det betragtes som grundlæggende sammenvævet med følelser.

Vi undersøger affektteoriens forestilling om:

- Simultanitet (samtidighed) i forholdet mellem kropslige sansninger, følelsesoplevelser og rationel tankevirksomhed. At det er simultant betyder, at vores sansninger, følelser og tanker foregår på samme tid og ikke kan isoleres fra hinanden. Vi kan ikke have en tanke uden en følelse, en følelse uden sansninger eller sansninger uden tankevirksomhed

- Følelsesmæssige stereotyper: Affektteorien argumenterer bl.a. for, at vi i vores vestlige kulturer har nogle normative forestillinger om, hvilke kroppe der udtrykker hvilke følelser. Disse forestillinger knytter sig til vores køn, socialklasse, etnicitet m.m.

- Følelsesfællesskaber: Man taler om følelsesfællesskaber, når flertallet i en kultur eller et samfund er enige om at føle på en bestemt måde i forhold til noget eller nogen. Følelsesfællesskaber trives godt og kan ofte opstå på sociale medier. De kan fx opstå, når nogen deler et hashtag, eller når en video går viralt. Det er en fast funktion i sociale mediers IT-arkitektur, at man via uforpligtende interaktioner (likes, follows el.lign.) hurtigt kan tilslutte sig og samle mange i et fællesskab.

Læsestrategier:

Man kan læse litteratur med følelser på flere niveauer. I litteraturen er det oplagt at undersøge karaktererne i teksten med fokus på, hvordan miljøet og relationerne til andre mennesker indvirker på følelseslivet. Til den traditionelle person- og miljøkarakteristik vil den følelsesorienterede læsemetode tilføje en interesse for tekstens ikke-menneskelige elementer (rummet, scenariet og lign.) med henblik på at undersøge, hvordan også disse påvirker, hvad personerne tænker, føler og gør. Man kan også undersøge, hvordan følelser opstår i mødet mellem tekst og læser. En sådan undersøgelse vil være optaget af, hvilke litterære strategier teksten anvender for at vække bestemte følelser. Et andet analyseredskab, man kan bruge, er at undersøge sympatistrukturer. Her er særligt begreberne afstemning og troskab relevante.

Vredens udtryk i litteratur, sprog og medier:

Vi undersøger hvordan vreden kommer til udtryk både som en kraftfuld grundfølelse, en ustyrlig drivkraft der kan forårsage smerte hos andre og som en følelse af produktiv og moralsk karakter. Hvis udspring er en uretfærdighedsoplevelse, som medfører en produktiv trang til at rette op på uretfærdigheden og holde nogen ansvarlig. Opsamlende spørgsmål på tværs af tekster: Hvad er vredens objekt? Hvordan kommer vreden til udtryk? Hvad er vredens hensigt?

Vreden som motiv undersøges i følgende tekster:

Thit Jensen: Fru Astrid Grib (1901)
Bianco Footwears kampagnefilm “Equal Pay Is Not Enough” (2017)
Anna Bjerre Johansens demonstrationstale ved indledning af sultestrejke, 2021
Suzanne Brøgger: ”Voldtægt” (1973)
Yahya Hassan: "BARNDOM" (2013)
Yahya Hassan: ”LANGDIGT (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Minimalisme og sproghandlinger

Vi læser en novellesamling af Helle Helle med særligt fokus på de minimalistiske træk og de sproghandlinger, der optræder i replikkerne mellem karakterne.

Forløbet giver redskaber til analyse af samtaler i såvel som udenfor litteraturen med fokus på følgende kernebegreber:

Fortællertyper
Synsvinkel
Fremstillingsformer
Direkte  og indirekte personkarakteristik
Show don't tell
Isbjergsteknik
Tomme pladser
Undertekst


Performative verber
Sproghandlinger: handlingsregulerende, informerende, følelses- og holdningsudtrykkende/selvfremstillende, samtalestrukturerende, rituelle
Indirekte sproghandlinger
Optoning og nedtoning
Facework
Undertekst

Baggrundsstof:
"Håndbog til dansk"



Kernestof:
Helle Helle "Rester" (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Familieliv, ægteskab og seksualitet - DHO

Det danske samfund i 1950erne, 1960erne og 1970erne gennemgik store ændringer. Perioden var præget af økonomisk vækst og almindelige mennesker fik råd til hus og bil. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Kønsrollerne mellem mand og kvinde ændrede sig. Ungdomstiden blev en periode, hvor de unge kunne realisere sig selv gennem uddannelse og karriere eller gennem en alternativ livsstil, der var et oprør mod autoriteterne. Tidens litteratur satte ord på alle ændringerne, og derfor skrev forfatterne realistiske historier, som folk kunne relatere til. De litterære genrer var et opgør med tidligere tiders ideer om fin litteratur. Dermed blev nyrealisme, politisk realisme, bekendelseslitteratur og brugslitteratur populært. Selv om man også fandt forskellige eksempler på modernisme som udtryk for en søgen efter et ståsted i den nye moderne verden.

Nogle nøgleord kunne være: Nyrealisme, politisk realisme, bekendelseslitteratur, brugslitteratur, modernisme (især konfrontationsmodernisme), kernefamilie, skilsmisse og slagordet ”det private er politisk”.

(En optakt til forløbet beskæftigede sig med det moderne gennembruds krav om at sætte samfundets problemer under debat. Og emnerne for debatten måtte gerne være: Køn, kirke og klasse. Det er også klasseundertrykkelse, kvindeundertrykkelse og religionens rolle i samfundet, der igen tages op i perioden fra 1950erne til 1970erne).

Vi har læst
Knyd Ryg Olsen mf.fl. Dansk historie og litteratur fællesfagligt forløb om ægteskab familie og seksualitet s. 93-93 og 123-127
samt et uddrag fra "”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”  -kapitlet 1890-2000: Modernisme og realisme
Af Barbara Kjær-Hansen m.fl., systime 2024, p 175 i Ibogen


Desuden har vi læst:
Thomasine Gyllembourg "Ægtestand" 1835, Kjeld Abell "Melodien, der blev væk", 1935, Klaus Rifbjerg "Nygift" 1956, Vita Andersens digte "Fredag, lørdag, Søndag" (1977), Uddrag af Dea Trier Mørch "Vinterbørn" (1976) og vi har set filmatiseringen "Vinterbørn" af Astrid Henning Jensen, 1978 samt uddrag af "Rend mig i traditionerne" af Leif Panduro, 1958 samt Trilles og Jesper Jensens udskældte tekst "Øjet"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forberedelse til DHO-prøven

I dette forløb arbejder vi med træning af fremlæggelser.

Formålet er at forbedre strukturen i oplægget, at kunne vise, hvordan man er kommet frem til sine resultater og at kunne styre tiden til fremlæggelsen.

Forløbet tager udgangspunkt i kortfilm som materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Afrunding på DHO

I dette korte forløb, genbesøger vi nogle af de opgavetekniske ting, som vi har arbejdet med i DHO'en.

Metatekst i en opgave, problemformuleringsstruktur, metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkeviser, eventyr og litterær analyse

Folkeviser, eventyr og litterær analyse

Omfang:
11 (dobbelt)moduler + 5 elevtimer til skriftlig opgave (analyserende artikel)

Faglige mål:
• Udvikle forståelse for litterære motiver og temaer
• Analysere symbolik, komposition og fremstillingsformer i lyrik og epik
• Opnå indsigt i ældre dansk sprog og kulturhistoriske kontekster
• Arbejde med selvstændig fortolkning, udtryksformer og remediering
• Anvende notatteknik, begrebslige modeller og hermeneutisk metode
• Opnå erfaring med skriftlig fremstilling i form af analyserende artikel

Kernestof og begreber:
• Litterære motiver og temaer
• Symbolanalyse og fremstillingsformer
• Genretræk ved folkeviser og eventyr
• Historisk og kulturel perspektivering
• Litteraturhistorie og ældre dansk sprog
• Hermeneutik og litterær metode
• Notatteknik og faglig læsning
• Selvproduceret materiale og remediering

Arbejdsformer:
• Individuel læsning og analyse
• Gruppearbejde, makkerpar og fremlæggelser
• Klasseøvelser og refleksion
• Skrivning og peerfeedback
• Kreative øvelser og repetition

Værker og tekster:
• Germand Gladensvend
• Ebbe Skammelsøn
• Pigen uden hænder
• Den lille havfrue H. C. Andersen
• Jomfruen i fugleham
• Diverse fagtekster fra “Håndbog til dansk” og “Eventyrkompendiet”
• Teoritekster om eventyr, fremstillingsformer og hermeneutik

Skriftligt arbejde:
• Kort skriftlig øvelse i Germand Gladensvend
• Afsluttende analyserende artikel: Forvandling og kærlighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Retorik og argumentation

Retorik og argumentation

Omfang:
13 dobbeltmoduler - inkl. arbejde med de løbende skriftlige opgaver

Faglige mål:
• Analysere og vurdere argumentation og retorisk virkemiddelbrug
• Forstå og anvende Toulmins argumentationsmodel
• Reflektere over sprog, genre og intention i mundtlige og skriftlige tekster
• Udforme egne tekster i både analyserende, debatterende og reflekterende genre
• Træne samtalebaseret og skriftlig feedback
• Øve mundtlig fremførelse med retorisk bevidsthed

Kernestof og begreber:
• Appelformer (ethos, pathos, logos)
• Toulmins argumentationsmodel
• Retoriske virkemidler og fejltyper
• Retorisk situation og kontekst (fx Ciceros pentagram)
• Argumenttyper og argumentationsanalyse
• Taksonomisk refleksion og vurdering (fx SOLO-modellen)
• Skriftlige genrer: analyserende og reflekterende artikel
• Peerfeedback og metarefleksion

Arbejdsformer:
• Klasseøvelser, quizzer og skriveopgaver
• Pararbejde og samtalebaseret øvelse
• Fokuseret læsning og analyse
• Fremførelse af egen tekst (tale)
• Individuelle samtaler og vejledning

Værker og materiale:
• ChatGPT-øvelse: Interview med Obamas taleskriver
• Tale af Jonas Eika
• Tale af Tessa
• HTD: kap. om argumentation og retoriske virkemidler

Skriftligt arbejde:

• Elevproduktion: skriv og fremfør egen tale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstiden

Dette forløb beskæftiger sig med Oplysningstiden.

Vi har arbejdet med, hvilke tanker og ideer man var optaget af i perioden.

Begreber:
Epistel
Deisme
Rationalitet
Liberalisme
Periodisering
Karakterdrama

Arbejdsformer:
Rollelæsning af værker
Noteøvelser
Prima vista-læsning
Faseopdelt læsning med brug af gradvist flere hjælpemidler
Fremlæggelse af noter.

Materialer og værker:
Litteraturens veje
Holbergs "Jeppe paa Bjerget" (uddrag af film)
Holbergs "Epistel 89"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Diskursanalyse

Dette forløb beskæftiger sig med diskursanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Naturen og romantikken

I dette forløb skal vi arbejde med den litteraturhistoriske perioden, romantikken med særligt fokus på naturen.

Kort beskrivelse:
Forløbet introducerer eleverne til romantikkens ideer, æstetik og verdensforståelse med fokus på forholdet mellem natur, menneske og ånd. Eleverne arbejder med lyriske tekster af Oehlenschläger, Staffeldt, Blicher m.fl. samt centrale begreber som universalromantik, nationalromantik, symbolik, semantik og digterrollen. Forløbet kombinerer litterær analyse, perspektivering og studieteknik.


Faglige mål

Eleverne skal:

- opnå grundlæggende periodeforståelse for romantikken og guldalderen.

