Holdet 3d SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristine Hansen
Hold 2023 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d FS 10b SA/MA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og ligestilling
Titel 2 Identiet og socialisation i det senmoderne
Titel 3 Det politiske system i Danmark
Titel 4 EU før, nu og i fremtiden 1
Titel 5 Valg i Europa
Titel 6 EU før, nu og i fremtiden 2
Titel 7 USA - et demokrati i krise?
Titel 8 Udviklingslande i Afrika
Titel 9 Økonomi og velfærd
Titel 10 EU før, nu og i fremtiden 3
Titel 11 Kommunalvalg
Titel 12 Opbrud på den international scene
Titel 13 Ulighed i sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og ligestilling

Forløbet er afviklet i grundforløbet.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- introduktion til det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- introduktion til kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identiet og socialisation i det senmoderne

I arbejdet med begreberne knyttet til identitet og socialisering i det senmoderne samfund, har eleverne en stor del af tiden taget udgangspunkt i dem selv og hinanden. I arbejdet med Hofstedes løgmodel arbejdede elevernes gruppevis med et specifikt land. Elevernes har ligeledes testet sig selv i den danske indfødretsprøve fra 2023 og reflekteret over prøven ift. deres eget resultat, det politiske ønske med prøven og deres teoretiske viden.
Forløbet er envidere knyttet til FS med historie under temaet: Hvad vil det sige at være dansk. I denne forbindelse har klassen været på introtur til Slesvig.

Faglige mål:
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstreanalysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Kvalitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Materialeomfang: 70 sider (Luk Samfundet Op kapitel 2, 3 og 4 side 29-90)

Ikke udtømmende begrebsliste:
Socialisering (primær, sekudær, dobbelt), familietyper, sommerfuglemodellen, socialiseringsarenaer, normer (formelle vs. uformelle), internaliserede normer, sanktioner, social kontrol, sociale roller, social struktur, rollekonflikt, identitetens fire niveauer, socialegrupper (primær, sekundær, formel, uformel og referencegruppe), Hofstedes løgmodel, kultur, national identitet, sammenhængskraft, forestillet fællesskab, jeg-og vi-kultur, nationalisme, den rene identitet, bindestregsidentitet, den kreolske identitet, de tre integrationstyper (assimilation, segregation, pluralistisk integration), Axel Honneths begreber om anerkendelse, subkultur, Erving Goffmans sceneteori (face, setting, frontstage, backstage), samfundstyper (traditionelle, moderne, senmoderne), Tönnies (Gemeinschaft, Gesellschaft), social mobilitet, urbanisering, Giddens (aftraditionalisering. individualisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer), ekspertsystem, ansigtsløse relationer, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst, Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering), Beck (risikosamfund, valgbiografi, institutionaliseret individualisering).
Begreberne fra kapitel 4 s. 99.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det politiske system i Danmark

I dette forløb har fokus været på opbygningen af det danske politiske system, regeringen og Folketinget. I forløbet er der benyttet film og materiale fra Folketingets og bogens hjemmeside.

Faglige mål:
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.



Materialeomfang: 60 sider
Primær litteratur: Luk Samfundet Op - kap. 5-6 (s. 114-151).

Ikke udtømmende begrebsliste:
De tre klassiske ideologier (liberalisme, socialisme og konservatisme) og forgreninger heraf, populisme, værdipolitik, fordelingspolitik, det politiske koordinatsystem, partiadfærd: Molinsmodel og adfærdstrekanten, kernevælger, marginalvælger, Eastons model, politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), direkte vs. repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, den parlamentariske styringskæde, parlamentarisk system vs. præsidentialsystem, magt, magtens tredeling, partisystemer, politisk parti, interesseorganisation, græsrodsbevægelse, klasseparti, catch-all-partier, Folketinget, regering og opposition, lovgivningsprocessen, positiv vs. negativ parlamentarisme, Folktetinget og regeringens kontrolmidler, forordninger og direktiver, EU's indflydelse på dansk lovgivning, politisk deltagelse, statsborger, medborger, modborger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Valg i Europa

Projektarbejde om parlamentsvalg i Frankrig, valg i Storbritannien og valg til Europa-Parlamentet i EU.

Eleverne har været fordelt om på forskellige grupper, der har haft forskellige fokuspunkter. Grupperne har kunnet vælge mellem to formater til deres præsentation - traditionelt oplæg med PP eller indlæg til BørneAvisen.

Læringsmål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisksammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 USA - et demokrati i krise?

I et fagligt samarbejde med engelsk, har vi beskæftiget om med, hvordan demokratiet i USA er udfordret, og om hvorvidt Præsidentvalget 2024 vil bidrage til en forværring eller en forbedring af tilstanden. Det primære materiale har været USAs udfordringer (4. udgave), men vi har også set dokumentaren "Capitol-angrebet indefra", diverse kampagnevideoer og som afslutning på forløbet har eleverne haft et projektarbejde, hvor de gruppevis har udarbejdet et produkt/kampagnevideo til forlaget Columbus elevkonkurrence.

Materiale: USAs udfordringer, 4. udgave (2024)

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser, herunder de politiske systemer i Danmark og USA

Ikke udtømmende begrebsliste:
Centrale kendetegn ved det politiske USA (føderation, konføderation, præsidentielt styre, konstitutionelt liberalt demokrati etc.), Uafhængighedserklæringen og forfatningen, Checks and Balances, demokratiopfattelselser (Eastons model, konkurrence- og deltagelsesdemokrati, pluralisme vs. elitisme, magtens tredeling etc.) svingstater, valgmetoder, gerrymandering og andre udemokratiske elementer, Demokraterne vs. Republikanerne (politiske værdier, 'liberal, progressive, conservative'), pengenes betydning i amerikansk politik, polarisering (herunder negative partisanship og negative campaigning), parti- og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Udviklingslande i Afrika

Forløbet har ledt frem til SRO med faget matematik.

I indeværende forløb har eleverne har arbejdet med begrebet og teorier knyttet til økonomisk udviklingsteori, således at de har kunnet fordybe sig et specifikt afrikansk land, og undersøge dette lands særlige udfordringer nu og i fremtiden.

Grundbog:
Sørensen, J. G. International Politiks kernestof. Forlaget Columbus, 2024, s. 102-108 + 176-196

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsprogetmateriale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Begreber og teorier knyttet til forløbet:
Stat, nation, nationalstat, multinationalstat, svage stater (også kaldt skrøbelige eller fejlslagne stater), Eastons model, kleptokratier, patron-klient-system, sikkerhedstrusler fra svage stater, ulande, ilande, fattigdom, ulighed, 'elefantkurven', 'fattigdomsfælden',  Rostows faseteori, Wallersteins verdenssystemteori, marxismens vs. liberalismens syn på udviklingsteori og afhængighedsteori, udviklingsstrategier - ISI-strategi + EOI-strategi, migration, emigration, immigration, flygtninge, legale migranter, illegale migranter, fremmedarbejdere, push- og pull-faktorer, udviklingsbistand - bilateral og multilateral.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi og velfærd

Eleverne har i undervisningen undersøgt og arbejdet med den globale økonomi, Danmarks økonomi samt de samfundsøkonomiske mål. Der har i undervisningen været lagt vægt på udbud, efterspørgsel og prisdannelse, velfærdsmodeller/velfærdsstaten, samt hvordan der sikres en sund økonomi ift. økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomst- og strukturpolitik) og DKs handlemuligheder ift. de økonomiske politikker.

Derudover er der arbejdet systematisk med økonomiske grundbegreber, såsom:
- Måling af produktion (herunder løbende priser og faste priser)
- Det økonomiske kredsløb og multiplikatoreffekten
- Prisdannelsen og markedsmekanisme
- Arbejdsmarkedet, herunder særligt arbejdsløshed
- Markedsøkonomi/blandingsøkonomi/planøkonomi

Endelig har eleverne arbejdet med de økonomiske politikker - finanspolitik, pengepolitik samt arbejdsmarkedspolitik (herunder flexicurity og konkurrenceevne), den offentlige sektor og de økonomiske skoler, herunder merkantilismen, keynesianisme og den monetaristiske tilgang.

Faglige mål:
̶Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶  Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶  På et fagligt grundlag argumentere  sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EU før, nu og i fremtiden 3

Forstå EU og dets opbygning samt forstå forskellige problemstillinger knyttet til EU.
Forløbet er bygger videre på den allerede oparbejdede EU-viden fra 1.g og 2.g. Overordnet er fokus på EUs institutioner, opbygning, historie, lovgivningsproces og EUs integrationsteorier. Tematisk har klassen haft særligt fokus på EUs migrations- og asylpolitik, herunder kendskab til tiltag, der mindske indstrømningen.
Klassens studietur gik til Bruxelles (i samarbejde med fagene matematik og historie). Her besøgte klassen bl.a. Europa-Parlamentet og Kommissionen og fik derigennem et indblik i organisationen.

Læringsmål:
- At kunne forklare EUs opbygning og formål
- At kunne forklare den almindelige beslutningsprocedure
- At kunne anvende viden og begreber til at kunne undersøge forskellige problematikker ved EU med fokus på f.eks. suverænitets- og demokratikrise og Danmarks forbehold.
- At kunne diskutere EU's problematikker og mulige løsninger

Faglige mål for læreplanen:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kerestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundetmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et faglige grundlag argumentere sammehægende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- Politiske skillelinjer (holdning til EU)
- Demokratiopfattelser (diskussion om demokratisk underskud)

Begreber i fokus:
- EUs historie
- EUs institutioner og deres indflydelse (Kommissionen, EU-Parlamentet, Ministerrådet, Domstolene, Det Europæiske Råd)
- Integrationsteorier (føderalisme, neofunktionalisme, intergovernmentalisme)
- Integrationsbegreber (mellemstatslig, overstatslig, dybde, bredde)
- Lovgivningsproces
- Lobbyisme
- Danmarks forbehold
- Suverænitet
- Demokratisk underskud
- Dublinforordningen, tilbagesendelsesaftale og Frontex
- FN's flygtningekonvention.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kommunalvalg

Et lille forløb om kommunalvalget med særligt fokus på meningsmålinger, d'Hondtske metode og vælgeradfærd.

Valgdebat på skolen, hvor debatten udgangspunkt i klima, økonomiske prioriteringer og det nære velfærd. Følgende politikere (alle valgte i Borgerrepræsentationen) deltog: Emil Moselund Østergaard (RV), Mathilde Kastbjerg (K), Absalon Billehøj (Ø) & Christian Bülow (DF).

Primært materiale:
"Byrådet", 2. udgave, Brandt Sørensen og Broholm: s. 9-17, 21-32, 34-40 (inklusiv træning af den d'Hondtske metode, og beregning af konfidensintervaller)
"Politikbogen", 2. udgave, Glenstrup Jensby og Brøndum: s. 127-154.

Læringsmål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Opbrud på den international scene

I dette IP-forløb sættes der fokus på centrale kendetegn ved international politik og dansk politisk sikkerheds- og udenrigspolitik i en verden i forandring. I forbindelse med forløbet vil en række centrale samfundsfaglige problemstillinger blive berørt såsom:
- Hvad kendetegner international politik
- Hvorfor er der forskellige teoretiske tilgange til studierne af international politik?
- Hvorfor taler man om brugen af hård, blød og smart magt i international politik?
- Hvad er polaritetsbegrebet for noget og hvordan kan man anvende begrebet til at forstå international politik?
- Hvad menes med et internationalt samfund?
- Hvad kendetegner dansk sikkerheds- og udenrigspolitik?
- Hvorledes har dansk sikkerheds- og udenrigspolitik ændret retning?
- Hvad kan forklare, at dansk udenrigspolitik har været præget af to centrale spor i udenrigspolitikken, henholdsvis determinisme (tilpasning) og internationalisme (aktivisme)?
- Hvorfor har vi set et anderledes militært aktivistisk Danmark fra omkring 2001 og frem?
- Hvordan påvirker Arktisk, Ukraine m.m. Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik?
- Hvad karakteriserer en globaliseret verden?

Som et supplement til den klassiske undervisning har klassen været i Udenrigsministeriet og hørt oplæg om dansk sikkerhedspolitik med særligt fokus på Arktis.

Kernestof
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik


Ikke-udtømmende begrebsliste:
Verdensorden: national-autoritativ vs. liberal-multilateral. Aktører: stat, nation, nationalstat, IGO'er (overstatslig/mellemstatslig), NGO'er, multinationale selskaber, grupper.
Magt: direkte/indirekte, hård, blød, smart/klog, ressourcemagt (fysisk/ikke-fysisk), institutionel magt, strukturel magt.  
Klassisk realisme, neorealisme. internationalt system, anarki, nulsumsspil/plussumspil, absolutte/relative gevinster, sikkerhedsdilemma, oprustningsspiral. national interesse, stormagt, supermagt, magtbalance. ressourcer, kapabiliteter, unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet, balancerering band-wagoning. Offensiv neorealisme, defensiv neorealisme.
Liberalisme, international ret, interdependens, kompleks interdependens, high/low politics, liberalt demokrati, liberal interventionisme, den demokratiske fredstese, internationale institutioner, den liberalistiske sikkerhedsstige, koncertsikkerhed, kollektiv sikkerhed, sikkerhedsfællesskab. intrastatslige/interstatslige konflikter.
Udenrigspolitik, udenrigsøkonomiske mål og midler, udenrigsøkonomiske mål, idépolitiske mål, sikkerhedspolitiske mål. Determinanter, kapabiliteter, instrumenter, småstat. analyseniveauer (globalt, system, nationalt, individ). adaptionsmodellen (stressfølsomhed, indflydelsesevne): dominanspolitk, balancepolitik, isolationspolitik, tilpasningspolitik. aktivisme, passivisme, udadrettet tilpasningspolitik, "klassisk tilpasningspolitik".
Sikkerhedspolitik, national sikkerhed, udviddet sikkerhed, regionale sikkerhedskomplekser (penetrerede, overlejrede, ustrukturerede, integrerede), aktør vs.strukturtrusler, Københavnerskolen: sikkerhedsliggørelse, midler i sikkerhedspolitikken, terrorisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed

Med udgangspunkt i første afsnit af DR-dokumentaren "En syg forskel" og grundbogen "Sundhed" fra forlaget Columbus har klassen arbejdet med emnet ulighed i sundhed fra forskellige vinkler. Grundbogen er blevet suppleret med avisartikler og offentlige hjemmesider.

Faglige mål:

kernestof:

Ikke udtømmende begrebsliste:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer