Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
N. Zahles Gymnasieskole
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Malene Louise Meine
|
|
Hold
|
2023 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Minimalisme og introduktion til litterær analyse
Minimalisme og introduktion til litterær analyse
Forløbet fungerede som elevernes introduktion til litterær analyse i danskfaget med særligt fokus på minimalisme som litterær strømning. Med udgangspunkt i noveller af Helle Helle arbejdede eleverne med centrale danskfaglige analysebegreber og udviklede grundlæggende analytiske kompetencer.
Undervisningen tog afsæt i minimalistisk litteratur og dens kendetegn, herunder underfortælling, antydningsteknik, hverdagsrealisme, dialog, tomme pladser og implicit personkarakteristik. Der blev arbejdet systematisk med litterære analysebegreber som fortæller, komposition, fremstillingsformer, motiv og tema.
Forløbet blev løbende udbygget med introduktion til impressionisme gennem arbejdet med Herman Bang og novellen Den sidste Balkjole, hvilket gav eleverne mulighed for at sammenligne forskellige realistiske og modernistiske skrivestile.
Der blev desuden arbejdet med dokumentarfilm og danskhed som introduktion til analyse af levende billeder og multimodale tekster.
Primærtekster
Helle Helle: En stol for lidt
Helle Helle: Mere kaffe?
Helle Helle: Fasaner
Helle Helle: Køreplaner
Helle Helle: uddrag af Hafni fortæller
Herman Bang: Den sidste Balkjole (1887)
Sekundærstof og teori
Video om minimalisme og Helle Helle
Håndbog til dansk:
personkarakteristik
fortællerforhold
komposition
fremstillingsformer
PowerPoints og teoriark om:
fortæller
komposition
fremstillingsformer
Nøgleord til forløbet om minimalisme og litterær analyse
Dokumentarfilm om danskhed
Faglige fokuspunkter
Minimalisme som litterær strømning
Hverdagsrealisme og underfortælling
Personkarakteristik
Fortæller og synsvinkel
Komposition
Fremstillingsformer
Motiv og tema
Impressionisme
Analyse af levende billeder og dokumentar
Introduktion til litterær analyse og danskfaglig metode
Arbejdsformer
Nærlæsning og fælles tekstgennemgang
Individuelt analysearbejde
Gruppearbejde og fælles opsamling
Skriftlige analyseøvelser
Arbejde med fokusspørgsmål
Mundtlig analyse og klassediskussion
Dokumentarproduktion og præsentation
Skriveværksteder med lærervejledning
Skriftligt arbejde
Dokumentar
Analyse af “Roligt ungt par”
Derudover arbejdede eleverne med:
referatskrivning
analytiske besvarelser
skriftlig litterær analyse
brug af danskfaglige begreber i skriftlige opgaver
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
anvende centrale danskfaglige analysebegreber
analysere og fortolke litterære tekster
identificere minimalistiske træk og virkemidler
undersøge fortællerforhold, komposition og fremstillingsformer
analysere personkarakteristik og relationer
arbejde med motiv og tema
sammenligne forskellige litterære stilarter
analysere dokumentarfilm og levende billeder
formulere analyser mundtligt og skriftligt
opbygge grundlæggende metodisk forståelse af litterær analyse
Forløbet dannede grundlag for det videre analytiske arbejde i danskfaget gennem resten af gymnasieforløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kognitive metaforer
Kognitive metaforer
Beskrivelse af forløbet
I dette korte forløb arbejdede eleverne med kognitive metaforer og sprogets betydning for menneskers tænkning, forståelse og handling. Med udgangspunkt i kognitiv metaforteori undersøgte eleverne, hvordan metaforer ikke blot fungerer som sproglige udsmykninger, men som grundlæggende strukturer for vores verdensforståelse.
Forløbet introducerede eleverne til sammenhængen mellem sprog, kultur og erkendelse gennem analyse af artikler og hverdagssprog. Der blev særligt arbejdet med, hvordan metaforer påvirker vores opfattelse af eksempelvis køn, alder, sygdom og konflikt.
Undervisningen koblede danskfaglig analyse med sproglig bevidsthed og argumentationsanalyse og gav eleverne et første indblik i moderne sprogteori og diskursanalyse.
Primærtekster og materiale
Kognitive metaforer (teorimateriale)
Artikel fra Rognerok om ordvalg, alder og køn
Artikel fra DR om kræft og krigsretorik
Faglige fokuspunkter
Kognitive metaforer
Metaforteori
Sprog og erkendelse
Metaforers betydning for tænkning og handling
Diskurs og ordvalg
Krigsmetaforer i sundhedssprog
Sprog, køn og identitet
Tekstanalyse: hvad, hvordan og hvorfor
Retoriske og sproglige virkemidler
Arbejdsformer
Teorigennemgang
Analyse af sagprosatekster
Fokusspørgsmål og tekstnær analyse
Fælles klassediskussion
Arbejde med sproglige eksempler fra hverdagen
Mundtlig refleksion over sprogets betydning
Skriftligt arbejde
Eleverne arbejdede med at:
identificere og analysere metaforer i forskellige teksttyper
forstå kognitive metaforer som erkendelsesstrukturer
analysere sammenhængen mellem sprog, tanke og kultur
undersøge hvordan sproglige valg påvirker modtagerens forståelse
anvende danskfaglige begreber i analyse af sagprosatekster
reflektere over sprogets rolle i samfundsmæssige diskurser
analysere argumentation og retoriske strategier i journalistiske tekster
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Formidlingsprojekt - minimalisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Litterære metoder
Litterære metoder
Beskrivelse af forløbet
I dette forløb blev eleverne introduceret til centrale litterære metoder i danskfaget og arbejdede med forskellige tilgange til analyse og fortolkning af litterære tekster. Formålet var at styrke elevernes metodiske bevidsthed og give dem redskaber til at forstå, hvordan forskellige analytiske perspektiver skaber forskellige læsninger af den samme tekst.
Undervisningen tog udgangspunkt i metodekapitler fra Håndbog til dansk og blev koblet til analyse af novellen Som englene flyver af Naja Marie Aidt. Eleverne arbejdede med blandt andet biografisk metode, nykritik, læserorienteret læsning, psykoanalytisk læsning, ideologikritik og strukturalistisk læsning.
Forløbet fungerede samtidig som introduktion til danskfagets metodiske arbejde frem mod senere analyse- og fortolkningsforløb.
Primærtekst
Naja Marie Aidt: Som englene flyver
Teori og sekundærstof
Håndbog til dansk:
biografisk metode
nykritisk metode
strukturalistisk metode
øvrige litterære metoder
Litterære metoder (samlet teoriark)
Tjekliste til sproglig korrektur
Faglige fokuspunkter
Danskfagets litterære metoder
Biografisk metode
Nykritisk metode
Strukturalistisk metode
Metodebevidsthed
Analyse og fortolkning
Sammenhæng mellem metode og læsning
Tekstnær analyse
Fortolkning af noveller
Arbejdsformer
Teorigennemgang
Fælles metodearbejde
Nærlæsning og analyse
Mundtlig redegørelse for metoder
Klasseundervisning og fælles diskussion
Analyseøvelser med forskellige metodiske tilgange
Feedback på skriftligt arbejde
Skriftligt arbejde
Eleverne arbejdede med at:
forstå og anvende centrale litterære analysemetoder
redegøre for forskelle mellem metodiske tilgange
analysere litterære tekster ud fra forskellige perspektiver
reflektere over metoders betydning for fortolkning
foretage tekstnær analyse
anvende danskfaglige begreber præcist
udvikle metodisk og analytisk bevidsthed
styrke mundtlig og skriftlig formidling af analyser og fortolkninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
DHO
Forløbet fungerede som introduktion til Dansk-Historieopgaven (DHO) og havde fokus på samspillet mellem danskfaglige og historiske metoder. Eleverne arbejdede med litteraturhistoriske perioder fra romantikken til det moderne gennembrud og impressionismen samt med akademiske arbejdsformer, analysemetoder og skriftlig formidling.
Undervisningen kombinerede litteraturhistorisk overblik med træning i danskfaglige analysemetoder og opgaveskrivning. Eleverne arbejdede med romantikken, Biedermeier, det moderne gennembrud og impressionismen gennem analyse af litterære tekster og billedkunst samt med perspektiveringer til det 20. århundredes litteratur.
Der blev lagt vægt på opbygning af den analyserende artikel, sproglig korrekthed, citatteknik, kohæsion og kohærens samt forberedelse til mundtligt forsvar og akademisk formidling.
Primærtekster
Adam Oehlenschläger: Den forladte
Uddrag af Ægtestand
Herman Bang: Foran Alteret (1880)
Den lille Karen
Tove Ditlevsen: Vorherrebevares
Vita Andersen: Aftnerne var næsten de værste
Sekundærstof og teori
Litteraturens veje:
romantikken
det moderne gennembrud
impressionismen
Håndbog til Dansk:
billedanalyse
Teori og materiale om:
analyserende artikel
indledning og afslutning
citatteknik
kohæsion og kohærens
sproglig korrekthed
Ciceros pentagram
talepapir og mundtligt forsvar
Nøgleord og analyseark til romantikken og billedanalyse
Faglige fokuspunkter
DHO som tværfaglig opgaveform
Danskfaglige metoder
Litteraturhistoriske perioder:
romantikken
Biedermeier
det moderne gennembrud
impressionismen
Analyserende artikel
Billedanalyse
Perspektivering
Citatteknik
Kohæsion og kohærens
Mundtlig formidling og forsvar
Kommunikationsanalyse og Ciceros pentagram
Arbejdsformer
Nærlæsning og tekstanalyse
Klasseundervisning og fælles opsamling
Skriveværksteder
Individuel vejledning
Arbejde med dispositioner og talepapir
Analyse af litteratur og billeder
Perspektiverende diskussioner
Selvstændigt projektarbejde
Mundtlig træning og forberedelse til forsvar
Skriftligt arbejde
Analyserende artikel
DHO – disposition og noter
Derudover arbejdede eleverne med:
opbygning af analyserende artikel
disposition og akademisk struktur
sproglig korrekthed
citatteknik
analytiske notater
talepapir til mundtligt forsvar
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere og fortolke litterære tekster i et litteraturhistorisk perspektiv
anvende danskfaglige analysemetoder
redegøre for centrale litteraturhistoriske perioder
perspektivere tekster historisk og tematisk
analysere samspillet mellem tekst, sprog og periode
arbejde metodisk med skriftlig formidling
anvende citater og dokumentation korrekt
styrke sproglig præcision og sammenhæng i skriftlige opgaver
forberede og gennemføre mundtligt forsvar
reflektere over danskfagets metoder og arbejdsformer
Forløbet fungerede som grundlæggende introduktion til større skriftlige opgaver i gymnasiet og til det tværfaglige samspil mellem dansk og historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Retorik - kommunikation - argumentation
Retorik, kommunikation og argumentation
Forløbet introducerede eleverne til retorisk analyse, argumentationsteori og kommunikationsanalyse med særligt fokus på offentlig debat, opmærksomhedsøkonomi og sprogets betydning i argumentation. Der blev arbejdet med både mundtlige og skriftlige genrer samt med forbindelsen mellem sprog, afsender, modtager og samfundsmæssig kontekst.
Undervisningen tog udgangspunkt i aktuelle debatter om kunstig intelligens, sociale medier, anglicismer og offentlig kommunikation. Eleverne arbejdede med argumentationsanalyse, appelformer, argumenttyper, semantiske felter, syntaks og den personlige stemme i debatterende og reflekterende artikler.
Der blev desuden arbejdet med sproglig bevidsthed, kommunikationssituationer og retoriske strategier i både journalistiske og politiske tekster.
Primærtekster og materiale
Uddrag fra Like om opmærksomhedsøkonomi
Artikler om ChatGPT:
gymnasieelev om ChatGPT
journalist om ChatGPT
filosof om ChatGPT
Snubletråde og pjaskelege
Til kamp mod dovne anglicismer og fordummelse fra Information
Andreas Kønig i Politiken om engelske låneord
Taler og materiale af:
Pia Kjærsgaard
Margrethe Vestager
Instagram-opslag og debatmateriale om sprog og politik
Teori og faglige begreber
Retorik og argumentation
Appelformer:
logos
ethos
pathos
Toulmins argumentmodel:
påstand
belæg
hjemmel
Argumenttyper
Kommunikationsanalyse
Afsender- og modtagerforhold
Opmærksomhedsøkonomi
Semantiske felter
Den personlige stemme
Debatterende artikel
Reflekterende artikel
Syntaks
Diskurs og sproglig framing
Billeder som argumentation og belæg
Arbejdsformer
Klasseundervisning
Tavlenoter og fælles begrebsafklaring
Gruppearbejde og debatter
Mundtlige argumentationsøvelser
Analyse af artikler, taler og sociale medier
Skriveværksteder
Arbejde med indledninger og skriftlig struktur
Kommunikationsanalyse
Diskussioner og perspektiveringer
Arbejde med aktuelle samfundsdebatter
Skriftligt arbejde
Argumentation og afsender-/modtagerforhold
Anglicismer
Derudover arbejdede eleverne med:
debatterende artikel
reflekterende artikel
indledningsskrivning
sproglig analyse
analyse af argumentation og syntaks
opbygning af faglige analyser
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere argumentation, retorik og kommunikationssituationer
identificere og anvende appelformer og argumenttyper
analysere sproglige virkemidler, syntaks og semantiske felter
undersøge forholdet mellem afsender, modtager og budskab
analysere debatterende og reflekterende genrer
diskutere sprogets rolle i offentlig debat og identitetsskabelse
forholde sig analytisk og kritisk til aktuelle medietekster
formulere selvstændige og argumenterende tekster
anvende danskfaglige begreber præcist i mundtlig og skriftlig analyse
styrke sproglig bevidsthed og retorisk forståelse
Forløbet gav eleverne et grundlæggende danskfagligt værktøj til analyse af argumentation og offentlig kommunikation samt til selv at deltage reflekteret i debat og skriftlig formidling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Reklamer og innovation
I dette forløb arbejdede eleverne med reklameanalyse, diskursanalyse og multimodal kommunikation med særligt fokus på forholdet mellem reklamer, identitet, forbrug og opmærksomhedsøkonomi. Forløbet kombinerede analytisk arbejde med et innovativt og produktorienteret projekt, hvor eleverne selv producerede reklamer.
Undervisningen tog udgangspunkt i reklamer som multimodale tekster og undersøgte, hvordan reklamer anvender sproglige, visuelle og filmiske virkemidler til at påvirke modtageren. Der blev arbejdet med autenticitetsmarkører, konnotationer, kønsdiskurser og reklamer som en del af større kulturelle og samfundsmæssige diskurser.
Forløbet koblede danskfaglig analyse med innovation og produktion, idet eleverne udviklede egne reklameidéer og reflekterede over målgruppe, budskab og virkemidler.
Primærtekster og materiale
Reklamekapitel fra Håndbog til dansk
Materiale om diskursanalyse
Reklamer og kampagner:
Ifö-reklame fra Bo Bedre
Nupo-reklame
Kia-reklame
Bomæ-kampagne
Simple Feast reklamevideo
Taler af:
Pia Kjærsgaard
Margrethe Vestager
Materiale om multimodalitet
Materiale om opmærksomhedsøkonomi
Gammelt eksamensspørgsmål om reklamer
Teori og faglige begreber
Reklameanalyse
Kommunikationsanalyse
Diskursanalyse
Opmærksomhedsøkonomi
Målgruppeanalyse
Afsender- og modtagerforhold
Appelformer:
ethos
logos
pathos
Konnotation og denotation
Semantiske felter
Autenticitetsmarkører
Kønsdiskurser
Filmiske virkemidler
Multimodalitet og multimodal affordans
Komposition
Visuelle virkemidler
Sproglige virkemidler
Innovation og produktudvikling i dansk
Arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Analysearbejde
Mundtlige fremlæggelser
Arbejde med reklamer og kampagner
Diskussioner af diskurser og identitet
Produktion af egne reklamer
Innovative projektforløb
Eksamensøvelser
Feedback på skriftlige opgaver
Kreativt og produktorienteret arbejde
Skriftligt arbejde
Reklamer og innovation
Derudover arbejdede eleverne med:
analyse og fortolkning af reklamevideoer
perspektivering til opmærksomhedsøkonomi
refleksion over reklamers samfundsmæssige funktion
produktion og præsentation af egne reklamer
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere og fortolke reklamer og multimodale tekster
undersøge samspillet mellem sprog, billeder, lyd og komposition
analysere diskurser og kulturelle forestillinger i reklamer
identificere og analysere autenticitetsmarkører og målgruppestrategier
anvende danskfaglige begreber til analyse af visuelle og audiovisuelle tekster
undersøge reklamer som del af opmærksomhedsøkonomien
diskutere forholdet mellem kommunikation, identitet og forbrug
producere egne reklamer med bevidst anvendelse af virkemidler
formidle analyser og refleksioner mundtligt og skriftligt
arbejde innovativt og kreativt med danskfaglige problemstillinger
Forløbet styrkede elevernes forståelse af reklamer som både æstetiske, retoriske og samfundsmæssige tekster samt deres evne til at kombinere analyse, refleksion og produktion i danskfaget.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Værklæsning og performativ biografisme
I dette forløb arbejdede eleverne med værklæsning, autofiktion og performativ biografisme med særligt fokus på forholdet mellem liv, identitet og litterær iscenesættelse. Forløbet kombinerede nærlæsning af et moderne værk med analyser af samtidens biografiske og performative litteraturformer.
Det centrale værk var Alt hvad du ejer af Eric Caspar. Eleverne arbejdede med værkets tematikker, fortællerforhold, komposition, sprog og relationen mellem selvfremstilling og litterær konstruktion. Der blev desuden arbejdet med anmeldelser, argumentation og litteraturkritik som bro mellem analyse og vurdering.
I anden del af forløbet blev performativ biografisme undersøgt gennem tekster og performances af bl.a. Tobias Rahim og Yahya Hassan. Her arbejdede eleverne med dobbeltkontrakt, autofiktion, identitet og forholdet mellem værk og virkelighed.
Primærtekster og materiale
Alt hvad du ejer
Anmeldelse af Alt hvad du ejer fra Information
Uddrag af YAHYA HASSAN:
Barndom
Uddrag af Drømmene maler virkeligheden
Materiale om performativ biografisme
Tv-udsendelse fra Ordkraft om performativ biografisme
Banal selvbefamling?
Analysemateriale om performativ biografisme i litteraturen
Performancevideo med Yahya Hassan
Materialet omfattede både litterære tekster, anmeldelser, debattekster og audiovisuelle produktioner.
Teori og faglige begreber
Værklæsning
Performativ biografisme
Autofiktion
Dobbeltkontrakt
Biografisk metode
Nykritisk metode
Fortællerforhold
Komposition
Tema og motiv
Sproglig analyse
Metaforer og konnotationer
Facework og sproghandlinger
Argumentation og etos
Afsender-/modtagerforhold
Analyse, fortolkning og vurdering
Refleksion og debat
Identitet og selvfremstilling
Arbejdsformer
Værklæsning
Nærlæsning
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Skriveværksteder
Individuel skrivning
Analyseøvelser
Mundtlige diskussioner og debat
Arbejde med anmeldelser og litteraturkritik
Sammenligning af analytiske metoder
Feedback på indledninger og afsnit
Analyse af performance og oplæsning
Skriftligt arbejde
Alt hvad du ejer
Derudover arbejdede eleverne med:
analyserende artikel
indledningsskrivning
afsnitsopbygning
analyse og fortolkning af værk
refleksion over performativ biografisme
arbejde med litterær argumentation og vurdering
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
læse og analysere et større litterært værk
anvende danskfaglige analysemetoder på moderne litteratur
analysere forholdet mellem forfatter, fortæller og værk
undersøge performativ biografisme og autofiktion som samtidige litterære strømninger
analysere sproglige og kompositoriske virkemidler
arbejde med litteraturkritik og argumentation
diskutere forholdet mellem kunst, identitet og virkelighed
sammenligne nykritiske og biografiske læsestrategier
formulere selvstændige analyser og fortolkninger
anvende danskfaglige begreber præcist i mundtlig og skriftlig formidling
reflektere over litteraturens rolle i samtidens identitetskultur
Forløbet gav eleverne indsigt i moderne litterære former og styrkede deres evne til at analysere og diskutere samtidens biografiske og performative litteratur i et danskfagligt perspektiv.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Journalistik og det senmoderne mediebillede
I dette forløb arbejdede eleverne med journalistik, mediegenrer og det senmoderne mediebillede med fokus på nyhedskriterier, avistyper, opinionsjournalistik og mediernes rolle i offentligheden. Forløbet undersøgte sammenhængen mellem journalistiske virkemidler, opmærksomhedsøkonomi og samfundsdebat.
Undervisningen tog udgangspunkt i aktuelle artikler og mediedebatter om blandt andet det tyske valg, hulkejournalistik, identifikationskriterier og offentlig debat. Eleverne arbejdede med analyser af både nyhedsjournalistik, opinionsjournalistik og anmeldelser samt med sammenhængen mellem journalistik, afsender-/modtagerforhold og det senmoderne mediebillede.
Der blev desuden arbejdet med mediernes magt og ansvar samt med journalistiske genrer som baggrund for skrivning af debatterende artikler.
Primærtekster og materiale
Kapitel om journalistik fra Håndbog til dansk
Artikel fra Information om det tyske valg
Morgenpost fra Berlin: ”Valget handler om, at det tyske demokrati skal overleve”
Græd for os fra Weekendavisen
Materiale om hulkejournalistik og identifikationskriteriet
Anmeldelse og reklame for Blødt fra Weekendavisen
Økuller af Anna Libak
Hårdt mod blødt fra Weekendavisen
Artikel og videomateriale:
Skriv konstruktive nyheder og forandr verden
Materiale om avistyper og nyhedskriterier
Kommunikationsmodel og teoriark
Materialet omfattede både nyhedsartikler, opinionsjournalistik, anmeldelser og debatindlæg.
Teori og faglige begreber
Journalistik og mediegenrer
Nyhedskriterier
Avistyper
Kommunikationsmodellen
Afsender-/modtagerforhold
Opmærksomhedsøkonomi
Opinionsjournalistik
Nyhedsjournalistik
Hulkejournalistik
Identifikationskriteriet
Debat og offentlighed
Det senmoderne mediebillede
Kommunikationsanalyse
Argumentation og retorik
Diskurs og framing
Mediernes magt og ansvar
Den debatterende artikel
Arbejdsformer
Klasseundervisning
Analyse af journalistiske tekster
Gruppearbejde
Diskussioner og debat
Kommunikationsanalyse
Arbejde med aktuelle medietekster
Analyse af avistyper og nyhedsdækning
Skriftlige refleksioner og notearbejde
Arbejde med debatindlæg og anmeldelser
Perspektivering til mediebilledet og offentlig debat
Skriftligt arbejde
Der blev arbejdet frem mod en debatterende artikel om:
Mediernes magt og ansvar
Eleverne arbejdede desuden med:
journalistisk analyse
argumentation og retorik
analyse af avistyper og nyhedskriterier
refleksion over mediernes rolle i samfundet
udvikling af selvstændige debatterende pointer
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere journalistiske genrer og medietekster
identificere og analysere nyhedskriterier og avistyper
undersøge forholdet mellem medier, offentlighed og opmærksomhed
analysere argumentation, retorik og afsenderstrategier
forstå journalistik som del af det senmoderne mediebillede
undersøge mediernes rolle i offentlig debat og opinionsdannelse
analysere sammenhængen mellem form, indhold og målgruppe
anvende danskfaglige begreber i analyse af journalistiske tekster
formulere selvstændige og nuancerede debatterende pointer
diskutere mediernes magt, ansvar og samfundsmæssige funktion
Forløbet styrkede elevernes forståelse af journalistik som både informationsformidling, opinionsdannelse og del af en opmærksomhedsøkonomi samt deres evne til at analysere og diskutere aktuelle mediedebatter i et danskfagligt perspektiv.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Karen Blixen - den kvindelige kanonforfatter
Karen Blixen – den kvindelige kanonforfatter
Beskrivelse af forløbet
I dette forløb arbejdede eleverne med Karen Blixen som central kanonforfatter med særligt fokus på novellen Babettes gæstebud. Forløbet undersøgte Karen Blixens fortællekunst, symbolsprog og tematikker samt hendes betydning i dansk litteraturhistorie.
Eleverne arbejdede med nærlæsning og fortolkning af værket og diskuterede blandt andet forholdet mellem kunst, religion, æstetik, fællesskab og identitet. Der blev lagt vægt på tekstfortolkning, analyse af fortællestruktur og symbolik samt på litterære samtaler og mundtlig formidling gennem bogklubslignende diskussioner og elevfremlæggelser.
Forløbet styrkede samtidig elevernes evne til at formulere selvstændige litterære analyser og indgå i faglige diskussioner om fortolkning og perspektivering.
Primærtekst
Babettes gæstebud af Karen Blixen
Materialer og sekundærstof
Gruppe- og analyseopgaver til Babettes gæstebud
Elevfremlæggelser og bogklubsdiskussioner
Feedback på debatterende artikel
Faglige fokuspunkter
Karen Blixen som kanonforfatter
Novelleanalyse
Fortællestruktur og komposition
Symbolik og allegoriske lag
Kunstens betydning og æstetik
Religion og nåde
Fællesskab og identitet
Fortællerforhold og synsvinkel
Personkarakteristik
Fortolkning og perspektivering
Mundtlig formidling og faglig diskussion
Arbejdsformer
Nærlæsning og fælles tekstgennemgang
Gruppearbejde med analyseopgaver
Elevfremlæggelser
Bogklubslignende litterære diskussioner
Mundtlig fortolkning og perspektivering
Klasseundervisning og fælles opsamling
Formativ feedback på skriftligt arbejde
Skriftligt arbejde
Mediernes magt og ansvar (debatterende artikel)
Derudover blev der arbejdet med:
mundtlig analyse og fortolkning
oplægsnoter og faglig præsentation
diskussion og argumentation i litterære samtaler
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere og fortolke litterære tekster
identificere og undersøge symbolik og temaer
analysere fortællerforhold og komposition
perspektivere værket litteraturhistorisk og tematisk
formulere selvstændige fortolkninger
deltage aktivt i faglige diskussioner om litteratur
anvende danskfaglige begreber i mundtlig analyse
udvikle mundtlige formidlingskompetencer
forstå Karen Blixens betydning i dansk litteratur og kulturhistorie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Den gode fortælling
Den gode fortælling
Forløbet fungerede som opstart på 3.g og havde fokus på fortællingens betydning, opbygning og virkning samt på den reflekterende artikel som skriftlig eksamensgenre. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad der kendetegner en god fortælling, arbejdede eleverne med både litterære tekster og refleksive essays om fortælling, erfaring og erindring.
Forløbet kombinerede litterær analyse med skriveundervisning og introducerede eleverne til refleksion som fremstillingsform. Der blev arbejdet med fortællingens struktur, betydningsdannelse og afvigelsen fra “det ufortællelige hvile”, ligesom eleverne analyserede, hvordan litterære tekster kan skabe eksistentiel og følelsesmæssig erkendelse.
I forbindelse med den skriftlige dimension arbejdede eleverne procesorienteret med den reflekterende artikel, herunder indledning, afsnitsopbygning, refleksion, inddragelse af tekstmateriale og personlig stemme.
Primærtekster og materialer
Det ubeskrevne blad
Elskende (uddrag)
Lad det onde komme ind
Sidste sommerudkald
Materiale om fortællingens struktur og pointe
Introduktion til den reflekterende artikel
Genrebeskrivelse fra skriftlig eksamen i dansk
Fokusopgaver til Det ubeskrevne blad
Faglige fokuspunkter
Fortællingens opbygning og virkemidler
Refleksion som fremstillingsform
Den gode fortællings betydning og funktion
Eksistentielle og æstetiske aspekter ved fortællinger
Fortolkning og analyse af litterære tekster
Den reflekterende artikel som eksamensgenre
Indledning, afsnitsopbygning og sammenhæng i skriftlig fremstilling
Personlig stemme og faglig refleksion
Arbejdsformer
Klasseundervisning og fælles analyse
Litterær analyse og fortolkning
Refleksionsøvelser og klassediskussion
Procesorienteret skriveundervisning
Individuelt skrivearbejde
Fælles notatskrivning
Feedbacksamtaler om skriftlig fremstilling
Arbejde med eksemplariske elev- og modeltekster
Skriftligt arbejde
Reflekterende artikel: Den gode fortælling
Der blev arbejdet med idéudvikling, refleksion, komposition, indledningsskrivning og afsnitsstruktur med henblik på at styrke elevernes skriftlige stemme og analytiske refleksion.
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere og fortolke litterære tekster med fokus på fortælling og betydningsdannelse
undersøge, hvordan fortællinger skaber erkendelse og refleksion
anvende danskfaglige begreber i analyse og fortolkning
reflektere over forholdet mellem litteratur, erfaring og identitet
skrive reflekterende og sammenhængende i den reflekterende artikel
udvikle en personlig og fagligt funderet skriftlig stemme
arbejde bevidst med komposition, indledning og afsnitsstruktur
inddrage og perspektivere tekstmateriale i egen argumentation og refleksion
deltage aktivt i faglige samtaler om litteratur og skrivning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Fortællende journalistik
Fortællende journalistik
I dette forløb arbejdede eleverne med fortællende journalistik som genre med fokus på samspillet mellem journalistik, litterære virkemidler og personlig fortælling. Forløbet tog udgangspunkt i Morten Sabroes journalistiske stil og undersøgte, hvordan fortællende journalistik kan skabe nærvær, identifikation og refleksion gennem brug af narrative greb og subjektiv fremstilling.
Eleverne arbejdede med genrens centrale kendetegn, herunder scenisk fremstilling, personskildring, fortællerstemme, miljøbeskrivelse og brug af litterære virkemidler i journalistiske tekster. Der blev samtidig arbejdet med forholdet mellem virkelighed, fortælling og formidling, blandt andet i forbindelse med podcasten om “den nye bogstavelighed”.
Forløbet havde desuden fokus på analyse, sammenligning og perspektivering samt på danskfaglige metoder i forbindelse med eksamensforberedelse og analyse af levende billeder.
Primærtekster og materialer
Morten Sabroe: Et svin i Berlin
Morten Sabroe: Et monster fødes
Introduktion til fortællende journalistik
Materiale om Morten Sabroes journalistiske stil
Podcast: Popsmart – Skåret ud i pap
Materiale om “new literalism” / den nye bogstavelighed
Filmiske virkemidler
Nøgleord til filmiske virkemidler
Øveeksamensspørgsmål til fortællende journalistik
Faglige fokuspunkter:
Fortællende journalistik som genre
Journalistisk fortællerstemme og subjektivitet
Narrativ struktur og scenisk fremstilling
Person- og miljøskildring
Forholdet mellem fakta, virkelighed og fortælling
Sammenligning og perspektivering mellem tekster
New literalism / den nye bogstavelighed
Filmiske virkemidler og analyse af levende billeder
Danskfaglige metoder i SRP og eksamensarbejde
Arbejdsformer:
Tekstanalyse og nærlæsning
Genreanalyse
Sammenlignende analyse
Perspektivering til andre forløb og genrer
Podcastanalyse
Klasseundervisning og fælles diskussion
Eksamensøvelser og mundtlig analyse
Arbejde med danskfaglige metoder
Repetition af filmiske virkemidler
Notatskrivning og begrebsarbejde
Feedback på skriftlige opgaver
Skriftligt arbejde
Forløbet blev koblet til arbejdet med den reflekterende artikel og fungerede samtidig som forberedelse til senere analyserende skriveopgaver med fokus på levende billeder og medieanalyse.
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere og fortolke fortællende journalistik
identificere og anvende centrale danskfaglige begreber inden for journalistik og fortælling
undersøge samspillet mellem fakta, fortælling og subjektivitet
analysere fortællerstemme, komposition og virkemidler
sammenligne journalistiske tekster og perspektivere til andre genrer og forløb
forholde sig analytisk til forholdet mellem virkelighed og fremstilling
anvende danskfaglige metoder i analyse og perspektivering
analysere filmiske virkemidler i levende billeder
formulere faglige pointer mundtligt og skriftligt med brug af tekstnære eksempler
styrke eksamensforberedende kompetencer inden for analyse og perspektivering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Litteraturhistorien - før det moderne gennembrud
Litteraturhistorien – før det moderne gennembrud
I dette forløb arbejdede eleverne med centrale litteraturhistoriske perioder og genrer før det moderne gennembrud. Forløbet havde fokus på folkeeventyr, folkeviser, oplysningstid, romantik, universalromantik, nationalromantik og poetisk realisme.
Eleverne undersøgte, hvordan litteraturen afspejler forskellige perioders menneskesyn, verdensbillede, kunstsyn og samfundsforståelse. Der blev arbejdet med både mundtlig overleveret litteratur, dramatik, lyrik, kunsteventyr og novelle. Forløbet lagde vægt på nærlæsning, litteraturhistorisk perspektivering og sammenligning på tværs af perioder og genrer.
Der blev desuden arbejdet med litteraturens aktualitet, blandt andet gennem diskussion af romantikkens plads i den nye litteraturkanon og spørgsmålet om, hvad ældre litteratur kan bruges til i dag.
Primærtekster og materialer
Kong Lindorm
Germand Gladensvend
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus, akt 3, scene 2 og 3
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring
Schack von Staffeldt: Indvielsen
H.C. Andersen: Klokken
N.F.S. Grundtvig: materiale om skole, religion og kunstsyn
Thomasine Gyllembourg: materiale/nedslag
Steen Steensen Blicher: Sildig Opvågnen
Teoritekster fra Litteraturens veje om folkeeventyr, folkeviser, Holberg, romantik, H.C. Andersen og Blicher
Teori om sproghandlinger og facework
Billedkunst: Johan Thomas Lundbye: En dansk Kyst
Billedkunst: Caspar David Friedrich: Der Wanderer über dem Nebelmeer
Tv-udsendelse om Grundtvig
Materiale om nyplatonisme og universalromantik
Artikel om den nye litteraturkanon
Faglige fokuspunkter
Litteraturhistorisk læsning og periodisering
Folkeeventyr og folkevise som genrer
Oplysningstid og komedie
Sproghandlinger og facework i dramatik
Romantikkens filosofi, herunder nyplatonisme og universalromantik
Nationalromantik og forholdet mellem natur, folk og nation
Kunsteventyr og symbolsk fortolkning
Poetisk realisme
Fortæller, komposition, metaforer og tema i novelleanalyse
Forholdet mellem kunst og virkelighed
Sammenligning mellem tekster, perioder og udtryksformer
Perspektivering til billedkunst og kanondebat
Arbejdsformer
Klasseundervisning og fælles tekstgennemgang
Nærlæsning og citatanalyse
Litteraturhistorisk perspektivering
Sammenlignende analyse
Gruppearbejde og pararbejde
Mundtlige oplæg og faglige samtaler
Skriftlige analyseøvelser
Arbejde med eksamensspørgsmål
Billedanalyse og tværæstetisk perspektivering
Feedback på analyserende artikel
Skærmfrit og analogt tekstarbejde
Skriftligt arbejde
Reklamer og klimabevidsthed
Standpunktsprøve om romantikkens relevans i dag med fokus på analyse af argumentation, afsender-/modtagerforhold og sproglige virkemidler
Fælles feedback på analyserende artikel
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere og fortolke tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder før det moderne gennembrud
placere tekster litteraturhistorisk og forklare periodetypiske træk
anvende relevante danskfaglige analysebegreber til epik, lyrik og dramatik
sammenligne tekster på tværs af genrer og perioder
perspektivere litteratur til historiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge
undersøge forholdet mellem kunst, virkelighed, religion, natur og national identitet
analysere argumentation, sproglige virkemidler og afsender-/modtagerforhold
arbejde tekstnært med citater som grundlag for analyse og fortolkning
inddrage billedkunst og andre udtryksformer i litteraturhistorisk perspektivering
reflektere over ældre litteraturs aktualitet og kanonisering i dag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Det moderne gennembrud - periodelæsning - værklæsn
Det moderne gennembrud – periodelæsning og værklæsning
Beskrivelse af forløbet
I dette forløb arbejdede eleverne med Det Moderne Gennembrud som litterær og kulturhistorisk periode med særligt fokus på realisme, naturalisme og impressionisme. Forløbet tog udgangspunkt i Georg Brandes’ programerklæring om, at litteraturen skal “sætte problemer under debat”, og eleverne undersøgte, hvordan periodens litteratur tematiserer køn, klasse, seksualitet, religion, sociale vilkår og menneskets forhold til samfundet.
Forløbet kombinerede litteraturhistorisk overblik med værklæsning og perspektivering til billedkunst, retorik og samfundsdebat. Der blev arbejdet med både novelle, romanuddrag, essayistiske tekster og journalistiske tekster samt med sammenhængen mellem kunst og virkelighed i 1800-tallet.
Eleverne arbejdede desuden indgående med impressionistisk fortælleteknik, naturalistisk menneskesyn og den klassiske novellegenre gennem værklæsning af Herman Bangs Ved Vejen. Forløbet blev afsluttet med en samlet opsamling på realismens forskellige former og periodens centrale litteraturhistoriske begreber.
Primærtekster og materialer
Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur (uddrag)
Holger Drachmann: Engelske socialister
Herman Bang: Ved Vejen
Herman Bang: En lille Replik
J. P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (første kapitel)
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød
H.C. Andersen: Grantræet
Teoritekster om naturalisme og impressionisme fra Litteraturens veje
Novelledefinition fra Litteraturens veje
Materiale om kunst i 1800-tallet i forbindelse med besøg på Statens Museum for Kunst
Statsministerens nytårstale (retorisk repetition)
Artikler fra Weekendavisen om journalistik og offentlig debat
Faglige fokuspunkter
Det Moderne Gennembrud som litteraturhistorisk periode
Georg Brandes og programmets idé om debatlitteratur
Realisme, naturalisme og impressionisme
Forholdet mellem kunst og virkelighed
Impressionistisk fortælleteknik
Naturalistisk menneskesyn
Den klassiske novelle og “den uhørte begivenhed”
Romananalyse og værklæsning
Fortællerforhold, komposition og miljøskildring
Metaforer, sproglig stil og symbolik
Sammenhæng mellem litteratur og samfundsdebat
Perspektivering mellem litteratur, billedkunst og samtid
Retorisk analyse og argumentation
Arbejdsformer
Klasseundervisning og fælles tekstgennemgang
Værklæsning og nærlæsning
Gruppearbejde og collaborative analyseøvelser
Mundtlige oplæg og faglige samtaler
Museumsbesøg og tværæstetisk analyse
Arbejde med litteraturhistoriske begreber
Skriftlige analyseøvelser og eksamenslignende opgaver
Formative evalueringssamtaler
Citatarbejde og tekstnær analyse
Perspektivering mellem forskellige tekster og genrer
Analog undervisning uden skærm i dele af forløbet
Skriftligt arbejde
Interesse for litteratur
Terminsprøvetræningsopgave/prøve
Terminsprøve i dansk
Derudover blev der arbejdet med:
analyserende artikler
refleksion over litteratur, opmærksomhedsøkonomi og læsekrise
retorisk analyse
tekstanalytiske gruppebesvarelser
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere og fortolke litterære tekster fra Det Moderne Gennembrud
placere tekster i deres litteraturhistoriske og idéhistoriske kontekst
forklare og anvende centrale begreber som realisme, naturalisme og impressionisme
undersøge forholdet mellem litteratur, samfund og debat
analysere fortællere, komposition, miljø, symbolik og sproglige virkemidler
foretage tekstnære analyser med brug af citater og fagbegreber
sammenligne forskellige realistiske og naturalistiske fremstillingsformer
perspektivere litteratur til billedkunst og samfundsmæssige problemstillinger
analysere argumentation og retoriske virkemidler
formulere selvstændige fortolkninger mundtligt og skriftligt
styrke eksamensforberedende kompetencer inden for analyse, fortolkning og perspektivering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Realisme og modernisme i det 20. århundrede
I dette forløb arbejdede eleverne med centrale strømninger i dansk litteratur i det 20. århundrede med fokus på realisme og modernisme. Forløbet tog udgangspunkt i forholdet mellem litteratur og virkelighed og undersøgte, hvordan forskellige litterære retninger fremstiller mennesket, samfundet og den moderne tilværelse.
Eleverne arbejdede både teoretisk og tekstanalytisk med begreberne realisme og modernisme og undersøgte forskelle mellem realistiske og modernistiske fremstillingsformer. Der blev arbejdet med litterære tekster fra forskellige perioder og med forskellige former for modernisme, herunder ekspressionisme og eksistentialisme.
Forløbet blev desuden koblet til elevernes SRP-skriveproces gennem fokus på akademisk skriftlighed, metasprog, sproglig præcision og sammenhæng i større skriftlige opgaver.
Primærtekster og materialer
Tove Ditlevsen: Vorherrebevares
Klaus Rifbjerg: Nygift
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
Johannes V. Jensen: Bo’l
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
Martin A. Hansen: Agerhønen
Peter Seeberg: Hullet
Kompendium om realisme og modernisme
Teoritekster om naturalisme, modernisme, ekspressionisme og eksistentialisme
Materiale fra Litteraturens veje
Periodenoter om Heretica-digtning og eksistentialisme
Fokusspørgsmål og analyseopgaver til teksterne
Faglige fokuspunkter
Realisme og modernisme som litterære strømninger
Forholdet mellem litteratur og virkelighed
Det folkelige gennembrud
Naturalisme og socialrealisme
Impressionisme og modernistisk fremstilling
Ekspressionisme
Eksistentialisme og Heretica
Modernistisk menneskesyn og fremmedgørelse
Fortællerforhold, komposition og symbolik
Sprog, metaforer og stilistiske virkemidler
Analyse og fortolkning af lyrik, novelle og prosatekster
Perspektivering mellem perioder og litterære retninger
Akademisk skriftlighed og metasprog
Arbejdsformer
Klasseundervisning og fælles tekstgennemgang
Nærlæsning og citatanalyse
Gruppearbejde og collaborative analyseøvelser
Skriftlige refleksions- og analyseopgaver
Arbejde med fokusspørgsmål og eksamensøvelser
Mundtlige oplæg og faglige samtaler
Perspektivering mellem tekster og perioder
Arbejde med litteraturhistoriske begreber
Skriveværksteder og makkerfeedback i forbindelse med SRP
Formativ feedback på skriftligt arbejde
Skriftligt arbejde
Tre siders sammenhængende SRP
Sidste aflevering – valgfri
Derudover blev der arbejdet med:
akademisk skriveproces
sproglig korrekthed
variation og præcision
kohæsion og kohærens
metasprog
eksamenslignende analyseopgaver
Faglige mål
Eleverne arbejdede med at:
analysere og fortolke litterære tekster fra det 20. århundrede
identificere og forklare centrale litteraturhistoriske strømninger og periodetræk
anvende danskfaglige analysebegreber på lyrik og prosa
undersøge forholdet mellem litteratur, virkelighed og menneskesyn
analysere modernistiske og realistiske fremstillingsformer
perspektivere mellem forskellige litterære retninger og perioder
arbejde tekstnært med citater og sproglige virkemidler
analysere symbolik, metaforer og fortællestrukturer
formulere selvstændige fortolkninger mundtligt og skriftligt
styrke akademisk skriftlighed og anvendelse af metasprog
udvikle eksamensrelevante kompetencer inden for analyse, fortolkning og perspektivering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Skriftlighedforløb ifm. SRP
Denne dag arbejder vi med skriftlighed ifm. SRP.
Vi fokuserer på:
Sproglig korrekthed
Variation
Kohæsion og kohærens
Præcision i ordvalg
Metasprog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Sprog og medier - genbesøgt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61625970889",
"T": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61625970889",
"H": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61625970889"
}