- analysere og fortolke lyriske tekster med fokus på semantiske felter, billedsprog og
symbolik.

- anvende begreber som universalromantik, nationalromantik, nyplatonisme og romantisme i analyse.
- forstå digterens rolle i perioden ud fra både tekstlæsning og teoretiske nedslag (fx Steffens).
- anvende studieteknikker: fokuseret læsning, lyt-og-notér, intervalanalyse og gruppearbejde.
- trænes i skriftlighed og mundtlig formidling gennem præsentationer og skriveøvelser.


Kernestof

- Danske romantiske lyrikere: Oehlenschläger, Staffeldt, Ingemann, Blicher.
- Romantikkens idéhistoriske baggrund: universalromantik, nationalromantik, nyplatonisme, romantisme.
- Lyrikanalyse: billedsprog, symbolik, semantiske felter, lyrisk jeg, tematik.
- Kulturhistorisk kontekst: guldalderen, Steffens’ forelæsninger, romantisk verdensforståelse.


Arbejdsformer
• Fælles klassesamtale, makkerpar og mindre grupper.
• Ekspert- og matrixøvelser, rollelæsning, intervalanalyse.
• Lyt-og-notér-metoder til podcasts og videomateriale.
• Elevfremlæggelser, kreative øvelser (skriv eget romantisk digt).
• Skriftlige øvelser og reflekterende artikel om naturen som litterært motiv.


Materialer og tekster
• Litteraturens Veje (især kap. om romantikken og Steffens).
• Romantiske digte af Oehlenschläger (Morgen-Vandring, Morgenhimmel og Guldhornene), Staffeldt (Indvielsen) , Blicher (Siildig Opvaagen), Grundtvig (Er lyset for de lærde blot)
• Introduktionsfilm om romantikken og universalromantikken.
• Perspektivering til nutid politik og analyse heraf (Messerschmidts tale på DF årsmøde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Bavian og postmodernisme - Værklæsning

I dette forløb laver vi en læsning af værket Bavian af Naja Marie Aidt.

Vi undersøger æstetisk oplevelse ved højtlæsning. Arbejde i grupper med novellerne fordelt. Vi arbejder med postmodernisme, eksistentialisme, menneskelige relationer og identitet, samt underbegreber her til.

Vi arbejder med litteraturanalyse ud fra miljø/karakterer og konflikttyper, samt reflekterer over hermeneutik. Ydermere lægges der vægt på arven efter postmodernismen, hvor temaer som mangfoldighed, eksistens, identitet, fragmentering og relationer undersøges.

Værklæsningen munder ud i en skriftlig opgave, hvor en udvalgt novelles analyseres, og perspektiveres til en anden novelle i samme samling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3b opg. 2: Politiske taler 21-10-2025
Podcast Bogforum 17-11-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Køn & ulighed i DMG

Indhold:
Forløb om Det Moderne Gennembrud med fokus på køn, social ulighed og litterære strømninger. Der er arbejdet med analyse af noveller og romanuddrag samt med periodens idéer, herunder naturalisme og impressionisme. Forløbet har også inddraget repetition af tidligere litteraturhistoriske perioder og forfatterskaber.

Centrale begreber:

* Det Moderne Gennembrud
* Køn og social ulighed
* Naturalisme
* Impressionisme
* Fortæller og tone
* Menneskesyn
* Arv og miljø
* Litteraturhistorisk perspektivering

Tekster/materialer:

* Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, Ane-Mette (Fra Hytterne)
* Amalie Skram: Karens jul
* Herman Bang: Ved Vejen (uddrag)  
* J.P. Jacobsen / Fru Marie Grubbe (arbejde med forfatter og tekst)  
* DMG-afsnit fra Dansk med tiden  
* Introduktionsfilm om DMG  
* Introduktionsfilm om Herman Bang og impressionisme  
* Handouts til analysearbejde
* Håndbog til dansk

Arbejdsformer:

* Klasseundervisning
* Makkerarbejde
* Gruppearbejde
* "Aktiv læsning"
* Podcasttur og lydbogslytning
* Analyseøvelser
* Notearbejde
* Skriftlige øvelser
* Fælles opsamling og repetition

Faglige mål:

* analysere tekster fra Det Moderne Gennembrud
* anvende danskfaglige begreber i analyse og fortolkning
* undersøge fremstillinger af køn, social ulighed og menneskesyn
* forklare sammenhænge mellem tekst, periode og litterær strømning
* perspektivere til litteraturhistoriske perioder og forfatterskaber

Evaluering:
Løbende evaluering gennem mundtlige opsamlinger, notearbejde, analysehandouts, repetitionsøvelser og afsluttende novelleanalyse.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Babettes gæstebud: Værklæsning

I dette forløb læser vi romanen Babettes gæstebud af Karen Blixen. Der er fokus på forberedelse af mundtlig fremlæggelse, faglig litterær diskussion samt perspektivering og eksistentialistisk læsning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Modernisme & realisme

I dette forløb arbejder vi med modernisme og realisme. Vi fokuserer på kanonforfatterne i 1900-tallet og perspektiverer til andre perioder.

Værker:
• Paa Memphis station (1906) – Johannes V. Jensen
• Rio Janeiro – Tom Kristensen
• Roden – Martin A. Hansen
• Patienten – Peter Seeberg
• Terminologi – Klaus Rifbjerg
• BAB Melkon – Malk de Koijn

Begreber:
• Opløsning
• Ekspressionisme
• Modernisme
• Realisme
• Socialrealisme
• Symbolisme
• Tidlig modernisme

Materialer:
• Litteraturhistorien på langs og på tværs.
• Introfilm om perioden og stilarter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Fortællende journalistik

Indhold:
Forløb om fortællende journalistik med fokus på genrekendetegn, sproglige billeder, fortælleforhold og multimodale fortælleformer. Der er arbejdet med både litterære og journalistiske tekster samt podcast og digitale artikler. Forløbet har desuden inddraget repetition af mediebegreber og skriftligt arbejde.

Centrale begreber:

* Fortællende journalistik (og begreber knyttet til emnet i Håndbog til dansk)
* Sproglige billeder
* Tredje fortællemåde
* Multimodalitet
* Det udvidede tekstbegreb
* Podcast (og begreber knyttet til formatet)
* Dokumentar
* Iagttagelse og effekt
* Mediemæssige stofområder

Tekster/materialer:

* Dy Plambeck: Mikael  
* Dy Plambeck: Med tavshed taler vi om krigen  
* TV 2: Under overfladen
* Herman Bang: Branden
* Puk Damsgård: Ser du månen, Daniel?
* Genstart: Daniels vej ud af cellen  
* Morten Sabroe: Et monster fødes  
* Håndbog til dansk (bl.a. aktiv læsning og analysevejledninger)
* Handouts til analyse, aktiv læsning og repetition

Arbejdsformer:

* Klasseundervisning
* Individuel læsning
* Makkerarbejde
* Gruppearbejde
* Aktiv læsning
* Analyseøvelser
* Notearbejde
* Podcastlytning og gåtur
* Mundtlige oplæg
* Test-eksamen i par
* Skriftlige øvelser og fagtekstskrivning

Faglige mål:

* analysere og fortolke fortællende journalistik og beslægtede medietekster
* anvende danskfaglige og mediefaglige begreber i analyse
* undersøge samspillet mellem form, fremstilling og virkning
* arbejde med multimodale tekster og det udvidede tekstbegreb
* formulere faglige iagttagelser mundtligt og skriftligt
* forberede sig til mundtlig prøve gennem repetition og prøveøvelser

Evaluering:
Løbende evaluering gennem analysearbejde, opsamlinger, mundtlige oplæg, test-eksamen i par, skriftlige øvelser og fagtekstskrivning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Repetition

I dette forløb laver vi repetering. Der vil være en glidende overgang fra forrige forløb (fortællende journalistik, der også havde repeterende elementer) til dette mere rene repetitionsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer