Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Dennis Kirchheiner Johansen
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og socialisation i senmoderniteten
Titel 2 Demokrati og politisk deltagelse
Titel 3 Velfærdsstatsudfordringer
Titel 4 Dansk politik 1
Titel 5 Dansk politik 2: Medier og politisk kommunikation
Titel 6 Ulighed (SRO-forløb med engelsk)
Titel 7 Økonomi
Titel 8 En mere usikker verden? (IP)
Titel 9 Kommunalvalg
Titel 10 Kriminalitet
Titel 11 EU - udvikling eller afvikling?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og socialisation i senmoderniteten

Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog



Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- kvalitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data


Ikke udtømmende begrebsliste:
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt), familietyper, sommerfuglemodellen, socialiseringsarenaer, normer (formelle vs. uformelle), internaliserede normer, sanktioner, social kontrol, sociale roller, social struktur, rollekonflikt, identitens fire niveauer, socialegrupper (primær, sekundær, formel, uformel og referencegruppe), Hofstedes løgmodel, kultur, national identitet, sammenhængskraft, forestillet fællesskab, jeg-og vi-kultur, nationalisme, den rene identitet, bindestregsidentitet, den kreolske identitet, de tre integrationstyper (assimilation, segregation, pluralistisk integration), Axel Honneths begreber om anerkendelse, subkultur, Erving Goffmans sceneteori (face, setting, frontstage, backstage), samfundstyper (trad., mod., senmod.), Tönnies (Gemeinschaft, Gesellschaft), social mobilitet, urbanisering, Giddens (aftraditionalisering. individualisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer), ekspertsystem, ansigtsløse relationer, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst, Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering), Beck (risikosamfund, valgbiografi, institutionaliseret individualisering).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og politisk deltagelse

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Ikke-udtømmense begrebsliste:
Eastons model, politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), direkte vs. repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, den parlamentariske styringskæde, parlamentarisk system vs. præsidentialsystem, magt, magtens tredeling, partisystemer, politisk parti, interesseorganisation, græsrodsbevægelse, klasseparti, catch-all-partier, Folketinget, regering og opposition, lovgivningsprocessen, positiv vs. negativ parlamentarisme, Folktetinget og regeringens kontrolmidler, forordninger og direktiver, EU's indflydelse på dansk lovgivning, politisk deltagelse, statsborger, medborger, modborger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstatsudfordringer

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå'
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


Kernestof:

- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf


Ikke-udtømmende begrebsliste:
Maslows behovspyramide, velfærdstrekanten (staten, marked, civilsamfund), udbud/efterspørgsel, økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi), de økonomiske mål (økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet), BNP, produktivitet, velstand/velfærd, velfærdsmodeller (universel, residual, korporative), velfærdsstatens udfordringer: interne (demografi, individualisering, forventningspres) og eksterne (stigende international konkurrence fra øko. globalisering, immigration), social dumping, outsourcing, nedskærings- og udvidelsesstrategi, udlicitation, empowerment, klassisk velfærdsstat vs. konkurrencestaten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk politik 1

Forløbet behandler politiske ideologier og deres forgreninger, politiske skillelinjer, parti- og vælgeradfærd samt den parlamentariske styringskæde.


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed


Ikke-udtømmende liste over fagbegreber (under udarbejdelse):
Ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme, social- og neoliberalisme, social- og liberalkonservatisme, kommunisme, socialdemokratisme.
Herunder: individualisme, natvægterstat, economic man, frihed (pos./neg.), obedient man, regressiv, legitimerende og progressiv stat, klassekamp, merværdi, formel og reel lighed, solidaritet.
Politiske skillelinjer: magtpolitiske skillelinje, værdi- og fordelingspolitiske skillelinje.
Partiadfærd: Molins model, Kaare Strøms model, partityper.
Vælgeradfærd: vælgertyper (kerne, marginal, class, issue). Michigan modellen, Downs' model, prospektiv/retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk/sociotropisk stemmeadfærd, nærheds- og retningsmodellen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk politik 2: Medier og politisk kommunikation


Faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Ikke-udtømmende begrebsliste:
Medier, massemedier, sociale medier, forholdet mellem politikere, befolkningen og medier, gate-keeper, fake news, misinformationer, desinformation, malinformation, medialisering, nyhedskriterier, medielogikken, den politiske dagsorden, herunder traditionel og alternativ opfattelse.
Politisk kommunikation, herunder priming, framing, diskurs, wedge issue, offensivt og defensivt spin, proaktiv, og reaktivt spin. den politiske kampagne.
Forholdet mellem politisk opmærksomhed og sandsynligheden for at modtage, persuasion.
Habermas- herredømmefri samtale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Økonomi




Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
-  velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt


Ikke-udtømmende begrebsliste:
Økonomiske mål, herunder fuld beskæftigelse, ligevægt på betalingsbalancen, økonomisk vækst, stabile priser, ligevægt på offentlige budget, udligning af sociale forskelle, hensyn til miljøet.
Det økonomiske kredsløb (penge og realt), herunder aktørerne virksomheder, offentlige sektor, husholdninger og udland.
Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, faste priser, indeks.
Prisdannelse, udbud og efterspørgsel, ligevægtsprisen og ændringer heraf. Konkurrenceformer.
Husholdninger og indkomst, herunder primær, personlig, brutto og disponibel, løn, overførsler, formue, skatter. nominel og realindkomst, forbrugerprisindeks.
Arbejdsmarkedet, beskæftigede, måling af arbejdsløshed, typer af arbejdsløshed, flaskehalsproblemer.
Finanspolitik og finanspolitiske instrumenter, multiplikatoreffekt
Pengepolitik, nationalbanken, renten, ECB, statsobligationer, udlåns- og indlånsrente, valutakurs.
Valutapolitik, kurssvingninger og valutakurssystemer,
Arbejdsmarkedspolitik, udbud/efterspørgsel på arbejdskraft, mobilitet, institutionelle faktorer, strukturel ledighed, flexicurity.
Konkurrenceevne og social kapital. Globalisering.
Økonomiske skoler, herunder merkantilismen, klassisk økonomisk liberalisme, keynesianisme, monetarisme, donut-model og bæredygtig økonomi.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 En mere usikker verden? (IP)


Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog


Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Eleverne har selvstændigt arbejdet med følgende internationale konflikter:
- Ukraine/Rusland
- Kina/Taiwan
- Arktis
- Israel og Palæstina
- Sudan
- Islamisk Stat
- Taliban i Afghanistan




Ikke-udtømmende begrebsliste:
Verdensorden: national-autoritativ vs. liberal-multilateral. Aktører: stat, nation, nationalstat, IGO'er (overstatslig/mellemstatslig), NGO'er, multinationale selskaber, grupper.
Magt: direkte/indirekte, hård, blød, smart/klog, ressourcemagt (fysisk/ikke-fysisk), institutionel magt, strukturel magt.  
Klassisk realisme, neorealisme. internationalt system, anarki, nulsumsspil/plussumspil, absolutte/relative gevinster, sikkerhedsdilemma, oprustningsspiral. national interesse, stormagt, supermagt, magtbalance. ressourcer, kapabiliteter, unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet, balancerering band-wagoning. Offensiv neorealisme, defensiv neorealisme.
Liberalisme, international ret, interdependens, kompleks interdependens, high/low politics, liberalt demokrati, liberal interventionisme, den demokratiske fredstese, internationale institutioner, den liberalistiske sikkerhedsstige, koncertsikkerhed, kollektiv sikkerhed, sikkerhedsfællesskab. intrastatslige/interstatslige konflikter.
Udenrigspolitik, udenrigsøkonomiske mål og midler, udenrigsøkonomiske mål, idépolitiske mål, sikkerhedspolitiske mål. Determinanter, kapabiliteter, instrumenter, småstat. analyseniveauer (globalt, system, nationalt, individ). adaptionsmodellen (stressfølsomhed, indflydelsesevne): dominanspolitk, balancepolitik, isolationspolitik, tilpasningspolitik. aktivisme, passivisme, udadrettet tilpasningspolitik, "klassisk tilpasningspolitik".
Sikkerhedspolitik, national sikkerhed, udviddet sikkerhed, regionale sikkerhedskomplekser (penetrerede, overlejrede, ustrukturerede, integrerede), aktør vs.strukturtrusler, Københavnerskolen: sikkerhedsliggørelse, midler i sikkerhedspolitikken, terrorisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kommunalvalg

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
- magt- og demokratiopfattelser


Ikke-udtømmende liste over fagbegreber:
Kommunalvalg, konstitueringsprocessen, udvalg etc, teori om konstitueringprocessen (politisk rationelt, egoistisk rationelt, bred aftale).
Den d'Hondtske metode, sideordner opstilling vs. partiliste,
Vælgeradfærd, valgdeltagelse, marginalvælger, parti- og kandidatvælger, kandidateffekt, landspolitisk valgvind, borgmestereffekt, rational choice, issue voting, class voting, minervamodellen, naboeffekten, gruppemodel/opinionsleder,
Molins model tilpasset lokale forhold, lokalisme.
Konkurrencedemokrati vs deltagelsesdemokrati. Demokratisk legitimitet, magt i kommunerne, politikere og embedsmænd,
Kommunernes budget, styring i kommunerne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kriminalitet

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler



Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier



Ikke-udtømmende begrebsliste:
Typer af kriminaliter (ejendom, vold, seksual, anden), it-kriminalitet, identitetstyveri, phishing, malware, ransomware, opportunitet, mærketal, ungdomskriminalitet, social arv, social baggrund, opdragelsesformer, socialisation, internalisering, livstilskriminelle vs. engangslovovertræderere,
SNAP-modellen (overlevelses-, opvisnings-, oplevelses- og organisk kriminalitet). Merton, Sutherland, Hirschi. Behovsfrustration, Maslows behovspyramide, afvigermentalitet, inklusion, eksklusion, latent dysfunktion, legitime midler, kopieringsproces, social interaktion, social kontrol, binding.
Rockergrupper vs. bander, organiseret kriminalitet, exit-programmer, Hell’s Angels, Bandidos, Loyal to Familia.
Honneth – anerkendelse, privat-, retlig- og solidarisk sfære, Csikszentmihalyi – flow, Maffesoli – neostammer, overinstitutionalisering, kulturel frisættelse, Bourdieu – habitus, felt og kapitaler, Goffman – stigmatisering.
Lovgivende, dømmende og udøvende magt, grundlov, to-instansprincippet, præcedens, sigtelse, grundlovsforhør, byret, landsret, højesteret, objektivitetsprincippet, lægdommer, domsmand, nævning, procesbevillingsnævnet, retsplejeloven, den almindelige straffelov, særlovgivning, bødeforlæg, fængselsstraf (betinget/ubetinget),
Statsteori, samfundspagt, Hobbes, naturtilstand, Leviathan, Bentham, Foucault, panoptikon, disciplin, Kant, den retfærdige straf, utilitarisme, resocialisering, den nyttige straf, recidivisme.
Kriminalitetsformlen, kriminelle lavalder, retspolitik, visitationszoner, bandepakker.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 EU - udvikling eller afvikling?



Faglige mål:

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed


Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politiske beslutningsprocesser i EU, herunder det politiske system i EU.


Ikke-udtømmende begrebsliste:
Suverænitet, stat og nation, integration og integrationsformer, mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde, formel og reel suverænitet.
Det politiske system i EU, Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, COREPER, ØSU, regionsudvalg, direktiver, forordninger, lovgivningsprocessen i EU, afstemningsregler, lobbyisme i EU, demokratisk underskud, det indre marked.
Økonomiske og kulturelle forskelle blandt EU landene
Aktuelle problemstillinger: flygtninge og migranter, klima og energi, fælles udenrigspolitik, demokratisk underskud og opblomstring af illiberalt demokrati.
Integrationsteorier: intergovernmentalisme, føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme, multi-level governance.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer