Holdet 3a id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Anders Frøslev Pedersen, Filip Pascal Fabricius Oehlenschläger
Hold 2023 id/a (1a id, 2a id, 3a id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Teen Volley
Titel 2 Pickleball
Titel 3 Rytmisk opvarmning
Titel 4 Floorball
Titel 5 Træningsprojekt
Titel 6 Salsa
Titel 7 Yoga

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Teen Volley

Teenvolley, C-niveau – læringsmål & bedømmelse

I grundforløbet, Teenvolley, der tilhører færdighedsområdet ’boldspil’, vil I opnå spilforståelse og boldmæssige færdigheder, således at det er muligt at få spildueller på teenvolleyniveau.
Teenvolley spilles på en badmintonbane med 2-3 spillere på banen fra hvert hold. I Teenvolley 1 må anden-bolden gribes, hvorfor der skal spilles tre gange. I Teenvolley 2 må bolden ikke gribes – til gengæld er det tilladt at spille bolden over nettet efter en enkelt eller to berøringer.
Undervisningen fokuserer på en korrekt teknisk udførelse af grundslagene, placering på banen samt spilforståelse. Det teoretiske aspekt af undervisningen består i den korrekte beskrivelse af slagenes fokuspunkter samt idrætspsykologi, hvor der arbejdes med centrale begreber som motivation, målsætning, kohæsion og præstation.

Læringsmålene med forløbet:
• Kunne indgå i en spilsituation med et grundslag, således at bolden holdes i spil.
• I simple isolerede øvelser kunne kontrollere et baggerslag/fingerslag, således at øvelsen kan holdes i gang
• Kropsbeherskelse – kunne koordinere kroppens bevægelser (teknikken i den udførte praksis)
• At kunne redegøre for de vigtigste fokuspunkter i de grundlæggende slag (bagger – og fingerslag samt underhåndsserv)
• Øget kropsbevidsthed
• Forståelse for egen rolle ift. andre spillere på holdet
• Kunne fokusere og koncentrere sig i afgørende korte momenter, f.eks. i forbindelse med serven
• Kende regel- og pointsystemet for teenvolley, herunder være i stand til at kunne rotere og tælle point i en kampsituation
• Kunne koble idrætspsykologiens teori med den praktiske undervisning samt redegøre og diskutere de centrale begreber fra pensum

Beskrivelse af forløbet (metode, didaktik m.m.):
Forløbet har et stort fokus på korrekt teknisk udførelse af baggerslag, fingerslag og underhåndsserv, da de tre slag er afgørende for at bolden kan holdes i spil. Teenvolley bliver dog først rigtigt sjovt, når man også er i stand til at angribe. I vil derfor også blive introduceret til de tekniske aspekter af overhåndsserv, smash og smashtilløb.
Spilmæssigt kommer der til at være fokus på holdets placering og den enkeltes rolle i en forsvars- vs. angrebssituation. Der vil være spilsekvenser med det færdige spil alle undervisningsgangene, men en del af undervisningen vil også gå med mere tekniske øvelser alene, parvis eller flere på et mindre eller større område. Eleverne præsenteres endvidere for centrale begreber inden for idrætspsykologien som de forventes at kunne diskutere - og reflektere over i forbindelse med praksis.

I vurderes på:
• Den tekniske udførelse af fingerslag, baggerslag og underhåndserv i isolerede øvelser såvel som åbent spil (Fingerslag: spiller bolden i en bue, hænder danner trekant, spilles over panden. Baggerslag: bold spilles i bue, strakte arme, arme danner plade, ”SKF”. Underhåndsserv: Strakt arm, knyttet hånd, bold rammer indenfor banens streger)
• Ens spilmæssige forståelse og agern i hhv. en angrebs- og forsvarssituation (Angreb: gør sig spilbar, kalder på bolden, spiller bolden over på modstanderens side. Forsvar: står i ready-position, siger ”jeg har”, holder bolden på egen banehalvdel)
• At man tør tage ansvar i spilsituationer (kommunikerer med sine medspillere og tager de bolde, der kommer på ens banehalvdel)
• At man er bevidst om sin rolle på holdet og kan træffe beslutninger i spilsituationer, der er til gavn for holdet (hæver vs. angrebs- eller forsvarsspiller, kunne vælge et hensigtsmæssigt slag på en given bold)
• Kendskab til overhåndsserv, smash og smashtilløb (F.eks. at bolden slås med ”stor” hånd, afsæt på to ben i tilløb uden at røre nettet)
• At man kan tælle point og rotere i en kampsituation

Produktkrav:
Gruppevis udarbejde øvelse til den sidste undervisningsgang, der kan afprøves i praksis.

Pensum:
Elmelund van Ee, Kristiansen & Wolf (2018): ”Idræt C – Praksis og Teori”, side 50-54 + 143 – 148, 1.udagave, 1.oplag, Gyldendal.
Videoer fra Volleyball Danmark – Bredde Udvikling (https://www.youtube.com/watch?v=h_xqw1lbYF4):

- Baggerslag Kids og Teenvolley
- Fingerslag Kids og Teenvolley
- Stående serv Kids og Teenvolley
- Forsvar Kids og Teenvolley
- Angreb Kids og Teenvolley
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pickleball

Pickleball
Eleverne introduceres til Pickleball som moderne netspil med fokus på teknisk grundlag, enkel taktik i double, forståelse af centrale regler (non-volley zone, to-bounce-regel) samt kobling til andre ketsjerspil som badminton og tennis.

Forløbet understøtter de overordnede mål for Idræt C om, at eleverne skal kunne deltage alsidigt i idrætsaktiviteter, arbejde med udvikling af egne færdigheder og reflektere over samspil mellem teknik, taktik og fysisk aktivitet.

Eleverne skal kunne demonstrere grundlæggende tekniske færdigheder i Pickleball, herunder:
• serv
• returnering
• grundslag
• volley
• lob
• dink
• drop


I undervisningen er fokus rettet mod double og eleverne forventes at kunne anvende simple taktiske principper ift banedækning, kommunikation, valg af slag og placering i forhold til non-volley zone / kitchen. Eleverne forventes ligeledes at kunne redegøre kort for spillets centrale regler (banens opbygning, pointgivning, non-volley zone / kitchen, 2-bounce-regel)

Tekniske og taktiske delmål
• Udføre en stabil underhåndsserv med korrekt greb, benstilling og vægtoverførsel.
• Returnere serv og spille kontrollerede grundslag fra baglinjen med fokus på gennemsving og træfpunkt.
• Udføre enkle dinks og drop-slag i og omkring non-volley zonen for at styre tempo og udnytte banens længde.
• Gennemføre simple flugtninger (volleys) med fokus på balance, krop–bat-koordination og sikkerhed bag non-volley zonen.
• Placere sig hensigtsmæssigt på banen i double (side-ved-side bagtil, fælles fremryk mod nettet, dækning af midten).
• Anvende grundlæggende principper for offensivt spil (søge mod nettet, udnytte korte bolde, spille i fødder/åbne rum).
• Anvende simple defensive strategier; høje løft/ lob for at vinde tid, dybe returneringer,
• Kommunikere med makker om serverotation og rollefordeling (f.eks. hvem dækker midten).

Idrætsfaglige kompetencer
• Balance og kropsbevidsthed: Stabilitet i udgangsstilling, retningsskift og stop-start bevægelser.
• Krop–bold-koordination: Samspil mellem øje–hånd/ketcher, timing og rytme i slagene.
• Spillæsning og anticipering: Aflæsning af modstanders slag, position og intention.
• Individuel taktik og stillingssans: Vurdering af risiko/sikkerhed, valg af slagtype og placering i forhold til non-volley zone.

Samarbejdskompetencer:
• Kommunikation, rollefordeling og fair play i double.

Materiale:
• Pickleball.pdf
• Pickleball_regler.pdf
https://www.youtube.com/watch?v=rD1O3R9B0Sw
• Elevernes opfordres løbende til at finde Youtube klip til inspiration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytmisk opvarmning

Forløb: Rytmisk opvarmningsprogram
Forløbsbeskrivelse
At opnå kvalitet i sammenhængen mellem musik og bevægelse i rytmisk opvarmning samt at opnå bevægelseskvalitet i målrettede sammensatte bevægelser og funktionelle helkropsøvelser. At beherske takttælling. Opnå en forståelse af de fysiologiske og psykiske fordele ved opvarmning samt udvikle rytmisk forståelse og evne til at bevæge sig til i takt til musik – herunder tælle takter i et musikstykke.
Faglige mål
Eleverne skal demonstrere, at de behersker udvalgte øvelser ved at konstruere- og afvikle et rytmisk opvarmningsprogram, der indeholder følgende 5 sekvenser / øvelseskategorier:
• Gang & løb
• Sving
• Hop
• Styrke
• Udstrækning
Idrætsfaglige kvaliteter
Bevægelseskvalitet, kropsbevidsthed, styrke, smidighed, krop-musik-koordination, individuel taktik, idrætsdisciplinens udtryk.
Faglige fokuspunkter kobling teori-praksis:
At koble relevant idrætsfaglig teori til opvarmning; f.eks. muskel-kropstemperatur, nerveimpulshastighed reaktionstid, koordinationsevne, sener, led, kredsløb, motivation, musik – taktælling / BPM.
Teori
Wolf & Hammer(2007): ”C - det er idræt” s. 22-29
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Floorball

Elevernes selvstændige træningsprojekt er integreret i Floorball forløbet, og i denne forbindelse er der blevet afsat tid til både test 1 & test 2 (Bip / Yo-yo) + muskel-udholdenhed.
Overordnet formålsbeskrivelse
At opnå kvalitet i spillet floorball gennem træning af grundlæggende tekniske kompetencer, øvelser rettet mod specifikke dele af spillet samt teamsamarbejde og kommunikation i forbindelse med kampsituationer.
Faglige mål
Eleverne skal i forløbet arbejde med udvikling af basale tekniske og taktiske kompetencer og overføre disse til reelle spilsituationer – kampe såvel som spiløvelser.
Læringsmålene med forløbet:
• Greb & udgangsstilling samt forhånd & baghånd
• Kontrol – & løb med bold samt dribling & vending
• Aflevering & modtagning
• Pasninger (træk, baghånd – og forhånd)
• Afslutninger
• Samspil & kommunikation
• Forsvar – angreb, overtalssituationer
• Kontraspil
• Banens bredde - & dybde

Idrætsfaglige kvaliteter: Krop-bold-koordination, kondition, eksplosivitet, individuel taktik, holdtaktik

Faglige fokuspunkter kobling teori-praksis: At koble relevant idrætsfaglig teori til floorball; f.eks. energiomsætning, glykolyse – se i øvrigt beskrivelse af selvstændigt træningsprojekt.

Materiale: Spilhjulet.pdf; spillerkvalitetsmodellen.pdf; FloorballkompendiumHviid&Kock(2008)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Salsa

Salsa er en energisk og social dans, der kombinerer rytme, bevægelsesglæde og samarbejde. Forløbet introducerer eleverne til salsaens grundlæggende trin og teknikker, samtidig med at de udvikler deres kropsbevidsthed. Vi taler indledende om salsaens kulturelle baggrund. Gennem praktisk lærerstyret undervisning tilegner eleverne sig basistrin og rytmeforståelse 123 (4) 567 (8)…. samt en forståelse for dansens rolle som fysisk og social aktivitet. Alle basistrin øves lærerstyret og solo. Herefter er eleverne inddelt i dansegrupper inden for hvilke de roterer partner.

Undervisningen er understøttet af Alfonso & Monica og i Lectio har jeg linket til deres YouTube kanal: https://www.youtube.com/@AlfonsoYMonicaOficial

Fokuspunkter
• Introduktion til salsaens historie og kulturelle betydning
• Grundlæggende trin: fremad- og tilbagebevægelser, side-trin, skråt frem og tilbage samt drejninger
• Teknik: kropsholdning, balance og vægtoverførsel
• Musikforståelse: rytmer og timing i salsa-musik
• Lede- og følgeprincipper i pardans - samarbejdende
• Øvelser i improvisation og personlig stil (meget lidt)
• Praktiske danseøvelser i par og grupper
• Afsluttende evaluering i form af danseopvisning
Forløbet afsluttes med en praktisk prøve, hvor eleverne demonstrerer deres dansetekniske udvikling, musikalske forståelse og samarbejdsevner i en koreograferet og til dels improviseret salsa-dans. Målet er at eleverne skal kunne danse frit til et helt musiknummer uden at gå i stå. Hvis eleverne danser forkert er det essentielle, at de finder tilbage i grundtrinnene som de er mest trygge ved.

Idrætsfaglige kompetencer: krop-musik koordination, rytme, vægtoverførsel, timing.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Yoga

Yoga enkeltforløb
Eleverne introduceres til yoga med særligt fokus på Solhilsen A og Solhilsen B som forløbets bevægelsesmæssige fundament. De lærer at udføre Solhilsen A og B sikkert og rytmisk og bruger derefter disse sekvenser som udgangspunkt for at sammensætte et personligt yogaprogram.
Eleverne præsenteres for en række centrale asanas (stående, siddende, liggende og balanceøvelser), og får mulighed for at udvide deres repertoire via inspirationskilder som billedmateriale og korte videotutorials. Hver elev forventes at arbejde med asanas, der både udnytter egne styrker og målrettet udfordrer dem dér, hvor de oplever størst begrænsning, så de over tid udvikler et bredere og mere nuanceret kropsskema.
I undervisningen arbejdes der med, at yoga rummer både dynamiske faser (overgange mellem asanas) samt statisk/isometrisk arbejde i de enkelte asanas. Eleverne kobler centrale begreber fra træningslære (muskelstyrke, muskeludholdenhed, smidighed/mobilitet og balance samt grundlæggende energiomsætning) til praksis og analyserer, hvordan deres yogaprogram belaster og udfordrer kroppen.
Idrætsdisciplinens udtryk er centralt: Eleverne træner kropsbevidsthed, linjeføring og stillingssans, så asanas kan udføres med et så præcist og æstetisk kropsligt udtryk som muligt. Målet er, at de kan forevise Solhilsen A og B samt et selvstændigt sammensat yogaforløb til eksamen, hvor de både demonstrerer teknisk kvalitet og kan begrunde deres øvelsesvalg ud fra træningslære, og eleverne bør i sagens natur fokusere på de asanas de er dygtigst til, men de bliver ligeledes bedømt på variation og bredde i asanas i relation til kompetencerne; muskeludholdenhed/styrke, mobilitet og balance samt æstetik og teknisk kvalitet.
Endvidere arbejdes der teoretisk med bevægelseslære/analyse og de vigtigste begreber eleverne skal opnå fortrolighed med er; fleksion(+ plantar/dorsal/lateral/ventral) /ekstension, rotation, abduktion/adduktion, pronation/supination
Formålet med forløbet er, at eleverne:
• Kan gennemføre et 20 minutters yogaprogram, der afspejler undervisningens indhold og formål
• Opnår fortrolighed med Solhilsen A og B og kan bruge dem som grundstruktur i et yogaforløb.
• Udvider deres repertoire af asanas og oplever progression i styrke, smidighed og balance.
• Kan analysere og begrunde deres personlige yogaprogram ud fra centrale træningslære begreber.
• Kan lave simple bevægelsesanalyser af isolerede bevægelse med brug af begreber fra bevægelsesanalyse
• Får erfaring med, at udvikling – særligt i smidighed/mobilitet – kræver regelmæssig træning over længere tid, også ud over det afgrænsede undervisningsforløb.
Materiale:
• Billeder af diverse asanas, udleveret i undervisningen.
• Billeder af bevægelser (”Terminologi Bevægelse 1, 2, 3”)
• Asanarebel (Instagram/Facebook) og Youtube-yogatutorials som visuel støtte og inspiration.
• Idræt C_Teori i Praksis_s. 67-71 + 126-141 (fra Træningsprojekt 3.g)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer