|
Titel
1
|
Affektteori: Vredens udtryk
AFFEKTTEORI
Traditionelt forstås følelser (affekt) som noget, der står i modsætning til rationel, saglig tænkning. Fx forstås sammenblandingen af politik og følelser ofte som en uheldig brug af ”patos” eller som ”følelsesmanipulation”. Ikke desto mindre kan det politiske felt og den saglige debat måske bedst forstås, hvis det betragtes som grundlæggende sammenvævet med følelser.
Vi undersøger affektteoriens forestilling om:
- Simultanitet (samtidighed) i forholdet mellem kropslige sansninger, følelsesoplevelser og rationel tankevirksomhed. At det er simultant betyder, at vores sansninger, følelser og tanker foregår på samme tid og ikke kan isoleres fra hinanden. Vi kan ikke have en tanke uden en følelse, en følelse uden sansninger eller sansninger uden tankevirksomhed
- Følelsesmæssige stereotyper: Affektteorien argumenterer bl.a. for, at vi i vores vestlige kulturer har nogle normative forestillinger om, hvilke kroppe der udtrykker hvilke følelser. Disse forestillinger knytter sig til vores køn, socialklasse, etnicitet m.m.
- Følelsesfællesskaber: Man taler om følelsesfællesskaber, når flertallet i en kultur eller et samfund er enige om at føle på en bestemt måde i forhold til noget eller nogen. Følelsesfællesskaber trives godt og kan ofte opstå på sociale medier. De kan fx opstå, når nogen deler et hashtag, eller når en video går viralt. Det er en fast funktion i sociale mediers IT-arkitektur, at man via uforpligtende interaktioner (likes, follows el.lign.) hurtigt kan tilslutte sig og samle mange i et fællesskab.
Læsestrategier:
Man kan læse litteratur med følelser på flere niveauer. I litteraturen er det oplagt at undersøge karaktererne i teksten med fokus på, hvordan miljøet og relationerne til andre mennesker indvirker på følelseslivet. Til den traditionelle person- og miljøkarakteristik vil den følelsesorienterede læsemetode tilføje en interesse for tekstens ikke-menneskelige elementer (rummet, scenariet og lign.) med henblik på at undersøge, hvordan også disse påvirker, hvad personerne tænker, føler og gør. Man kan også undersøge, hvordan følelser opstår i mødet mellem tekst og læser. En sådan undersøgelse vil være optaget af, hvilke litterære strategier teksten anvender for at vække bestemte følelser. Et andet analyseredskab, man kan bruge, er at undersøge sympatistrukturer. Her er særligt begreberne afstemning og troskab relevante.
Vredens udtryk i litteratur, sprog og medier:
Vi undersøger hvordan vreden kommer til udtryk både som en kraftfuld grundfølelse, en ustyrlig drivkraft der kan forårsage smerte hos andre og som en følelse af produktiv og moralsk karakter. Hvis udspring er en uretfærdighedsoplevelse, som medfører en produktiv trang til at rette op på uretfærdigheden og holde nogen ansvarlig. Opsamlende spørgsmål på tværs af tekster: Hvad er vredens objekt? Hvordan kommer vreden til udtryk? Hvad er vredens hensigt?
Vreden som motiv undersøges i følgende tekster:
Thit Jensen: Fru Astrid Grib (1901)
Bianco Footwears kampagnefilm “Equal Pay Is Not Enough” (2017)
Anna Bjerre Johansens demonstrationstale ved indledning af sultestrejke, 2021
Rudolph Broby-Johansen: "ODALISK-SKØNHED" (1922)
Yahya Hassan: "BARNDOM" (2013)
Yahya Hassan: ”DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR” (2013)
|