Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution N. Zahles Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Klinge Termansen
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nationalisme og national identitet
Titel 2 DHO: Familie, kønsroller og boligformer
Titel 3 Middelalder, Renæssance og opdagelserne
Titel 4 Dansk Vestindien
Titel 5 Det britiske Imperium
Titel 6 Den nazistiske imperidrøm og Holocaust
Titel 7 Kinas historie
Titel 8 Rom
Titel 9 Repetition og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nationalisme og national identitet

Indhold
Vi starter forløbet med at se på 1864 og Genforeningen. I denne forbindelse introduceres I til erindringshistorie med dertil knyttede begreber. Fra jeres samfundsfagsundervisning benytter vi også Hofstedes løgmodel.

Vi ser på tre forskellige teoretiske tilgange til nationer og nationalisme:
Primordialisme, konstruktivisme og etno-symbolisme.

Vi ser på hvordan sproget, historien og territoriet blev brugt i forhold til nation og folk fra slutningen af 1700-tallet og frem. I denne forbindelse analyserer vi malerier, sange og andre kilder.
Vi ser på hvordan "Vikingetiden" blev brugt til at konstruere en national identitet og følger hvordan "Vikingen" er blevet tolket og omfortolket frem til i dag.

Materiale:
Fremstillinger:
Iversen, Kristian m.fl.: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus 2020, s. 19-20 (erindringsfeltsmodellen) og s. 98-117.
Iversen, Kristian: Nationer og nationalisme, Columbus 2017, s. 23-32 (hvorfor opstår nationalisme)
Larsen, Thomas P m.fl.: "Vikingetid og statsdannelse" i Danmarkshistorie - dannelse og forandring. L&R 2014, s. 47-67
Berg,  Laura Luise Løkke og Lykke Jensen: "Historiebrug af vikingetiden" fra danmarkshistorien.lex.dk
Scherfig, Albert: "Fortidsbrug i nationalstatens tejneste - da Vikingetiden blev opfundet" (2016)

Kilder:
1) Uddrag af Ibn Fadlan: "Om vikingernes [Ar-rus] skikke" (922)
2) Jellingstenen
3) Uddrag af Orla Lehmanns tale "Danmark til Ejderen" (1842)
4) Uddrag af N.F.S. Grundvigs digt "Folkeligheden" (1848)
5) Nicolai Habbe: Reservesoldater fra 1848 på marchen (1851)
6) Niels Simonsen: Kirsten Svendsdatter finder guldhornet (1859)
7) Vilhelm Rosenstands maleri '8. Brigades modangreb ved Dybbøl d. 18 April 1864' (1894)
8) Kort over Danmark. Illustration af Knud Larsen til digtet "Vort Land" af Christian Richardts (1895)
9) Erindringsstedet Dybbøl Banke (1864 til i dag)
10) Uddrag af Frede Boisens politiske erindringer (udgivet 1963)
11) Uddrag af forskningsartikel af John Lind: "Vikinger, vikingetid og vikingeromantik" (2012). (Læst i forbindelse med repetition)
12) DRTV-dokumentaren: Historien om Danmark - Vikingetiden (2017)
13) Artikel fra Dr.dk: "Vikingekongerne gjorde Danmark til en stormagt" (2018) (Læst i forbindelse med repetion)
14) Kilder om Vikinger (citater af Worsaae, nazistisk plakat, Stryhn's logo, Jim Lyngvilds billeder og Rasmussens Melodi Grand Prix-sang)
15) Uddrag af Frederik X: Kongeord (2024)

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO: Familie, kønsroller og boligformer

Indhold:

I dette forløb, der skal munde ud, at I skriver jeres DHO, beskæftiger vi os med familielivet i Danmark med fokus på tiden fra 1950-erne til 1970-erne. Vi skal se på forskelle mellem idealer og virkelighed.
Vi starter med de hlet lange linjer fra slægt over husstand til udviklingen af borgerskabets familie og derefter arbejderklassens familie.
Herefter ser vi nærmere på det opbrud i familie- og samlivsformer, der prægede de tre årtier 1950-erne, 60-erne og 70-erne. Men ud over brudene, der sker i perioden, ser vi også på den kontinuitet, der også gjorde sig gældende hvad angik familie- og samlivsformerne. Dette finder sted i den periode hvor velfærdsstaten blev voldsomt udbygget og staten påtog sig flere og flere opgaver i samfundet.


I forløbet beskæftiger vi os med forskellige kildetyper fotografier (private familiebilleder, reportagebilleder, reklamebilleder), reklamer, sange, betænkninger, oplysningsmateriale, læserbreve.



Materiale:
Fremstillinger:
Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2.udgave). Danmark: Columbus, 2020, s. 203-208.
Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke. Familieliv i Danmark 1550 - 2000. Danmark: Systime, 2008, s. 80 - 94 og s. 95 - 118
Madsen, Egon Nyrup: Dansk historie og litteratur. Systime 2012, s. 13-14, 36-37, 61-63,

Kilder:
1) Uddrag af Jyske Lov, 1. bog (1241)
2) Uddrag af Luthers hustavle fra Den lille Katekismus (1532)
3) Rektor Taubers valg af ægtefælle (1774)
4) Uddrag af aftægtskontrakt (1824)
5) P..S. Krøyer: Det hirschsprungske famiiliebillede (1881)
6) Emma Gad: uddrag af Takt og tone (om børneopdragelse) (1918)
7) En ufaglært kvindes erindringer (1932)
8) Oskar Hansen: Et københavnsk arbejderhjem (1949)
9) Reportage i Billedbladet: Så meget tjener en gennemsnitshusmoder (1951)
10) Poul Møller: "Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
11) Birthe Reinau: "Herlev-sangen" (1962)
12) Uddrag af kronik af Lissy Elmquist i Politiken: ”Livets mening”  (1964) (læst i forb. med repetition)
13) Steppeulvene: Til Nashet (1967)
14) Keld Heick: Vi skal gå hånd i hånd (1968)
15) Betænkning om kvinders stilling i familielivet.
16) T-shirts-reklame fra Daells Varehus (1972) (læst i forb. med repetition)
17) Historien om Danmark - Velfærd og kold krig. (2017)
18) Graf over andelen af børn i daginstitutioner (2017)
16) (Læs i Kina-forløb i 3g) Kløvedal Reich, Ebbe og Prins, Henning: Langelandsmanifestet (uddrag) (1972/1976)


Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder, Renæssance og opdagelserne

Indhold:
I dette forløb beskæftiger vi os med Middelalderen som periode og vi ser på hvordan Renæssancen voksede frem som en strømning henimod periodens afslutning.
Hovedfokuset i forløbet lægges på europæernes ændrede verdensopfattelse i forbindelse med de store opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet.  
Vi ser på hvordan brugen af forskellige autoriteter ændrede sig i perioden (religionen og videnskaben), men også på hvordan religionen ikke mistede sin plads i verdensopfattelsen. I den forbindelse laver vi også et mini-projekt om den videnskabelige revolution fra 1500-1700 for at se hvordan religionen bibeholdt sin centrale betydning for de europæiske videnskabsmænd.
Vi laver et projekt om europæernes opfattelse af de mennesker de mødte på den anden side af Atlanten. Afslutningsvis ser vi på forskellige fortolkninger af Columbus og opdagelserne.

Materiale:
Fremstillinger:
Danielsen, Kim Beck: "Middelalder og renæssance", i En bedre verden, Gyldendal 2013, s. 57-73
Madsen, Flemming Kiilsgaard: m.fl.: Opdagelserne, Munksgaard, s. 23-55.

Kilder:
1) En engel låser døren til Paradis. Billede i Henri de Bois' salmebog
2) Johannes af Salisbury: Om livet som komedie og tragedie (1159)
3) Mappa Mundi. Hereford map (ca 1250)
4) Kort fra Ebsdorf (ca. 1250)
5) Uddrag af Thomas Aquinas: Summa Theologiae First Part/Question 68/article 2 - Whether there are waters above the firmament? (1280)
6) Pico della Mirandola: Tale om menneskets værdighed (1488)
7) Renæssance-portrætter (i Danielsen s. 71)
8) Middelalderligt kosmos, Nurenberg Krøniken (1493)
9) Kort af Hartman Schedel (1493)
10) Kort af Diego Ribeiro (1529)
11) Uddrag af Bibelen (historien om Noahs sønner).
12) Rejseberetning af Nicolo di Conti (trykt 1492)
13) Billeder af fabelvæsner solgt på markeder (1492)
14) Columbus' Santangel brev (1492).
15) Uddrag af brev fra Amerigo Vespuzzi (1500)
16) Francisco De Jerez (Om Pizarro og Atahualpa)
17) Tegninger af Poma di Ayala (ca 1600)
18) Stik af Theodor de Bry. Spanier fodrer sine hunde med kvinde og barn (ca. 1598)
19)Tegning af Theodor de Bry. Kannibalisme blandt indianere af Theodor de Bry (ca 1600)
20) Indianermassakren af Las Casas (1532)
21) Tekst vendt mod Las Casas af Juan Gines de Sepulveda (ukendt årstal)
22) Bartolomeus de la Vega: protokol fra processen i Valladolid (1551)
23) Billede fra bogen Cosmographia af Velho (1568)
24) Tycho Brahe: "Om den nye stjerne" (1573)
25) Theodor de Bry, Columbus' landgang (1592)
26) Statue af Columbus i Barcelona (1888)
27) Macnutt, F.A. : Letters of Cotes (1908)
28) Tegning af Castelao (1922)
29) Anmeldelse af bogen Dogs of God (2006)
30) Forside og salgstekst til engelsk børnebog om Columbus (2013)
31) Christopher Columbus: Explorer of the New World | Leo & Layla's History Adventures | PragerU Kids (2022)

Kernestof
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk Vestindien

Indhold:
I dette forløb beskæftiger vi os med Danmarks historie som kolonimagt og slavenation eksemplificeret ved Dansk Vestindien. Vi ser på trekantshandlen, det europæiske syn på afrikanerne, livet på øerne, modstand og oprør, tiltag til afvikling af slaveriet, slaveriets endeligt og tiden efter 1848.
Udover at undersøge forholdene for de slavegjorte i perioden fra 1672 til 1848 (og tiden efter) ser vi løbende på hvordan fortællingerne om fortiden har ændret sig over tid helt frem til i dag. Her sammenligner vi bl.a. hvordan de slavegjorte blev opfattet af de eurocaribiske slaveejere, af abolitionisterne, af efterkommerne af de slavegjorte på de vestindiske øer og hvordan de slavegjorte bliver fremstillet af fag-historikerne i dag.
Vi afslutter forløbet med at se på undskyldningsdebatten og på forskellige former for historiebrug.

Materiale:
Fremstilliner:
Halberg, Rikke Lie og Rex Coley, Bertha: Dansk Vestindien, Frydenlund,  s. 9-16, 21-31, 35-53, 60-67, 69-72,  81-97, 123-128


Læste kilder:
1) Uddrag af Christian 5.'s Danske Lov (1683)
2) Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746)
3) Römer om mermerkantislisme (1756)
4) Linné om Europæeren og afrikaneren i Systema Naturae (1758)
5) Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733 (Trykt på his2rie.dk).
6) Oprøret på St. Jan i 1733 set fra et nutidigt US Virgin Islands’ perspektiv (1983) (Trykt på his2rie.dk).
7) Frokost på Christiansborg, Dansk Guinea (Maleri) (1843)
8) Sophie Petersen om oprøret på St. Jan i 1733 (1946) (Trykt på his2rie.dk).
9) Forordning anlangende Overdaadigheds Indskrænkning i Bondestanden, 12. marts 1783 (efter danmarkshistorien.dk)
10) Uddrag af Haagensen: Beskrivelse over Eyelandet St. Croix i America i Vest-Indien (1758) (Trykt i Coley og Hallberg, s. 40)
11) Uddrag af brev af Paul Isert (1787) (Trykt i Coley og Hallberg, s. 42).
12) Uddrag af Sophie Petersen: Danmarks gamle Tropekolonier (1946) (Trykt i Coley og Hallberg, s. 43).
13) Salmonsens Konversationsleksikon opslaget "Africa" (1893). (Trykt i Coley og Hallberg, s. 49)
14) Maleri af Fredrik von Scholten: "Vask af småting nær West End" (1844)
(Trykt i Coley og Hallberg, s. 53).
15) Maleri (ukendt maler) af slavegjorte, der arbejder på Plantage (ca 1840)
(Trykt i Coley og Hallberg, s. 55).
16 Udskrift af Christiansteds Politi Journal (1837).  (Trykt i Coley og Hallberg, s. 64)
17) Tværsnit af et slaveskib (ca 1790)  (Trykt i Coley og Hallberg, s. 85)
18) Tryk af James Gilroy (1791) (Trykt i Coley og Hallberg, s. 87)
19) Glasskål med tekst (1791). (Trykt i Coley og Hallberg, s. 87)
20) Ernst Schimmelmanns brev om slavehandelen, 18. juni 1791
21) Peter Lotharius Oxholm om særlige lån til indkøb af slavegjorte (1797)
Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-40/
22) Christian 7.’s Forordning om Neger-Handelen (1792)
23) Slaveriet afskaffes i de franske kolonier. Maleri af Auguste François Biard (1849)
24) Uddrag af sang om Gneral Buddhoe.(Clear de Road) ( Ukendt datering)
25) Fotografi af kvinde foran hytte (1896)
26) Valgplakat imod salg af øerne (1916)
27) Den sorte skole (tegnefilm) (2014)
Fra: https://www.dr.dk/studie/historie/den-sorte-skole
28) Uddrag af Hammerslag på De vesindiske Øer (2016/17)
29) To uddrag fra rejseannoncer :Stjernegaard-Rejser 2017 og Risskov Rejser (2016):
30) Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day Transfer Day[1], St. Croix[2], 31. marts 2017 (dansk oversættelse)
31) Uddrag af Simonsen, Gunvor m.fl.: Danmark og kolonierne: Vestindien - St. Croix, St. Thomas og St. Jan (2017)
32) Video om nutidige dominicanske sukkerarbejdere.
Fra: https://www.youtube.com/watch?v=dhmgPmHubxU



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det britiske Imperium

Indhold:
I dette forløb ser vi på det britiske imperium med fokus på perioden fra 1850-1914. Vi ser på industrialiseringen som forudsætning for den britiske dominans. Vi ser på den britiske selvforståelse og på de materielle forudsætninger for den britiske dominans i perioden.

I underviser hinanden i:
1) Den britiske flåde og magtkampen mellem stormagterne.
2) Verdensudstillingen i 1851
3) Indien og det britiske imperium med særligt fokus på Sepoy-oprøret i 1857
4) Kapløbet om Afrika

Fremstillinger:
Bryld, Carl Johan: Verden før 194. Kap. 14: Imperialismen og stormagterne, s. 173-181.
Borch, Merete: "Det britiske imperium", lex.dk
Granov, Kristoffer: "Industrialiseringen" (artikel på Faktalink)
Fra: https://faktalink.dk/emner/industrialiseringen
Helmersen, Ole: "Det britiske Imperium". I FIbiger Bang, Peter: Imperier fra Oldtid til nutid. Columbus 2017. s. 147-182..
Husted, Martin: Globaliseringen - 1850 . 1914, Systime 2015, s. 37-41 og s. 45.
Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739, Systime 2012, s. 44-45.(pdf-en "Skift i imperialismens ideologi)
Munk, Morten H.: Afrikas historie, Systime, s. 59-69.
Vollmond, Christian og Thorkil Smitt: Verdenshistorie 2, LR 2017, s. 60-61. (Industrialiseringsmodel - også brugt i forløbet om Dansk Vestindien)
Winston, Favor: "The Congress of Wienna and British Offshore balancing Strategy" (afsnittet om "British Offshore Balancing")
Fra: https://www.marinersmuseum.org/2024/12/the-congress-of-vienna-and-british-offshore-balancing-strategy/#:~:text=The%20Congress%20of%20Vienna%20settlement%20left%20Europe%20with%20a%20balance

Kilder:
1) Miniature af Bichtir (1615)
2) Anmodning fra uldarbejderne i Leeds, (1786)
3) Dronning Victorias dagbog fra The great Exhibition (1851)
4) Maleri af den indiske udstilling på The great Exhibition (1851)
5) Landing of the Transatlantic telegraph cable of 1866 at Heart's Content, Newfoundland, by Robert Charles Dudley, (1866)
6) Sir Charles Dilke: A Greater Britain (uddrag) (1868)
7) Mr. Eyre Crowes memorandum om Englands forhold til Tyskland (1907)
8) A. von Tirpitz om den tyske flådepolitik (1908)
9) T. Rice Holmes, A History of the Indian Mutiny, (1883)
10) Walter Cranes kort over Verden og det britiske Imperium (1886)
Fra: https://lex.dk/Det_Britiske_Imperium
11) V. D. Savarkar, The lndian War of lndependence of 1857, (1909)
12) Illustration fra britisk avis: Miss Wheeler forsvarer sig mod Sepoys
13) Rudd-koncessionen, (1888)
14) Lobengulas klage til dronning Victoria, (1889)
15) Dronning Victorias svar til Lobengula, (1889)
16) Reklame for Pears Soap (1890-erne)
17) Dødsannonce Sir T. Hope (1915)
18) Wilfred Blunt: Imperialismens frugter, (1919)
19) Plakat med titlen "Gibraltar" (1920-erne)
20) Diagram over andele af verdensøkonomien gennem 2000 år

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den nazistiske imperidrøm og Holocaust

Indhold:
Det 20. århundrede blev præget af tre politiske ideologier.: Det liberale demokrati, kommunismen/marxismen og fascismen/nazismen. I dette forløb fokuserer vi på den nazistiske og ser på hvordan Hitler og nazisterne forsøgte at erobre magten i Weimar-republikken og efterfølgende opbygge et imperium i øst.
I forløbet arbejder vi bl.a. med:
Den nazistiske ideologi (fjendebilleder og idealer)
Hvad er et folkedrab? (Herunder Stantons stadiemodel)
Hvad karakteriserede det folkedrab som nazisterne udførte:
Faser i folkedrabet
Hvornår besluttedes folkedrabet?
Begrebet Bloodlands (Timothy Snyder)
Typer af gerningspersoner
Begik de allierede også krigsforbrydelser?

Materiale:
Fremstillinger:
Fibiger Bang, Peter: "Imperiet - En global historie fra Oldtid til nutid"". I Fibiger Bang m.fl: Imperier fra Oldtid til nutid, Columbus 2017, s. 9.32.
Lammers, Karl Christian: "Den nazistiske imperiedrøm"". I Fibiger Bang m.fl: Imperier fra Oldtid til nutid, Columbus 2017, s. 213-236
Pdf med Det 20 århundredes tre politiske ideologier fra Andersen, Lars: Fokus - Fra verdenskrig til velfærd, Nordisk Forlag 2007, s. 11, 14 og 17.
Film om 1. Verdenkrig
Britisk dokumentarserie. Adolf - forføreren (2023)
Opslag på Folkedrab.dk:
Hvad er folkedrab. https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Stanton: Folkedrab som stadier. https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Gerningsmænd: https://folkedrab.dk/temaer/gerningsmaend
Tysklands erindring af Holocaust: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/tysklands-erindring-holocaust

Kilder:
1) Argell: Det store Bedrag (1911)
Fra: Globaliseringen
2) Det Hirschsprungske familiebillede (1889)
3) Lenins aprilsteser (1917)
Fra: Frederiksen, Peter: Kilder til vores verdenshistorie.
4) NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiter Partei) 25 punkt-program (1920)
5) Førerens autoritet. Uddrag af Mein Kampf (1925)
Fra: Frederiksen, Peter: Det tredje Rige.
6) Uddrag af Mein Kampf (1925)
7) Tabel over valgresultater 1919 til 1938
Fra: Iversen, Kristian: Derfor historie. s. 190.
8) Valgplakater for socialdemokrater, nazister og kommunister (1928)
Fra: Iversen, Kristian: Derfor historie. s. 191.
9) En tysk skolepiges syn på jøderne (1935)
Fra: Frederiksen, Peter: Det tredje Rige.
10) Rigsborgerloven (1935)
Fra: Frederiksen, Peter: Det tredje Rige.
11) Tysk reklame for KDF (1938)
12) Brev fra Rheinhard Heydrich ang. det jødiske spørgsmål i erobrede områder, 21.
september 1939 (1939) (læst i forb, med repetition)
13) Himmler om behandling af folkeslagene i Øst (1940)
14) Øjenvidneberetning fra pogromen i Kaunas i 1941
15) Uddrag af Reinhard Heydrichs retningslinjer til de politiansvarlige i USSR, den 2. juli 1941.
16) Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, den 12. juli 1941
17) Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a.
18) Uddrag af Wannsee-protokollen, 20. januar 1942
19) Heinrich Himmlers tale til SS-Gruppenfiihrer i Posen,
4. oktober 1943.
20) Sovjetisk sejrsbillede af flag på Rigsdagsbygningen (1945)
21) Franz Suchomel om jødeudryddelsen. Interview (ca 1970)
22) Mindesmærke for de dræbte jøder i Berlin, Holocaust-Mahnmal (2005)
23) Tabel over antallet af jødiske emigranter fra Tyskland (2008) (læst i forb. med repetition)

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kinas historie

Indhold:
I dette forløb beskæftiger vi os med Kinas politiske, økonomiske og sociale udvikling i perioden fra 1644 til i dag med fokus på det 20. århundrede og de voldsomme begivenheder, der har præget kinesisk historie i denne periode. Vi ser på den vestlige imperialisme i Kina, på overgangen fra kejserdømme til republik og fra republik til folkerepublik. Der lægges særligt vægt på samspillet mellem kinesiske og udefra kommende idéstrømninger (konfucianisme, liberalisme, kommunisme og kapitalisme). Vi ser på, hvordan det kommunistiske parti brugte Den lange March som oprindelsesmyte. Vi ser på de store katastrofer efter 2. verdenskrig (Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen) og på Maos rolle. '
Herefter følger en klassisk kildekritisk undersøgelse af "Massakren på Den Himmelske Freds Plads" i 1989 med særligt fokus på begrebet modtendens.
Vi afslutter forløbet med at se på Kinas position i verden i det lange historiske perspektiv og på, hvordan Kina fremstår i dag, både set fra regimets synsvinkel og i omverdenens øjne (primært Danske)

Materiale:
Fremstillinger:
- Brødsgård, Kjeld Erik: "Xi Jinpeng", artikel på lex.dk.
-Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med kineserne, Pantheon 2011, s. 28-33 (konfucianisme) og s.120-128 (Den himmelske freds Plads)
- Noter om ideologier (uddrag af artikel fra lex.dk)
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie bind 2, Columbus 2019, 214-228.
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie bind 3, Columbus 2019, 232-250.
- Lene Sønderby Bech m.fl: Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2022, s. 123-128.
-- Petersen, Nikolaj og Bjørnson, Iben: "den kolde krig", artikel på lex.dk.
- Thelle, Hatla: "maoisme", artikel på lex.dk
- Tidslinje over Kinas historie fra 1990 til i dag.
- All of China's Dynasties in ONE Video - Chinese History
- 2000 Years of Economic History in one Chart

Læste kilder:
1. Den kinesiske kejsers brev til George 3- (1793)
2. Lin Zexus brev til dronning Victoria (1839)
3. Nanjing-traktaten (1842)
4. “Chinese Tribute Money Entering the Mint”
Illustrated London News, November 12, 1842 (1842)
5. Tale af Chiang Kai-shek: "Bevægelsen for et nyt liv" (1934)
6. Beretning fra Den lange March (Yang Chenwu) (kilde 21: His2rie.dk)
7. Tale af Mao Zedong: "Det nye Kina" (1954)
8. Plakater af Luding Bridge 1961 og plakater for Det Store Spring Fremad (1959)
9. Spurvejagt. Artikel fra Folkets Dagblad (1958) (kilde 27: His2rie.dk)
10. De 23 forbud (1966)
11. Uddrag af "16-punktsprogrammet" fra august 1966
12. Plakat udgivet september 1966
13. Uddrag af Deng Xiaopings selvkritik
14. En rødgardists beretning (His2rie.dk)
15. Citater om Kina fra Reich, Ebbe Kløvedal og Prins, Henning: Langelandsmanifestet (1972/76)
16. Deng Xiaopings tale til soldaterne den 9. juni 1989 (tekst 34: Ansigt til ansigt med kineserne)
17. Studenterlederen Chai Lings beretning om begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads (1989)
18. Statue af Deng Xiaping (opstillet i 2000)  plus artikel i China Daily: "Statue stands tall as Nation continues to make huge strides" (2021)
19. Jiang Zemins tale ved Dengs begravelse (1997)
20. Uddrag af Xi Jinpings tale ved 100 året for grundlæggelsen af det kinesiske kommunistparti (2021)
21. Video på Guardian News: "Xi Jinping vows China will never be bullied during anniversary speech" (2021)
22. Artikel i Politiken. "Xi Jinpings opskrift på total kontrol er en hær af øjne og ører" (2024).
23. FN-grafer over befolkningsudviklingen i Kina (2024)
24. DR-podcast: Tyran: Mao, afsnit 1 (2025)


Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug  og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Rom

Indhold:
I dette forløb ser vi på det romerske imperium. Med udgangspunkt i Machiavellis forskellige herredømmestrategier, ser vi på hvordan Rom underlagde sig Middelhavsverdenen under republikken (ekspansions-fasen) og hvordan det lykkedes at opretholde dette imperium under kejserdømmet (konsoliderings-fasen). Vi ser på imperiets politiske organisering, herunder hærens rolle og klient-patron-systemet.

Vi ser to typer dokumentarfilm, en der har fokus på de materielle kausalforklaringer i forhold til Romerrigets udvikling og en anden dokumentar, der fokuserer på personen Julius Cæsar.
Vi ser på hvordan romerne brugte historien til at konstruere et idealbillede - den dydige feltherre - og på hvordan dette billede kan genfindes i en moderne Hollywood filmproduktion (Gladiator)

Til sidst i forløbet arbejder I med følgende emner i grupper:
(OBS. Præsentationerne ligger i mappen på lectio under forløbet)

1) Underholdning og badekultur i Rom.
Kilde: Seneca om bade

2) Handel i byen Rom. Stikord: Hvilke varer kom til byen og hvordan? Hvilken rolle spillede provinserne i forhold til handelen? Hvordan virkede et marked.
Kilde: Cicero om pligterne..

3) Boliger i Rom. Overklassen, lejekaserner, hvor boede de fattige?
Kilde: Vitruvius.

4) Triumftog og triumfbuers funktion i konstruktionen af romersk identitet
http://www.museicapitolini.org/en/node/1010481
Kilde: Plutarch om Aemilius Paulus triumf i 167 f. kr, Josephus om Titus og Vespasians Triumf i 71 e.kr
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/da-krigen-blev-fejret-med-optog-buer-og-soejler

5) Kvinder i Rom
Kilde: Juvenal om Messalina.

Materiale:
Fremstillinger:
Bay Aase: Det romerske kejserdømme indtil 180 år e.v.t, s. 11-13 (pm romerske historieskrivere)
Christiansen, Erik: Cimbrerne (kimbrerne) i Danmarkshistorien på lex.dk.
Fibiger Bang, Peter: "Romerriget". I Fibiger Bang m.fl: Imperier fra Oldtid til nutid, Columbus 2017, s. 37-58.
Busch, Niels-Peter Granzow: "Rom by night: Alt var tilladt i Romerriget". Artikel i tidsskriftet Historie, 2024.
Klynne, Allan: "Augustus", Alt om historie, nr. 2, 2012
Smitt og Vollmond: Verdenshistorie 1, Lindhard og Ringhof, s. 24-25 (Om Arminius)

Læste kilder:
1) De tolv tavlers lov (451 f.v.t.) (Trykt i Smitt og Vollmond, s. 58)
2) Inskription på Lucius Cornelius Scipio Barbatus (ca. 337 f.kr. – 270 f.kr.) gravmonument.
3) Uddrag af Livius’ bog Fra byens grundlæggelse (Skrevet kort efter 27 f.Kr.)  
4) Romersk guldmønt (ca. år 2 f.Kr. til 4 e.Kr.)
5) Brev fra en rekrut: Apion (2. århundrede efter Kristi)
6) Uddrag af Res Gestae Divi Augusti (ca. 14 e.Kr.)
7) Dio Cassius om mordet på Julius Cæsar (ca. 150-235 e.v.t.)
8) Hermannsdenkmal (mindesmærke over Arminius) (1875)
9) Uddrag af Georg Brandes: Cajus Julius Cæsar (1919)
10) Uddrag af Grimbergs verdenshistorie (1958-61)
11) Dokumentarfilm Civilisationernes storhed og fald; Afsnit 2: Byer og imperier (2021)
12) Julius Cæsar - En diktator fødes. BBC dokumentar, afsnit 1-3 (2024)
13) Uddrag af filmen Gladiator (2000)

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug
̶ historiefaglige teorier og metoder.






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Repetition og kronologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer